Spm. nr. US 80

Tak. Jeg vil gerne starte med at rose regeringen for det udspil, der kom med beskæftigelsesreformen. Det er jo lidt anderledes end det fra de to foregående talere, så jeg tænkte, at jeg lige ville understrege, at jeg gerne vil rose regeringens udspil. Det sætter fokus på, at man opkvalificerer ufaglært til faglært, men sådan set også faglært til mere faglært. Og vi får afskaffet håbløse aktiveringer og latterlige pipfuglekurser og opbygning af spaghettitårne, og hvad man ellers så under Venstre og Konservatives reform. Så jeg synes sådan set, at det er et rigtig godt udgangspunkt.

Det interessante bliver jo så bare, hvem regeringen laver aftalen med, altså hvordan det endelige resultat bliver. For et udspil er jo ikke noget alene, det handler jo sådan set om, hvordan den endelige aftale kommer til at se ud. Venstres forslag er i forhold til de arbejdsløse en besparelse på 4 mia. kr., som de så gerne vil hælde ned i erhvervslivets lommer. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det afviser SF blankt, og det håber jeg også regeringen vil gøre i forhandlingerne.

Så mangler der jo også en side i regeringens udspil. Regeringen svarer ikke på, hvad man vil gøre med de mange tusinde mennesker, der er faldet ud af dagpengesystemet, hvilket jo netop er det, som den her reform også omhandler; det er, hvordan vi opkvalificerer dem, men det er jo også at forholde os til, hvordan vi får folk ind i dagpengesystemet igen. Så jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren synes, det er rimeligt, at genoptjeningsretten til dagpenge er skruet op til et helt år, og om statsministeren vil være med til at samle et politisk flertal for at sænke genoptjeningskravet til ½ år, så mange af dem, der vil være villige til at tage et sæsonarbejde eller et barselsvikariat, har mulighed for at komme tilbage i dagpengesystemet, hvis de vel at mærke ikke kan få et fuldtidsjob i en længere periode.

Statsministeren.

Jamen først er jeg da utrolig positiv over, at SF på den måde kvitterer for regeringens beskæftigelsesudspil. Det, som jeg tror optager SF, er også noget, der optager regeringen, altså at vi sikrer, at de mennesker, der har fået allermindst uddannelse, nu får et rigtigt uddannelsesløft – ikke bare aktivering for at aktivere, ikke bare at følge reglerne, fordi reglerne er der, men med den enkelte i fokus og med et rigtigt løft i forhold til uddannelse. Og 500 mio. kr. om året er et rigtigt løft, og det vil kunne hjælpe de mennesker, som har fået mindst uddannelse, som måske ikke lige fik praktikpladsen, og som gerne vil i gang igen. Så det er altså noget, der bliver til at tage at føle på for de mange mennesker, der får glæde af det her de næste 5-6 år. Så det håber vi meget at kunne gennemføre.

I forhold til diskussionen om dagpenge må jeg sige, at de nuværende regeringspartier jo for 1 år siden indgik en aftale med SF og med Enhedslisten, hvor vi sikrer en bedre indfasning af den dagpengereform, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var med til at indføre før valget. Det er en bedre indfasning, som betyder, at de negative konsekvenser bliver meget mildere, og det synes jeg egentlig at vi alle sammen skal bakke op om.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er helt enig med statsministeren i, at vi har leveret nogle midlertidige løsninger, også undervejs mens SF sad i regering, nemlig med forslaget fra sommeren 2012 om en 2-årig dagpengeperiode, men med 1 års mulighed for en arbejdsmarkedsydelse, især med en, kan man sige mildere indfasning af dagpengereformen. Men det står jo stadig væk tilbage, at vi skal forholde os til genoptjeningsretten til dagpenge.

Nu snakker jeg ikke om længden på dagpengeperioden, som det jo helt klart, som statsministeren også understregede, var Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der gennemførte og stemte igennem Folketinget i 2010. Det fornemmer jeg nogle gange folk glemmer, og også at den her regering har lavet forbedringer. Men den væsentligste forbedring ville jo være, i forhold til mange af dem, som falder ud, og som ikke kan komme ind igen i dagpengesystemet, at kigge på længden af den periode, som VK og Dansk Folkeparti og De Radikale jo lavede til et helt år. SF vil foreslå, at vi sætter den ned til ½ år, så folk får en chance for at komme ind i dagpengesystemet igen.

Statsministeren.

Jeg er rigtig tilfreds med, at SF også her i dag bakker op om den aftale, vi lavede for at mildne indfasningen af den dagpengereform, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gennemførte. Det var jo en meget brutal måde at gøre det på, og det var rigtig godt, at vi kunne finde et flertal for at undgå det.

I forhold til genoptjeningskravet må jeg sige, at selvfølgelig er jeg generelt lydhør over for de forslag, der kommer fra vores støttepartier, men jeg må også sige, at regeringen ingen planer har om at ændre på genoptjeningskravet. Det, vi har gjort, er jo at have massivt fokus på at skabe vækst i Danmark, skabe flere arbejdspladser, og meget ser også ud til at være lykkedes. For det er lykkedes bare i 2013 at øge beskæftigelsen med 20.000. Vi kan se, at ledigheden er den laveste i 4 år, og på den måde er det vigtigste for de arbejdsløse jo ikke, hvor længe de kan få dagpenge, men om de kan få et arbejde, og der er regeringen rigtig godt i gang.

Fru Pia Olsen Dyhr i sidste runde.

Jeg er helt enig med statsministeren i, at fokus skal være på at skabe arbejdspladser. Det har også været vores fokus, da vi sad i regeringen. Det er det også stadig væk. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men lad os nu kigge på det. Det skøn, som hr. Lars Løkke Rasmussen, da han sad i regering, kom med, var, at antallet af folk, der faldt ud af dagpengesystemet, ville være 2.000-4.000 mennesker. Når vi så kigger på tallene for 2013, altså bare sidste år, ser vi, at der var 34.000 mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet. Det bør vække til eftertanke, også hos en socialdemokratisk ledet regering.

Med her synes jeg så også, det bliver væsentligt, hvad regeringen har tænkt sig i forbindelse med beskæftigelsesreformen og Venstres krav om de 4 mia. kr. For Venstre foreslår jo, at man kan finde 4 mia. kr. i beskæftigelsesreformen og bruge dem til skatte- og afgiftslettelser. Og der kan jeg være bekymret for – og jeg håber ikke, at det er en berettiget bekymring – at regeringen i forhandlingerne kunne finde på at række en hånd ud mod Venstre og sige: Vi er klar til skatte- og afgiftslettelser.

Så jeg vil spørge statsministeren, om hun vil sige definitivt nej til at finde pengene i beskæftigelsessystemet til skatte- og afgiftslettelser.

Statsministeren.

Der er en meget stor forskel på det, vi har foreslået, og det, som jeg tror Venstre har foreslået. For det er svært at blive klog på Venstres politik, fordi de ikke lægger deres forslag åbent frem. Men der er meget stor forskel. Og vores reform handler dybest set om, hvordan vi kan bruge de eksisterende midler i beskæftigelsessystemet på en klogere måde til gavn for dem, der har mindst uddannelse, og til gavn for de enkelte ledige, så de får lige præcis den indsats, som de har behov for.

Venstre har så i modsætning til os meldt ud, at de vil spare 4 mia. kr. på beskæftigelsespolitikken. Så vidt jeg kan se, er de dog kun kommet med forslag til besparelser på 200 mio. kr., så der er altså langt derop. Jeg har stadig ikke forstået, hvordan Venstre vil finde 4 mia. kr. i beskæftigelsessystemet, og det undrer mig, at Venstre kan slippe af sted med at sige, at man vil spare 4 mia. kr. uden på nogen måde at lægge frem konkret, hvordan det skulle gøres.

Så jeg vil gerne igen benytte lejligheden til at opfordre Venstre til det og også sige meget klart til fru Pia Olsen Dyhr, at vi ikke har fantasi til at forestille os, hvordan der kunne spares 4 mia. kr. i beskæftigelsesindsatsen. På ingen måde. Vores reform er jo ikke en besparelsesmanøvre på nogen måde, men et forsøg på at bruge pengene bedre i vores beskæftigelsesindsats.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder.