Spm. nr. S 973

8) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) ) :

Mener ministeren stadig, at engelsk skal indføres som koncernsprog på landets universiteter, som ministeren slog til lyd for i debatindlægget »Engelsk på alle universiteter«, bragt i Information den 9. september 2011?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren stadig, at engelsk skal indføres som koncernsprog på landets universiteter, som ministeren slog til lyd for i debatindlægget "Engelsk på alle universiteter", bragt i Information den 9. september 2011?

Ministeren.

Jeg mener fortsat, at det er vigtigt, rigtig vigtigt endda, at universiteternes ledelser sikrer, at organisationskulturen på universiteterne er imødekommende over for de mange internationale forskere. Både medarbejderindflydelse og medbestemmelse bør også være for ikkedansktalende medarbejdere på universiteterne. Men nej, vi kommer ikke til at se et krav fra mig om, at engelsk skal være koncernsprog på universiteterne, fordi jeg er blevet klogere i forhold til håndteringen af sprogspørgsmål som et emne, der godt kan håndteres lokalt af institutionerne, uden at vi skal blande os centralt fra.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Det glæder mig, at ministeren er blevet klogere – det er jo altid godt – og at vi ikke kan imødese nogen krav. Men jeg vil alligevel gerne have diskussionen om principperne i det her, for det, ministeren også siger, er jo egentlig, at man i princippet mener det samme, det er bare universiteterne selv, der skal stå for det. For mig og Dansk Folkeparti er det centrale i det her, at vi har en sprogpolitik, som siger, at vi er i Danmark, og at det er det danske sprog, der skal udvikles og som skal benyttes.

Jeg kiggede lige på mit eget universitets hjemmeside og fandt deres sprogpolitik, som jeg jo som udgangspunkt synes er udmærket, men som jeg gerne vil høre om ministeren så også er enig i, for der skriver man, at det handler om at vedligeholde og udvikle det danske sprog som grundlæggende skrift- og talesprog for forskning og undervisning på universitetet. Jeg tænker, at hvis vi overfører det til engelsk, hvordan får vi så udviklet det danske sprog? Hvor går grænsen så for, hvornår man taler engelsk og hvornår man taler dansk? Vi ser i hvert fald rigtig gerne, at man har og holder fast i, at det danske sprog skal udvikles også på alle videnskabelige områder, og det kræver jo, at det er et dagligdags sprog på universitetet.

Ministeren.

Jamen alle universiteterne har en sprogpolitik. Det synes jeg er rigtig godt. Undervisningssproget bliver fastsat netop af universiteterne efter kriterier om relevans og kvalitet, som vi diskuterer en del helt generelt her. Der er nogle uddannelser, der findes både på dansk og engelsk, der er nogle, der kun findes på dansk, der er nogle, der findes kun på engelsk i dag, og der er faktisk også nogle, der kun findes på et helt tredje sprog.

Jeg har fuld tillid til, at det bliver håndteret efter de relevante kriterier om netop kvalitet og relevans i forhold til det arbejdsmarked, som man skal sende sine studerende ud til. Og det er sådan set det, der er vigtigt for mig, nemlig at man giver de studerende de redskaber, de har brug for.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo interessant, at ministeren henviser til krav om relevans, fordi det er vi jo selvfølgelig fuldstændig enige om. Spørgsmålet er, hvad der ligger i relevans. Vi har haft diskussionen i forhold til de akkrediteringskrav, som er ved at blive indført, hvor det var vigtigt for mig og Dansk Folkeparti at få sikret, at det handlede om relevansen på det danske arbejdsmarked, ud fra den hensigt at vi jo mener, at de danske universiteter først og fremmest skal betjene de danske unge, der skal have en uddannelse, og betjene det danske arbejdsmarked. Der vil jeg jo mene, at på det danske arbejdsmarked er udgangspunktet det danske sprog, og dermed at uddannelserne som udgangspunkt er på dansk. Det vil jeg da også gerne lige høre om ministeren ikke er enig i.

Ministeren.

Hvis man gennemgår universiteternes sprogpolitikker sådan bredt, viser det sig, at en del af dem og på forskellige områder anser netop engelsksprogede uddannelser for at være et centralt redskab til at opnå nogle af de målsætninger inden for internationalisering, som universiteterne har. Det gælder tiltrækning af dygtige internationale studerende og ikke mindst tiltrækning af dygtige internationale forskere. Udenlandske forskere, der måske ikke taler dansk, mener jeg også er en uomgængelig ressource for danske universiteter, fordi de netop kan være med til at hæve både uddannelserne og forskningen til topklasse. De har også mange muligheder i dag for netop at begå sig i Danmark, og sådan håber jeg at det vil blive ved med at være.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, sidste runde.

I mine øjne er der jo et rigtig langt spring fra at sige, at selvfølgelig kan vi have dygtige udenlandske forskere, der kommer her og underviser på engelsk f.eks., og så til at sige, at uddannelserne samlet set foregår på engelsk, og næstefter at sige, at man som koncernsprog på universitetet har engelsk. Mit udgangspunkt, og Dansk Folkepartis udgangspunkt er jo fortsat, at dansk må være det bærende, det grundlæggende sprog, og så kan der være situationer, hvor man må afvige og vælge noget andet.

Jeg hører lidt ministeren sige, at det hele udmærket kunne foregå på engelsk, og det vil jeg bare gerne have bekræftet eller helst afkræftet, og jeg vil gerne have, om ministeren vil sige, om hun ikke er enig med mig i, at dansk skal være det grundlæggende og det bærende sprog på de danske universiteter.

Ministeren.

Spørgeren hørte mig i starten afkræfte, at jeg har nogen planer om at indføre engelsk som koncernsprog på danske universiteter, netop fordi jeg har tillid til, at danske universiteter tilrettelægger og udvikler deres sprogpolitik på den måde, de finder mest relevant. Men jeg vil godt sige, at i et lille sprogområde som Danmark, er fremmedsprogskompetencer helt centrale, og brugen af andre sprog finder sted og skal også finde sted i mange dele af vores samfund. Vi må ikke sætte vækst, innovationskraft og kompetenceniveau tilbage i forhold til andre lande ved at stække udfoldelsen og brugen af netop andre sprog end dansk.

Men jeg har fuld tillid til, at universiteterne tilrettelægger det, også med den sprogpolitik, som de mener er relevant for lige præcis den uddannelse, for de kandidater, så de får lige præcis de rette kompetencer til det arbejdsmarked, de skal ud til. Nogle gange vil det være danske, men for mange kandidater – i hvert fald nogle – er arbejdsmarkedet også større end det danske.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.