Spm. nr. S 299

12) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Liselott Blixt (DF) ) :

Vil ministeren undersøge, om det er muligt at legalisere medicinsk cannabisolie, som en del borgere bruger mod svær sygdom som kræft?

Værsgo.

Jeg vil spørge, om ministeren vil undersøge, om det er muligt at legalisere medicinsk cannabisolie, som en del borgere bruger mod svær sygdom som eksempelvis kræft?

Ministeren.

Også tak for det spørgsmål. Jeg skal sige, at jeg ikke sådan personligt er ekspert i det her, men cannabisolie, som spørgeren spørger til, er ifølge Sundhedsstyrelsen fremstillet ved ekstrahering af cannabisplanten. For at man kan bruge det medicinsk, vil Sundhedsstyrelsen kræve, at produktet har en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens regler, eller at lægen, som ønsker at bruge cannabisolie til sin patient, får Sundhedsstyrelsens tilladelse til at bruge olien efter det, der i lægemiddellovensregler hedder en udleveringstilladelse.

Når Sundhedsstyrelsen udsteder udleveringstilladelser til lægemidler, som ikke har markedsføringstilladelse, kan det kun ske i særlige situationer, og det kan kun ske i en begrænset mængde. Jeg skal sige, at Sundhedsstyrelsen har ikke modtaget ansøgninger fra producenter eller læger, som ønsker enten at markedsføre eller anvende cannabisolie herhjemme.

Reglerne om, at produkter, som hører under lægemiddellovgivningen, skal opfylde en række krav – det gælder både herhjemme og også i EU – før de bruges på patienter, handler jo i bund og grund om at beskytte patienterne mod uønskede effekter og mod bivirkninger ved lægemidler. Særlige hensyn hos særlige patientgrupper kan i visse, men selvfølgelig begrænsede tilfælde imødekommes via reglerne om udleveringstilladelse, selv om et produkt ikke har en markedsføringstilladelse, eller det kan ske i godkendte kliniske forsøg med samtykke fra patienten.

Så til spørgerens spørgsmål kan jeg sige, at der ikke i lovgivningen om euforiserende stoffer er noget til hinder for at bruge cannabisolie i medicinsk øjemed. Det er lægemiddelloven og de hensyn, der ligger til grund for, hvordan vi regulerer lægemiddelområdet, som sætter begrænsningerne.

Fru Liselott Blixt.

Jeg tænker på, om ikke det gør indtryk på ministeren med alle de historier, vi nu har set i pressen, og de henvendelser, vi har fået fra personer, som bliver nødt til at kriminalisere sig selv eller deres pårørende, simpelt hen fordi de ikke kan finde noget andet middel, der hjælper dem bedre, end en olie, som bliver lavet ulovligt i Danmark, eller som man indfører fra andre steder.

Det er altså meget syge mennesker, der her er tale om – det kan være kræftsyge, eller det kan være sclerosepatienter. Vi har også set, at børn med epilepsi får det af forældrene, fordi der er forskellige former for olie, hvor man måske ikke får den her rus, som man ellers ville få ved at tage det på andre måder.

Det bør da gøre indtryk på en sundhedsminister, der må sige: Jamen er det her ikke noget, vi skal se på, om vi kan få til Danmark eller få gjort lidt nemmere at få fat på, i stedet for at vi har borgere, der skal kriminalisere sig. Jeg ved jo, at SF tidligere har stemt for et forslag, nemlig i 2003, hvor man netop gik ind og sagde præcis det samme, som jeg står her og siger, så jeg synes, vi står lidt i en helt omvendt situation i forhold til 2003.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren ikke kunne tænke sig at tage nogle initiativer på området.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige meget klart, at som sundhedsminister er jeg optaget af, om borgerne får tilbudt den bedst mulige behandling, som vi selvfølgelig også skal være sikre på er af en høj kvalitet, og at der er evidens for, at det virker, og at der er klar viden om bivirkningerne. På den måde vil jeg sige, at jeg ikke har nogen holdning til, om der er det ene eller det andet aktive stof i medicinen, og jeg kan da også konstatere, at der findes et markedsført lægemiddel, altså som har markedsføringstilladelse i Danmark, som bruger cannabisekstrakt, og hvor det er det aktive stof.

Så det er bare for at sige, når spørgeren spørger, om det er muligt inden for lovgivningens rammer, at det er det. Selvfølgelig gør det indtryk på mig, hver eneste gang der er en patient, hvor man kan sige, at sundhedsvæsenet og den viden, vi har i dag – det, der er evidens for – kommer til kort. Sådan en person må jo aldrig opleve at blive ladt i stikken og stå alene tilbage af sundhedsvæsenet. Det vil jeg sige heller ikke er min oplevelse, altså at vores dygtige sundhedspersonale opfører sig på den måde.

Fru Liselott Blixt.

Nu ved vi jo, at der er mennesker, som har gavn af det, og som ikke har gavn af så meget andet medicin. Der er et barn, som har epilepsi, og som er allergisk over for den epilepsimedicin, der findes på markedet – det vil sige: der findes ikke andet. Det må da gøre indtryk.

Som sundhedsminister må man sige: Hvordan kan vi finde ud af det her? Vi har allerede et middel på markedet. Kunne vi ikke få den her olie, som så mange nu tager, i handelen, så vi ikke ser, at det bliver lavet forskellige steder og med de komplikationer eller skadevirkninger, der kan være, hvis det ikke bliver lavet ordentligt?

Ministeren.

Det gør altid indtryk, når jeg hører personers beretninger, og særlig når det er om mennesker, der er ramt af sygdom, og særlig når det er om børn. Det er der ikke nogen tvivl om. Men spørgeren må da også være enig med mig i, at vi hverken har vane for, tradition for eller lovgivningsmæssig mulighed for, at det er Folketinget, der laver sagsbehandling af, hvilke lægemidler der kan få godkendelse til at blive markedsført eller ej. Der skylder vi da patienterne, at vi har så godt og sikkert et system som overhovedet muligt. Så der skal være evidens for, både hvilke effekter lægemidlet har, hvilke patientgrupper det har effekt over for, og hvilke bivirkninger der er.

Det er de afvejninger, der skal ligge, inden vi giver markedsføringstilladelse. Det er ikke et politisk spørgsmål, hvad der kan gives markedsføringstilladelse til. Det er heller ikke et politisk spørgsmål eller et ideologisk standpunkt, der står i vejen for, at producenterne af den cannabisolie, som spørgeren spørger ind til, kan søge om en markedsføringstilladelse. Der er ikke noget politisk, der er ikke noget ideologisk i vores lovgivning til hinder for det, men vi har vel i fællesskab en interesse i, at med hensyn til de lægemidler, der så bliver godkendt og får en markedsføringstilladelse, skal der altså også være klarhed om både effekter og bivirkninger.

Fru Liselott Blixt.

Det er jo meget sjovt, hvordan man kan ændre opfattelse, når man bliver minister, fordi for 10 år siden kunne SF godt fremsætte forslag om det samme og faktisk støtte beslutningsforslaget; det kunne jo være interessant at gøre det samme måske. Men vi kunne så jo eventuelt sige, at det i stedet for skulle være over reglerne om kosttilskud, i og med at der ikke er samme dokumentation, altså præcis på samme måde, som man har det med andre kosttilskud. Var det noget, ministeren eventuelt kunne se på?

Ministeren.

Jamen jeg mener ikke, det er min opgave at ansøge om tilladelser til markedsføring eller andet, ligesom jeg, medmindre fru Liselott Blixt har en sidebeskæftigelse som producent eller distributør, heller ikke vil mene, at det ligger inden for et folketingsmedlems normale arbejdsbeskrivelse som folketingsmedlem at søge om tilladelser. Det kan være en industri, der søger, det kan være forskere, og det kan som sagt også være i forbindelse med konkrete, kliniske forsøg, at det her kan foregå. Men jeg tror nu, at vi alle sammen har en interesse i, at der er den armslængde, at der er den adskillelse mellem, hvad vi herinde politisk forholder os til – og det er jo de lovgivningsmæssige rammer, som jeg også har redegjort for over for spørgeren – og så den udvikling, der heldigvis hele tiden foregår, og hvor vi hele tiden får nye lægemidler med færre bivirkninger og større effekt.

Tak til fru Liselott Blixt, det var slut på spørgsmål 12.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse, og det er stillet af fru Sophie Løhde, Venstre.