Spm. nr. S 1427

12) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Frank Aaen (EL) :

Er ministeren ikke enig i, at hvis en borger efter reglerne om kombineret udlejning fratages en opnået ret til en bolig i et boligselskab, skal den pågældende borger tilbydes en anden tilsvarende bolig?

Værsgo.

Er ministeren ikke enig i, at hvis en borger efter reglerne om kombineret udlejning fratages en opnået ret til en bolig i et boligselskab, skal den pågældende borger tilbydes en anden tilsvarende bolig?

Ministeren.

Jeg kunne jo svare ved at sige: Ja, det er jeg enig i. Men man kan også sige, at kombineret udlejning er et af de udlejningsredskaber, man kan bruge for at afhjælpe, at der i et boligområde er langt flere beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, end der er i andre områder. Kombineret udlejning indebærer, at boligsøgende på ventelisten, der f.eks. er på kontanthjælp, ikke bliver tilbudt en bolig præcis i det boligområde. En boligsøgende, der efter ventelisten er den næste til at få en given bolig, men som ikke kan få den, fordi man bruger kombineret udlejning, skal have tilbudt en anden passende bolig af kommunalbestyrelsen. Det gælder alle boligsøgende, som stod på ventelisten, inden man besluttede sig for at bruge kombineret udlejning i det pågældende område. De har ladet sig skrive op med en forventning om at opnå en bolig, som passer til deres ønsker og behov, og jeg synes, det er helt rimeligt, at de pågældende skal tilbydes en anden passende bolig i et andet boligområde.

Tak. Spørgeren.

Jamen når vi så ser, at der med den lov er 700, der er blevet afvist at få den bolig, de ellers havde ret til, og 28 af dem har fået anvist en anden bolig – så er vi altså nede på 4 pct.; 4 pct. af de afviste har fået en anden bolig, og de 96 pct. har bare fået en lang næse – synes ministeren så ikke, at vi har et problem i forhold til dem, der bliver afvist? Man kan diskutere, om det er klogt eller ikke klogt; man kan bare se, de er blevet afvist i forhold til en bolig, de havde ret til, og så får de ikke nogen anden. Skal det ikke laves om?

Ministeren.

Jeg vil godt sige til hr. Frank Aaen, at jeg ikke er opmærksom på, og jeg kender ikke til, at man ikke er blevet tilbudt en erstatningsbolig. Altså, vi har ikke nogen sager om det i ministeriet overhovedet. Og når vi taler om boligsøgende, der skal tilbydes en erstatningsbolig, taler vi for det første om boligsøgende, der var skrevet på ventelisten, da man besluttede sig for at bruge den kombinerede udlejning. For det andet taler vi om – i forhold til at den boligsøgende, der ville have fået en given bolig, fordi vedkommende var den næste på ventelisten, men som nu ikke kan få den, fordi man bruger kombineret udlejning – at det kun er den, der står forrest, som ville have fået tilbudt en bolig. Står man nr. 7, 8, 9 eller 10, ville man jo ikke have fået tilbudt den, så det er den, som står for, som inden for 6 måneder skal tilbydes en relevant, passende bolig et andet område.

Spørgeren.

Nu skal vi ikke bruge ordet nødløgn, fordi det er meget grimt, og det har vi jo debatteret en del her i salen, ikke? Men jeg synes alligevel, at det er at snakke udenom; man kunne også kalde det for prokuratorkneb, hvis man skulle kende det gamle udtryk. Altså summa summarum: Det kan godt være, at nogle af dem stod nr. 2 på listen, det kan godt være, at nogle af dem ikke var skrevet op, før den her lov blev gennemført, det kan godt være, at der er alle mulige gode grunde til, at det ikke er sket. Realiteten er bare, vil jeg sige til ministeren, at 700 mennesker – jeg har endda forstået, at det er 1.000 mennesker, familier – af kommunen er blevet nægtet retten til at få en bolig, som de ellers havde ret til, i et boligselskab. Uanset hvordan og hvorledes er det altså ca. 1.000 familier, der er blevet afvist, og ud af dem er det 28, der har fået en erstatningsbolig.

Ministeren.

Man kan være for eller imod begrebet kombineret udlejning. Der er jo også en række redskaber i det, der hedder fleksibel udlejning, man kan bruge. Det har man gjort de steder, hvor der er en meget, meget stor arbejdsløshed, for der har man mulighed for at bruge det. Det er ikke ret mange kommuner, der bruger det. Det har tidligere været brugt i København og bliver i øjeblikket brugt i Aarhus, og så er der en enkelt anden kommune, der har søgt om det.

Men hvis man står forrest på ventelisten og ville have fået en lejlighed, skal man tilbydes en anden. Det, jeg siger, er, at jeg ikke har kendskab til, at man ikke har fået tilbudt en anden lejlighed. Jeg har ikke hørt om det. Hvis der er tilfælde, hører jeg gerne om det, og så er hr. Frank Aaen velkommen til at komme med det.

Men de øvrige, som jo enten er blevet skrevet op, efter at man har startet kombineret udlejning – altså, så ved man godt, at der er kombineret udlejning, og at det gælder for den og den afdeling, og så kan man ikke få en lejlighed i det område, hvis man hører til den kategori af mennesker, som ulykkeligvis er kommet på kontanthjælp eller andet – eller hvis det er sådan, at man er nr. 7 eller 8, for så skal man ikke have tilbudt en erstatningslejlighed ifølge den lov og den aftale, der er lavet i Folketinget. Og det er jo rimeligt nok.

Tak. Spørgeren.

Jeg har forstået, at min gamle kommune, Aalborg, har søgt om også at bruge de her urimelige regler – de er i hvert fald urimelige, hvis ikke man tilbyder folk en anden bolig – ellers er det Aarhus, der er topscorer på området.

Nu er sådan, at de her mundtlige § 20-spørgsmål drejer sig om ministerens holdning, ikke om faktuelle spørgsmål. Sådan må man ikke spørge her i dag, så skal man gøre det skriftligt. Så det er ministerens holdning, jeg spørger til. Bør det ikke være sådan, at hvis mennesker har et berettiget håb om eller krav til at få en lejlighed i et boligselskab, og at de på grund af lovgivningen her og på grund af en kommunes beslutninger ikke får retten til den bolig, så skal de – og nu er det holdningen, jeg spørger til – have ret til at få en anden bolig?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at man kan være uenig, om man skal have kombineret udlejning eller ej. Min holdning er, at kombineret udlejning sammen med fleksibel udlejning er et godt redskab. Vi kan se, at den fleksible udlejning, der har været brugt i København, og som ligner den kombinerede udlejning meget – der er lidt småforskelle – faktisk virker. KAB's tidligere direktør, som nu er kommet over til Realdania, sagde, at det faktisk har sikret en bredere sammensætning af beboere over en 10-årsperiode, bl.a. i Tingbjerg, hvor man har brugt det. Så det er et godt redskab.

Det andet er, at min holdning er, at hvis man står som nr. 1 på ventelisten, skal man selvfølgelig have tilbudt en lejlighed. Er man skrevet op, mens der har være kombineret udlejning, så mener jeg ikke, at man er berettiget til nogen lejlighed. Sådan er det.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 13, er til klima-, energi- og bygningsministeren, og det er stillet af hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.