Spm. nr. US 60

Tak for det. Det var jo spændende at modtage udspillet fra regeringen, og jeg søgte grundigt i de 56 sider for at finde det, som jeg vurderer som værende det allervigtigste. Det var jo et oplæg, som var lidt hurtigere læst, end det lige så ud til, fordi der også er en stor billedside på, faktisk nogle rigtig udmærkede billeder, men det, jeg ikke fandt, var et forslag om at nedsætte klassekvotienten, for det er jo et omdrejningspunkt i det at styrke indlæringen i skolen.

Nu har vi forskningsmæssigt belæg for, at det er sådan, og vi ved også, at elevernes trivsel er ret så direkte afhængig af de her meget store klasser, og det at finde sig en plads i et hierarki er noget vanskeligere hos 28 end hos 22 f.eks. Vi ved også, at undervisningsmiljøet er direkte afhængig af det. Det er jo sådan, at halvdelen af skolerne ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen og til den bygningsmæssige lovgivning omkring luftkvalitet, så derfor har det meget stor betydning, hvor mange elever man sætter ind.

Vi ved også godt, at det har stor betydning for muligheden for at inkludere elever med særlige vanskeligheder i normalklasser. Vi ved, at det betyder rigtig meget for lærernes arbejdsmiljø, og vi ved, at det er med til at sende rigtig mange elever over i den private skole, så derfor vil jeg spørge, om ministeren vil erkende betydningen af, at klassekvotienten ikke er for høj, og spørge, hvorfor regeringen ikke har inddraget det her i sit folkeskoleoplæg.

Børne- og undervisningsministeren.

Jeg deler faktisk fuldstændig spørgerens opfattelse af, at det selvfølgelig betyder noget for undervisningsmiljøet, at der ikke er kæmpeklasser, at der heller ikke er støj og uro, at der er trivsel, fordi det er forudsætningen for, at man lærer mest muligt.

Derfor er jeg også glad for, at den gennemsnitlige klassekvotient i øjeblikket er på 21 elever. Hvis vi kigger på dem, som har mere end 24 elever, ser vi, at det faktisk er under 20 pct., der har mere end 24 elever, men det er egentlig bare for at tilkendegive, at det selvfølgelig betyder noget. Det betyder også noget, om der er en lærer med 24 elever, eller om der er to lærere med 28 elever, så derfor er det ikke så enkelt, hvordan man opgør, hvad det er, der gør, at man har mere lærertid og dermed også forhåbentlig mere kvalitet i forhold til undervisningen for de elever, der måtte være i klassen.

Vi har så valgt i regeringen i det udspil, vi har fremlagt, at sige, at vi egentlig hellere vil prioritere ressourcerne til, at alle børn kan få lidt flere timer, men på en mere spændende måde, og derfor forøger vi både nogle af fagenes timetal, f.eks. engelsk fra 1. klasse, lidt på det praktisk-musiske, lidt på natur-teknik, men også med de nye aktivitetstimer, fordi det også er med til at gøre, at børn trives og lærer mere, at man kan kombinere det praktiske og det teoretiske.

Hr. Lars Dohn.

Så er det, at jeg gerne vil fastholde, at den effekt, der kommer af den gode undervisning, som jeg ikke er i tvivl om man søger med forslaget, bliver markant forringet af, at der er mange elever, f.eks. nedsætter dårlig indeluft indlæringseffekten med op til 30 pct. Derfor ville vi her, hvis vi nedsatte klassekvotienten, simpelt hen have en win-win-situation både for eleverne, for lærerne og for folkeskolen som helhed, som jo er ude i en svær kamp omkring det, at rigtig mange søger over i private skoler. Derfor kan det undre mig, at der ikke er et styrkeforhold i regeringen, hvor S og SF, som gik til valg på 24 elever i klasserne, har kunnet trumfe det igennem.

Ministeren.

Jeg vil bare igen minde Enhedslistens ordfører om, at den gennemsnitlige klassekvotient altså er på 21 elever.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi er optaget af det med trivsel, som jeg også sagde i mit første svar. Det vil vi bl.a. styrke ved nogle få nationale mål, som vi introducerer med vores folkeskoleudspil, hvorved alle elever år for år skal blive dygtigere til at læse, skrive og regne – for det er de grundlæggende fag, og hvis man har godt fat i dem, klarer man sig også bedre i de andre fag – og som noget nyt vil vi indføre et trivselsmål med inspiration fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Der har man et trivselstermometer, som netop går ind og kigger på alle de andre ting, som børn synes er vigtige: At de ikke bliver mobbet, at de har gode kammerater, og at de trives der, hvor de er. Så vi er meget optaget af, at der skal være trivsel som forudsætning for faglighed.

Hr. Lars Dohn, sidste runde.

Nu er det jo som bekendt sådan, at gennemsnitstal er taknemlige. Hvis man sidder med den ene fod i noget vand, der er 100 grader varmt, og den anden fod i noget vand, der er 0 grader varmt, så er der en behagelig gennemsnitstemperatur på 50 grader. Men jeg er sikker på, at den person ikke har det særlig godt. Virkeligheden er jo derfor altså også den, at tallet på de 20,9 er et tal, der dækker over, at der er massevis af landsbyskoler, hvor det i gennemsnit er ganske få elever, de har i klasserne, og at vi så har en hel række store skoler, hvor der er rigtig, rigtig mange elever i klasserne, og ministeren har endda givet dispensation til, at man har kunnet gå ud over de 28 elever. Så jeg er ikke særlig imponeret over tallet på de 20,9, heller ikke, når man ser det i relation til, at der blev fremført et krav på 24 elever.

Ministeren.

Hvordan det udvikler sig med hensyn til klassekvotienten, er jo noget, som vi følger i ministeriet. Det er faktisk sådan, at det kun er i 18 pct. af klasserne, der er flere end 24 elever. Det ændrer ikke ved, at jeg faktisk er enig i, at det betyder rigtig meget for, hvor meget lærertid der er til den enkelte elev. Vi har givet nogle dispensationer og et interessant og helt konkret eksempel er fra Holbæk, hvor vi har givet dispensation til, at man kunne oprette en 0. klasse med 32 elever og med 2 lærere på i samtlige timer, og der var også nogle pædagogiske medarbejdere, og det betyder, at eleverne samlet set får meget mere kompetent voksenundervisning i løbet af deres dag, i stedet for at det havde været sådan, at man skulle splitte dem op og kun med 1 lærer på.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til børne- og undervisningsministeren er fra fru Mai Henriksen. Værsgo.