Spm. nr. S 1866 (omtrykt)

3) Til finansministeren af:

Jacob Jensen (V) ) :

Hvilken effekt på kommunernes samlede økonomi vil det efter ministerens vurdering få, hvis regeringens forslag om en senere indfasning af dagpengereformen gennemføres?

Spm. nr. S 1866 (omtrykt)

3) Til finansministeren af:

Jacob Jensen (V) ) :

Hvilken effekt på kommunernes samlede økonomi vil det efter ministerens vurdering få, hvis regeringens forslag om en senere indfasning af dagpengereformen gennemføres?

Finansministeren til besvarelse af spørgsmål 3.

Tak. Det forstår jeg formanden siger, men man kan jo også ... [Lydudfald] ... samarbejde, der nogle gange er i Folketinget om de her ting.

Spørgsmål 3 handler om effekten på kommunernes samlede økonomi, når vi taler om den senere indfasning af dagpengereformen, som der er lavet aftale om med Enhedslisten.

Det er sådan, at regeringen og Enhedslisten i forlængelse af forslaget om en senere indfasning af dagpengeperioden har indgået det, der hedder »Aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse«. Den retter op på den efter min opfattelse uhensigtsmæssige indfasning af dagpengereformen, som VKO aftalte med genopretningsplanen.

Med aftalen afsættes der godt 1,8 mia. kr. i perioden 2013-2017 til at videreføre den særlige uddannelsesordning i andet halvår af 2013 og til, at der oprettes en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse med virkning fra den 1. januar 2014. Det sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe udsatte ledige i de kommende år.

I hovedtræk indebærer aftalen øgede udgifter til forsørgelse i form af forlængelsen af den særlige uddannelsesydelse og den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse samt merudgifter til aktive indsatser, herunder jobrotation og uddannelse af ufaglærte. Merudgifterne finansieres bl.a. af mindre udgifter til danskuddannelse for voksne udlændinge og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Aftalens udgiftsmæssige konsekvenser er for størstedelens vedkommende omfattet af budgetgarantien, og det indebærer lidt forsimplet, at kommunerne under ét kompenseres krone for krone for de faktisk afholdte udgifter som følge af aftalen.

Regeringen arbejder i øjeblikket på at få konsolideret de kommunaløkonomiske konsekvenser af aftalen, med henblik på at de kan drøftes med KL i de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2014.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er selvfølgelig klart, at jeg interesserer mig for det, i den forstand at vi jo gerne havde set, at den indfasning var blevet, som vi i den daværende regering havde aftalt med Dansk Folkeparti og De Radikale i øvrigt. Men af forskellige andre grunde kunne det så ikke lade sig gøre med det nye flertal. Derfor er jeg glad for svaret og for egentlig at få bekræftet, at kommunerne, som jeg forstår svaret, under ét ikke vil komme til at opleve en forringet økonomisk ramme som følge af den senere indfasning. Det var sådan, jeg forstod svaret.

Betyder det så også, at det vil indgå som en del af økonomiaftalen, som man skal lave her senere på sæsonen om føje tid, eller vil det indgå som det almindelige DUT-princip, hvor man fra kommunernes side går ind og siger: Hov, her er vi blevet pålagt nogle omkostninger, dem bruger vi så DUT-princippet til at få refunderet? Bliver det som en del af økonomiaftalen, at man under ét kompenserer kommunerne, eller vil det være som DUT-princip, man vil gøre det?

Ministeren.

Jeg kan helt bekræfte den besvarelse, jeg har givet én gang. I forhold til det opfølgende spørgsmål synes jeg, det er at foregribe den kommuneaftale, vi netop er i gang med at drøfte. Jeg skal ikke kunne sige præcis, hvilket udfald den vil få på det her punkt.

Jeg vil så bare konstatere, at der er en uenighed mellem Venstre og regeringen om, hvordan man behandler mennesker, der på grund af konjunktursituationen ikke kan få et arbejde og forsørge sig selv. Og så glæder jeg mig over – når nu netop kommunernes situation i den her sammenhæng er rejst – at det er der da heldigvis et antal kommunalpolitikere fra Venstre, der er uenige med Venstre på Christiansborg i, og det har man jo klart gjort gældende i den her fase, hvor vi har diskuteret en sådan hjælp til de pågældende ledige. Det glæder jeg mig over, og hvordan man har det med det, må man så drøfte internt i Venstre.

Spørgeren.

Nu har vi nok ikke noget at lade hinanden høre med hensyn til at finde sager, hvor der er forskellige opfattelser af tingene, hvis man spørger enkelte ude i det såkaldte bagland, så det tror jeg sådan set, at vi godt kan finde nogle eksempler på. Men det er sådan set ikke det, der er mit ærinde her.

Mit ærinde er at få slået fast, at den senere indfasning af dagpengereformen, som nu er blevet vedtaget, og som en del af regeringsfløjen har skiftet holdning til, siden man lavede aftalen med den daværende VK-regering, ikke får nogen økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det er sådan, jeg forstår finansministerens svar her. Så skal det ikke skille os, om man kompenserer på den ene eller anden måde, om det kommer ind som en del af økonomiaftalen, eller hvordan man gør det. Det er bare vigtigt for mig at få slået fast, at det ikke får en påvirkning på den samlede kommuneøkonomi, at man laver den senere indfasning af dagpengereformen, der her er aftalt med Enhedslisten.

Ministeren.

Jeg bekræfter gerne endnu en gang det svar, jeg allerede har givet. Det er for langt størstedelens vedkommende omfattet af det, der hedder budgetgarantien, og så sker der en konsolidering af beregningerne i den kommende tid, og det er så det i den sammenhæng.

Så tror jeg ikke, det er helt korrekt gengivet, at den indfasning, der lå, var et produkt af en aftale med Det Radikale Venstre. Det var vel en aftale mellem VK og Dansk Folkeparti. Som jeg forstår det, ønskede man slet ikke at have Det Radikale Venstre med i den sammenhæng, men de stemte så for lovforslaget alligevel og har jo siden i forskellige sammenhænge været optaget af, at den nye ordning bliver indfaset på en hensigtsmæssig måde, senest med den aftale, der nu er blevet indgået med Enhedslisten.

Spørgeren.

Tak for bekræftelsen. Jeg skriver mig det bag øret, hvis der ellers kan stå noget der.

Det er måske af ren uvidenhed, hvilket det typisk er, når man spørger, men jeg vil gerne spørge her til sidst, hvilken påvirkning det har – om nogen – på den strukturelle ledighed. Altså, kommer det til at påvirke den ledighed, som også kommunerne tager hensyn til i deres jobcentre, hvis funktion det er at få folk beskæftiget? Kommer der en påvirkning fra, at man nu laver en senere indfasning af den aktiveringsindsats, der ligger ude i kommunernes jobcentre? Betyder det noget, at den indfasning nu kommer til at gå lidt langsommere end ellers, eller er det fuldstændig uden betydning for den strukturelle ledighed, som også kommunerne tager hensyn til som en del af deres samlede, kan man sige, portefølje?

Ministeren for den afsluttende besvarelse.

Som jeg spørgeren, tror jeg, ved, er en del af det, vi har finansieret, rent beregningsteknisk udgifter til det forhold, at man finder, at det har en negativ strukturvirkning. I en periode påvirker det altså strukturledigheden negativt, ikke meget negativt, men negativt. Sådan er vores beregninger af tingene. Det er jo finansieret fuldt ud i løsningen, som jeg også gennemgik.

Det mener jeg er en rimelig og fornuftig pris at betale for at hjælpe et meget stort antal mennesker, som ellers er i den situation, at de på grund af konjunkturerne, på grund af, at der ikke er tilstrækkelig mange arbejdspladser til rådighed i forhold til deres kompetencer, står i en svær social situation. Og jeg glæder mig bare over, at der også er medlemmer af partiet Venstre, der kan se det.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.