Spm. nr. S 1810 (omtrykt)

6) Til beskæftigelsesministeren af:

Inger Støjberg (V) ) :

Er ministeren enig med statsministeren, der den 30. april 2013 i programmet »Hos Clement« på DR1 sagde, at »arbejdstiden har ikke noget med det her indgreb at gøre«, med henvisning til det nylige regeringsindgreb i lærerkonflikten, og vil ministeren i givet fald oplyse, hvorfor ordet arbejdstid så fremgår 418 gange i L 215?

Det er først ministeren til besvarelse af spørgsmålet.

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der konkret henvises til en udtalelse, som statsministeren kom med ca. 22 minutter inde i en tv-udsendelse den 30. april i indeværende år. I den forbindelse vil jeg gerne indledningsvis opfordre spørgeren til at lytte til hele statsministerens udtalelse og forholde sig til statsministerens udtalelse i dens helhed.

I forlængelse af et indslag, hvor KL's chefforhandler i overenskomstforhandlingerne udtaler sig om sammenhængen mellem overenskomstforhandlingerne og regeringens forslag om indførelse af en helhedsskole, spørger intervieweren statsministeren: Hvad ville I have gjort, hvis I ikke havde fundet på det her indgreb? Hertil svarer statsministeren:

Jamen det her, det har ikke noget med indgrebet at gøre. Indgrebet det gennemførte vi for at stoppe en konflikt, som på det tidspunkt havde kørt i næsten 4 uger. Det var ved at blive et stort problem ikke bare for børnene, men også for familierne, som skulle have tingene til at hænge sammen, og ikke mindst for alle dem, der gerne ville afslutte deres 9. og 10. klasse på en ordentlig måde. Derfor kom indgrebet, fordi vi havde en arbejdskonflikt – en helt almindelig arbejdskonflikt – på det danske arbejdsmarked. Der kan man strejke, man kan også lockoute. Og det er så min opgave som statsminister at vurdere, hvornår har det her kørt i tilstrækkelig lang tid. Så bare vi er klar over, at arbejdstiden det har ikke noget med det her indgreb at gøre.

Når man på den måde forholder sig til statsministerens udtalelse i dens fulde omfang, synes jeg faktisk ikke, at der kan herske tvivl om, hvad statsministeren udtaler sig om, nemlig selve motivationen for, at indgrebet kom på det tidspunkt, det kom på.

Som spørgeren også så ganske rigtigt henviser til i spørgsmålet, er det imidlertid klart, at selve lovforslaget bl.a. vedrører lærernes arbejdstidsregler.

Fru Inger Støjberg.

Det ændrer jo bare ikke på, at vi har en statsminister, der sidder og giver udtryk for ét, når hun er på tv, men gør noget andet i et lovforslag, som vi jo så i øvrigt fra Venstres side er fuldstændig enig i.

Det, jeg bare synes, er, at man så godt kunne sige det, som det er, nemlig at det her jo netop også var et opspil til de forhandlinger, der pågår lige for øjeblikket, hvor lærernes arbejdstid er en del af det. Så det, jeg egentlig bare beder om, er sådan set en form for ærlighed fra statsministerens side, og jeg hører jo heller ikke, at beskæftigelsesministeren som sådan i dag tager statsministeren i forsvar. Det kan jeg sådan set godt forstå.

Men jeg står med lovforslaget her, og jeg tror ikke, at jeg siger for meget ved at henvise til bare nogle af de gule papirlapper, som jeg har sat i lovforslaget, for 418 gange er ordet arbejdstid nævnt i det her lovforslag, og så er det altså ærlig talt lidt uærligt at sidde og sige, at det ikke har noget med arbejdstiden at gøre. Det er sådan set bare det, jeg spørger til her i dag.

Ministeren.

Nu er det jo på sin egen måde en lidt besynderlig diskussion, for jeg står her med fru Inger Støjberg og diskuterer en udtalelse fra landets statsminister. Derfor kan jeg jo af gode grunde ikke gøre andet end at læse citatet op i dets helhed og vurdere, hvad det er, jeg mener statsministeren har ment med sit citat. Hvis man gerne vil ind i en dybereliggende diskussion med statsministeren om statsministerens egne ord, er statsministeren jo den rette at diskutere det med.

Men jeg tror nu, at jeg kender statsministeren så godt og har læst citatet korrekt til dog alligevel per stedfortræder at have diskussionen med fru Inger Støjberg. Og jeg mener ikke, at der er en finger at sætte på interviewet med statsministeren. Statsministeren motiverer, hvorfor det er nødvendigt på det tidspunkt at lave et lovindgreb i en i øvrigt lovlig arbejdskonflikt.

Det er ikke nogen nem beslutning at træffe det valg. Vi er stærke tilhængere af den danske model, herunder at arbejdsmarkedets parter i ro og mag kan finde løsninger på de problemer, der ligger på bordet. I nogle tilfælde lykkes det ikke at finde en løsning, og så kan der komme en konflikt på arbejdsmarkedet. Den konflikt skal gerne kunne finde sin afslutning selv. Det lykkedes ikke i det her tilfælde, og derfor greb vi ind i konflikten.

Fru Inger Støjberg.

Nu siger beskæftigelsesministeren, at hun kender statsministeren så godt, at man burde tage diskussionen med statsministeren. Nu er det bare sådan, at statsministeren jo henviser til beskæftigelsesministeren, fordi det er et lovforslag, der kommer fra beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesministeriet. Og derfor er det selvfølgelig også fuldstændig relevant at tage en diskussion med beskæftigelsesministeren om, hvorvidt det er ærligt at sige, at det her ikke har noget med arbejdstiden at gøre, når ordet arbejdstid er nævnt 418 gange i det her lovforslag. Og jeg henviser bare lige igen til, at jeg står med lovforslaget her, og med de mange gule lapper får jeg faktisk talt det op til 418 gange.

Derfor synes jeg faktisk, at det er noget uærligt – lad mig sige det sådan – af statsministeren at sidde og give indtryk af noget andet. Man skal jo huske på, at Venstre jo også står bag det her lovforslag, og derfor er det sådan set slet ikke rimeligt, at statsministeren sidder i et tv-program og siger, at det her ikke har noget med arbejdstid at gøre. Jeg har da hørt, at beskæftigelsesministeren i flere omgange også har henvist til arbejdstid.

Ministeren.

Jamen det er selvfølgelig i mine øjne fuldstændig uacceptabelt at beskylde landets statsminister for at være uærlig. Jeg anerkender ikke den præmis, og jeg synes, det på alle mulige måder er urimeligt at beskylde landets statsminister for at være uærlig.

Altså, landets statsminister har i et interview på DR redegjort for motivationen for et indgreb i en konflikt. Når der ikke er en mæglingsskitse, er det jo en politisk opgave at finde en måde at afrunde konflikten på udmøntet i et lovforslag.

Jeg tager gerne diskussionen om det lovforslag. Det er i øvrigt vedtaget, effektueret, og Venstre stemte selv for lovforslaget. Men jeg anerkender simpelt hen ikke, at der her i Folketingssalen fremsættes beskyldninger om, at landets statsminister er uærlig.

Fru Inger Støjberg.

Jamen så vil jeg da gerne bede beskæftigelsesministeren om sætte ord på, hvad det så er. Hvis ikke det er uærligt at sidde i et tv-program og sige, at det her ikke har noget med arbejdstid at gøre, når det er nævnt 418 gange i et lovforslag og det er det lovforslag, der bliver henvist til, hvad er det så – hvilket ord? Og jeg beder sådan set bare om ét ord. Beskæftigelsesministeren behøver ikke sige alle mulige andre ting. Beskæftigelsesministeren kan bare sætte ord på, hvilket ord beskæftigelsesministeren vil bruge om den sag, at statsministeren sidder i et tv-program og siger, at det her intet har med arbejdstid gøre, når det er nævnt 418 gange i lovforslaget.

Ministeren.

Altså, jeg mener, at statsministeren i det pågældende interview helt korrekt redegør for, hvad det var, der var motivationen for os som regering til at gribe ind i arbejdskonflikten på det tidspunkt, vi gjorde. Jeg vil gerne gentage, at det ikke er nemt at gribe ind i en arbejdskonflikt. Det er heller ikke nok at lade det omgive af ord eller paroler eller for den sags skyld påstande. Den danske arbejdsmarkedsmodel er unik i sin karakter, og den er vigtig for hele det danske samfund. Derfor skal man tænke sig grundigt om, når man griber ind i en konflikt.

I nogle af de fortilfælde, der har været hvad angår regeringsindgreb, har der jo ligget et mæglingsskitse, som Folketinget og regeringen har kunnet læne sig op ad. Det var ikke tilfældet i den her situation, og derfor var det så vores opgave at udarbejde et lovforslag, som kunne imødekomme nogle af de forskellige ønsker, der har været fra arbejdsgivers og arbejdstagers side.

Jeg mener, at det lovforslag, vi fremsatte, var det rigtige lovforslag. Det kom også på det rigtige tidspunkt, for situationen var svær for rigtig mange børnefamilier. Det er også en lidt historisk diskussion, vi har her, for indgrebet er foretaget, og børnene er heldigvis tilbage i skolen sammen med deres dygtige lærere.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til besvarelse i dag.

Dermed er spørgetiden afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)