Fremsat den 25. juni 2013 af Frank Aaen
(EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om opfordring til at trække aktstykke 125
af 14. juni 2013 om statens bloktilskud til kommunerne og
regionerne m.v. tilbage fra Finansudvalget
Folketinget opfordrer finansministeren til at
trække aktstykke 125 af 14. juni 2013 tilbage fra
Finansudvalget og erstatte det med et nyt aktstykke, der skal give
kommunerne og regionerne bedre økonomiske rammer.
Bemærkninger til forslaget
Med beslutningsforslaget ønsker
forslagsstillerne, at aktstykke 125 trækkes tilbage, og at
finansministeren fremsender et nyt aktstykke, der sikrer, at
kommunerne og regionerne får bedre økonomiske rammer,
end tilfældet er i aktstykke 125 af 14. juni 2013.
Enhedslisten foreslår et løft på 2 pct.
Desuden ønsker forslagsstillerne, at
regeringen skal stille forslag om at fjerne de økonomiske
sanktioner, der nu gentagne gange har medvirket til, at kommunerne
og regionerne ikke bruger alle de penge, de faktisk har til at
forbedre velfærden.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
opfordring til at trække aktstykke 125 af 14. juni 2013 om
statens bloktilskud til kommunerne og regionerne m.v. tilbage fra
Finansudvalget.
(Beslutningsforslag nr. B 135)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.