Det er jo, som jeg sagde, lidt underligt, at man nu, efter at man har siddet 10 år på området, hvor antallet af udsættelser er steget og efter min mening også er steget helt uacceptabelt – det vil jeg gerne have lov til at sige – forlanger lovgivning med det samme.
Vi har sat en lang række initiativer i gang.
Vi har fået noget via satspuljen.
Vi har også nævnt, at vi vil kigge på løbetiden for betaling af husleje.
Vi siger også, at vi afventer en SFI-rapport, hvor vi også kigger på, hvad de fattigdomsskabende ydelser har betydet.
Det vil sige, at der er tale om en lang række indsatser, som samlet set vil forebygge udsættelse af børnefamilier.
Ud over de ting, jeg allerede har været inde på, kan jeg også nævne vores bestræbelser på at sikre huslejebetaling, som jeg sagde, i forbindelse med at fremme den automatiske overførsel af den løbende huslejebetaling – her drejer det sig om lejelovens løbedage.
Men jeg vil godt sige dette:
Hav nu en lille smule tålmodighed, fald nu en lille smule til ro, for vi gør det i fællesskab.
Og det er uacceptabelt for os, at børnefamilier bliver sat ud, men der er jo ingen, der ender på gaden.
Der er også mulighed for at tage kontakt til kommunen.
Men jeg vil godt sige, at jeg vil arbejde for, at vi fuldstændig få stoppet udsættelse af børnefamilier.
Det er her, vi skal se på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Men vi har indtil videre kun været i regering i 6 uger, og under den regering, der sad i 10 år, eksploderede antallet af udsættelser.