Spm. nr. S 682

13) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF):

Vil ministeren tage initiativ til, at Danmark meddeler FN, at vi ønsker et forbehold i FN's konvention om begrænsning af statsløshed gående på, at statsløse, der anses for at udgøre en risiko for statens sikkerhed, ikke er omfattet af konventionen?

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af Berlingske Tidende onsdag den 9. november 2011 i artiklen »Venstre vil bryde FN-konvention«, at partiet Venstre er klar til at bryde FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, fordi regeringen på det kommende lovforslag vil optage en statsløs, som PET anser for at udgøre en risiko for statens sikkerhed. Sagen er imidlertid den, at Danmark er forpligtet til at overholde den nævnte FN-konvention, der siger, at statsløse, der er 21 år eller yngre, født i Danmark, har bopæl i Danmark og ikke er dømt for »en forbrydelse mod statens sikkerhed, eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling« skal tildeles dansk statsborgerskab. Et alternativ til at bryde helt med konvention kan være, at meddele FN et forbehold til konventionen, således at statsløse, der anses for at udgøre en risiko for statens sikkerhed, ikke er omfattet af konventionen. Danmark er bekendt med forbehold i internationale sammenhænge. Danmark har aktuelt fire forbehold overfor Maastrichttraktaten (Edinburghafgørelsen), oprindeligt havde Danmark forbehold i forhold til FN´s flygtningekonvention fra 1951, ligesom Danmark i 1980´erne havde en lang række forbehold i forhold i beslutninger i Nato (fodnoterne). Det vil derfor være oplagt for regeringen, at meddele FN, at vi selvfølgelig støtter intentionerne om at begrænse statsløshed, men at vi naturligvis må sætte Danmarks sikkerhed over konventionen, og derfor i særlige tilfælde ikke vil give statsborgerskab til alle.

Hr. Christian Langballe bedes oplæse spørgsmålet.

Vil ministeren tage initiativ til, at Danmark meddeler FN, at vi ønsker et forbehold i FN's konvention om begrænsning af statsløshed gående på, at statsløse, der anses for at udgøre en risiko for statens sikkerhed, ikke er omfattet af konventionen?

Justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at regeringen overholder alle internationale konventioner, som Danmark har ratificeret og dermed er forpligtet af. Det gælder selvsagt også FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Der er efter konventionen alene mulighed for at tage forbehold på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse og alene mulighed for at tage forbehold over for visse nærmere optegnede artikler, og bestemmelsen i artikel 1, der forpligter de kontraherende stater til at meddele statsborgerskab til personer, der er født statsløse på statens territorium, har det ikke været og er det på ingen måde muligt at tage forbehold over for. Tilbage står alene muligheden for helt at træde ud af konventionen. Det har regeringen, som det fremgik af mit tidligere svar, ingen intentioner om at gøre.

Hr. Christian Langballe.

Jeg kan i hvert fald slå fast, at det afgørende selvfølgelig er, at det er det danske Folketing, og det er jo så Indfødsretsudvalget, der på vegne af Folketinget tildeler statsborgerskab. Så Folketinget er den højeste myndighed i den her sag.

Jeg synes, at det må give anledning til selvransagelse eller til en form for refleksion over, om de konventioner, som er lavet efter erfaringerne, som var under anden verdenskrig, bare er skrevet med guds finger, sådan at intet kan rettes, at intet kan siges imod dem. Konventionerne er næsten det eneste hellige, vi har, eller de er næsten det eneste, moderne politikere opfatter som hellige, dem bøjer man knæ for, men det er altså historiske dokumenter. Og derfor synes jeg godt, at man kan sige, at vi nu står i en situation med, at vi skal tage det alvorligt, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab, og det er selvfølgelig derfor, jeg spørger, hvorfor der ikke kan tages et forbehold for de konventioner. De må sådan set for min skyld godt stå der, bare det understreges, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab. Færdig, bom!

Jeg synes, der er en sær form for religiøsitet forbundet med de konventioner, som gør, at det slet ikke kan diskuteres. Man kan slet ikke diskutere, hvorfor en person bare sådan uden videre automatisk får tildelt statsborgerskab på grundlag af en konvention. Så det er for at understrege, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab.

Ministeren.

Det er så sandt, som det er sagt, at det er en beslutning for Folketinget, og det har sin gang igennem Folketingets Indfødsretsudvalg, som spørgeren jo er formand for, og hvor vi lige har tilbragt halvanden time sammen om selv samme spørgsmål.

Det er også rigtigt nok, at forhold om Danmarks tiltrædelse af internationale konventioner er et anliggende for Folketinget. Det er derfor, at spørgerens eget parti i januar måned fremsatte et beslutningsforslag om, at Danmark skulle træde ud af konventionen, og det står ethvert parti frit for at fremsætte den type forslag. Jeg er bare alligevel tilfreds med, at der dengang var et flertal i Folketinget mod det, og det håber jeg også der vil være i fremtiden, for det vil netop vise, at konventioner selvfølgelig ikke bliver skrevet med guds finger, men at de bliver skrevet af dem, der skriver under.

Hvorfor er det så vigtigt at understrege det? Det er det måske særlig for et lille land som Danmark, for når man skriver under på konventioner og særlig på internationale konventioner, følger der nogle forpligtelser og et ansvar med, og der er også det hensyn at tage, at Danmark selvfølgelig indgår i et internationalt samarbejde og skal være opmærksom på, hvilke konsekvenser det vil få, hvis man vælger at træde ud af internationale konventioner.

Hr. Christian Langballe.

Nu kan situationen ændre sig, og verdenshistorien har jo ændret sig efterhånden, så derfor er konventionerne faktisk et historisk dokument. Men det ved jeg godt at ministeren anerkender. Det, jeg bare siger, er, at jeg har svært ved at forstå, hvorfor man vægter konventionerne så højt, at man, hvis der f.eks. er en vurdering af, at en statsløs er til fare for rigets sikkerhed, så alligevel bare uden videre tildeler vedkommende statsborgerskab, fordi det står i konventionerne. Jeg sidder jo altså i Indfødsretsudvalget og lægger ryg til det, og det rejser altså for mig nogle helt afgørende spørgsmål: Hvad nu hvis en person, som alene er under mistanke, går hen og bomber banegården? Ville man så ikke synes, at det var lidt mærkeligt, at vedkommende automatisk havde fået statsborgerskab på grund af FN-konventionerne?

Ministeren.

Som spørgeren rigtigt nok her igen antyder, er det sådan, at det er et spørgsmål, som det udvalg, som spørgeren er formand for, tager stilling til, og som så ender i et samlet lovforslag i Folketingssalen, som Folketingets medlemmer kan beslutte sig til hvordan de så at sige vil stemme til. Det får vi også lejlighed til i morgen, hvor der er en behandling af det første lovforslag på indfødsretsområdet. Der står ethvert parti frit til at finde ud af, hvad man vil lægge ryg til, som spørgeren udtrykker det. Det må man jo så gøre op, når man tager stilling til lovforslaget. Det står også ethvert parti frit at finde ud af, hvordan man vil forholde sig generelt i Folketingets udvalgsbehandling og for den sags skyld også i Folketingets Indfødsretsudvalg. Altså, det står ethvert folketingsmedlem frit.

Derfor træffer vi selv vores afgørelser og danner vores konklusioner i de her spørgsmål, og der er Dansk Folkeparti af en anden opfattelse, når det generelt handler om Danmarks internationale forpligtelser, vores deltagelse i internationale samarbejder, vores forpligtelser over for internationale samarbejder, som jo bl.a. handler om, at der i de fora skabes grundlag for bedre samarbejder om konventioner. Det er klart, at Dansk Folkeparti må stå på mål for det. Jeg står på mål for regeringens synspunkt, og det er, at regeringen på den ene side vil efterleve de konventioner, vi har underskrevet, og på den anden side have en efterretningstjeneste, som tager sig af problemer, hvis der er nogen.

Justitsministeren bedes generelt overholde taletiden. Hr. Christian Langballe.

Jo, men jeg synes ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål, for jeg beder egentlig også ministeren om at overveje det forhold, at de konventioner er historiske dokumenter, der er blevet til i kraft af nogle bestemte erfaringer fra anden verdenskrig. Altså, der er også mange love, der er blevet afskaffet siden, og ting, der er blevet lavet om i Danmark.

Det, jeg bare understreger, er, at det er Indfødsretsudvalget, der på vegne af Folketinget tildeler statsborgerskab. Og så siger jeg: Hvorfor følger man slavisk konventionerne, som om det var en hellig tekst, en koran, eller hvad det nu er, og siger, at konventionerne altid har ret, hvis det nu viser sig at være sund fornuft at sige, at der er noget, der hedder rigets sikkerhed og danskernes tryghed, og at det selvfølgelig skal prioriteres højere? Det er ganske enkelt.

Justitsministeren. Og jeg mente det med taletiden generelt og specifikt.

Så vil jeg bestræbe mig på at efterleve det i enhver henseende og svare ganske kort. Folketinget følger konventionerne, fordi der er et flertal for det i Folketinget.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til justitsministeren, og tak til hr. Christian Langballe.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren og stillet af hr. Ole Birk Olesen.