Jeg kan i hvert fald slå fast, at det afgørende selvfølgelig er, at det er det danske Folketing, og det er jo så Indfødsretsudvalget, der på vegne af Folketinget tildeler statsborgerskab.
Så Folketinget er den højeste myndighed i den her sag.
Jeg synes, at det må give anledning til selvransagelse eller til en form for refleksion over, om de konventioner, som er lavet efter erfaringerne, som var under anden verdenskrig, bare er skrevet med guds finger, sådan at intet kan rettes, at intet kan siges imod dem.
Konventionerne er næsten det eneste hellige, vi har, eller de er næsten det eneste, moderne politikere opfatter som hellige, dem bøjer man knæ for, men det er altså historiske dokumenter.
Og derfor synes jeg godt, at man kan sige, at vi nu står i en situation med, at vi skal tage det alvorligt, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab, og det er selvfølgelig derfor, jeg spørger, hvorfor der ikke kan tages et forbehold for de konventioner.
De må sådan set for min skyld godt stå der, bare det understreges, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab.
Færdig, bom!
Jeg synes, der er en sær form for religiøsitet forbundet med de konventioner, som gør, at det slet ikke kan diskuteres.
Man kan slet ikke diskutere, hvorfor en person bare sådan uden videre automatisk får tildelt statsborgerskab på grundlag af en konvention.
Så det er for at understrege, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab.