Spm. nr. S 298

20) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Overvejer regeringen at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise?

Skriftlig begrundelse

Den økonomiske krise trækker ud, og en række anerkendte økonomer vurderer, at manglen på arbejdskraft er udskudt i adskillige år. Desuden tyder alt på, at vi har mange flere ledige, end først anslået. Da hovedargumentet for tilbagetrækningsreformen og dermed forringelser af efterlønnen var frygten for mangel på arbejdskraft, bedes ministeren redegøre for, om den nye situation medfører, at regeringen vil overveje at annullere ændringerne i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise.

Spm. nr. S 298

20) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Overvejer regeringen at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise?

Skriftlig begrundelse

Den økonomiske krise trækker ud, og en række anerkendte økonomer vurderer, at manglen på arbejdskraft er udskudt i adskillige år. Desuden tyder alt på, at vi har mange flere ledige, end først anslået. Da hovedargumentet for tilbagetrækningsreformen og dermed forringelser af efterlønnen var frygten for mangel på arbejdskraft, bedes ministeren redegøre for, om den nye situation medfører, at regeringen vil overveje at annullere ændringerne i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise.

Spm. nr. S 298

20) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Overvejer regeringen at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise?

Skriftlig begrundelse

Den økonomiske krise trækker ud, og en række anerkendte økonomer vurderer, at manglen på arbejdskraft er udskudt i adskillige år. Desuden tyder alt på, at vi har mange flere ledige, end først anslået. Da hovedargumentet for tilbagetrækningsreformen og dermed forringelser af efterlønnen var frygten for mangel på arbejdskraft, bedes ministeren redegøre for, om den nye situation medfører, at regeringen vil overveje at annullere ændringerne i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise.

Spm. nr. S 298

20) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Overvejer regeringen at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise?

Skriftlig begrundelse

Den økonomiske krise trækker ud, og en række anerkendte økonomer vurderer, at manglen på arbejdskraft er udskudt i adskillige år. Desuden tyder alt på, at vi har mange flere ledige, end først anslået. Da hovedargumentet for tilbagetrækningsreformen og dermed forringelser af efterlønnen var frygten for mangel på arbejdskraft, bedes ministeren redegøre for, om den nye situation medfører, at regeringen vil overveje at annullere ændringerne i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise.

Hr. Christian Juhl bedes oplæse spørgsmålet.

Jeg vil gerne høre, om regeringen i det mindste overvejer at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise.

Beskæftigelsesministeren.

Det kan jo blive en ordveksling, der minder en lille smule om den forrige – og så alligevel ikke helt. Det er jo spørgeren helt bekendt, at der var en række politiske partier, der før folketingsvalget lavede en tilbagetrækningsreform. Det var meget klart for danskerne, da vi alle sammen gik til stemmeurnerne ved det for nylig afholdte folketingsvalg, at hvis man stemte på partier, der inden valget var tilhængere af tilbagetrækningsreformen, og hvis de partier ville få et flertal i det nuværende Folketing, ville tilbagetrækningsreformen blive gennemført.

Det sagde både den oprindelige forligskreds, og det sagde vi også fra S og SF's side, nemlig at hvis der ville være et flertal for tilbagetrækningsreformen og vi ville få mulighed for at danne en regering, ville tilbagetrækningsreformen blive en del af regeringsgrundlaget. Og i og med at der er et endda solidt flertal for tilbagetrækningsreformen i det nuværende Folketing, og at den derfor også er en del af regeringsgrundlaget, så annullerer vi ikke den tilbagetrækningsreform, der blev udtænkt af et andet politisk flertal end det, der sidder i dag.

Hr. Christian Juhl.

Jeg har forgæves prøvet at få en diskussion med økonomi- og indenrigsministeren, da man jo må sige, at hun er en væsentlig del af regeringen. Hun skriver så i et skriftligt svar til os, at tilbagetrækningsreformen bl.a. vil bidrage til målet om, at arbejdsudbuddet strukturelt vil blive øget med 135.000 personer frem mod 2020. Så tænker jeg, at når vi har fået de nye tal, som beskæftigelsesministeren kalder mørketal, er der jo god grund til at tro, at hvis nu målet om at få 135.000 ud på arbejdsmarkedet allerede er nået, er der vel ingen grund til yderligere at sende ældre mennesker ud på arbejdsmarkedet og optage pladsen for yngre mennesker.

Ministeren.

Man kan sige, at den ændring af arbejdsudbuddet, som tilbagetrækningsreformen adresserer, er jo, som spørgeren selv siger, frem til år 2020, og på det tidspunkt vil vi komme til at mangle hænder på det danske arbejdsmarked.

Det ville selvfølgelig være smart, hvis man kunne lave sådan en lille fiks model, hvor man siger, at alle dem, der er ledige i dag, præcis er dem, vi kommer til at mangle i de kommende 8-10 år på det danske arbejdsmarked. Men så let er det desværre ikke at føre beskæftigelsespolitik, selv om det ville være dejligt, hvis det var sådan. Det er selvfølgelig, fordi der ikke nødvendigvis er et overlap mellem de ledige, vi har i dag, og de kompetencer, der efterlyses i fremtiden, eller mellem de ledige, vi har i dag, og de områder, hvor vi kommer til at efterspørge arbejdskraft i fremtiden. Så så enkelt er det desværre ikke.

Jeg synes jo, at vi har en fælles opgave i at sikre, at der kommer så meget gang i dansk økonomi – det er ikke noget, vi hverken kan klare fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet – at vi får konjunkturerne til at gå opad, så vi ikke alene kommer til at mangle arbejdskraft på grund af den demografiske udvikling, men også fordi vi igen får gang i hjulene.

Hr. Christian Juhl.

Jeg deler bestemt målet, men hvis nu den ene kloge professor i økonomi efter den anden, uanset om man tager jyske eller sjællandsk universiteter, siger, at det jo ikke er aktuelt at diskutere det, og at det ikke er sikkert, at det er de samme mennesker, der er arbejdsløse, men at de nu vil gætte på, at tallet holder mindst 10 år endnu – selv en af vores fælles venner, Christen Sørensen, siger jo, at det slet ikke er aktuelt at diskutere den slags ting – vil det så ikke være rimeligt at sige, at så er målet nået på de 135.000? Uanset om det er de samme personer, så er styrken til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er jo det, der tilsyneladende har været målet med den her øvelse, og så kunne vi jo lige så godt sige, at vi beholder efterlønsordningen og lader være med at sende ældre mennesker ud.

Ministeren.

Men nu er det sådan set ikke mig, der har opfundet tilbagetrækningsreformen. Det ved spørgeren lige så vel som jeg gør. Altså, historikken i tilbagetrækningsreformen er den, jeg allerede har gengivet for Folketinget i dag, nemlig at der var et antal politiske partier, der før valget ønskede at lave en tilbagetrækningsreform. Vi gjorde det meget klart før folketingsvalget, at hvis der ville være et flertal i det kommende Folketing for tilbagetrækningsreformen, ville det være en del af et regeringsgrundlag, såfremt vi ville kunne opnå mandater til at danne en socialdemokratisk ledet regering. Det er sådan, tingene forholder sig. Der er en tilbagetrækningsreform, den er snart vedtaget i Folketinget, den materialiserer sig, den bliver reel.

Det, jeg synes vi så skal bruge diskussionen på nu, er at få en ordentlig diskussion af, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der får ændret deres efterlønsforhold, kan blive på arbejdsmarkedet, for jeg tror omvendt ikke, at man må undervurdere, at der faktisk er en del af dem, der i dag går på efterløn, der godt kunne have lyst til at blive længere tid, hvis vi fik lavet en ordentlig seniorpolitik i Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Det sidste er jeg enig i, men det er jo en helt anden ordning. Det er en frivillig ordning, som man kunne sige vi jo reelt har i dag, nemlig at man kan vælge, og så kan man blive rigere af at vente, hvis man kan arbejde mere.

Jeg er helt enig, når arbejdsministeren siger, at det jo ikke er noget, hun har opfundet, og det er jeg jo egentlig meget glad for. Det ville da være trist, hvis tilbagetrækningsreformen var opfundet af arbejdsministeren. Derfor forstår jeg heller ikke teorien om, at regeringspartierne skulle stemme for den her reform.

Jeg har med stor interesse læst Dansk Folkepartis program, Socialdemokratiets program, SF's program, og jeg kender jo en lille smule til Enhedslistens program. Der er jo i princippet, hvis man læser programmerne og de ting, man går til valg på, et flertal imod tilbagetrækningsreformen i Folketingssalen. Derfor forstår jeg ikke, at regeringen ikke tager et initiativ til at sikre, at den ikke bliver realiseret. Kunne det ikke være en opgave for en arbejdsminister, der alligevel ikke mener, at det er hendes egen opfindelse?

Beskæftigelsesministeren.

Jamen det, at tilbagetrækningsreformen ikke er min opfindelse er sandelig ikke noget, jeg kun mener, for det er rigtigt, at det er sådan.

Altså, man kan jo diskutere det længe. Danskere har jo truffet et valg med åbne øjne, det bliver man nødt til at sige. Da danskerne gik til stemmeurnerne ved det folketingsvalg, som blev afholdt for kort tid siden, vidste de jo, at når man sammensatte Folketinget, som man gjorde, så ville der være et flertal for tilbagetrækningsreformen. Derfor var det jo sådan set rigtig nok, at det af nogle blev udnævnt til at være et folketingsvalg, som også skulle være en folkeafstemning for eller imod den gamle efterlønsordning. Og der har danskerne altså truffet det valg at sammensætte Folketinget sådan, at der efterfølgende var et klart flertal for at gennemføre tilbagetrækningsreformen. Der er ikke nogen, der kan tale imod 90 mandater, ligegyldigt hvad der måtte stå i partiprogrammer rundtomkring. Der er et flertal for at gennemføre tilbagetrækningsreformen, og det er det, der ligger til grund også for regeringsgrundlaget.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Christian Juhl, tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 21, er stilet til ministeren for sundhed og forebyggelse af fru Liselott Blixt.