Spm. nr. S 2817

1) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Hvorfor har regeringen valgt at indskrænke frikommuneforsøgene i forhold til det, der oprindelig var ideen, da frikommuneforsøget blev vedtaget med finanslovforliget for 2011 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti?

Hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.

Tak, formand. Spørgsmålet til økonomi- og indenrigsministeren lyder:

Hvorfor har regeringen valgt at indskrænke frikommuneforsøgene i forhold til det, der oprindelig var ideen, da frikommuneforsøget blev vedtaget med finanslovforliget for 2011 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti?

Økonomi- og indenrigsministeren.

Tusind tak.

Det, som har været vores ambition, har været at imødekomme så mange af de forslag, som frikommunerne har indsendt, som muligt. Og det, som vi har lykkedes med, er at imødekomme knap to tredjedele af frikommunernes forsøgsforslag. Noget af det har vi overvejet ret omhyggeligt, fordi vi synes, at en del af pointen med at lave forsøg også er at udfordre – hvad skal jeg sige? – egen vanetænkning, altså gøre forsøg på områder, hvor det faktisk ikke er regeringens politik, men hvor man må lade sig udfordre af de konkrete ting, som kommunerne gerne vil.

Desforuden har vi udvidet frikommuneforsøget ved et samarbejde mellem frikommunerne og staten for at se, om vi kan lave sådan nogle tværgående temaer. For det, der selvfølgelig er styrken ved frikommuneforsøget i sit grundlag, er, at ideerne er vokset op fra frikommunerne. Men der er bare en række områder, hvor man må sige at vi også godt kunne tænke os at lave noget tværgående, f.eks. at inddrage borgere på en anden og mere ambitiøs måde. Derfor har vi holdt en workshop, et seminar, sammen med frikommunerne for at se, om vi kunne lave nogle tværgående temaer, fordi frikommunerne jo er meget forskellige. Derfor kunne vi få fornyet og meget værdifuld erfaring, tror jeg, med at gøre tingene mere tværgående.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak, og tak for den første besvarelse.

Når jeg er meget optaget af det her frikommuneforsøg, er det jo, fordi vi i Dansk Folkeparti føler det lidt som vores barn. Altså, i efteråret 2010, da vi stod foran at skulle lave finanslov for 2011, formulerede vi en række krav til de forhandlinger, der skulle være om finansloven for 2011. Et af kravene, som vi formulerede, var, at der skulle etableres et frikommuneforsøg, hvor det her med, at man i nogle kommuner fik mulighed for at bestemme selv, reelt skulle afprøves, for at vi derigennem kunne se, om der så skete det, som mange påstod, nemlig at man i højere grad tog politisk ansvar for, hvordan man drev sin kommune, at vi også ved på den måde at vise større tillid til det lokale selvstyre fik de gode ideer til at spredes, og at vi i virkeligheden på den måde kunne få de penge, vi har til den kommunale service, til at strække længere.

Det indgik derfor også i finanslovaftalen for 2011, at det skulle være et aspekt ved frikommuneforsøget at skabe forøget rum for politisk ledelse, netop for at se, om det, at man gav ansvar til de lokalt valgte, betød, at de i virkeligheden påtog sig det reelle ansvar for at drive deres kommune. Derfor var udgangspunktet også rent politisk, at det eneste, der egentlig skulle begrænse de her frikommuners muligheder, for at sige det lidt firkantet, var grundlovens regler om, hvad man har lov til at give kommunerne frihed til at gøre.

Derfor har det jo, når jeg har set den måde, det har udmøntet sig på efterfølgende, også smertet mig lidt at se, for det første at den nye regering jo har valgt at udsætte en væsentlig del af frikommuneforsøget, så det kommer i gang på et senere tidspunkt, end det ellers var påtænkt, og for det andet at der altså er en lang række ønsker, som kommunerne har haft om at få frihed, som regeringen har afvist.

Det er derfor, jeg gerne vil have den her diskussion med økonomi- og indenrigsministeren, nemlig for at prøve at blive klogere på, hvad baggrunden er for, at man egentlig har ønsket at indskrænke frikommunernes muligheder i forhold til det, der oprindelig var den politiske hensigt.

Ministeren.

Jeg tror, at der må have været nogle misforståelser, også mellem Dansk Folkeparti og de daværende regeringspartier, for vi har jo før her i salen diskuteret spørgsmålet om, hvorfor der ikke var en frikommunelov, da den nye regering trådte til, for det var der ikke. Der lå ikke et færdigt frikommuneforsøg, som den nye regering bare kunne skubbe i gang i respekt for den aftale, som var lavet.

Derfor har vi selvfølgelig gjort arbejdet med at lave en frikommunelov og behandle de forslag, som skulle behandles. Jeg forstår sådan set godt utålmodigheden, for jeg anerkender fuldt ud den optagethed, der er af at prøve ting af og se, om der er en realitet i, at man lokalt tager ansvaret på sig og finder på gode måder at gøre tingene på, men det har vi sådan set været rundt om før, og jeg synes, at der er rigtig gode grunde til, at frikommunelovforslaget er fremsat nu, sådan som det er. Det er det ene.

Det andet er, at det, der har været grænsen for os, ikke kun har været grundloven, men også EU-retten, for det tager et stykke tid at få dispensation fra den – og så er der menneskerettighederne. Og så har man ikke kunnet få særlige økonomiske fordele. Det er sådan set det, der har skåret antallet ned til to tredjedele, og det synes jeg sådan set også er rigtig pænt.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg vil selvfølgelig formelt og korrekt sige tak for svaret, men er det ikke lidt paradoksalt, vil jeg spørge ministeren, at vi står her og har en debat og tænker tilbage på nogle år, hvor jeg blev beskyldt for at være den, der ville indskrænke kommunernes frihedsgrader, og hvor ministeren var repræsentant og formand for et parti, der anklagede os for at ville indskrænke friheden for kommunerne – man ønskede tværtimod at give kommunerne større frihed – og at vi nu står i den situation, at i forbindelse med det frikommuneforsøg, vi iværksatte, inden regeringsskiftet kom i september og et nyt flertal tog magten i Danmark, er det i virkeligheden ministeren, der sådan lidt er systemets repræsentant og taler om, hvorfor kommunerne ikke kan få lov til det, de gerne vil?

Det er mig, der taler for, at det her frikommuneforsøg faktisk skal udstrækkes så vidt, som det overhovedet kan lade sig gøre inden for grundlovens rammer, mens ministeren altså siger, at man har afvist en tredjedel af de ønsker, der har været fra kommunernes side til at få frihed. Kan ministeren ikke se, at det er lidt paradoksalt, og at ministeren måske skulle finde tilbage til sit gamle jeg, som kæmpede for, at det her med kommunal frihed faktisk var noget, der virkelig var afgørende vigtigt for ministeren og for ministerens parti?

Ministeren.

Jeg tror, at spørgeren er faldet sådan lidt i en polemisk grøft, for jeg kan ikke genkende den beskrivelse af tingenes tilstand. Jeg genkender heller ikke spørgeren som en politiker, der synes, at man skal gradbøje de forpligtelser, som Danmark har ud fra grundlov, menneskerettigheder og EU-lovgivning, eller for den sags skyld synes, at man kan forsøge sig med særlig favorable, økonomiske muligheder.

Der er efter min mening ikke meget forsøg i at spørge: Hvis vi må bruge flere penge, gad vide, om vi så kan gøre det bedre? Det synes jeg personligt ikke er noget forsøg, og jeg mener sådan set ikke, at det har noget som helst at gøre med spørgsmålet om, hvorvidt man er frikommune eller ej. Tværtimod synes jeg, at det, regeringen har gjort, faktisk virkelig er at tage hånd om det for det første ved at udfordre sig selv i forbindelse med nogle af de ting, som ikke er regeringens politik, for det andet ved at sikre, at der bliver tværgående temaer i et partnerskab med frikommunerne, og for det tredje ved at den lovgennemgang, som er planlagt, ikke kun kommer til at vedrøre frikommunerne, men sådan set kommer til at vedrøre alle Danmarks kommuner, sådan at man ikke skal vente på, at fjernelse af eventuelle barrierer, som bliver oplevet i den forbindelse, skal afvente frikommuneforsøgene.

Derfor må jeg bare melde hus forbi og bede spørgeren om at vende tilbage til de daværende regeringspartier, for det var sådan set dem, der gjorde, at vi først nu kan komme af sted med frikommuneloven.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for et sidste spørgsmål.

Tak. Jeg er helt overbevist om, at vi kommer tilbage til det her ved flere forskellige lejligheder. Jeg glæder mig selvfølgelig til den videre debat med ministeren om det.

Odsherreds borgmester, som jo er en kendt person herinde, er socialdemokrat, han er et flerårigt folketingsmedlem, og han har udtrykt markant utilfredshed med ministeriets gøren og laden. De har eksempelvis dér ønsket nogle frikommuneforsøg, som ikke bliver tilladt efter ordningen. Det kan f.eks. være, at der er busstrækninger, hvor der skal køres uden brugerbetaling, for at man kan afprøve, om man så kan få flere over i den kollektive trafik, og sådan nogle ting. Det er nogle ting, hvorom man egentlig tænker: Ja, hvis der virkelig var en minister, der kæmpede for at give kommunerne frihed og brugte det her frikommuneforsøg til at udstrække forsøget, så langt det overhovedet kunne række, i forbindelse med at teste de lokale, kommunalvalgte politikeres vilje til at tage ansvar for det, de gjorde, så virker det bare, som om der var noget her, der egentlig godt kunne gives lov til.

Derfor er det jo nok interessant at dykke ned i den pulje med en tredjedel af de ønsker, der har været fra lokalt hold, og så teste ministeren på, om alle de forslag er afvist med henvisning til grundloven eller menneskerettighederne eller EU-retten, som ministeren siger, eller om der i virkeligheden også er steder, hvor det er et politisk ønske om ikke at give kommunerne frihed, der ligger bag.

Økonomi- og indenrigsministeren.

Jamen jeg glæder mig selvfølgelig til lovbehandlingen, når vi har det konkrete foran os, og jeg ser også frem til, at spørgeren så vil anbefale nogle af de forsøg, som ikke er kommet med den her gang. Det giver sig selv, for det er lige præcis derfor, vi har lovbehandlingen.

Men jeg tror desværre, at spørgeren er ude i et lidt andet ærinde her, for jeg tror ikke, at det handler så meget om frikommuneforsøg, jeg tror, at det handler om polemik. Lige præcis et af de forsøg, som har været til meget stor diskussion, har været spørgsmålet om, hvorvidt man skal indskrænke unges muligheder for at tage arbejde, specielt om unge i en given kommune skal forbydes at arbejde ud over 18 timer. Det synes jeg er en meget interessant diskussion, for spørgsmålet er, om man skal give kommunen frihed til at indskrænke borgernes rettigheder.

Det er der, hvor min personlige grænse går. Man er nødt til at finde ud af, hvad balancen mellem kommunens frihedsrettigheder og borgernes frihedsrettigheder skal være. Det tror jeg egentlig er en af de diskussioner, hvor spørgeren og jeg vil mødes, for jeg kender også spørgeren som en, der går ind for, at borgeren også selv skal have mulighed for at bestemme, og at det ikke kun er kommunen, som skal have frihedsrettigheder til at bestemme.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren er også af hr. Kristian Thulesen Dahl.