Spm. nr. S 2242

20) Til social- og integrationsministeren af:

Martin Henriksen (DF):

Hvilket signal sender det – efter ministerens opfattelse – i forhold til integrationen af indvandrere og efterkommere heraf, at Socialdemokratiet har Muhammed Aslam som partimedlem og siddende i Københavns Borgerrepræsentation?

Hr. Martin Henriksen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand.

Hvilket signal sender det – efter ministerens opfattelse – i forhold til integrationen af indvandrere og efterkommere heraf, at Socialdemokratiet har Muhammed Aslam som partimedlem og siddende i Københavns Borgerrepræsentation?

Social- og integrationsministeren.

Hvilket signal sender det? Jeg er meget klar over, at spørgeren går meget op i signaler. Jeg synes naturligvis, det er vigtigt at slå fast, at signal- og symbolpolitik er noget, som Dansk Folkeparti har haft stående højt på dagsordenen i de sidste 10 år. Desværre står man jo så nu, som jeg gør, som integrationsminister og har overtaget en integrationsindsats, som så desværre bærer præg af, at man mest har haft fokus på signaler og symboler.

Jeg vil gerne sige, at i det spørgsmål, jeg bliver stillet, bliver jeg spurgt om en enkeltperson. Det synes jeg faktisk er lidt på kanten af at føre kontrol med regeringen. Når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at når spørgeren spørger til, hvordan vi har folk opstillet i Socialdemokratiet, er det egentlig også er nyt for mig, at det er noget, der interesserer spørgeren, hvordan de demokratiske opstillingsregler er i mit parti. Jeg kan jo så oplyse, at jeg er social- og integrationsminister, jeg er ikke minister for opstillingslister, men det er sådan, at er man medlem af vores parti, bliver man indstillet af et demokratisk forum, så kan man optages til valg. Sådan gælder det hos os, sådan tror jeg det gælder rigtig mange andre steder, og sådan er det.

Hr. Martin Henriksen.

Det var dog et usædvanlig dårligt svar, det må jeg sige. Vi har at gøre med integrationsministeren, og vi har at gøre med det faktum, at en repræsentant for Socialdemokratiet, Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, f.eks. over for Berlingske Tidende klart har givet udtryk for, at parallelle retssystemer faktisk er noget, der praktiseres f.eks. i Mjølnerparken. Hvilket signal sender det? Det er jo ikke bare et signal, det er rent faktisk en person, som tilkendegiver, at der foregår noget konkret i Mjølnerparken, som ministeren selv har været ude at fordømme. Det er ministerens partikollega, som giver udtryk for det. Det ønsker ministeren så at feje til side med en eller anden diskussion om nogle opstillingsregler osv. Det synes jeg ærlig talt er for tyndt.

Der har også været en artikel i Weekendavisen, der beskriver, hvordan Muhammed Aslam udøver social kontrol over beboerne i Mjølnerparken. Social kontrol er noget, som integrationsministeren har været ude at tage kraftig afstand fra og fordømme. Ministeren, kan jeg forstå, synes, det er plat og helt utilstedeligt, at Folketinget beskæftiger sig med, at der er en beboerformand, som rent faktisk er involveret i de her ting. Vil ministeren ikke trække sit første svar tilbage?

Ministeren.

Jeg synes ikke, jeg gav noget dårligt svar. Jeg synes, at jeg svarede på det, jeg blev spurgt om. Jeg blev spurgt om, hvilke signaler det sender. Jeg er ikke signalminister, jeg er ikke minister for opstillingslister. Jeg kan redegøre for, hvordan man kan melde sig ind i Socialdemokraterne. Det kan man, hvis man bakker op om vores partiprogram, og hvis man vil overholde vores love, så har man mulighed for at være medlem. Så kan man blive indstillet til valg af et demokratisk organ. Det vil typisk være en generalforsamling. Så kan man komme på stemmesedlen, og så er det op til borgerne at vælge, hvem man skal sætte sit kryds ved. Dem, der får flest krydser, er dem, der opnår valg og dermed er demokratisk valgt. Sådan er det.

Når jeg så bliver spurgt om parallelle retsopfattelser, er det jo korrekt, som spørgeren har noteret sig, at det er jeg imod. Derfor har regeringen også en strategi på vej om, hvad vi eksempelvis kan gøre i forhold til de unge mennesker, der bliver presset ind i et ægteskabslignende forhold, de såkaldte niqabforhold. Den kommer vi med i løbet af foråret. Det er regeringens politik, det er min politik, og det er den, vi lægger frem.

Hr. Martin Henriksen.

Men ministeren er jo minister for signaler. Der var jo en redegørelse i Jyllands-Posten for ganske nylig, der viste, at ministeren faktisk ikke har ansvar for store dele af integrationen, så jeg synes nu godt, at ministeren kunne være lidt mere klar på, hvad der egentlig er ministerens holdning, og sende et signal om, at det, som den socialdemokratiske beboerformand for Mjølnerparken har gang i, er uacceptabelt. Han har bekræftet over for Berlingske Tidende, at der er parallelle retssystemer, der er artikler, der beskriver, at han er med til at udøve social kontrol over for beboerne i Mjølnerparken.

Det er ting, som integrationsministeren selv har været ude at tage afstand fra, og det er ting, som integrationsministeren selv har været ude at sige, at det skal vi bekæmpe, og så er der en partikollega, som er involveret i noget af det samme, giver det ikke anledning til, at man fra ministerens side klart slår fast, at det selvfølgelig sender et meget uheldigt signal, når man som partimedlem og parti står og siger, at det skal vi tage afstand fra, og så har et partimedlem, som er involveret i noget, der minder om det, man ønsker at tage afstand fra?

Ministeren.

Jeg vil sige, at der jo igen bliver spurgt til et konkret medlem af Socialdemokraterne, et menneske, som jeg faktisk ikke kender. Jeg har heller ikke rigtig forudsætning for at udtale mig om de spørgsmål, jeg bliver stillet; og det endda, selv om jeg også synes, at det er på kanten af, hvad man kan sige er at føre kontrol med regeringen. Jeg føler egentlig ikke, at jeg rigtig kan bidrage med meget i den her debat.

Det, som jeg kan sige, og det, som jeg tror, at vi har tilfælles, er, at uanset om man er socialdemokrat eller er medlem af Dansk Folkeparti, er vi nogle store partier. Der er mange, der kan melde sig ind. Vi tager imod folk, fordi vi gerne vil have, at folk er aktive i vores demokrati. Nogle gange findes der folk hos Socialdemokraterne – det kan jeg godt afsløre uden at sige for meget – som jeg er uenig med. Man kan også finde folk hos Socialdemokraterne, som er uenig med mig. Jeg tror, det samme gør sig gældende for hr. Martin Henriksen. Når hr. Martin Henriksen møder medlemmer af Dansk Folkeparti, vil der være nogle, hvor hr. Martin Henriksen siger: Det var dog fantastisk, hold da op, hvor er de dygtige og geniale. Så vil der være andre, hvor hr. Martin Henriksen siger: Uha, det er ikke godt. Sådan er det. Men jeg tror heller ikke, at hr. Martin Henriksen har lyst til at stå på mål for at skulle forsvare eller forklare eller redegøre for, hvad samtlige medlemmer af Dansk Folkeparti står for eller gør eller siger. Sådan er demokratiet.

Hr. Martin Henriksen.

Det har vi nu nok prøvet et par gange i Dansk Folkeparti. Men jeg vil sige, at hvis Muhammed Aslam var medlem af Dansk Folkeparti, tror jeg ikke, at jeg tager munden for fuld, når jeg siger, at så var det nok ikke et medlemskab, der varede specielt længe. Det er jo, fordi der er nogle ting, som det er beskrevet at han har bekræftet eksisterer på et område, som han er ansvarlig for på forskellig vis. Flere artikler har beskrevet, at han har gang i nogle ting, som integrationsministeren som repræsentant for regeringen og Socialdemokratiet har været ude at tage kraftig afstand fra. Set i det lys må ministeren da kunne se, at det er noget dobbeltmoralsk, at man på den ene side tager afstand fra parallelle retsopfattelser, parallelle retssystemer, tager afstand fra social kontrol, og samtidig har man så et medlem, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation, som er involveret i nogle af de ting, som man ude i offentligheden tager afstand fra.

Derfor stiller jeg bare spørgsmålet en gang til, og jeg håber, at jeg kan få et klart svar på: Hvilket signal mener integrationsministeren, at det sender? Man kan jo ikke mene, at det sender et godt signal. Det sender da et dårligt signal i forhold til integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Det er åbenlyst.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige en gang til, at jeg i virkeligheden finder det lidt på kanten, at man som medlem af Folketinget beder regeringen redegøre for synspunkter, som vedrører en enkeltperson. Det er en enkeltperson, der ikke har mulighed for selv at komme til orde, en enkeltperson, som ikke har mulighed for selv at deltage i den debat, der er om vedkommende. Jeg synes faktisk, at det skal overvejes. Jeg vil næsten opfordre til, at Præsidiet tager en drøftelse af, om man egentlig synes, at det her er det rette forum, hvori vi skal stå og diskutere enkeltindivider i det danske samfund, som ikke har mulighed for at komme til orde. Jeg må for mit eget vedkommende sige, at jeg synes, det er på kanten.

Når det så er sagt, vil jeg naturligvis gerne redegøre for regeringens holdninger. Vi går ikke ind for social kontrol; vi går ikke ind for tvangsægteskaber; vi går ikke ind for sharialovgivning – for blød sharia, for hård sharia, for nogen som helst form for sharia. Vi har en strategi på vej, som kommer meget snart, for, hvad man kan gøre med parallelle retsopfattelser; vi har fået lavet en rapport, der viser, at det primært findes på det familieretlige område, og der vil vi se på, hvad man kan gøre. Vi har en kortlægning af det ekstremistiske miljø på vej, vi har en integrationsreform på vej, hvor vi laver integrationsbarometer; vi sørger for, at der kommer mindre kriminalitet, og at flere kommer i uddannelse. Vi har nedsat et tværministerielt udvalg i regeringen, som kommer med nogle bud på, hvad det er, der skal til. Med andre ord: Vi tager integrationen alvorligt. Signalerne overlader vi til andre.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Martin Henriksen, og tak til social- og integrationsministeren. Det, som ministeren opfordrede os til, skal nok blive taget ad notam.

Hermed er spørgetiden afsluttet.