Spm. nr. S 90

2) Til statsministeren af:

Morten Bødskov (S):

Agter statsministeren at tage særlige initiativer for at genoprette tillidsforholdet mellem regeringen og Rigsrevisionen?

Hr. Morten Bødskov for at læse spørgsmålet op, værsgo.

Det lyder i al sin enkelhed:

Agter statsministeren at tage særlige initiativer for at genoprette tillidsforholdet mellem regeringen og Rigsrevisionen?

Statsministeren.

Jeg går ud fra, at spørgsmålet har baggrund i sagen om betalingen af privathospitalerne, og derfor kan jeg som svar på det spørgsmål i det hele henvise til det brev, som indenrigs- og sundhedsministeren den 7. oktober 2010 sendte til rigsrevisor, og som jeg formoder at spørgeren er bekendt med.

Hr. Morten Bødskov.

Det er fuldstændig rigtigt, som statsministeren siger, at spørgsmålet her tager sit afsæt i sagen om, nogle vil sige betalingen af privathospitalerne, og andre vil sige overbetalingen af privathospitalerne, for det var jo det, som rigsrevisor var inde at undersøge.

Jeg må sige, at når man ser på den sagsgang, der har været, er det vel næppe, fordi det strutter af tillid mellem regeringens medlemmer, regeringen som sådan og Rigsrevisionen. Jeg havde dog forventet, at statsministeren efter en sådan omgang nu i dag ville bruge lejligheden til at forklare Folketinget, hvad man har tænkt sig gøre i fremtiden, for at tillidsforholdet mellem Rigsrevisionen og regeringen som sådan kunne blive genoprettet. For det er jo ikke små ord, som er fløjet gennem luften, tværtimod. Altså, nu har jeg godt nok kun været herinde i 9 år, men har dog aldrig nogen sinde hørt udtalelser af den karakter, som er kommet fra rigsrevisor om den behandling, man har fået af den nuværende regering.

Mit første spørgsmål til statsministeren ligger i forlængelse af nogle af de udtalelser, der er kommet. F.eks. sagde sundhedsministeren til Politiken den 6. oktober, at selv om rigsrevisor havde fået det her materiale, ville det ikke have ændret ved hans konklusion. Men rigsrevisor siger i selv samme artikel, at det helt bestemt havde styrket konklusionerne i hans egen beretning om privathospitalerne, hvis han har fået materialet. Hvordan kan regeringen sige, at det ikke havde ændret hans konklusion, når rigsrevisor er af den opfattelse, »at det »helt bestemt« havde styrket konklusionerne i hans egen beretning om privathospitalerne«?

Statsministeren.

Hvis spørgeren har et ønske om at få et nærmere indblik i, hvad der gemmer sig bag indenrigs- og sundhedsministerens udtalelse, som er taget ud af en sammenhæng, må man jo rette spørgsmålet til indenrigs- og sundhedsministeren. Jeg kan sige helt generelt, hvad jeg allerede sagde ved Folketingets åbningsdebat – og derfor er der sådan set ikke nogen grund til at gentage det her, når det nu efterspørges, at jeg bruger lejligheden til over for Folketinget at sætte nogle ting på plads, for det har jeg allerede gjort – at regeringen ønsker et, det siger sig selv, gnidningsfrit samarbejde med Rigsrevisionen, og til det hører jo også, at rigsrevisor uden ophold får det materiale, som rigsrevisor efterspørger.

Materialet i den her konkrete sag er udleveret, men det er udleveret på et senere tidspunkt, dog på et tidspunkt, der ligger forud for Statsrevisorernes endelige behandling af den her sag. Det er jo også baggrunden for, at der sidste sommer, da det her pågik, var en debat, også i offentligheden, om de her ting, en debat, som rigsrevisor deltog i, også med konkrete citater, som muligvis har givet anledning til, at indenrigs- og sundhedsministeren har sagt, som han har sagt. Men det er ikke en polemik, som jeg i øvrigt ønsker at indgå i.

Spørgsmålet fra spørgeren her i dag går på tillidsforholdet mellem regeringen og Rigsrevisionen, og sådan et ønsker vi at have.

Hr. Morten Bødskov.

Altså, nu handler det her ikke om Statsrevisorerne. Det handler om Rigsrevisionen, som opererer på et lovgrundlag, som er vedtaget i enighed i Folketinget, hvorefter rigsrevisor skal have det materiale, som efter den pågældendes, altså rigsrevisors, eget skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv. Det er ordret det, der står i lovgivningen – jeg tror, det står tre til fem steder i lovgrundlaget. Derfor skal han have det, når han beder om det. Han skal ikke have det, når han har afsluttet sin beretning.

Han får det, når det er belejligt for regeringen, efter at beretningen er afsluttet, men ikke sendt til Statsrevisorerne. Altså, det er jo en underlig tolkning af loven.

Derfor handler det første konkrete spørgsmål om, at i henhold til lovgrundlaget for rigsrevisors arbejde må konklusionen fra statsministerens side da efter det her forløb være, at rigsrevisors ønske om at få de her oplysninger udleveret til ham i overensstemmelse med gældende lovgivning ikke er blevet opfyldt. Det kan man svare ja eller nej til.

Statsministeren.

Jeg kan i det hele henvise til det brev, som indenrigs- og sundhedsministeren har oversendt til rigsrevisor Henrik Otbo, og hvor indenrigs- og sundhedsministeren jo beklager det forhold, at det pågældende forberedende arbejde, den ikke færdiggjorte rapport, ikke er oversendt på et tidligere tidspunkt.

Hr. Morten Bødskov.

Men undskyld mig, vil jeg sige til statsministeren, er vi ikke ved at være lidt langt ude? Det her land bygger jo på et lovgrundlag, bygger på en regeringsførelse, som bl.a. skal læne sig op ad en rigsrevisorlov, hvor rigsrevisor skal have det materiale, som efter hans eget skøn er af betydning for, at han kan udføre sit arbejde. Det skal han ikke have, når regeringen mener at han skal have det. Det skal han have, når han selv mener han skal have det. Og så kan vi ikke få statsministeren til at svare på, om det faktum, at rigsrevisor ikke har fået det materiale, som han bad om, i tide, og at udleveringen kom for sent, og efter at Rigsrevisionen bad om det, er i overensstemmelse med lovgivningen, lige så vel som vi sidste onsdag ikke kunne få statsministeren til at svare på, om det svar, udenrigsministeren, som indrømmede, at hun ikke havde svaret fyldestgørende og præcist til Folketinget, havde afgivet til hr. Jonas Dahl, var afgivet i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven.

Er det sådan, at statsministeren opererer i sit helt eget univers og ikke bare kan svare konkret, når der nu står her, at rigsrevisor skal have materialet, når han skønner det nødvendigt? Så skal han have det, og ikke først, når regeringen mener han skal have det. Kan vi ikke bare få svar på: Er udleveringen og hele processen med efterspørgslen og udleveringen af det her materiale sket efter lovgivningen for rigsrevisors arbejde – ja eller nej?

Statsministeren.

Jeg tror, det er spørgeren, der lever i sit eget univers, og som slet ikke lytter til, hvad der bliver sagt. Jeg har i det hele henvist til det brev, som indenrigs- og sundhedsministeren har oversendt til rigsrevisor, og som jeg vil tro at spørgeren har læst. I det står der: » … må jeg derfor meget beklage, at der er opstået en situation, hvor Rigsrevisionen finder, at ministeriet ikke tilstrækkelig tidligt har udleveret materiale, som Rigsrevisionen har efterspurgt. Det ligger mig meget på sinde, at der ikke i fremtiden opstår en lignende situation.«

Så fremgår det senere, og det er jo sådan en slags forklaring, sådan læser jeg det i hvert fald:

»Når ministeriet ikke udleverede det omhandlede materiale, før Rigsrevisionen henvendte sig den 2. juli 2009, kan det imidlertid ses i lyset af, at det interne udredningsarbejde – i forlængelse af regeringsgrundlaget – gik ud på at finde en ny model for fastsættelse af de såkaldte referencetakster, som kunne danne et bedre grundlag for de offentlige DRG-takster for fremtidige forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Der var altså tale om et arbejde, som var fremadrettet, hvor Rigsrevisionens beretningsundersøgelse havde fokus på forholdene i den forudgående periode.«

Det er jo indenrigs- og sundhedsministerens forklaring, som jeg kan henholde mig til, men som i øvrigt ikke rokker ved det principielle, nemlig at uanset at den her rapport havde et fremadrettet sigte og rigsrevisors undersøgelse havde et bagudrettet sigte, skal også denne ikke færdiggjorte rapport selvfølgelig udleveres, hvis den ønskes udleveret. Det er også sket, det er sket med forsinkelse, dog ikke en større forsinkelse, end at materialet har været på bordet, da Statsrevisorerne behandlede rigsrevisors endelig indstilling, og da Folketinget i øvrigt for et års tid siden havde en udtømmende debat om hele det her tema.

Hermed sluttede spørgsmål nr. 2. Tak til hr. Morten Bødskov.

Den næste spørger er hr. Jonas Dahl med spørgsmål nr. 3, der også er til statsministeren.