Spm. nr. S 879

12) Til undervisningsministeren af:

Malene Søgaard-Andersen (SF):

Hvilke opgaver, som lærerne varetager i dag, mener ministeren lærerne ikke skal varetage i fremtiden for at opnå en forøgelse af undervisningstiden?

Spm. nr. S 879

12) Til undervisningsministeren af:

Malene Søgaard-Andersen (SF):

Hvilke opgaver, som lærerne varetager i dag, mener ministeren lærerne ikke skal varetage i fremtiden for at opnå en forøgelse af undervisningstiden?

Fru Malene Søgaard-Andersen bedes oplæse spørgsmålet.

Ja, vi tager fat, hvor vi slap.

Hvilke opgaver, som lærerne varetager i dag, mener ministeren lærerne ikke skal varetage i fremtiden for at opnå en forøgelse af undervisningstiden?

Undervisningsministeren.

Jamen der er muligvis flere forslag, man kunne bringe i spil, og derfor har jeg også sendt en invitation ud gennem medierne, der går på, at vi, hvis der er nogle konkrete ting, som man ønsker ændret, gerne vil drøfte det i folkeskoleforligskredsen. Jeg er sådan set lydhør over for det, for for mig er det afgørende undervisning i kernefagene, som sikrer en større grad af faglighed, og når jeg bliver mødt med et trusselsbillede – og der ved man nøjagtig, hvordan man skal indberette, når man ved, om man skal spare eller ej ude på den enkelte skole – er min reaktion: Lad os nu prøve at få flere undervisningstimer ud af lærerne. Og vi behøver ikke at kigge til udlandet, for når man siger, man skal kigge til udlandet, sker der det, at lærernes fagforening siger, at man ikke kan sammenligne med udlandet.

Så lad os da kigge på Danmark indenrigs, og der er stor forskel på, hvor meget man underviser i de enkelte kommuner. Jeg skal jo ikke trylle en masse forslag frem, for det er jo sådan set bare, at vi høster de gode erfaringer, lytter til de gode skoleledere, som åbenbart formår at få mere undervisningstid ud af den enkelte lærer, fordi de åbenbart har skåret nogle andre, mindre vigtige opgaver væk, men rent faktisk også lytter til de kommuner, som med gennemsnitlig eller middelmådig økonomi i deres folkeskole præsterer optimalt. Det er jo politik, det er jo den måde, vi sikrer et samfund på, særlig når der er en international krise, som selvfølgelig også rammer dansk økonomi.

Men igen, folk står jo med et valg. De står med et valg mellem vores folkeskolepolitik, det gennemarbejdede forslag på knap 60 sider, som er fuldt finansieret, eller S-SF-forslaget, som er på ca. 4 sider, som jeg nær havde sagt er skrevet på bagsiden af en serviet, og som ikke anviser finansiering overhovedet eller, og det er det, der er mest tankevækkende, afsætter penge overhovedet til flere undervisningstimer til de mange elever, der ikke lige præcis går i en af de 100 skoler, som man vil gøre til heldagsskoler. Jeg synes bare, det er tankevækkende, at S og SF, lige siden jeg kom med mit folkeskoleudspil, har brugt hele tiden på at diskutere tallene, om de nu kan passe, og om det nu er op og ned, alt imens man selv fremlægger et forslag, hvor man ikke afsætter penge til flere undervisningstimer. Det synes jeg bare er interessant. På et tidspunkt kan det jo være, at rollerne er byttet om, og så glæder jeg mig til at stille spørgsmålene til, hvordan man egentlig vil gennemføre sin folkeskolepolitik.

Fru Malene Søgaard-Andersen.

Nu tror jeg så næppe, jeg bliver undervisningsminister eller minister i en kommende regering, så det tror jeg ministeren slipper for. Men jeg vil bare sådan grundlæggende, når ministeren nu har dvælet lidt ved S og SF's forslag, sige, at hvis ministeren har spørgsmål til det, er jeg sikker på, at ministeren kan kontakte fru Pernille Vigsø Bagge, som er uddannelsesordfører for SF, og hun vil rigtig gerne uddybe det, for det er ikke mit område. Jeg kan snakke om skat, når det kommer til det.

Når ministeren siger, at de mindre vigtige opgaver skal væk, vil jeg sige, at det, jeg egentlig er her for i dag, er at sige, at jeg har talt med skoleledere, der siger, at de har fået en forhøjet undervisningstid ved at nedprioritere forældresamarbejdet. Er forældresamarbejdet en mindre vigtig opgave? Det er i hvert fald ikke min tanke. Er det ministerens tanke, at forældresamarbejde er en mindre vigtig opgave?

Ministeren.

Jamen det kan jeg jo ikke vide. Hvis de ude på den konkrete skole har vurderet, at de gerne vil have mere undervisning, fordi de faktisk tror på, at det er det, der løfter børnene fagligt, og reducerer det antal timer, der f.eks. er forældremøder, skal jeg jo ikke gøre mig til herre over det. Det er klart, at hvis man på nogle skoler kan levere undervisningstid i langt højere grad end på andre skoler, helt uafhængigt i øvrigt af den økonomi, man har på skolen, så er det da min forpligtelse og mit ansvar at vurdere det og at pege på det. Jeg mener også, at det er ethvert partis forpligtelse at gå ind i den debat, når vi er i krisetider. Selv SF vil ikke kunne trylle penge frem, der ikke eksisterer, det er der ingen, der kan, og derfor er vi jo nødt til at se på, at vi får maksimalt ud af de ressourcer, vi har ude i folkeskolen, uanset om det er det ene beløb eller det andet beløb.

Jeg er nok meget gammeldags, når jeg med hensyn til forældreansvaret siger, at det er noget, man bærer med sig, når man bliver forældre, og man må sørge for, at eleven kommer uddannelsesparat og skoleparat, mens lærerne varetager undervisningen. Men det er fint med mig, og jeg er meget åben over for det, hvis det er sådan, at kommunerne siger, at de gerne vil have pædagoger ind for at understøtte forældresamarbejdet, for så kan vi nemlig igen frigøre lærerressourcer til at undervise børn, for det er det, de er uddannet til at gøre.

Fru Malene Søgaard-Andersen.

Nu er jeg bare fuldstændig, jeg var lige ved at sige tabt bag en vogn – uden helt at være det. For som jeg har hørt ministeren omtale ministerens og regeringens eget forslag til en reform af folkeskolen, har det lige nøjagtig drejet sig om inddragelse af forældre. Det har lige nøjagtig drejet sig om, at forældrene skulle tage ansvar. Det er jeg egentlig meget enig med ministeren i, men at tage ansvar kræver jo, at man er inddraget, og inddragelse kræver – jeg er lige ved at sige et meget, meget grimt ord, men det lader jeg være med – at man også har samtaler og et samarbejde med de her forældre.

Så er det fint, at man, hvis der f.eks. er en pædagog tilknyttet klassen, lader pædagoger varetage det primære arbejde, men hvis ministeren snakker om udskolingsklasser, må jeg sige, at der altså ikke i den danske folkeskole er tilknyttet pædagoger i en almindelig udskolingsklasse. Så nytter det ikke noget at tage SFO-pædagogen og sige til vedkommende: Nu kan du lige komme op og varetage den her forældresamtale, for det er vigtigst, at lærerne underviser mere.

Ministeren.

Nu mener jeg faktisk, at det er principielt forkert, at vi ikke har flere pædagoger, f.eks. i udskolingen. Jeg mener, at den pædagogiske faglighed på mange strækninger er meget anvendelig, bl.a. i udskolingen. Jeg savner også den gode faglærer ude fra erhvervsskolen, der f.eks. kan have en halvdagsstilling på én skole og en halvdagsstilling i en anden skole, fordi bl.a. en erhvervsklasse vil kunne nyde godt af det. Jeg vil gerne have en mere åben og fleksibel skole.

Men det, fru Malene Søgaard-Andersen jo står og antyder, er, at skoler, hvor undervisningsandelen af lærerens arbejdstid er høj, nedprioriterer forældresamarbejdet. Det vil jeg gerne se en dokumentation for, for jeg er faktisk af den overbevisning, at hvis man har meget undervisningstid, er man også meget tæt på eleverne og kender eleverne bedre, og dermed kan man måske også på kortere tid gennemføre de nødvendige samtaler, der skal være med forældrene. Men hvis man påstår, at en høj andel af undervisningstid inden for den enkelte lærers arbejdstid betyder, at forældresamarbejdet nedprioriteres, så har man jo også deraf sluttet, at de kommuner, der er rigtig gode til at sikre meget undervisningstid til deres elever, har nedprioriteret forældresamarbejdet. Man kunne selvfølgelig også prøve at spørge de kommuner, om det er tilfældet. Det tror jeg ikke.

Fru Malene Søgaard-Andersen.

Nu vil jeg bare lige sige, at jeg ikke har sagt, at den eneste måde at forhøje lærernes arbejdstid på er at nedprioritere forældresamarbejdet. Nej, jeg har sagt, at der er en enkelt skoleleder, der fortæller, at den måde, de har opprioriteret undervisningstiden på, er, at de har nedprioriteret forældresamarbejdet. Man kunne nedprioritere andre ting. Man kunne f.eks. sige, at der ikke skulle være skolefester, man kunne sige, at der ikke skulle være lejrskoler, og man kunne, hvilket vi havde en diskussion om i sidste uge, nedprioritere ekskursionerne. Man kunne nedprioritere rigtig mange ting. For langt de fleste skoler har jo en arbejdstidsaftale, der hedder A08, og den er jo meget fleksibel, så derfor kan man meget let i samarbejde mellem kommune og kreds nedprioritere de opgaver, der har relation til undervisningen, sådan at man opnår en faktor, der er mindre, og derved får en større andel af undervisning. Men det rører bare ikke ved, at man skal ind at pille ved nogle af de opgaver, som jeg i hvert fald anser for også at være vigtige for folkeskolen.

Ministeren.

Jo, men det ligger altså simpelt hen indirekte i det spørgsmål, som fru Malene Søgaard-Andersen stiller, at kommuner, som prioriterer undervisningen som en væsentlig del af lærernes arbejdstid, pr. definition har nedprioriteret noget andet. Man kunne jo også helt teoretisk forestille sig – den tro bekender jeg mig til – at der faktisk er ledere og kommuner, der formår at tilrettelægge arbejdet ude i skolerne på en sådan måde, at der friholdes og frigøres flere ressourcer til det, der er kerneopgaven, og det er undervisning.

Jeg må erkende, at der står SF og regeringen to forskellige steder i dansk uddannelsespolitik. For regeringen er det afgørende, at der er massiv undervisning af eleverne. Vi er overbevist om, at det er undervisning, som sikrer det enkelte barns læring, og derfor har vi i vores folkeskoleudspil afsat penge til at sikre, at der er en 6 klokketimers indskolingsdag i 0., 1., 2. og 3. klasse, så vi sikrer massiv undervisning allerede i indskolingen. Vi har i folkeskoleudspillet også afsat ressourcer til flere timer i dansk, matematik og naturfag, og engelsk mener jeg også er med. Så det prioriterer vi. Men det er i orden, at SF prioriterer nogle helt andre ting. Vi forudsætter bare, at læring går igennem undervisning.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til spørgeren, fru Malene Søgaard-Andersen, og tak til undervisningsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 13, er stilet til socialministeren af hr. Orla Hav.