Det er jo egentlig tankevækkende, at det første spadestik ikke var dybt nok – det er måske noget, der er generelt kendetegnende for den regering, vi har.
Der er lige kommet en undersøgelse, hvor man har spurgt diverse økonomer om, hvilken regering der i de senere år, i nyere tid, har klaret sig bedst, og der er det jo helt klart, at der bliver peget på en, og det er Nyrupregeringen fra 1990'erne.
Det er jo netop, fordi man under Nyrupregeringen så en bevidst vækstpolitik.
Man så en bevidst politik, hvor man havde arbejdsmarkedspolitikken som en meget vigtig del, og hvor man prøvede at tænke i makroøkonomi frem for, som ministeren gør i dag, at tale om mikroøkonomi, hvor man ser Danmark som en lille forretning, der skal drives som en kiosk, hvor omsætningen i en periode falder og man derfor selvfølgelig skal foretage de nødvendige ændringer.
Når vi står på den anden side af krisen, skal vi være klar til fremtiden.
Lige præcis det, at vi ikke får lavet de byggerier i den her tid, vi er i nu, gør, at vi, når vi skal videre efter krisen, som stadig er her, skal have tunet, kan man sige, vores produktionsapparat, så vi virkelig kan køre 120 km/t., selv om det ikke er helt lovligt, men så vi virkelig kan komme fremad til den tid.
Det er den forståelse, jeg egentlig godt kunne tænke mig at få bragt ud fra den her talerstol, nemlig at et samfund skal investere, når det er dårlige tider, mens de private i gode tider nok skal investere.
Derfor er det en meget dårlig undskyldning fra ministerens side bare at henvise til finanskrisen, som vi udmærket kender til.
Vi kan jo se, at det for at holde de her folk i beskæftigelse og for at få lavet de investeringer, som er nødvendige, bl.a.
i uddannelsessektoren, så er nu, vi skal foretage dem.
Det er det, som finansloven får sat en stopper for.
Mit konkrete spørgsmål er nu efter den her lange tale:
Når man laver de her besparelser, gør man sig så slet ikke nogen overvejelser om de indtægter, man mister, ved at ting bliver sat i stå?
Er det slet ikke med i beregningerne?