Spm. nr. S 826

8) Til undervisningsministeren af:

Per Husted (S):

Hvor meget byggeri forventer ministeren vil blive sat i bero blandt diverse uddannelsesinstitutioner grundet de ændrede økonomiske forudsætninger, som følger af finansloven for 2011?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 824.

Spm. nr. S 826

8) Til undervisningsministeren af:

Per Husted (S):

Hvor meget byggeri forventer ministeren vil blive sat i bero blandt diverse uddannelsesinstitutioner grundet de ændrede økonomiske forudsætninger, som følger af finansloven for 2011?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 824.

Hr. Per Husted for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvor meget byggeri forventer ministeren vil blive sat i bero blandt diverse uddannelsesinstitutioner grundet de ændrede økonomiske forudsætninger, som følger af finansloven for 2011?

Tak, så er det undervisningsministeren.

Altså, jeg har ikke et fuldt overblik over, hvad der sker ude omkring i byggeriet, for jeg tror også, at mange af bestyrelserne sidder og vurderer lidt frem og tilbage, hvad man skal gennemføre, og hvad man ikke skal gennemføre. Men jeg kan i hvert fald glæde hr. Per Husted med, at jeg så sent som i går var sammen med en stribe andre mennesker for at igangsætte et stort byggeri i Roskilde, hvor man udbygger produktionshøjskolen. Jeg tog faktisk de første to spadestik, for første gang var det ikke dybt nok, og så gjorde jeg det bare lige en gang til. Så der er altså gang i uddannelsessektoren.

Der er også masser af optimisme i uddannelsessektoren, selv om der er en finanskrise, som har ramt Danmark, og som vi stadig kan se effekterne af, ved at indtægterne i det danske samfund er blevet mindre, og at vi derfor også skal kigge på, at udgifterne ikke stiger. Men jeg fornemmer, at der er en glæde i mange uddannelsesinstitutioner, fordi de unge nu i højere grad end nogen sinde tidligere tilvælger uddannelse. Ikke alene starter de i højere grad; de har simpelt hen også en større tilbøjelighed til at gennemføre, i forhold til hvad vi har set tidligere. Jeg vil bare lige nævne en ting, som virkelig glæder mig, og det er, at frafaldet på grundforløbet i erhvervsuddannelserne – altså virkelig et smertensbarn, fordi de helt unge, som starter der, er meget sårbare – er faldet fra 26 pct. til 21 pct. Altså, der er fremdrift i uddannelsessektoren.

Derfor kan jeg jo ikke, og jeg vil heller ikke, gøre mig til dommer over, nøjagtig hvor meget byggeri der gennemføres i uddannelsessektoren, og hvor meget der ikke gennemføres, men jeg kan i hvert fald høre, at der er mange spændende projekter, som ikke er bremset. Tværtimod er der faktisk også nogle, som jeg forventer bliver offentliggjort her i 2011, og som vi ikke havde set komme bare for et år siden.

Men den tryghed, som vi har søgt at skabe, er jo også tilvejebragt, ved at vi har betalt regningen. Det er jo noget, som S og SF helt har til gode.

Tak, så er det hr. Per Husted.

Det er jo egentlig tankevækkende, at det første spadestik ikke var dybt nok – det er måske noget, der er generelt kendetegnende for den regering, vi har.

Der er lige kommet en undersøgelse, hvor man har spurgt diverse økonomer om, hvilken regering der i de senere år, i nyere tid, har klaret sig bedst, og der er det jo helt klart, at der bliver peget på en, og det er Nyrupregeringen fra 1990'erne. Det er jo netop, fordi man under Nyrupregeringen så en bevidst vækstpolitik. Man så en bevidst politik, hvor man havde arbejdsmarkedspolitikken som en meget vigtig del, og hvor man prøvede at tænke i makroøkonomi frem for, som ministeren gør i dag, at tale om mikroøkonomi, hvor man ser Danmark som en lille forretning, der skal drives som en kiosk, hvor omsætningen i en periode falder og man derfor selvfølgelig skal foretage de nødvendige ændringer.

Når vi står på den anden side af krisen, skal vi være klar til fremtiden. Lige præcis det, at vi ikke får lavet de byggerier i den her tid, vi er i nu, gør, at vi, når vi skal videre efter krisen, som stadig er her, skal have tunet, kan man sige, vores produktionsapparat, så vi virkelig kan køre 120 km/t., selv om det ikke er helt lovligt, men så vi virkelig kan komme fremad til den tid. Det er den forståelse, jeg egentlig godt kunne tænke mig at få bragt ud fra den her talerstol, nemlig at et samfund skal investere, når det er dårlige tider, mens de private i gode tider nok skal investere. Derfor er det en meget dårlig undskyldning fra ministerens side bare at henvise til finanskrisen, som vi udmærket kender til. Vi kan jo se, at det for at holde de her folk i beskæftigelse og for at få lavet de investeringer, som er nødvendige, bl.a. i uddannelsessektoren, så er nu, vi skal foretage dem. Det er det, som finansloven får sat en stopper for.

Mit konkrete spørgsmål er nu efter den her lange tale: Når man laver de her besparelser, gør man sig så slet ikke nogen overvejelser om de indtægter, man mister, ved at ting bliver sat i stå? Er det slet ikke med i beregningerne?

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Altså, det korte af det lange er jo, at vi efter 9 år i regering har en vis erfaring i at lave statens regnskab, som jo godkendes i Finansudvalget. Og situationen er jo den, at udgifter og indtægter sådan set har en vis sammenhæng. Der er den strukturelle saldo, hvor man kigger på langtidsholdbarheden, som vi tager hånd om. Dér har Socialdemokraterne nul bud. Så er der den kortsigtede økonomi, hvor vi netop sørger for, at der ikke bliver over 3 pct. i underskud på de offentlige finanser. Der har vi gennemført genopretningspakken. Dér har Socialdemokraterne og SF nul bud.

Så vil jeg bare lige sige, at det da er rigtigt, at der er økonomer, der har peget på Poul Nyrup Rasmussen som en glimrende statsminister med en udmærket regering. Jeg vil også sige, at taget i betragtning, at den var socialdemokratisk, var den o.k. Og hvis det var sådan, at S og SF i dag førte en politik, som de havde lært af Poul Nyrup Rasmussen, ville jeg måske også være mindre bekymret. Det, der er situationen, er jo bare, at den politik, der føres – det gælder den økonomiske del af politikken, retorikken er blevet langt stærkere, men nu taler jeg om den økonomiske del af politikken – jo er Anker Jørgensen-politik. Det er jo netop sådan, at godt nok ... Undskyld, der kom tilråb fra salen, og det finder jeg ret generende under mit indlæg. Det er jo et faktum, for det, der er tilfælles, er, at man siger: Skidt med, at vi har ophobet en gæld, skidt med, at vi er blevet fattigere, vi skal bare optage ny gæld og nye skatter og afgifter på danske arbejdspladser, for det skal nok redde os.

Ja tak. Men det giver ikke forlænget taletid. Så er det hr. Per Husted.

Jeg kommer nok ikke så langt, som jeg gerne vil, med det her. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man fortæller, om det er 1 mia. kr. eller 1,5 mia. kr., som ikke bliver investeret i byggeri i 2011-2012 som følge af de besparelser, der ligger på uddannelsessektoren. Det, jeg gerne vil have, er et svar, jeg kan gå ud og fortælle de bygningshåndværkere, som er nødt til at gå arbejdsløse, på grund af at man ikke gennemfører de her byggerier. Den forståelse mener jeg ministeren skulle bidrage til med et ordentligt svar til mig nu.

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Det vil jeg meget gerne. Jeg kan gøre det fuldstændig klart, at de besparelser, der er lavet i uddannelsessektoren, ikke fører til nogen ændringer i forhold til det med at bygge, for vi har ikke samlet set lavet besparelser på min ministerressort for 2011. Faktum er, at i 2011 vil der blive brugt flere penge på uddannelse i Undervisningsministeriets regi end nogen sinde tidligere.

Tak. Så er det hr. Per Husted.

Det skyldes ene og alene, at ministeren har været ovre at rode i en kasse, som egentlig ikke burde gå til den almindelige drift, nemlig globaliseringsmidlerne, som indgår i driften i 2011-2012. De bliver ikke brugt til det, som de egentlig var tænkt til, netop at tune – kan man sige – vores uddannelsessektor, vores vidensamfund til fremtiden. Det er den eneste grund til det. Hvis vi går ind og kigger på det, er der tale om reelle besparelser på uddannelsessektoren – når vi ser bort fra det.

Men jeg fik altså ikke noget svar på, hvad vi skal sige til de bygningshåndværkere i det her tilfælde i Aalborg, som jeg nævnte i mit tidligere spørgsmål, altså om de kan se frem til ikke at skulle i arbejde, men skal bruge tiden på at gå derhjemme og passe haven, eller hvad det nu er, de får tiden til at gå med. Det er et konkret eksempel på den politik, vi kan se der er ført inden for uddannelsesområdet, nemlig at vi ikke udnytter, at vi har ledige bygningshåndværkere i øjeblikket til at få lavet nye fantastiske skoler, som på sigt både energimæssigt og uddannelsesmæssigt ville være i højere klasse end noget, vi nogen sinde har set før.

Så er det undervisningsministeren.

For at imødegå krisen har vi jo lavet massive offentlige investeringer, og det ved jeg udmærket, da jeg jo selv var ordfører på finansområdet, da vi startede med de store investeringer. Der er det rigtigt, at jeg kan huske, at hr. Per Husted og hans parti og SF og andre sagde, at vi bare skulle bruge 36 mia. kr. mere eller bare bruge langt, langt flere penge på det og så i øvrigt blive ved med det. Men på et eller andet tidspunkt skal regningen jo betales.

Til de i øvrigt meget udmærkede byggefirmaer, som hr. Per Husted måtte være i kontakt med, måtte vi jo meddele, at ved at vi ikke blev ved med at overbelåne det danske samfund, sådan som S og SF foreslog, var der faktisk også en mulighed for at holde renten nede. Det giver masser af byggelyst, at man har en lav rente. Det er sådan set en af de mest afgørende faktorer for, at der overhovedet bygges i det danske samfund.

Må jeg så ikke lige sige om globaliseringsmidlerne, altså at de også skulle gå til aktivitetsstigninger. Det, der er sket helt imod aftalen, var rent faktisk, at i det år, hvor vi ikke brugte aktivitetspengene, brugte vi dem på ekstraordinære tiltag til at skabe udvikling. Fint med det, fred være med det, det gik regeringen med til, og det gjorde vi. Men nu i 2011 og 2012, hvor der stadig væk er globaliseringspenge, er de utilstrækkelige til at betale for deres andel af aktivitetsstigningen. Det er et faktum, og vi har faktisk over finansloven med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne bidraget til at finansiere en meraktivitet, som globaliseringspuljen ikke havde taget højde for.

Tak. Hermed er spørgsmålet sluttet. Tak til spørgeren, hr. Per Husted, og tak til undervisningsministeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.