Spm. nr. S 321

24) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvorfor er det elever og studerende, der især skal rammes af regeringens nedskæringer med forslag om at fjerne SU for hjemmeboende, øge transportudgifter til unge på ungdomsuddannelserne og ekstraordinære besparelser på uddannelserne på grund af øget søgning til uddannelserne?

Fru Christine Antorini for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvorfor er det elever og studerende, der især skal rammes af regeringens nedskæringer med forslag om at fjerne SU for hjemmeboende, øge transportudgifter til unge på ungdomsuddannelserne og ekstraordinære besparelser på uddannelserne på grund af øget søgning til uddannelserne?

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er sådan, at det i en situation, hvor samfundsøkonomien er stærkt udfordret, er nødvendigt, at alle bidrager til genopretningen. Det gælder også et stort driftsområde som uddannelsesområdet, og det er centralt for mig, at vi prioriterer vores ressourcer. I modsætning til Socialdemokraterne tror vi, at vi er nødt til at bremse væksten i den offentlige sektor; vi tror ikke, at det er en god idé, at den gnaver sig yderligere ind på erhvervssektoren eller på den private sektor, som skal være med til at betale på sigt.

Danske virksomheder er allerede meget klemt af, at de betaler store skatter og har store produktionsomkostninger i Danmark, og vi taber konkurrenceevne i øjeblikket. Men det forventer jeg ikke at Socialdemokraterne har nogen forståelse for, for jeg har tidligere forsøgt, men det har ligesom ikke vundet gehør, at det sådan set er det, der er udfordringen.

Derfor er vi også nødt til at prioritere inden for uddannelsesområdet, og når jeg står i en situation, hvor jeg skal se på, hvad der er helt afgørende for at kunne få en ungdomsuddannelse, så ser jeg på det, vi ved noget om. Det er helt afgørende, at man har en høj grad af faglighed med sig fra grundskolen, og så mener jeg, at det er klart bedre, at vi bruger pengene i folkeskolen til at lave en god folkeskole, men også en af verdens dyreste, endnu bedre; den bliver så også endnu dyrere, men det er, fordi der skal en stor omstilling til i forhold til f.eks. at skabe en inkluderende folkeskole.

Så det er udgangspunktet for det.

Samtidig har Socialdemokraterne haft meget travlt med at kritisere, at vi har lettet skatten på arbejdsindkomst og pålagt f.eks. fedtafgifter og andet, som så henter et provenu hjem. Men skatteomlægningerne har faktisk betydet, at en almindelig LO-familie har fået omkring 3.000 kr. mere til rådighed hver måned, det vil sige 36.000 kr. mere om året. De penge kunne man eventuelt bruge på at understøtte sit eget barns uddannelse ved at finansiere de udgifter, der måtte være, mens den unge er hjemmeboende. Men vi afsætter penge fra den SU-pulje, der går til de unge hjemmeboende, til de familier, som ikke måtte have ressourcer til at løfte opgaven selv.

Så er det fru Christine Antorini.

Nu har vi jo gentagne gange set, når der har været et af regeringens nedskæringsforslag på uddannelsesområdet, at undervisningsministeren har givet den samme generelle varme sang om, at man må tage hensyn til den internationale krise, og her kommer jeg.

Nu spurgte vi helt konkret undervisningsministeren om de ekstraordinært store besparelser, der skal ramme uddannelsesområdet. Det er jo sådan, at regeringen og Dansk Folkeparti i sit finanslovforslag, som netop er faldet på plads, i forvejen havde skåret knap 4 mia. kr. på forskning og uddannelse, og så har man pludselig opdaget, at der søreme er flere unge, der har valgt at starte på en ungdomsuddannelse. Det er åbenbart så stort et problem for regeringen og Dansk Folkeparti, at man har besluttet sig til, at det skal uddannelserne da bare betale selv. Det betyder ud over de besparelser, der i forvejen lå på uddannelsesområdet, at der bare på undervisningsministerens område er kommet en ekstraordinær besparelse på uddannelserne på 510 mio. kr.

Jeg vil gerne spørge undervisningsministeren, hvorfor regeringen mener, at det lige præcis er det, der gør, at der er flere unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. For sagen er jo den, at regeringen har et kæmpestort forklaringsproblem, når vi snakker om ungdomsuddannelserne. Der er færre unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end da regeringen kom til. Statsministeren har selv i forhold til sit vækstforum peget på, at det, der var en af de ti største udfordringer for Danmark, var, at der var for få unge, der uddannede sig. Hvad sker der? Man skærer både ordinært på uddannelserne, og så får de lige det her gok på 510 mio. kr. på Undervisningsministeriets område oveni. Hvorfor tror undervisningsministeren, at det er det, der skal til for at løfte Danmark ud af den uddannelsesfælde, som regeringen er ved at bringe os i?

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Jeg tror ikke, at det er regeringen, der står alene med det problem. Så vidt jeg husker Socialdemokraternes finanslovudspil – men det kan være, at den socialdemokratiske ordfører kan være helt præcis om det selv – er de penge, der er afsat til aktivitetsstigninger, alene de penge, der er afsat på det her område, det er alene globaliseringspuljepenge. Om dem vil jeg bare sige: Det var jo ikke nok. Det er jo derfor, at vi har en udfordring. Vi har mere aktivitet i forhold til det, der var forudsat i de aftaler, der er lavet om globalisering. Men det kan den socialdemokratiske ordfører nok løfte sløret for, når hun får ordet lige om lidt, hvis hun har lyst – det er ikke mig, der skal stille spørgsmålene.

Jeg skal ikke stille spørgsmålene, men jeg er da også nødt til, når vi står hernede, at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er altså, at de penge, der er afsat i globaliseringspuljen, ikke var tilstrækkelige til at finansiere den meraktivitet, og det er korrekt, at Undervisningsministeriet leverer pænt meget til at få skik på dansk økonomi, i forhold til at vi skærer i taxameteret, men i og med at der er penge fra flere taxametre, der udbetales, fordi der kommer flere i gang, er det jo stadig væk en fantastisk stor sum, der skal finansieres, og klart større, for vi bruger klart flere penge på uddannelse i dag, end da S og R var i regering, så vi har faktisk haft en positiv vækst i udgifterne. Vi er bare nødt til lige i øjeblikket at kigge på, hvordan vi finansierer en meraktivitet.

Jeg må henstille til, at taletiden overholdes, ellers bliver det sent for de sidste i aften. Så er det fru Christine Antorini.

Nu ved jeg, at undervisningsministeren jo er fuldstændig klar over, at hovedbudgettet i samtlige år, som regeringen har haft magten, er blevet vedtaget med Dansk Folkeparti. Det er nemlig ved de årlige finanslove. Det er jo også det, der lige er sket nu. Der er lavet den endelige finanslovaftale – igen, igen med Dansk Folkeparti – og i den lå der for milliarder af besparelser på uddannelsesområdet plus den ekstra besparelse på undervisningsministerens område på 510 mio. kr., fordi flere unge starter på en uddannelse.

Jeg synes, at undervisningsministeren skylder et svar på, hvorfor regeringen prioriterer på den måde, for det har jo ikke noget med globaliseringspuljen at gøre. Det er jo nemlig fuldstændig, som min kollega, hr. Kim Mortensen, tidligere også var inde på, at sige, at globaliseringspuljen blev aftalt til at give et ekstraordinært løft på kvaliteten både i forhold til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det har altid været sådan, at når der har været øget uddannelsesaktivitet, er det noget, der er blevet finansieret over finansloven. At vi så i forbindelse med globaliseringspuljen også afsatte nogle midler til kapacitet er rigtigt, men det forklarer jo ikke, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti vælger at skære så massivt i de uddannelser, som rent faktisk nu skal løfte, at flere unge heldigvis søger uddannelse. Så det, der er svaret, er åbenbart: Tak, fordi I søger uddannelse, nu kommer I bare til møde en uddannelse af ringere kvalitet.

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Nej, det, de møder, er: Tak, fordi I tager uddannelse. Som betaling herfor vil regeringen sørge for, at når I er færdige med jeres uddannelse, er der rent faktisk også et arbejdsmarked til jer, for vi vil ikke pålægge danske virksomheder nogle produktionsomkostninger af en karat, som Socialdemokraterne og SF vil, hvor I kommer ud til: 1) et klart svækket arbejdsmarked, 2) at danske virksomheder er svækket i deres konkurrenceevne og 3) at der ikke er råd til fortsat at have det niveau af offentlig velfærd, som vi har i Danmark.

Altså, det er simpelt hen helt fantastisk. Socialdemokraterne er simpelt hen ikke klar over, at vi har verdens største offentlige sektor, og det har vi fortsat med det her finanslovudspil. Socialdemokraterne løfter simpelt hen ikke blikket og kigger ud over verden og ser, hvad der sker andre steder. Hvis vi havde pengene, ville vi da gerne betale dem, men en af grundene, til at ministeriet har givet en pæn andel, er, at vi har enhedsomkostningerne, og når vi får flere ud i uddannelse, falder enhedsomkostningerne lidt. Det er jo bl.a., at vi har givet flere penge til sygehusene, ret præcist 25 mia. kr. mere til sygehusene om året end den tidligere regering – i nutidskroner, underforstået – altså reelt 25 mia. kr. mere om året.

Derudover har vi besluttet med hensyn til bl.a. folkeskolen, at vi ikke synes, at kommunerne skal skære, selv om vi har en international økonomisk krise, og derfor bliver der placeret en hel del på statens budget. Og det påtager vi os ansvaret for i modsætning til Socialdemokraterne.

Tak. Så er det fru Christine Antorini.

Jeg kan godt forstå, at undervisningsministeren er fristet til hele tiden at snakke udenom og snakke om alt muligt andet – sygehuse og her kommer jeg – for det er en kæmpestor ekstraordinær besparelse, der rammer lige præcis ungdomsuddannelserne. Derfor håber jeg, at undervisningsministeren nu vil forholde sig til den nedskæring, som rammer lige præcis de uddannelser, som undervisningsministeren har ansvaret for.

Jeg har lagt mærke til, at undervisningsministeren hele tiden tager den private sektor som gidsel i sit ærinde med at forsvare nedskæringerne. Men jeg vil gerne spørge, om ikke undervisningsministeren har lagt mærke til, hvad man hele vejen rundt – Dansk Industri, Dansk Erhverv og dem, der i øvrigt kigger på fremtidig vækst, nemlig vismændene bag vismandsrapporten, der kom for et par uger siden – peger på. De peger på, at det er en katastrofe – det vil jeg gerne understrege – at vi ikke får løftet uddannelsesopgaven, og er der ét sted, hvor der skal investeres, også i krisetider, så er det i uddannelse. Har undervisningsministeren opdaget det, som er budskabet, det klare budskab, også fra den private sektor?

Tak. Så er det undervisningsministeren.

Der er også en international økonomisk krise, og det er det, der smitter af på dansk økonomi. Det ved jeg godt at Socialdemokraterne ikke kan lide at høre om, men det er jo årsagen til, at vi er nødt til at prioritere hårdere, end vi har gjort de foregående år. Og jeg vil da gerne indrømme, at det var sjovere i de foregående år, hvor vi forholdsvis ukritisk kunne bruge mere i den offentlige sektor, fordi vi havde så kraftig en vækst i den private. Men til trods for det fik vi nu på det tidspunkt også hele tiden at vide, at vi skar ned.

Vi bruger betydelig mere på ungdomsuddannelserne i dag, end vi gjorde, da den tidligere regering var ved magten. Og det er jo en konstatering; det er altså blevet bedre. Men der er også sektorer, som rent faktisk godt i øjeblikket kan medvirke til, at vi lige giver dansk økonomi et boost, så vi kan få sunde finanser. Det er bl.a. gymnasierne – de har opbygget en betydelig egenkapital, og det er jo glædeligt. Det er positivt, at de har brugt de gode år til at lægge til side, og på den måde minder de jo om regeringen. Men det er altså også sådan, at når man kommer ind i lidt dårligere tider, kan man være nødt til at tære lidt på den ressource, man har lagt til side. Og der ligger flere hundrede millioner kroner.

Tak. Og hermed er spørgsmål 24 sluttet.

Det næste er spørgsmål 25 stillet til undervisningsministeren af fru Christine Antorini.