Spm. nr. S 1686

1) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvad vil ministeren gøre, for at færre gymnasieelever er nødt til at tage et gymnasialt suppleringskursus for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, når nyeste tal viser, at antallet er vokset fra 4.125 kursister i 2007 til 10.842 kursister i 2010, svarende til, at 26 pct. af årgang 2009 har suppleret eksamen?

Fru Christine Antorini bedes oplæse spørgsmålet.

Hvad vil ministeren gøre, for at færre gymnasieelever er nødt til at tage et gymnasialt suppleringskursus for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, når nyeste tal viser, at antallet er vokset fra 4.125 kursister i 2007 til 10.842 kursister i 2010, svarende til, at 26 pct. af årgang 2009 har suppleret eksamen?

Undervisningsministeren.

Det er helt rigtigt, at antallet af GSK-kursister er vokset fra 2007 til 2010. På det seneste har vi dog konstateret et fald, idet antallet af kursister på forårsholdene – dvs. de hold, der er i gang i øjeblikket – er faldet fra 3.462 sidste år til nu 3.220, men jeg medgiver selvfølgelig, at det ikke er et voldsomt stort fald. Men lad mig knytte et par bemærkninger til det.

Suppleringsbehovet hos den enkelte kursist er i det store hele begrænset til et enkelt fag, der skal løfte et niveau, f.eks. fra B-niveau til A-niveau. Vi har jo så endnu ikke et fuldt overblik over, hvad skyldes, men på baggrund af det tal, der er kommet frem, har jeg så besluttet, at vi iværksætter en undersøgelse af, hvad det er helt præcist, der kan være årsagen, og hvad det er, der ligger til grund for tallene.

Jeg vil nu også sige her i min besvarelse, at der kan være gode grunde til, at antallet af kursister stiger, men når det er sagt, er det klart, at det bliver vi nødt til at analysere, for der kan jo både være gode og dårlige forklaringer, og der kan også være ting, der gør, at vi bliver nødt til at gøre noget politisk ved det store antal, der nu har udviklet sig over de sidste 3-4 år.

Fru Christine Antorini.

Jeg vil godt sige tak til ministeren for det udgangspunkt, at vi skal se nærmere på, hvad der er årsagen til det og få det undersøgt, for det er jo en voldsom stigning, når det er 26 pct. af en årgang, som er nødt til at tage et gymnasialt suppleringskursus for at have det, der skal til for at komme ind på den universitetsuddannelse, de ønsker at fortsætte på.

Jeg er faktisk også meget enig med ministeren i, at man skal kigge på, at der kan være nogle gode grunde til, at man tager et gymnasialt suppleringskursus. De tal, som Ingeniøren har offentliggjort, viser, at 78 pct. af de her kurser er i matematik, fysik eller kemi. Det kunne jo f.eks. være, fordi der er nogle, der har valgt en studieretning i gymnasiet, som har været mere samfundsvidenskabelig eller sprogligt orienteret, men faktisk har fundet ud af i løbet af gymnasiet, som jo vægter naturfagene højere, at de har lyst og mod til at søge ind på en af de naturvidenskabelige, tekniske uddannelser. Og der er det jo en rigtig god idé, at de så har muligheden for at tage et suppleringskursus i netop de her fag for at kunne komme ind.

Jeg vil spørge ministeren, om der er nogle overvejelser i ministeriet om, hvad det er, man kunne kigge nærmere på. Er det simpelt hen, fordi gymnasiereformen er så stor en succes, at flere søger over og også tager en videregående uddannelse, for at se det positivt? Der har jo været en diskussion om, hvorvidt adgangsbekendtgørelsen til at søge ind på enkeltuddannelser på universiteterne har været for stram. Undervejs i gymnasiereformen, inden den første årgang var færdig, ændrede man optagelseskriterierne på universiteterne, så de selv kunne beslutte, om man inden for nogle uddannelsesveje skulle opfylde et bestemt adgangskrav, f.eks. i fysik eller matematik. Det rejste en stor politisk diskussion om, at universiteterne simpelt hen havde strammet for meget uden i øvrigt at give ordentlig information til gymnasieeleverne, så de blev hægtet lidt af.

Er der en overvejelse i Undervisningsministeriet i samarbejde med Videnskabsministeriet, om der skal kigges en gang til på adgangsbekendtgørelsen til de videregående uddannelser?

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i stort set alt, hvad fru Christine Antorini siger. Jeg synes jo først og fremmest, at man kan sige, at det kan være glædeligt, at flere tager suppleringskurser, for det kan være udtryk for, at der er flere, der tager en ungdomsuddannelse, og det er sådan set rigtig, rigtig godt, fordi vi har en fælles ambition om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Så på mange måder kan det, at der er en stor stigning, være et rigtig godt skridt. Omvendt kan det jo så også være et udtryk for, at der er mange, der i tvivl om, hvilken vej de skal gå, og det vil sige, at der kan være udfordringer i forhold til vejledning. Det kan så være den anden del af det.

Denne anden del kan også knyttes videre til et punkt 2a, der jo kan handle om, hvorvidt gymnasiereformen så har skabt nogle nye problemer i forhold til den gamle ordning, og at det måske betyder, at der i en periode kan være problemer i forhold til de suppleringskurser. Men jeg har sådan set tænkt mig at have en meget fordomsfri indstilling til, hvad det er, der gør det her, og der vil jeg sådan set gerne diskutere alle ting.

Jeg håber jo, at det kan munde ud i, at det er, fordi flest muligt gerne vil dygtiggøre sig og dermed også få en ungdomsuddannelse, men jeg synes vi skylder at undersøge det her tal.

Fru Christine Antorini.

Jeg er meget glad for det udgangspunkt, som ministeren har for det, for man kunne godt falde for den fristelse at sige, at det er for galt, at det er alt for mange, og at vi nu skal have skåret antallet ned. Det kan jo, som ministeren selv siger, være, at det lige præcis er det, der gør, at der er flere, der, når de starter, bliver rustet til, at de rent faktisk også gennemfører uddannelsen, forhåbentlig endda på normeret studietid, fordi de så har de forudsætninger, der skal til for at kunne gennemføre.

Dermed skal det også være sagt, at vi hos Socialdemokraterne, når vi så kigger lidt nærmere på adgangsbekendtgørelsen, ikke har den holdning, at man bare skal fjerne muligheden for, at de enkelte uddannelser kan sige, at det faktisk er vigtigt, at nogen har matematik på A-niveau, eller hvad det kan være, men at det også er en reel vejledning til de studerende, altså at de skal forvente, at det er det niveau i matematik, det er, hvis de vil kunne følge med. Så det er godt at kigge på adgangsbekendtgørelsen.

Men en af de ting, der har givet noget skævvridning, er med hensyn til med de mange unge, og især piger, der vælger biologi i gymnasiet, og som tror, at de med det selvfølgelig også kan opfylde adgangskravet til at læse biologi på universitetet. Det kan man ikke. Der skal man have matematik og f.eks. kemi på højt niveau, men biologi tæller i den forbindelse ikke. Er det noget, som ministeren overvejer at vi skal kigge på i gymnasiereformforligskredsen?

Ministeren.

Jeg er sådan set åben over for, at vi i gymnasieforligskredsen ser på nogle af de barrierer, der uforskyldt kan være kommet. Jeg har jo ikke det fulde overblik over gymnasiereformen – det skylder jeg at sige – men jeg er helt villig til nu at tage en drøftelse af alle de elementer, som fru Christine Antorini har nævnt, for jeg tror, det her billede er meget komplekst. Jeg tror ikke kun, der kan være nogle udfordringer, som vi politisk bliver nødt til at forholde os til, men jeg tror så også, at en meget stor del af det, vi ser her, faktisk er glædeligt. Og derfor er jeg sådan set også glad for den kommentar, fru Christine Antorini giver til det, nemlig at man også godt en gang imellem kan glæde sig over ting, der går godt, og at det altså ikke altid er et problem, at ting udvikler sig med, at der er store stigninger. Det kan faktisk være meget, meget sundt, for det kan bringe os til at opfylde nogle af vores politiske målsætninger.

Det skal jo så heller ikke bruges til, at man luller sig selv i søvn og siger, at alt er godt, og derfor er det sådan set – synes jeg – også meget befriende, at Ingeniøren nu har sat den her dagsorden, som så også samler op på en lang række relevante problemstillinger, som ikke kun handler om gymnasiet, men som også knytter an til en diskussion i forhold til universiteterne. Og det er klart, at jeg jo der – af gode grunde – bliver nødt til at have en drøftelse med videnskabsministeren om det, ingen tvivl om det.

Fru Christine Antorini.

Et af de forsøg, som undervisningsministerens forgænger i et samarbejde med gymnasieforligskredsen satte i gang, var at åbne for, at man også kunne læse bioteknologi, og nu kommer forgængeren ind, og så han kan jo høre den ros, der tilfalder den tidligere undervisningsminister, hr. Bertel Haarder. Det gode ved at lave dette forsøg med bioteknologi har været, at kurset har været meget søgt, at det tiltrækker piger, og at det også opfylder adgangskravene til at komme ind på nogle af de naturvidenskabelige uddannelser, der har det. Så der er nogle muligheder ved at kigge på gymnasiereformen.

Så er der her, hvor vi inspirerer hinanden lidt med hensyn til, hvad man kan kigge på, en ting mere, jeg vil sige, nemlig at der jo blev lavet en binding, som vi selv var i tvivl om var hensigtsmæssig, altså at hvis man ønskede at søge ind på en samfundsvidenskabelig linje på universitetet, så skulle man i gymnasiet vælge matematik på B-niveau. Vi kan jo se, at matematik er et af de fag, som rigtig mange er nødt til at tage som gymnasialt suppleringskursus, og det var måske også en af de ting, vi skulle kigge på, nemlig den binding. Ja, den har åbenbart ikke forhindret dem i at søge den samfundsvidenskabelige linje, men den er årsag til, at der er rigtig mange, der tager suppleringskurset for at søge den samfundsvidenskabelige linje.

Så det vil jeg høre om undervisningsministeren har overvejet at kigge nærmere på.

Ministeren.

Ja, jeg vil udnytte, at vi næsten er enige om alt lige på det her spørgsmål, og det skal man jo gøre, når den chance byder sig. Så jeg vil bare svare: Ja, det vil jeg.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 2, er ligeledes til undervisningsministeren og ligeledes af fru Christine Antorini.