Spm. nr. S 1640

1) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvorfor mener ministeren, det er et »tåbeligt forslag« at gennemføre et socialt taxameter, så flere unge fra uddannelsesfremmede hjem kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvilke forslag har ministeren selv som alternativ?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Tak. Hvorfor mener ministeren det er et »tåbeligt forslag« – og det er citeret fra ministeren selv – at gennemføre et socialt taxameter, så flere unge fra uddannelsesfremmede hjem kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvilke forslag har ministeren selv som alternativ?

Så er det undervisningsministeren.

Det citat stammer vist fra Politiken, sådan som jeg husker det, hvor jeg sagde, at det forslag, som jeg tror at S og SF lancerede i sidste uge, var et tåbeligt forslag. Så det er sådan set ikke et tåbeligt forslag at lave taxametre baseret på nogle sociale indikatorer, men lige præcis det forslag, som Socialdemokratiet og SF kom med i sidste uge, er jeg uenig i. Jeg mener, at det ville være stigmatiserende. Jeg mener ikke, at det ville være særlig fornuftigt.

Det er jo så også sådan – og jeg går ud fra, at det er derfor, fru Christine Antorini spørger – at vi har en aftale om, at vi skal lave et socialt taxameter. Det er selvfølgelig en aftale, jeg har tænkt mig at holde. Så er der så spørgsmålet om, hvordan vi har tænkt os at lave det. Det har jeg af gode grunde tænkt mig at diskutere med de partier, som er i ungeforligskredsen, og det må vi jo så diskutere her i løbet af foråret og gerne, inden vi går på sommerferie. Det har jeg også tænkt mig at indbyde til forhandlinger om.

Fru Christine Antorini.

Når jeg har valgt at invitere undervisningsministeren herned i salen om det spørgsmål, er det jo, fordi vi i oppositionen havde ministeren i et samråd for næsten en måned siden om lige præcis den situation, at der er nogle gymnasier, som løfter en rigtig stor uddannelsesmæssig opgave, fordi de er rigtig dygtige til at gennemføre en gymnasial uddannelse for unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og det koster altså lidt ekstra ressourcer. De unge har brug for lidt ekstra vejledning; de har måske brug for lidt ekstra sprogstøtte, hvis de har anden etnisk baggrund, men hvis de får det, gennemfører de deres gymnasiale uddannelse.

Når vi i oppositionen, S, SF, Radikale og Enhedslisten, i fællesskab har rejst diskussionen, er det, fordi vi egentlig troede, ministeren også var optaget af, at alle unge skulle gennemføre en ungdomsuddannelse, og herunder at give lige præcis den ekstra hjælpende hånd til gymnasier, som er rigtig gode til at løfte nogle af de unge, der ellers har en større risiko for at falde fra. Og når vi nu ved, at en ekstra håndholdt indsats i starten af deres gymnasiale uddannelse gør, at de rent faktisk gennemfører, ville det være helt naturligt at kigge på det taxametersystem, der er.

Sagen er jo den, at sådan som taxametrene er skruet sammen lige nu, er det de gymnasier, der ligger i områder, hvor der kommer elever, som har forældre, der kan hjælpe dem derhjemme, og som måske selv har en akademisk uddannelse, der ikke behøver den ekstra indsats for at komme godt i gang, og det er jo fremragende. Men hvorfor så ikke gå ind og kigge på en form for socialt taxameter, der lige laver en lille omfordeling?

Det er jo ikke en stor omfordeling, vi lægger op til. Det er en lille omfordeling, sådan at de gymnasier, der har en ekstra udfordring, men rent faktisk i højere grad lever op til den fælles målsætning om, at alle skal gennemføre en gymnasial uddannelse, så også bliver hjulpet med det.

Derfor vil jeg godt bede ministeren om en gang til at sige, hvorfor det, at oppositionen gør sig en seriøs overvejelse om, at ved at lave en lille omfordeling på taksterne, sådan at de gymnasier, der reelt har nogle ekstra udgifter, men til gengæld løfter lige præcis de unge, som har svært ved at komme igennem selv, bare skal have prædikatet tåbeligt.

Ministeren.

Det er, fordi jeg ikke er enig i det forslag, der blev lanceret i sidste uge. Et nyt tilskudssystem synes jeg om muligt bør bero på objektive kriterier, så vi ikke peger fingre af de elever, der har det allersværest. Det må også være sådan, at når vi skal lave om på fordelingen, skal det ske på baggrund af objektive kriterier og uden at sætte unge i bås, hvor vi så kan kanalisere ressourcer ind til nogle af de institutioner, hvor unge har behov for en ekstra hjælpende hånd. Det forslag, der blev lanceret i sidste uge, synes jeg sender et signal om, at hvis man har et stort frafald, får man flere penge, og det synes jeg er et forkert signal at sende.

Derudover synes jeg også, det er vigtigt, at man ser på nogle af de kriterier, der kan lægges til grund. Jeg tror eksempelvis ikke på, at det nødvendigvis forbedrer ens chancer for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at ens forældre har en længere uddannelse end f.eks. en erhvervsfaglig uddannelse, og derfor synes jeg, vi bliver nødt til at sætte os ned og diskutere med hinanden, hvordan vi så gør det. Derfor har jeg selvfølgelig også tænkt mig at komme med et forslag, og det har jeg tænkt mig at gøre inden sommerferien. Så kan jeg jo komme med mit forslag til, hvordan jeg synes man skal gøre.

Fru Christine Antorini.

Ministeren siger, at oppositionens forslag overhovedet ikke bygger på objektive kriterier, og at det vil stigmatisere nogle unge – jeg går ud fra, at ministeren mener, at det ligesom vil udstille dem – men det er jo ikke det, der ligger i det. Vi har trukket på tal fra Danmarks Statistik, som har lavet en undersøgelse af, hvordan sammenhængen er mellem elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og deres risiko for frafald, og der er en meget klar sammenhæng: Det er større, af nogle forskellige grunde. Det betyder, at man med nogle helt objektive statistiske data kan gå ind og se, hvor der er nogle gymnasier, hvor man ændrer lidt på taksterne, sådan at de får de ekstra midler til at kunne løfte elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

Så jeg vil gerne bede ministeren om at uddybe, hvorfor ministeren synes det er tåbeligt, når der rent faktisk ikke kommer til at ske en stigmatisering. Det sker helt automatisk, når man laver taxametermodellerne: Der kommer lidt flere penge ud, f.eks. til nogle af vestegnsgymnasierne. Det vil slet ikke være noget, som man vil opdage nogen steder. Man har bare helt objektivt taget stilling til, at de har en lidt større uddannelsesopgave, de skal løfte. Hvorfor er det tåbeligt at gennemføre et objektivt system?

Ministeren.

Uanset hvor meget jeg anstrenger mig, er jeg bare ikke enig i det forslag, som blev lanceret i sidste uge, og det er jo en politisk uenighed, som man kan have. Jeg mener ikke, at det er vejen frem. Jeg mener ikke, at det er det, lige præcis den model, som S-SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har foreslået, der gør, at vi så sikrer, at der ikke finder et frafald sted.

Jeg tror, man skal se på nogle andre kriterier, og dem har jeg ikke tænkt mig at løfte sløret for i dag, men dem har jeg tænkt mig at løfte sløret for, når jeg indbyder til forhandlinger i den kreds, som står bag den aftale, og som har været enige om, at vi bliver nødt til at se på, hvordan taxametrene kunne se ud i fremtiden.

Fru Christine Antorini.

Det er vel ikke et helt urimeligt krav at stille, at når ministeren meget kontant kan sige, at det er tåbeligt, hvad oppositionen kommer med, så kunne han i hvert fald have i det mindste en lille idé om, hvad det er, ministeren vil foreslå alternativt, for at gymnasier, som løfter elever fra uddannelsesfremmede hjem, bedre kan løfte den opgave. Det kan jeg forstå at ministeren ikke vil sige noget om nu. Ministeren lovede for en måned siden, at forligskredsen ville blive indkaldt, for at vi kunne drøfte det; det er heller ikke sket. Ministeren sagde i samrådet, at det også skulle ske i forbindelse med drøftelse af ungepakke 2. Det er altså mig bekendt heller ikke sket.

Jeg vil gerne give ministeren en sidste chance for bl.a. at sige, at vi bliver indkaldt, og at det bliver inden sommerferien – og så vil jeg bare minde om, at Folketinget lukker snart – og at det bliver sat højt på dagsordenen. Det ville være rart at høre en tilkendegivelse. Jeg vil give ministeren en chance for bare at indikere, hvad det er, ministeren selv vil gøre ved et meget regulært problem, for hvis ikke der sker noget nu, så har vi bare et år mere, hvor de gymnasier, som løfter en rigtig stor uddannelsesopgave, skal gøre det ud fra deres i forvejen trængte økonomi.

Ministeren.

Jeg håber jo, at det også kan lade sig gøre at have politiske drøftelser efter den 5. juni. Det kan godt være, at Folketinget stopper med at vedtage love, men det betyder jo ikke, at man ikke kan holde møder efter den 5. juni. Jeg kan allerede nu sige, at det ikke er sikkert, vi kan nå at holde møde inden den 5. juni, men vi kan nå at holde mødet, inden jeg går på sommerferie, og det gør jeg ikke den 5. juni.

Så til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil leve op til det, jeg har sagt: Ja, det vil jeg. Det var jo en bred diskussion, vi havde på det samråd. Jeg har bl.a. været ude at besøge CPH WEST – det var jeg i fredags – for også at diskutere med dem, hvordan de ser på det forslag, som nu er kommet. De havde en lang række kommentarer. De syntes, at nogle af tingene, som S og SF foreslog, var fornuftige nok. Så havde de nogle andre råd til mig, og dem lytter jeg til. Det gør jeg for at blive klogere på, hvordan og hvorledes man kan lave det her på en intelligent måde. Og det er bare dér, jeg siger, at jeg ikke synes, det er den mest intelligente måde, som S, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har lanceret det her forslag på.

Men jeg skylder selvfølgelig at levere et svar, og det gør jeg også, og jeg tror, at vi deler det ønske. Nu er det jo ikke, fordi vi ikke ser hinanden, skylder jeg at sige. Det er så til folkeskoleforhandlinger, så vi ses jo ret ofte, men vi skal nok finde tid i kalenderen til det.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er også til undervisningsministeren og er også stillet af fru Christine Antorini.