Spm. nr. S 16

2) Til statsministeren af:

Mogens Lykketoft (S):

Har statsministeren haft kendskab til tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsens ideer om at sænke betalingen til privathospitalerne?

Værsgo til hr. Mogens Lykketoft med spørgsmålet.

Spørgsmålet er: Har statsministeren haft kendskab til tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsens ideer om at sænke betalingen til privathospitalerne?

Statsministeren.

Ja, naturligvis har jeg haft kendskab til dem, ligesom den tidligere sundhedsminister har haft kendskab til mine egne tilsvarende ideer, for det er jo regeringens fælles ideer, som man kan læse ud af regeringsgrundlaget fra 2007. Den pågældende blev altså udpeget som sundhedsminister i den nylig genvalgte regering og skulle virkeliggøre regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår – og nu citerer jeg:

»De private sygehuse har bidraget til at sikre alle patienter gratis adgang til behandling med kort ventetid. Der skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne og rammevilkårene for de private sygehuse.«

Så det er jo en idé, der er udsprunget af regeringsgrundlaget.

Hr. Mogens Lykketoft.

Jeg synes ikke, spørgsmålet er tilfredsstillende besvaret i forhold til sagen, der har udfoldet sig i medierne. Det, der jo i virkeligheden er kernen i offentlighedens interesse i denne sag, er, om den tidligere sundhedsminister, senere finansminister, nuværende statsminister selv aktivt har ageret i sagen, som jo er, ved vi nu fra rigsrevisor, at man har benægtet eksistensen af en rapport, der viste, hvor meget de her takster kunne sænkes, mens Rigsrevisionen arbejdede med lige præcis det her tema. Det er jo faktisk ikke lovligt, og det tror jeg efterhånden også den nuværende sundhedsminister har fundet ud af. Og jeg forstår også godt, at rigsrevisor er blevet særlig vred, i anledning af at han er blevet bibragt den opfattelse, at materialet ikke fandtes på det tidspunkt, da han prøvede at skrive sin beretning.

Så det, som offentligheden interesserer sig for, og som jeg gerne vil have et ordentligt svar på, er spørgsmålet: Har statsministeren selv været inde over og prøvet at unddrage rigsrevisor og dermed offentligheden indsigt i, hvad det var for nogle overvejelser, der blev gjort i Sundhedsministeriet i foråret 2009? Jeg siger det også, fordi det, der er kommet for dagen allerede i forbindelse med Rigsrevisionens beretning sidste år, jo er, at departementscheferne fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet har været stærkt involveret i, om jeg så må sige, at holde Rigsrevisionen hen med snak, og jeg kunne godt tænke mig at vide, om statsministeren havde drøftet det med sin tidligere departementschef i Finansministeriet og nuværende departementschef i Statsministeriet på daværende tidspunkt.

Statsministeren.

Nu tager spørgeren så patent på, hvad der interesserer offentligheden, og jeg har også noteret mig det, der sker i den offentlige debat, som jo i høj grad udspiller sig netop på baggrund af spørgerens deltagelse i debatten med en række, ja, nu skal man passe på sit ordvalg, men jeg vil sige lidt specielle anbringender.

Hvad er op og ned i den her sag? Det er jo i virkeligheden ret enkelt.

Situationen er den, at regeringen tilbage i 2001, før den blev til en regering, gik til valg på at indføre et frit valg, ikke med henblik på at spare penge, men med henblik på at sikre, at patienterne kunne tage de penge med, som alternativt ville blive brugt i det offentlige sundhedsvæsen, hvis de skulle stå i kø. Det fik vi heldigvis Folketingets opbakning til, og dermed skabte vi en helt unik patientrettighed, og helt efter de spilleregler, der fremgår af den lovgivning, så fungerede det frem til 2006, hvor parterne ikke kunne blive enige om prisen, og hvor den daværende sundhedsminister derfor i henhold til reglerne måtte bruge den hjemmel, der var i loven til at skære igennem, hvilket skete.

Det har så efterfølgende afstedkommet bemærkninger fra rigsrevisor, der mener, at man på det tidspunkt burde have fundet et andet prisleje. Det er jeg ikke enig i, men det må man tage til efterretning.

Den diskussion, som spørgeren nu går ind i, er så en diskussion fra foråret 2009, og om den må det bare meget kort siges, at det fremgår af regeringsgrundlaget i november 2007, at man ønsker at lave et nyt prisregime.

Der er en strejke i foråret 2008, og oven på den strejke indgår den daværende finansminister, som jeg kender vældig godt, en aftale med sygehusejerne om at suspendere det frie sygehusvalg, som derfor slet ikke findes – det eksisterer ikke – indtil det bliver genindført året efter. I den mellemliggende fase arbejder regeringen med at udmønte sit regeringsgrundlag, og det fører til, at den daværende finansminister, som jeg stadig kender godt, den 1. april 2009 indgår en aftale med Danske Regioner om et nyt prissystem, der hviler på referencepriser.

Derfor må man sige, at hele det her spørgsmål om, hvornår jeg har kendt den daværende sundhedsministers ideer, jo ikke er særlig påtrængende, al den stund at de ideer, vi taler om her, altså er fælles ejerskab i regeringen og har været det, lige siden den regering blev stiftet efter valget i 2007.

Hr. Mogens Lykketoft.

Tak. Jeg skal lige se, hvor meget ekstra taletid jeg kan få i anledning af statsministerens forlængede taletid.

Jeg må lige sige, at jeg fandt det formålstjenligt, at statsministeren kunne besvare spørgsmålet i stedet for at hugge det midt over halvvejs. Så det var for at fremme forståelsen.

Ja, ja, det synes jeg er fint, bare vilkårene er tilsvarende for spørgeren. (Formanden: Det sørger formanden for!). Ja, det er jeg helt sikker på.

Jeg synes ikke, at den her sag er ret enkel, vil jeg sige til statsministeren. Jeg synes derimod, at den er ret enestående, fordi den jo handler om, at der er blevet udfoldet meget store bestræbelser, som vi nu får det afdækket, fra centrale ministre på ikke at levere et fuldt overblik over, hvad der fandtes af dokumenter til at belyse sagen om overbetaling af de private sygehuse. Derfor synes jeg også, det er utrolig centralt at få belyst, præcis hvornår statsministeren, som jo i virkeligheden er sagens hovedperson – nu er det jo udenrigsministeren, der har været meget i vælten på grund af mailsagen, men det er jo statsministeren, der er sagens hovedperson, der som daværende sundhedsminister og senere finansminister insisterede på den her overbetaling – var bekendt med, at hr. Jakob Axel Nielsen som sundhedsminister havde lavet et materiale, der belyste, at man betalte 25 pct. for meget.

Det synes jeg er det eneste spørgsmål, der behøver at blive besvaret. Jeg må sige, at den fremstilling, vi fik, i den forlængede svartid, egentlig efter min opfattelse kun i ringe grad har noget med sagen at gøre.

Statsministeren.

Jo, men altså, jeg ved da godt, hvad det er for nogle svar, hr. Mogens Lykketoft gerne vil have i den her jagt på en skandale, der ikke findes, hvor hr. Mogens Lykketoft ophøjer sig selv til anklager og dommer og uvildig statsrevisor, og jeg ved ikke, hvor mange kasketter man præcis kan kontrollere.

Må jeg ikke bare sige om den her sag, at efter mine bedste oplysninger er det materiale, der findes, også gjort til genstand for indsigt i Rigsrevisionen. Og skulle jeg tage fejl i det, må man jo rette op på det hurtigst muligt, men det er efter mine bedste oplysninger. Den hemmelige rapport, som jeg har læst om i dagspressen de sidste dage, har jo ligget på Sundhedsministeriets hjemmeside siden den 28. oktober 2009, altså, mere hemmelig er den jo ikke. Jeg spekulerer på, hvor mange der egentlig har læst, hvad der står. Men den har ligget der. Mig bekendt er den også stillet til rådighed for rigsrevisor. Og jeg forstår, at der er en diskussion om nogle tidslinjer; det er, hvad jeg forstår.

Men det kan jo ikke nytte noget, at spørgeren har stirret sig blind på en eller anden konspiration, som hviler på, at jeg har insisteret på overbetaling, når det ikke har hold i virkeligheden. Det er jo svært at gå ind i det inden for rammerne af spørgetiden. Nu rejser formanden sig op, men jeg håber alligevel, der er lidt tolerance, for jeg har ikke noget, jeg vil skjule. Jeg har ansvaret for at have indført det frie valg, med støtte i Folketingssalen. Jeg har ansvaret for at have administreret efter de regler, som Folketinget har udstukket. Jeg har ansvaret for at have suspenderet det frie sygehusvalg i sommeren 2008. Jeg har ansvaret for at have genindført det igen på baggrund af en aftale med Danske Regioner den 1. april 2009. Og i forhold til de tanker, der har været i Sundhedsministeriet og andre steder, må man sige, at de har været præsenteret med den rettidighed, der gjorde, at regeringen kunne indgå en aftale med Danske Regioner den 1. april 2009, flere måneder før det frie valg skulle genindføres, om, på hvilke vilkår det skulle finde sted, en aftale, der hviler på referencepriser, og som i øvrigt har gjort, at taksterne er blevet sat ned med omkring 17 pct.

Jeg vil lige konstatere, at hvis der skal være mening med spørgsmål og svar, må man altså også finde tiden til både spørgsmål og svar. Det håber jeg at alle forstår.

Hr. Mogens Lykketoft.

Jeg vil sige til statsministeren, at jeg mener, at tidslinjen er meget, meget afgørende, fordi spørgsmålet om, hvornår det her materiale blev lagt ud på Sundhedsministeriets hjemmeside, er et spørgsmål om, om vi har at gøre med – og det er jo det, der er blevet belyst omkring korrespondancen mellem daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen – om det materiale fandtes allerede, da rigsrevisor havde brug for at bedømme sagen, men ikke blev udleveret til ham. Derfor er tidslinjen interessant – fordi det i virkeligheden er et brud på lovgivningen omkring Rigsrevisionen.

Men jeg vil godt sige: Ja, det forekommer mig meget entydigt, at den nuværende statsminister har insisteret på overbetaling. Det spørgsmål, jeg har prøvet at få besvaret i dag, men som jeg tilsyneladende ikke kan få et klart svar på, er, i hvor høj grad den nuværende statsminister også var involveret i at prøve at dække over hele sagen.

Så vil jeg bare afslutningsvis føje til med hensyn til statsministerens subjektive bedømmelse af, hvilke forskellige kasketter jeg optræder med: Ja, jeg har bedømt sagen som statsrevisor, og der har jeg sammen med to andre kollegaer indtaget nøjagtig samme holdning, som samtlige statsrevisorer har haft i alle sager tidligere, i hvert fald siden 1991. Vi har ikke villet underkende Rigsrevisionens bedømmelse af, hvad der var lavet af uregelmæssigheder. Det var der desværre to af kollegaerne der ville i den konkrete sag, men jeg mener sådan set, at jeg med den kasket på har varetaget en absolut kontinuert opgave for statsrevisorerne, nemlig at bakke Rigsrevisionens arbejde op.

Statsministeren.

Det har jeg stor respekt for, og jeg skal slet ikke blande mig, ligesom jeg heller ikke på andre måder kunne finde på at blande mig i rigsrevisors eller statsrevisors arbejde. Jeg konstaterer bare, og det må jeg så også forstå der er enighed om, at den der såkaldte hemmelige rapport er offentliggjort, og rigsrevisor har den også. Der er et spørgsmål om tidslinjen. Har det haft betydning for rigsrevisors arbejde? Det kan jeg ikke vurdere. Jeg kan se, hvordan rigsrevisor har udtalt sig i offentligheden om den sag sidste sommer, hvor det ikke blev tillagt nogen betydning, men sådan kan ting jo flytte sig.

Min generelle holdning er den, at er der materiale, der ønskes på bordet, må det jo på bordet. Der er ikke nogen, der skal blokere nogens arbejde her. Det er der ikke nogen der skal. I øvrigt er sagen, som jeg har redegjort for. Jeg ved godt, at hr. Mogens Lykketoft er på jagt efter en kæmpe skandale og påstår, at jeg har insisteret på overbetaling. Det har ikke hold i virkeligheden, og det har ikke hold i historikken, hvis man ser på, hvem der afskaffede det frie sygehusvalg, hvem der gennemførte det, og hvad der stod i regeringsgrundlaget.

Det spørgsmål, der er stillet her, er spørgsmålet om, hvornår jeg fik kendskab til den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsens ideer, og det har jeg svaret på. For jeg fik jo kendskab til det på samme tidspunkt, som han selv blev instrueret om den idé på, nemlig på det tidspunkt, da regeringen skrev det regeringsgrundlag i 2007, hvoraf det fremgår, at vi skulle lave nogle nye spilleregler.

Så når vi ikke mere. Tak til hr. Mogens Lykketoft. Hermed sluttede spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 er også til statsministeren, og det er stillet af hr. Morten Bødskov.

Så når vi ikke mere. Tak til hr. Mogens Lykketoft. Hermed sluttede spørgsmål 2. Spørgsmål 3 er også til statsministeren, og det er stillet af hr. Morten Bødskov.