Spm. nr. S 1431

5) Til undervisningsministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Er ministeren enig i, at det er en kortsigtet besparelse for samfundet, at en landmand, der har en uddannelse som agrarøkonom, skal betale op imod 100.000 kr. for fire hf-enkeltfag?

Værsgo med spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig i, at det er en kortsigtet besparelse for samfundet, at en landmand, der har en uddannelse som agrarøkonom, skal betale op imod 100.000 kr. for fire hf-enkeltfag?

Ministeren.

En landmand, der har en uddannelse som agrarøkonom, er ikke er omfattet af reglerne om fuld deltagerbetaling. Det skyldes, at uddannelsen som agrarøkonom er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse. En landmand, der har en uddannelse som agrarøkonom, skal derfor betale den almindelige deltagerbetaling for hf-enkeltfag, dvs. 450 kr. for kernefagene og 1.100 kr. pr. tilbudsfag eller maksimalt 4.400 kr. for fire hf-enkeltfag.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men synes ministeren alligevel ikke, at det er underligt, at man i forbindelse med en genopretningsplan går ind og lægger en afgift på det at dygtiggøre sig? Det er jo det, spørgsmålet handler om. Og så kan jeg sagtens se, at der er en liste her så lang som et ondt år over, hvordan det er, man har delt, hvis man har et tal, der er højere end 4.000 osv., det vil jeg ikke trætte forsamlingen med. Men det, det handler om her, er jo folk, der gerne vil dygtiggøre sig, og at man så lige pludselig har fundet på at lægge en ekstra pris ovenpå. Det, mit spørgsmål går på, er, om ikke ministeren er enig i, at det er uklogt i en tid, hvor vi har brug for folk, der dygtiggør sig, at vi kommer til at stå i den situation, at der er nogle, der rent faktisk ikke har råd til at deltage og dygtiggøre sig.

Ministeren.

Det var en meget lang forklaring. Det, som spørgsmålet er gået på for hr. Bjarne Laustsen, er jo, at hr. Bjarne Laustsen ikke har forstået, hvordan reglerne er. For der står jo: »Er ministeren enig i, at det er en kortsigtet besparelse for samfundet, at en landmand, der har en uddannelse som agrarøkonom, skal betale op imod 100.000 kr. for fire hf-enkeltfag?« Det er jo helt forkert. Det kunne man have slået op, inden man kom i Folketingssalen, for det er slet ikke tilfældet – det er sådan, at man kan komme til at betale 4.400 kr. – og det undrer mig lidt, at en så banal øvelse ikke kunne finde sted. Jeg synes ikke, at 4.400 kr. er for meget for at kunne dygtiggøre sig. Det der spørgsmål om, hvorvidt det kom til at koste 100.000 kr., er fuldstændig forkert, fordi man har misforstået, hvad en agrarøkonom er, og hvad det er for en uddannelse.

Hr. Bjarne Laustsen.

I fald det skulle være tilfældet, er jeg ikke den eneste. Jeg har fået nogle oplysninger, og jeg ved, at det er tal, der har cirkuleret rundt på landbrugsskolerne osv. Så derfor har jeg jo selvfølgelig troet, at det holdt stik, når de kom og sagde, at det drejede sig om 10.000 kr. for en agrarøkonom. Det er jo kun godt, at det kun er knap og nap halvdelen.

Men det, jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til, er, at det jo tidligere ikke kostede noget. Her er der jo en kraftig prisstigning. Jeg ved ikke, hvorfor ministeren ikke vil forholde sig til, at der her ligger en afgift på at dygtiggøre sig, som tidligere har været betalt af staten, af skatteborgerne, fordi vi netop har vurderet tidligere – det må regeringen jo også have gjort tidligere – at det var fornuftigt, at man dygtiggjorde sig, og derfor var der ikke den brugerbetaling, som regeringen har indført nu.

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at vende tilbage til spørgsmålet, for det er ikke 10.000 kr., hr. Bjarne Laustsen nævner i det spørgsmål her, det er 100.000 kr., og jeg synes jo nok, der er en noget stor forskel fra de 4.400 kr. og så til at stille et spørgsmål om, hvorvidt man skal betale 100.000 kr. for fire hf-enkeltfag. Jeg synes, der er milevid forskel. Men jeg er jo glad for, at jeg så i dag har kunnet oplyse om, hvordan det er. Jeg vil også sige, at det står Undervisningsministeriet altid parat til at gøre. Hvis man sender en mail eller giver en telefonopringning, er vi altid til rådighed for det. Jeg er selvfølgelig også til rådighed for at svare på det i Folketingssalen, og det synes jeg også er fornuftigt.

Men med hensyn til om det er fornuftigt, at reglerne er, som de er, så synes jeg, det er fuldstændig fornuftigt, for det her er jo en del af regeringens genopretningspakke, og jeg synes sådan set, at det er helt på sin plads, at vi i en situation, hvor det danske samfund er presset økonomisk, alle sammen er med til at bidrage til det. Det er jo lige præcis det, som også er tilfældet her. Ærgerligt er det så, må man sige, at hr. Bjarne Laustsen har misforstået, hvordan det er, for det er ikke 100.000 kr. Det vil jeg sådan set sige: Hvis det var 100.000 kr., er jeg enig i, at det var noget af en pris for at tage fire fag. Men det er det så heldigvis ikke, og derfor kan hr. Bjarne Laustsen jo forlade Folketingssalen opmuntret og i god sindstilstand, fordi han nu er blevet forklaret, hvordan reglerne er.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg skal oplyse ministeren om, at det brev, som jeg er i besiddelse af, også er tilgået en hel del af ministerens egne kollegaer i partiet Venstre, og jeg synes jo, det er underligt, at man bruger lejligheden her til at skose. For når det er sendt til navngivne folk i Venstre, der så ikke har været klar over, hvad det var, de selv har været med til at vedtage, synes jeg da, det er underligt.

Jeg synes, det er fint, hvis det er, at agrarøkonomer ikke er oppe på den høje takst. Det synes jeg er fint, men det fjerner ikke det forhold, at vi er i en situation, hvor vi har brug for, at nogen dygtiggør sig, og det her er jo bare et enkelt eksempel på, at man har lagt en kraftig brugerbetaling på noget. Man kan sige, at det er noget, som de kommer til at betale for flere gange. For folk har jo betalt skat, og så kommer man her og siger, at de lige skal have en ekstra brugerbetaling. Uanset hvor meget eller hvor lidt det er, betyder det for folk, der skal dygtiggøre sig, rigtig meget, at de skal ud at finde nogle flere penge, eventuelt låne nogle, og det kan have betydning for folks valg af uddannelse.

Det er her, det er interessant, og det er derfor, spørgsmålet er, om det, at man i det hele taget lægger brugerbetaling på så mange ting, som man rent faktisk gør, ikke kan være med til at fjerne det, som vi skal leve af i fremtiden.

Ministeren.

Men nu bliver jeg desværre nødt til at holde mig til spørgsmålet, for det går jo på, hvorvidt det er 100.000 kr., en agrarøkonom skal betale. Det er ligesom det, der er hele præmissen for spørgsmålet. Nu er hr. Bjarne Laustsen så blevet oplyst om, at det er 4.400 kr., og det er jo en lidt anden pris. Jeg vil sige, at regeringen har lavet en meget målrettet genopretning af dansk økonomi, og der må man sige, at vi står over for det dilemma, der handler om, at regeringen sørger for, at der er styr på dansk økonomi, hvorimod Socialdemokratiet og SF jo så desværre ikke ønsker at påtage sig det ansvar. For vi har jo set indtil flere udspil, som er underfinansierede, og som så derudover heller ikke tager hånd om holdbarheden i dansk økonomi.

Det er jo lidt ærgerligt, men der får vi i løbet af 2011 så lejlighed til at diskutere med vælgerne, hvordan og hvorledes man får styr på dansk økonomi. Jeg er i hvert fald tilbøjelig til at sige, at det er afgørende, at man har styr på dansk økonomi, og der må jeg bare sige, at det har S og SF jo så desværre ikke været i stand til at bevise endnu.

Vi håber jo alle sammen på, at vi får større klarhed over den meget store underfinansiering, der er i »En Fair Løsning«, og de mange bud, der er givet på, hvad man gerne vil love danskerne, uden at forklare, hvordan indtægterne kommer ind.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til undervisningsministeren af hr. Bjarne Laustsen.