Spm. nr. S 1430

4) Til undervisningsministeren af:

Nanna Westerby (SF):

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre systematisk social skævhed imellem gymnasierne, der kan resultere i A- og B-gymnasier?

Værsgo med spørgsmålet.

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre systematisk social skævhed imellem gymnasierne, der kan resultere i A- og B-gymnasier?

Så er det ministeren.

Det er jo svært at sige meget mere end det, der lige er blevet sagt, nemlig at jeg har, som jeg sagde under det foregående spørgsmål, præciseret regelsættet i det brev, jeg har sendt rundt til rektorerne, og det er netop for sikre, at vi ikke kommer til at opleve, at der bliver sorteret på baggrund af forkerte grunde. Derfor kan jeg også sige, som jeg sagde i mit svar på det tidligere spørgsmål, at jeg er meget optaget af at sikre, at det her ikke kan finde sted, hvis det måtte være tilfældet.

Jeg synes så også, at det er vigtigt at slå fast, at eleverne gerne skal have mulighed for at gå på det gymnasium, som de helst vil, for det giver nu engang større engagement og motivation, at man er på det sted, man selv har valgt. Så synes jeg også, at det er vigtigt, at vi ikke fra politisk side taler et problem op, som de fleste gymnasieelever slet ikke oplever. Langt de fleste ansøgere bliver optaget på den skole, de har valgt som deres førsteprioritet, og normalt vil det være omkring 5 pct., som ikke optages på deres førsteprioritet.

Fru Nanna Westerby.

Jamen der er jo stor skævhed imellem gymnasierne. Det virker lidt, som om undervisningsministeren og jeg står og taler i helt forskellige virkeligheder. For undervisningsministeren siger: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi ikke kommer til at opleve det her problem.

Men vi står jo med problemerne. Souschefen i Ungdommens Uddannelsesvejledning København – dem, som sidder med overblikket over elevansøgninger til alle ungdomsuddannelserne – siger: De gymnasier, der har mange ansøgere, har stor indflydelse på, hvem de beholder, og hvem de sender videre.

Så vi er jo allerede i den situation, at der er rejst en meget alvorlig anklage om, at gymnasierne sidder og sorterer socialt imellem eleverne. Vi er allerede i den situation, at der er rejst alvorlig bekymring for, at der allerede nu er en opdeling i gang i A- og B-gymnasier.

Derfor synes jeg da, det er lidt fattigt, at ministeren ikke har nogle flere forslag, andet end at man har sendt et brev ud til rektorerne, hvilket man i øvrigt har gjort før fra regeringens side, for at præcisere nogle regler, som jo allerede har vist sig at være hullede.

Så er det ministeren.

Jeg deler ikke det sortsyn, som fru Nanna Westerby forsøger at tale op på en ellers god dag, da det jo er min fødselsdag. Så derfor er jeg sådan set mere optimist, end fru Nanna Westerby er i dag.

Jeg må nu også sige, at jeg jo ikke har nogen som helst ambitioner om at fremme en udvikling med urimelige skævheder mellem skoler. Det er også derfor, at gymnasier, som ligger i bestemte områder, bliver begunstiget med særlige udkantstilskud. Det giver ekstra tilskud til små gymnasier for at få nogle særlige vilkår, som gør det muligt bl.a. at gennemføre mindre valghold.

Så hele spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er ved at blive delt op i A- og B-gymnasier, er jeg simpelt hen ikke enig med fru Nanna Westerby i. Og jeg kan også klart slå fast, som jeg gjorde under det første spørgsmål fra fru Nanna Westerby, at jeg jo følger det her. For jeg har jo heller ikke nogen interesse i, at man skal presse en udvikling igennem, som baserer sig på ting, der er forkerte. Så jeg tror sådan set ikke, at der er den store konflikt her. Jeg forstår, at fru Nanna Westerby gerne vil tale en stor konflikt op, men jeg må sige, at jeg ikke kan se konflikten.

Men hvis fru Nanna Westerby vil lave flere regler, mere besværlige regler, så mener jeg sådan set, at man går forkert i byen, for jeg synes, at regelsættet i dag er meget klart i forhold til, hvilke kriterier der gælder, hvis man skal optages i gymnasiet.

Fru Nanna Westerby.

Tak for det. Det lyder, som om man ikke kan presse meget handling ud af regeringen og ministeren på det her område.

Men så har jeg da et konkret forslag, som jeg gerne vil høre hvad ministeren siger til. For det er jo sådan, at vi får stadig mere markedsstyring på uddannelsesområdet. Det er små selvejende institutioner, der konkurrerer om eleverne. Det gør jo det, at der er nogle skoler, som får en elevgruppe, som kræver nogle ekstra ressourcer, og at der er nogle skoler, som har nogle elever, som ikke kræver særlig mange ekstra ressourcer. Det er jo så lidt bekymrende, når vi har et taxametersystem, der giver den samme pose penge til alle skoler, uanset om de har elever, som kræver noget ekstra hjælp, eller de ikke har.

Ministeren nævnte selv, at vi har et udkantstaxameter til de små skoler. Det tager højde for det geografiske problem, men der er jo også det problem, at den sociale sammensætning er forskellig blandt eleverne på forskellige skoler. Der er nogle elever, som simpelt hen er dyrere end andre.

Så vil ministeren være med til at lave taxametre, der tager højde for det? Vil han lave taxametre, som tager højde for de sociale forskelle, altså sociale taxametre, der giver ekstra penge til de uddannelsesinstitutioner, der løfter en uforholdsmæssigt stor social opgave og ikke bare en uddannelsesopgave?

Ministeren.

Jeg synes, at det er en meget mærkværdig debat. Det skulle jo gerne være sådan, at man, når man får mulighed for at få en ungdomsuddannelse, så også er parat til at få en ungdomsuddannelse. Nu forsøger fru Nanna Westerby at få debatten til at handle om, hvorvidt man overhovedet er uddannelsesparat, om man er i stand til at komme ind på en ungdomsuddannelse, og om det så betyder, at vi skal lave særlige tilskud til særlige områder. Det er jeg vitterlig imod.

Jeg er stor og glødende tilhænger af, at eleverne kan vælge, hvor de gerne vil være. Jeg synes også, det er en god idé med selvejende institutioner. Og det er jo så bare der, hvor man kan sige, at vandene skilles. SF bekender sig jo til en mere kommunistisk, stalinistisk doktrin om, at man ligesom skal gå tilbage til det, vi har set tidligere, hvor eleverne ikke skal have den store valgfrihed. Det er jo én model. Jeg går den anden vej. Det er vi så bare ikke enige om. Og det er jo lidt trist for eleverne, hvis man skulle følge den model, som fru Nanna Westerby taler om, med, at man overhovedet ikke kan få lov til at vælge det sted, man gerne vil hen.

Fru Nanna Westerby.

Jeg tror, at ministeren blander ret mange forskellige ting sammen her, for det er slet ikke det, jeg taler om. Ministeren siger, at man er imod særtilskud, men det håber jeg da ikke, for ministeren har selv lige stået og sagt, at man jo netop har et udkantstilskud på gymnasieområdet, der sørger for, at gymnasier i tyndtbefolkede områder kan opretholde deres uddannelsesudbud.

Det, jeg så siger, er: Skulle man ikke også gøre det i områder, hvor der er en ekstra uddannelsesopgave, fordi der er nogle elever, der har nogle forudsætninger, som er svagere end elevers fra hjem, hvor de har en lang tradition for at tage en videregående uddannelse?

Ministeren er da lidt naiv, hvis man ikke tror, at der selvfølgelig er forskel på forudsætningerne for at tage en uddannelse. Det er rigtigt, at man kan være parat til at starte på gymnasiet, men der er nogle, der skal have meget mere lektiehjælp end andre. Der er nogle, der kan hente lektiehjælpen hjemme. Der er nogle, der ikke kan. De skoler, som har elever, som må hente lektiehjælpen på skolen, de skoler, som har elever, som skal have noget ekstra hjælp, får i dag ikke et ekstra tilskud. Det synes jeg er ulige konkurrence. Det synes jeg er meget uliberalt.

Vil ministeren ikke være med til at lave et socialt taxameter, sådan at man sikrer, at der ikke er A- og B-gymnasier, og at der ikke er en skævhed gymnasierne imellem?

Ministeren.

Jeg har jo, tror jeg, forsøgt at forklare det og endda også sagt, at det er en god idé med det her særlige udkantstilskud. Men så var det jo, at jeg sagde: At lave alle mulige andre taxametre, som kobler sig op på sociale forhold eller lignende, det er jeg vitterlig imod.

Jeg er jo glad for, at fru Nanna Westerby har kastet sig over den liberale bog. Jeg ved så bare ikke, hvilken side fru Nanna Westerby har slået op på, for det er i hvert fald ikke en liberal bog, som jeg bekender mig til. Jeg bekender mig til, at man skal have mulighed for at have valgfrihed. Jeg bekender mig også til, at når man starter på en ungdomsuddannelse, skal man være parat til det. Jeg går ikke ind for, at man ligesom skal lave alle mulige forskellige slags ungdomsuddannelser, som, om man så må sige, tager afsæt i helt forskellige og også problematiske kvalifikationer.

Det er sådan, at når man starter på en ungdomsuddannelse, skal man være parat til at tage den. Det fordrer bl.a., at vi har en stærk folkeskole, og det er jo også lige præcis det, som regeringen har lagt op til med sit folkeskoleudspil.

Så ærlig talt, jeg forstår ikke rigtig, at man skal gå den vej, som fru Nanna Westerby vil, med at lave flere knopskydninger med flere forskellige tilskud, som for mig at se ikke giver nogen mening.

Tak til fru Nanna Westerby. Hermed sluttede spørgsmål 4.

Vi går til spørgsmål 5, der er stilet til undervisningsministeren af hr. Bjarne Laustsen.