Spm. nr. S 1103

17) Til undervisningsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, det er muligt at skabe en folkeskole i verdensklasse, når regeringens nulvækst har presset kommunerne til at skære 0,5 mia. kr. på folkeskolens normalområde ifølge Danmarks Statistik?

Hr. Rasmus Prehn.

Tak. Og jeg skal læse op igen:

Mener ministeren, det er muligt at skabe en folkeskole i verdensklasse, når regeringens nulvækst har presset kommunerne til at skære 0,5 mia. kr. på folkeskolens normalområde ifølge Danmarks Statistik?

Ministeren.

Hele præmissen for spørgsmålet er simpelt hen forkert, fordi hr. Rasmus Prehn antager og forudsætter, at det er regeringen, der presser kommunerne til at skære ned på den danske folkeskole. Det er ingenlunde tilfældet. Men jeg kan sige, at det i hvert fald ikke er en ny debat, for i de år, hvor jeg var uddannelsesordfører, havde vi nøjagtig samme debat, og hver gang regnskabstallene kom, viste de faktisk, at enhedsomkostningerne i folkeskolen ikke desto mindre var steget. Det er også tilfældet med de seneste regnskabstal, at der har været en stigning i enhedsomkostningerne i folkeskolen med 5 pct.

Når man alligevel ude i den almindelige skole nogle gange oplever som forælder, som barn, at man gerne ville have haft nogle flere ressourcer, er det, fordi der i øjeblikket er et massivt dræn fra specialundervisningen. Vi har haft en dramatisk vækst på omkring 25 pct. i udgifterne på specialundervisningsområdet på 3 år. Det var om det område, hr. Rasmus Prehns parti og andre forud for kommunalreformen sagde, at hvis vi lagde det hos kommunerne, ville der være dramatiske nedskæringer. Da stod jeg selv på talerstolen og forklarede og besvarede, at man jo ikke kunne vide, om det skete eller ej, i og med at det var noget, der lå ude i fremtiden.

Nu kan jeg i hvert fald konstatere, at det, jeg sagde dengang, og som jeg siger nu, var og er fuldstændig sandt, nemlig at det ikke er regeringens politik, som medfører besparelser ude i kommunerne, men det er ændrede elevtal. Vi har indført nulvækst, som betyder uændret høj service og på et højere niveau end det, vi overtog fra den tidligere regering, om end vi er i en international økonomisk krise, som vi da også ser en afsmittende effekt af i Danmark.

Det er en erkendelse, regeringen har. Det er en erkendelse, der har ført til, at regeringen har taget fuldt ansvar og lavet en genopretningspakke, hvor vi tilvejebringer ressourcer bl.a. til flere unge i uddannelse, men samtidig også fremlægger en langsigtet løsning for dansk økonomi, alt imens Socialdemokraterne fremlægger forslag sammen med SF.

Jeg må medgive, at det er sammen med SF, det kan man så også godt se, for der er overhovedet ingen ansvarsfølelse i forhold til dansk økonomi, når man alene på mit område fremlægger det ene forslag efter det andet, som koster flere milliarder kroner, uden at man vil vedkende sig det. Det er gyldne løfter, og det er tom snak, og jeg synes ikke engang, det er fair over for kommunerne, som i øjeblikket er nødt til at forklare, at de skal have noget mere ud af deres ressourcer, også hos den enkelte lærer, noget mere undervisning inden for arbejdstiden. Socialdemokraterne derimod vil bare have dem til at arbejde mere.

Hr. Rasmus Prehn.

Vi har ikke noget imod, at man arbejder noget mere, specielt ikke hvis det kan være en vej ud af krisen. Men i stedet for at have en pingpong, hvor vi står og beskylder hinanden for det ene og det andet, kunne vi jo tage at lytte til, hvordan man egentlig oplever den her virkelighed ude i kommunerne. Hvad siger Venstres egne medlemmer af kommunalbestyrelserne, hvad siger Venstres egne borgmestre?

Vi kunne tage Johnny Søtrup i Esbjerg Kommune, vi kunne tage Erik Fabrin i Rudersdal Kommune, som jo er næstformand i Kommunernes Landsforening og tidligere formand, vi kunne tage Mogens Gade i Jammerbugt Kommune, som er en kommune i ministerens egen opstillingskreds. De har jo alle sammen brugt efteråret på at gøre opmærksom på, at hvis man gennemfører den økonomiske kurs fra regeringens side, betyder det velfærdsforringelser. Det ene Venstremedlem af kommunalbestyrelserne efter det andet og de her nævnte borgmestre har alle sammen gjort tydeligt opmærksom på, at med den politik, regeringen fører, betyder det, at vi får ringere velfærd. Det betyder, at vi kommer til at skære ned på folkeskolen.

Så skal jeg bare høre helt klart og kort fra ministeren: Er det de pågældende borgmestre og byrådsmedlemmer, der taler usandt, eller er det regeringen, der har en dårlig sag, den bare ikke tør indrømme?

Ministeren.

Vi har en glimrende sag, for det, man bliver sat i verden for, når man er regering, er at træffe de nødvendige beslutninger. Og det er en nødvendig beslutning i Danmark ligesom i alle andre lande at få styr på den offentlige økonomi.

Det er sådan i Danmark, at vi faktisk fortsat bruger mere, end vi får ind, men den strukturelle udfordring, altså den langsigtede udfordring, tager vi også hånd om med bl.a. forslaget om afskaffelse af efterlønnen, hvorimod Socialdemokraterne er med til at tale forventningsniveauet op. Det, som Venstres borgmestre i hvert fald er temmelig trætte af, er, at man herinde fra Christiansborg kan tale serviceniveauet op fra den ene dag til den anden. Hvis der er en enkelt situation ude i en enkelt kommune, er der ikke grænser for, hvordan Socialdemokraterne og SF og andre så kalder ministre herned og tvinger ministrene til at stille i udsigt, at nu skal det gøres bedre, at nu skal der skabes et højt velfærdsniveau ude i kommunerne.

Det er Venstres borgmestre trætte af, det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg talte med en del af dem, umiddelbart inden jeg gik ned til den forespørgselsdebat, der handlede om folkeskolens økonomi, og som foregik her i salen i aftes.

Men med hensyn til at tage ansvar savner jeg også stadig væk et svar på, hvor man selv vil finde ressourcerne til at lave en dyrere folkeskole, som Socialdemokraterne og SF gerne vil. Vi vil bare gerne lave en bedre folkeskole. For regeringen er det ikke nødvendigt at forgælde sig yderligere, det er ikke et mål i sig selv, vi vil bare gerne have mere ud af vores ressourcer, og det kan vi også godt få.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen alle vil jo have mest muligt ud af de ressourcer, vi har, det siger sig selv, men når vi kigger på netop folkeskoleområdet, på uddannelse, kan vi se, at det er et af de værste steder at spare. Altså, 1 kr. givet ud på uddannelse siger man kan give helt op til ti gange så meget igen. Når man sparer 1 kr. på uddannelse, går man derfor også glip af den forrentning, som det vil give at satse der, og derfor er det at spare på uddannelsen den forkerte politik at føre.

Derfor er vi helt enige med de pågældende Venstreborgmestre, når de siger: Prøv og hør, hvis det er, at I gennemfører nulvækst, så bliver vi tvunget til at spare på uddannelsesområdet. Det kan da ikke være rigtigt. Det kan ikke være rigtigt, at vi måske for første gang i 100 år skal sige til vores børn: O.k., I får faktisk mindre undervisning, end vi fik, da vi gik i skole.

Det er jo altså et historisk skridt at tage med det, regeringen er ved at gennemføre nu. Alle taler om, at vi skal leve af videnøkonomi, at vi skal være klogere, at vi skal satse på viden, at vi skal have en folkeskole i verdensklasse, men det, man gør, er at gennemføre en økonomisk politik, som man tillader sig at kalde for ansvarlig, og som handler om, at der skal være færre folkeskolelærere, færre timer i undervisningen, og at hele fag forsvinder fra skemaet. Det er jo det, der er virkeligheden. Og Venstres egne borgmestre gør opmærksom på, at det er regeringens økonomiske kurs, der tvinger dem til at gøre det her. Det er jo ikke noget med, at det er Socialdemokratiet, der taler nogle forventninger op. Vi ønsker bare at fastholde et rimeligt niveau i folkeskolen.

Tak. Ministeren.

Tak. Hvis det var sådan, at økonomi var løsningen på alt i uddannelsessektoren, havde vi jo løst tingene for længe siden, for vi har faktisk en af verdens dyreste folkeskoler – og det er et faktum, vi ligger højt placeret i OECD-opgørelsen. Så hvis det alene var økonomiske ressourcer, der var afgørende, havde vi haft et højere og bedre niveau, men det er jo ikke kun det, der gør det. Kigger vi f.eks. på Aalborg og Odense kommuner, som er to beslægtede kommuner – der kan godt være forskel på ejendomspriser og sådan noget, men det er dog beslægtede kommuner – så vil vi se, at det er sådan, at man i Odense Kommune bruger 8.200 kr. mere pr. elev, end man gør i Aalborg Kommune, som altså er vores hjemmebane. Og kan vi som nordjyder ikke være enige om, at det ikke er sådan, at skoleeleverne i Odense bliver så meget bedre end skoleeleverne i Aalborg? Der er jo mange andre faktorer, der spiller ind, og det er nogle af de faktorer, som man i en tid, hvor riget fattes penge som følge af en international krise, også er nødt til at kigge på.

Omsorgen for eleverne kunne vi jo udmønte i fællesskab, hvis Socialdemokraterne som forligspart ville være med til at presse på, for at en større andel af lærernes arbejdstid faktisk gik med at være sammen med eleverne, for det tror jeg er en nøgle til nogle løsninger. Det er også derfor, vores udspil rummer flere undervisningstimer, hvilket S og SF’s udspil desværre ikke gør. Det rummer til gengæld rigtig mange gode vilkår for lærerne, jeg er meget optaget af eleverne.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg kan i hvert fald høre på det, ministeren siger, at hvis der er noget, vi er enige om, så er det, at penge selvfølgelig ikke gør det alene. Det er utrolig vigtigt med forældrenes opbakning, med lærernes engagement, der spiller mange forskellige ting ind ud over det, der handler om kroner og øre alene. Men vi burde altså også kunne blive enige om, at hvis man direkte fjerner penge fra folkeskolen og giver veluddannede skolelærere en fyreseddel, og hvis man fjerner nogle fag fra folkeskolen, så bliver det altså ikke bedre. Det bliver ikke bedre af at fjerne penge fra folkeskolen, men det er jo det, regeringen gør. Så kan vi godt være enige om det andet, men lad os forholde os til, at der er færre penge til folkeskolen, og det har ministeren selv erkendt, Danmarks Statistik har kendt det: Der er færre penge til folkeskolen.

Det betyder altså, at selv om man gør nok så meget af alt det andet, bliver det sværere at drive folkeskole, og det er jo det modsatte, vi har brug for. Vi har brug for at satse på folkeskolen, vi har brug for, at vores folkeskoleelever bliver endnu klogere og endnu dygtigere, end de allerede er. Det er det, vi har brug for, og det er det, vi skal leve af i fremtiden.

Selv om vi godt kan være enige om, at der er alt muligt andet, der spiller ind, så må vi dog kunne blive enige om, at det altså også er afgørende, at man ikke fjerner penge fra folkeskolen. Det synes jeg ministeren skulle replicere på.

Ministeren.

Jo, men det vil jeg også gerne gå lidt mere i detaljer med, men det forudsætter nok lige en samtale med KL, for jeg står stadig væk meget uforstående over, hvordan det kan være, at den samlede besparelse ryger over på lærerlønninger, når der faktisk er sket nogle besparelser i form af f.eks. nedlæggelse af skoler – hvilket jeg ikke bifalder, men det er sket. Folkeskolen får også færre elever, fordi nogle elever søger ud i friskolerne, og der er anmeldt 32 nye friskoler. Så der er altså et eller andet galt i det her regnestykke, men det vil jeg benytte lejligheden til at spørge ind til i morgen, hvor jeg mødes med nogle af dem. Vi påtager os det fulde ansvar for den samlede økonomi. Men det er ikke vores opgave at prioritere, hvordan man griber det an ude i kommunerne.

Som undervisningsminister finder jeg det selvfølgelig beklageligt, at man finder pengene på folkeskoleområdet, men jeg gider ikke tale ned til kommunerne og sige, at de er dårlige til at administrere. Jeg peger på, at vi i forligskredsen i fællesskab bliver nødt til at give dem nogle bedre værktøjer, så det ikke fortsætter. Det gør vi simpelt hen ved at sikre, at der kommer flere elever tilbage i normalklasserne, fordi der ligger så mange milliarder kroner at hente derude hos nogle få elever. De penge under jeg godt de få elever at få, hvis det virker, men det virker ikke engang. Finland, hvis resultater i folkeskolen absolut er blandt verdens bedste, bruger i størrelsesordenen det, der svarer til to tredjedele af vores ressourcer, og det skyldes muligvis, at de ekskluderer elever i et langt mindre omfang; de rummer simpelt hen mere i skolen, og det skal vi blive bedre til.

Derfor har jeg en appel til Socialdemokraterne om i forligskredsen at arbejde konstruktivt med henblik på at skabe den bedre skole igennem at gøre det tiltag.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til fødevareministeren af hr. Benny Engelbrecht.

(Talen er under udarbejdelse)