Spm. nr. S 1101

16) Til undervisningsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvordan vil ministeren skabe en folkeskole i verdensklasse, når regeringens nulvækst presser kommunerne til at fyre lærere, eksempelvis i Nordjylland, hvor langt over 100 lærerstillinger nedlægges?

Hr. Rasmus Prehn bedes oplæse spørgsmålet.

Jeg skal læse følgende op:

Hvordan vil ministeren skabe en folkeskole i verdensklasse, når regeringens nulvækst presser kommunerne til at fyre lærere, eksempelvis i Nordjylland, hvor langt over 100 lærerstillinger nedlægges?

Ministeren.

Hr. Rasmus Prehn spørger om regeringens økonomi og økonomiske plan i forhold til kommunerne, som pålægger kommunerne at spare i folkeskolen. Vi fortsætter i 2011 med et uændret højt serviceniveau i kommunerne, hvilket vi har lavet en aftale med dem om. Men prioriteringen i den enkelte kommune er naturligvis op til kommunalbestyrelsen, og det er det, vi ser nogle effekter af her.

De seneste tal, vi har, viser f.eks., at man i 2009 åbenbart havde underbudgetteret i forhold til, hvad man rent faktisk brugte i folkeskolen. Det viste sig, at budgetterne slet ikke holdt. Da brugte man mere end 1,1 mia. kr. ud over det, man havde budgetteret. Og det er selvfølgelig sådan, at når man har brugt mere, end man måske havde, skal man kompensere for det i efterfølgende år. Det er måske noget af det, vi ser i øjeblikket.

Men det afgørende for regeringen er selvfølgelig, at vi i en tid, hvor der ikke kommer flere penge til landet sådan susende ind ad vinduerne, og hvor vi heller ikke agter at beskatte danske virksomheder og danske arbejdspladser hårdere, bruger den ressource, der er i folkeskolen, bedst muligt. Og når mange til trods for stigende enhedsomkostninger i folkeskolen oplever, at skolen ikke kan flotte sig – for det oplever man ikke som forælder, det medgiver jeg helt og holdent – så er det vigtigt at få mest muligt ud af de ressourcer, der er der. Det er derfor, at folkeskoleforligskredsen i øjeblikket arbejder med at prøve at lave en mere inkluderende folkeskole. Vi ser på, hvordan den vil kunne rumme flere af de elever, der i dag skubbes væk fra skolen, inde i klassen, for de 30 pct. af folkeskolens ressourcer, vi bruger uden for klassen, mangler man faktisk i normalklassen. Så det er et væsentligt stykke arbejde, der ligger forude for os der.

Derudover har jeg jo også appelleret til, at aktørerne, dvs. kommuner og Danmarks Lærerforening, kigger på – og jeg medvirker gerne, hvis det drejer sig om noget i vores lovgivning – hvordan man kan sikre, at alle kommuner kommer op på, at der er mere undervisningstid i den samlede arbejdstid, end der er i dag. For jeg tror på, at det, der virkelig flytter eleverne, og det, der er afgørende for eleverne, er samværet med læreren. Og det er vi jo også i dialog om i forligskredsen, men jeg er det også sådan mere offentligt, for jeg mener, at når vi kunne frigøre omkring 3.200 lærerstillinger, hvis alle kommuner gjorde som dem, hvor der undervises mest, ja, så er det nogle lavthængende frugter, vi kunne plukke til gavn for eleverne.

Hr. Rasmus Prehn.

Ministeren starter med at sige, at det jo ikke er regeringen, der har ansvaret her, at det ligger ude i kommunerne. Det er også rigtigt, i forhold til hvordan systemet er skruet sammen sådan officielt, men ikke desto mindre er det jo sådan – det ved ministeren også udmærket godt – at kommunerne hvert år laver en økonomiaftale med regeringen, hvor der altså er meget stramme rammer for økonomien.

Allerede her i efteråret gjorde kommunerne opmærksom på, at med de meget stramme rammer, der var, plus at regeringen havde meldt ud med nulvækst, så ville man komme til at skære ind til benet i forhold til kernevelfærden. Man ville komme til at reducere i forhold til hjemmeplejen for de ældre, komme til at reducere i forhold til normeringen i børnehaverne, og også folkeskoleområdet ville man komme til at skære ned på.

Da vi konfronterede regeringen her i Folketingssalen med det i efteråret 2010, sagde regeringen: Nej, nej, overhovedet ikke, der kommer ikke til at ske velfærdsforringelser, vi kommer til at fortsætte med samme velfærd, som vi har kendt hidtil. Nu er situationen den, at vi skriver 2011, og vi kan se på, hvad virkeligheden er ude i landets kommuner, og den er altså, at der bliver skåret ned, nøjagtig som borgmestrene advarede om at det ville komme til at ske. Og når vi så kigger på lærerstillingerne, kan vi se, at man lægger op til, at der her til august skal afskediges over 1.500 lærere, eller at der i hvert fald skal reduceres med 1.500 stillinger.

Det betyder jo altså, at man ikke kan have samme niveau af undervisning, som man har haft hidtil. Og det er jo det, der virker meget, meget svært at forstå: at regeringen siger, at vi skal have uforandret velfærd, og at vi tilmed også skal have en folkeskole i verdensklasse, men så stiller nogle økonomiske rammer til rådighed, som gør, at man er nødt til at reducere i velfærden og at give eleverne færre timer, fordi der ikke er lærere i samme omfang, som der har været hidtil.

Hvordan kan det overhovedet hænge sammen, at man gør det til en politisk mærkesag at have en folkeskole i verdensklasse, og at det første, man så gør, er at reducere i antallet af lærere, i timeantallet? Ja, der er sågar hele fag, der forsvinder fra skemaet i nogle kommuner, fordi man er så hårdt spændt for økonomisk.

Ministeren.

Lad mig slå fast, at hvis kommunerne havde fulgt deres egne budgetter på folkeskoleområdet i 2010, kan vi se, at den forskel, der er i budgetterne for 2010 og 2011, svarer til ca. 600 mio. kr. +/- 50 mio. kr. Det vil sige, at hvis der skal fyres 1.500 lærere ude i den danske folkeskole, betyder det i praksis, at man i kommunerne har valgt at overvælte samtlige – samtlige – besparelser på lærerlønningerne. Det må jeg sige undrer mig lidt i en tid, hvor der er en række skoler, der er nedlagt. Hvor er de besparelser blevet af? Der er elever, der søger over i friskolerne, hvilket også giver en difference. Hvor er den besparelse blevet af?

Det peger altså i retning af, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, at det, man gør ude i kommunerne i øjeblikket, er, at man faktisk kompenserer for merforbrug og for højt et forbrug i andre sektorer ved at overvælte det på folkeskolen.

Jeg har jo alle tallene, så jeg vil gerne oversende dem til Uddannelsesudvalget og til hr. Rasmus Prehn personligt, for det er det, der er situationen. Men jeg vil også gerne sige, at der faktisk er faldende elevtal, så alene det betyder, at hvis man skal have samme elev/lærerratio, skal man faktisk af med nogle lærere.

Men det, der jo er udgangspunktet, er, at vi i vores udspil fokuserer på flere undervisningstimer, mens Socialdemokraterne alene vil give flere timer til elever i 100 skoler, hvorimod de resterende 1.400 skoler ikke skal have flere undervisningstimer.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jo altså en lang udenomssnak, vi får her. Regeringen har lovet danskerne en folkeskole i verdensklasse, men den økonomi, man stiller til rådighed for kommunerne, betyder, at de er nødt til at reducere i antallet af lærere, i antallet af timer og også er nødt til at lukke rekordmange skoler; det er jo virkeligheden. Så man siger ét fra regeringens side, men man gør noget andet.

Så kommer ministeren med en masse tal, og det er jo fakta, så lad os få dem på bordet. Sagen er den – jeg har også kigget på nogle af de tal, der ligger her – at med hensyn til den difference fra 2010 til 2011, som ministeren taler om er på omkring 600 mio. kr., siger Danmarks Lærerforening, at hvis man regner alt med, ikke kun normalundervisning, men hele folkeskolen, er der faktisk tale om 800 mio. kr. Det er det tal, de er fremme med. Men det kan blive meget svært at forstå for udefrakommende, at vi står her med hvert vores tal og læser dem op imod hinanden.

Sagen er bare den, at regeringen har lovet danskerne en folkeskole i verdensklasse, og så oplever man ude på folkeskolen – jeg har selv to døtre i folkeskolen – at der altså nu skal afskediges lærere, at der er færre timer i år, end der var året før. Kan ministeren ikke godt forstå, at danskerne undrer sig over, hvordan det kan hænge sammen, at man har en statsminister, der toner frem på fjernsynet i sin nytårstale og lover en folkeskole i verdensklasse, og at man så får det modsatte?

Ministeren.

Jo, men det er jo heller ikke hr. Rasmus Prehns ærinde, at befolkningen skal forstå, hvad der sker konkret i den her sag. Sådan forekommer det mig ikke. For man laver jo falske forudsætninger: at det er regeringens nedskæringer i kommunerne, der betyder en nedskæring i folkeskolen. Det er faktuelt forkert, for der er aftalt et uændret serviceniveau med kommunerne. Har de så haft et overforbrug i 2010, som de skal kompensere for i 2011, ja, så fører det jo konkret til besparelser. Det er sådan set det, der også følger af, at vi har kommuneaftalen, altså at kunne styre den overordnede offentlige økonomi. Så det er ikke mit indtryk, at hr. Rasmus Prehn er optaget af, at befolkningen skal forstå, hvad det nøjagtig er, der konkret sker.

Men vi har stillet en af verdens bedste folkeskoler i udsigt – det er fuldstændig korrekt, og det lever vi gerne op til. Det er også derfor, at vi i vores udspil har lagt meget vægt på, at det i undervisningen er eleven, der er i fokus, ikke læreren, bl.a. med en seks klokketimers indskolingsdag, så vi sikrer, at det lille barn også kan nå at lære at læse, inden det forlader 2. klasse. Faktisk har vi udstedt et løfte om, at man kan det. Men forudsætningen er altså også, at forligskredsen, hvor Socialdemokraterne selv er repræsenteret, er med til at kigge på specialundervisningen, som i øjeblikket dræner normalområdet for ressourcer, sådan at vi kan få de små, søde unger tilbage i normalklassen, men også de mange dejlige ressourcer, som vi kan bruge rigtig godt, også i normalkonceptet i folkeskolen.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn.

Det er alligevel mageløst, at vi står her i en situation, hvor vi helt tydeligt har hørt regeringen sige, at man skal have en folkeskole i verdensklasse, og alligevel reduceres der. Det, der så er ministerens svar, er: Nå, men vi lover bare noget mere så; så lover vi en 6-timers-skoledag, så lover vi endnu mere. Men det løser ikke problemet, for danskerne har jo opdaget, at regeringen siger ét og gør noget andet. Når man lover en folkeskole i verdensklasse, så skærer man ned i stedet for.

Skal jeg forstå det sådan, at ministeren så bare siger, at det er kommunerne, der administrerer forkert? Er det borgmestre, som administrerer forkert? Er det f.eks. Anny Winther i Rebild Kommune – hun er Venstrekvinde – der gør det forkert? Er det den nyvalgte Venstreborgmester i Frederikshavn, der administrerer forkert, når man kan se, at der bliver reduceret ret voldsomt i antallet af lærere? Er det regeringens politik at tørre ansvaret af på laget under, nemlig kommunerne, og sparke nedad og sige, at det er dem, der administrerer forkert, og at de bare kunne have gjort noget andet? Er det det, der er svaret? Eller skulle regeringen ikke til at tage ansvaret på sig og sige: O.k., det, at vi har givet skattelettelser til de allerrigeste, gør, at vi nu skal finde pengene et andet sted; nu er det smalhals i kommunerne, og nu betyder det så, at vi altså ikke kan leve op til en skole i verdensklasse, for I får færre timer og færre lærere? Skulle man ikke være ærlig og sige det, som det er?

Ministeren.

Det er alligevel grove løjer, at man skal høre på, at regeringen skal tage ansvaret på sig, når det faktisk er regeringen og VKO-flertallet sammen med Kristendemokraterne, der gennemfører en genopretningsplan, som sikrer, at vi lever op til de krav, som EU stiller, for at der ikke skal være ustabilitet omkring vores økonomi. Det er regeringen, der tager det ansvar på sig. Og hr. Rasmus Prehn kan jo kigge sig omkring og finde ud af, at det ikke er særlig populært. Det er langt mere populært at stå og komme med gyldne løfter om en folkeskole, hvor alt kan lade sig gøre, og som koster ca. 5 mia. kr., hvoraf man har anvist 2 mia. kr. Det er naturligvis meget, meget nemmere, men det er regeringen, der har taget ansvaret for den danske økonomi.

Jeg vil også gerne sige, at det også er regeringen, der tager ansvaret for fremtiden, når vi foreslår en tilbagetrækningsstrategi for, hvordan vi sikrer, at hver eneste gang der er fem, der forlader arbejdsmarkedet, så nøjes vi ikke med at få fire derind, vi skaber balance i tingene, også på længere sigt. Det er også regeringen, der tager ansvaret der. Det er heller ikke populært. Det er jo langt mere populært, at hr. Rasmus Prehn og hans venner kan foreslå nogle diffuse 12 minutter om dagen, men man vil ikke engang fortælle, om det er pr. dag, vi skal arbejde mere, eller om det er 1 uges ferie, som folkeskolelærerne skal miste, eller hvordan man overhovedet vil finde pengene. Og så skal man høre på, at vi ikke tager ansvar i regeringen. Vi tager fuldt og helt ansvar, og vi tager fuldt og helt ansvar for, at vi ikke i en situation, hvor det hele drejer sig om ikke at skabe tvivl om dansk økonomi, giver uanede ressourcer til kommunerne. I andre lande – hvis hr. Rasmus Prehn ønsker at kigge sig en lille smule omkring – er der dramatiske nedskæringer i f.eks. den primære velfærd. Det er der ikke i Danmark.

Tak til ministeren.

Spørgsmålet er afsluttet. Det næste spørgsmål er også til undervisningsministeren af hr. Rasmus Prehn.

(Talen er under udarbejdelse)