Virkeligheden er jo, at regeringen sparer 5 mia.
kr.
på uddannelsesområdet over de kommende år.
Virkeligheden er jo, at den mand, der er uddannet oliefyrstekniker, men som på grund af udfasning af oliefyr er nødt til at skifte job og måske er nødt til at skulle lære noget tysk for at kunne blive erhvervschauffør syd for grænsen, er nødt til selv at punge ud i et omfang, der nærmer sig 10.000 kr., for at kunne få et sprogkursus på VUC – penge, som man ikke kan forvente at den lokale vognmand, hvor han skal ansættes, har råd til at betale.
Det er så interessant, når vi snakker om folk, der skal omskoles og folk, der har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, at her har især Udkantsdanmark et stort problem.
Med de brugerbetalingsforudsætninger, regeringen lægger frem med genopretningspakken, er det jo sådan, at det i Udkantsdanmark især er VUC'erne, der vil blive ramt, og man anslår, at en lang række VUC'er i Udkantsdanmark vil blive så berørt af det her, at de ikke kan oprette fag og måske må lukke afdelinger.
Se, det er noget, der virkelig påvirker den arbejdsstyrke, som ministeren taler om at erhvervslivet skal tage hånd om.
Altså, jeg synes også, at erhvervslivet skal tage hånd om uddannelsen af arbejdsstyrken, og jeg synes, at erhvervslivet skulle sætte langt flere praktikpladser til rådighed til de unge og i det hele taget gøre en større indsats for, at vi får en veluddannet arbejdsstyrke.
Men når erhvervslivet ikke ser ud til at have stor lyst til det i en krisetid, ville det måske være rigtig fin investering, hvis regeringen havde ambitioner om at efteruddanne arbejdsstyrken alligevel, især når folk skal omstille sig i et omskifteligt samfund og på et omskifteligt arbejdsmarked.
Hvad gør den her oliefyrstekniker?
Han gør ikke andet end at stille sig op i arbejdsløshedskøen, for han har ikke råd til at betale 10.000 kr.
til et tyskkursus.
Det er det, der er virkeligheden, og det synes jeg at ministeren skulle forholde sig meget konkret til.