Økonomi- og erhvervsministeren sagde, synes jeg, meget stærkt og meget tydeligt og meget selverkendende i Politiken i marts i år: »Nu skal der skrues ned for de gyldne haner.« Det, stod der videre, siger De Konservatives formand, vicestatsministeren Lene Espersen, der vil sænke privathospitalernes betaling for behandlinger med 25 pct.

Jeg vil gerne spørge, om ministeren holder fast i det synspunkt, for det, der nemlig fremgik af artiklen i øvrigt, var, at ministeren ønskede en 25 pct.s reduktion af taksterne til de private sygehuse. Spørgsmålet er jo specielt i lyset af, at tre andre ministre i hendes regering afviser Rigsrevisionens konklusioner.

Når det er vigtigt, er det jo, fordi det betyder ganske meget for borgernes vurdering af, hvad man kunne have fået for de penge, der er blevet brugt til at forgylde privathospitalerne. Jeg håber meget, at ministeren holder fast i sin meget klare og meget kontante melding, for jo også dermed at kunne få en helt anderledes klar og entydig diskussion af, hvad det egentlig var, der var regeringens politik, når det kom til privathospitaler.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil sige til fru Margrethe Vestager, at man normalt kan regne med, at når jeg siger noget, er det, fordi jeg mener det, og at jeg ikke sådan skifter mening om en sag undervejs, men bliver ved med at stå fast på mit synspunkt, også selv om det ikke altid er til at komme igennem med det.

Men jeg mener faktisk ikke, at det er et spørgsmål, som jeg kan svare på som økonomi- og erhvervsminister. Man må holde sig til det, der er dagsordenen her, og det vil sige, at de spørgsmål, jeg besvarer i dag, er nogle, der vedrører mit ressort, og det mener jeg ikke at den sag gør.

Fru Margrethe Vestager.

Da ministeren udtalte sig, var det som vicestatsminister.

Nu skal der skrues ned for de gyldne haner, siger De Konservatives formand, vicestatsminister Lene Espersen.

Jeg går ud fra, at når der kommer så klar en melding, har vicestatsministeren og økonomi- og erhvervsministeren et grundlag at udtale sig på, for som ministeren siger: Normalt kan man regne med det, ministeren siger, som noget, ministeren mener, og som noget, ministeren ved noget om.

Derfor vil jeg gerne fastholde ministeren på, om ministeren mener, at der fandt en overbetaling sted, i modsætning til de tre andre ministre i hendes egen regering, der afviser Rigsrevisionens konklusioner. Hvis ikke vi kan drøfte det, synes jeg, at det giver meget, meget vidtrækkende perspektiver for, hvordan man kan vurdere ministerens udtalelser i dagspressen.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Nu har fru Margrethe Vestager jo selv prøvet at være minister, og jeg synes, det er mest rigtigt og fair, at når man bliver kaldt i Folketingets spørgetime, vedrører de spørgsmål, man bliver stillet, noget, der hidrører fra ens ressortområde.

Jeg er ikke i spørgetimen som vicestatsminister, men det var egentlig en besnærende tanke også at få den platform. Jeg er her som økonomi- og erhvervsminister, og derfor må jeg fastholde, at det er i relation til min ressort her, jeg besvarer spørgsmål i dag.

Ifølge forretningsordenen er det sådan, at hvis ministeren siger, at han eller hun ikke kan svare på spørgsmålet, er spørgsmålet sådan set slut. Sådan er praksis.

Det vil sige, at vi går til hr. Morten Bødskov fra Socialdemokratiet som den næste spørger til økonomi- og erhvervsministeren. Værsgo.