Tak. Ministeren har som noget af det første efter sin udnævnelse til udviklingsminister meddelt, at han opfatter sig selv som frihedsminister. Det må jo skulle forstås som frihed for voksne såvel som for børn og unge. Derfor undrer jeg mig noget over den udmelding, ministeren kom med i sidste uge i flere aviser – den 22. april – om, at børnearbejde skal accepteres i forbindelse med tildelingen af bistand. Nu er jeg ikke så naiv, at jeg tror, at vi herfra kan diktere, at børn ikke må arbejde i den tredje verden; det gør de oftest af nød for at få noget at spise og skaffe deres familie noget at spise. Men vi ser også børn blive udnyttet groft, f.eks. for nylig i forbindelse med kakaofremstilling i Afrika, og det er desværre blot ét eksempel.

Jeg forstår ikke sammenhængen mellem frihedsidealet og det, at ministeren er citeret for at acceptere børnearbejde. Der er en stor divergens mellem de to ting, og det vil jeg gerne have ministeren til at uddybe nærmere.

Tak. Så er det ministeren for udviklingsbistand.

Det er i stigende grad min oplevelse, at forskellen på regeringen og oppositionen er, at oppositionen opererer med et drømmescenario, mens regeringen forholder sig til den faktiske virkelighed. F.eks. har jeg, når jeg har aflagt besøg f.eks. i Bangladesh og har mødt repræsentanten for Red Barnet, oplevet, at vedkommende er kommet hen til mig og har sagt: Du må støtte børnearbejde. Og ja, jeg medgiver, at jeg i første omgang blev temmelig forbløffet over det; det var ikke umiddelbart, hvad jeg havde ventet. Men når jeg så alligevel sammen med generalsekretæren for Red Barnet, Mimi Jakobsen, går ud og gør opmærksom på, at man er nødt til at skelne imellem grov udnyttelse og slaverilignende forhold for børn og så det faktum, at f.eks. forældreløse børn i Afrika vil blive efterladt uden nogen som helst form for eksistensvilkår, hvis enhver form for børnearbejde bliver lagt for had, så er det efter min opfattelse at befinde sig i den virkelige verden, og så er det efter min opfattelse at skabe frihed for de børn, som ellers ville gå til i prostitution, i ulovligt arbejde, og hvad ved jeg.

Der må jeg sige, at det, jeg ønsker at tilvejebringe, er muligheden for, at disse børn får en reel mulighed for at trække sig selv ud af den sump af fattigdom, som de ellers befinder sig i. Det kan vi bidrage til med dansk udviklingsbistand. Det er at forholde sig til den virkelige verden, sådan som den er, og ikke, som den burde være.

Tak. Så er det fru Bente Dahl.

Tak for det. Den faktiske virkelighed opleves jo der, hvor den er.

Børnefonden udtaler den 22. april til Berlingske Tidende: Det er et skråplan, at regeringen nu opfordrer til børnearbejde i fattige lande. Og Red Barnet uddyber på sin hjemmeside den 26. april det positive synspunkt med hensyn til børnearbejde, som ministeren også refererer her, og som denne organisation er citeret for. De uddyber det med, at Red Barnet ikke støtter børnearbejde. De siger, at de støtter børnearbejderne . For Det Radikale Venstre er denne skelnen helt afgørende: Børnearbejde er pr. definition hårdt og belastende og uacceptabelt; børnearbejdere er børn, der arbejder for føden.

Mener ministeren, at vi i Danmark skal understøtte børnearbejde og/eller børnearbejdere, og hvordan vil ministeren skelne imellem de forskellige typer af børn i ulandene i praktisk politik?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan sige, at Læsernes Redaktør i Politiken rent faktisk påpegede det forkerte i den overskrift, avisen selv havde valgt, og i sagens natur ligger der jo ikke i det, at regeringen accepterer virkeligheden, at man så opfordrer børn til at tage arbejde. Nej, det, jeg ikke vil være med til, er, at man i virkeligheden med de bedste hensigter driver børn ud i ulækre forhold, i ukontrollerede forhold, i forhold, hvor de risikerer at blive misbrugt, fordi deres virkelighed er, at de skal overleve, og at de i nogle sammenhænge også må hjælpe deres familier til at overleve. Det synes jeg vi skylder at hjælpe til med at afhjælpe, og det synes jeg vi skylder at gøre hvad vi kan for at forhindre.

Jeg har godt noteret mig, hvad Børnefonden har sagt, og jeg har også noteret mig, at Red Barnet opererer med en sondring imellem noget, de kalder børnearbejdere og børnearbejde . For mig er det et spil om ord. Der er børnearbejde, der er modbydeligt, og som vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe, og der er børnearbejde, som er forsvarligt, og som vi kan gå ind og sikre bliver til børnenes bedste.

Tak. Så er det fru Bente Dahl.

Et spil om ord, siger ministeren. Men jeg fik ikke noget svar på, hvordan ministeren vil skelne mellem de forskellige typer af det ubehagelige børnearbejde, som vi vil tage afstand fra, og det børnearbejde, som er legitimt og nødvendigt.

Folkekirkens Nødhjælp udtrykker bekymring over det signal, ministeren sender, om, at det er legitimt med børnearbejde. Ministeren synes at legitimere noget, som ikke skal legitimeres. Det stod i Politiken den 22. april. Hvordan forholder ministeren sig til denne kritik, og hvordan forholder ministeren sig til det spørgsmål, jeg stillede før, om, hvordan man kan skelne imellem de forskellige slags børnearbejde?

Tak. Så er det ministeren.

Red Barnet opererer støttet af Udenrigsministeriet med en udmærket skelnen, nemlig en skelnen imellem tre former: Først er der en for børnene skadelig og misbrugende form for børnearbejde, så er der en form for børnearbejde, hvor de i virkeligheden bliver fastholdt i den ulykkelige position, de er i, præget af fattigdom, og så er der den sidste definition, og det er den, der kaldes grønt lys-definitionen, hvor man kan kombinere dette, at de udfører et stykke arbejde, med en skolegang, der giver dem mulighed for at bevæge sig videre i tilværelsen. Det kan jeg sådan set henholde mig til, og den pågældende pjece er oversendt til Udenrigsudvalget.

Må jeg så sige, at både Politiken og Dagbladet Information i hvert fald har forstået budskabet. Begge aviser, både den private del af A-pressen og den lidt mindre private del af A-pressen, har sådan set skrevet ledere til stort forsvar for det synspunkt, som jeg har fremført som udviklingsminister, netop af en enkelt årsag: fordi synspunktet forholder sig til virkeligheden, som den er.

Tak til fru Bente Dahl og tak til ministeren for udviklingsbistand.

Hermed er spørgetimen sluttet.