Fremsat den 9. december 2009 af
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Karen J. Klint (S),
Flemming Møller Mortensen (S),
Karl H. Bornhøft (SF),
Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Indførelse af ret til rehabilitering
(efterbehandling))
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
95 af 7. februar 2008, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 539 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 530 af 12.
juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 531 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer:
1. §
84 affattes således:
Ȥ 84. Ministeren for sundhed
og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, at
regionsrådet tilbyder en rehabiliteringsplan til
patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat
rehabilitering efter udskrivning fra et sygehus.«
2. Kapitel
39 affattes således:
»Kapitel 39
Rehabilitering
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder
vederlagsfri rehabilitering til personer, der efter udskrivning fra
et sygehus har et lægefagligt begrundet behov for
rehabilitering, jf. § 84 om rehabiliteringsplaner.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i
sammenhæng med de kommunale rehabiliteringstilbud m.v. i
henhold til anden lovgivning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om rehabilitering i
henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne
institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private
institutioner.
Stk. 4. Ministeren for
sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om
patienternes muligheder for at vælge mellem
rehabiliteringstilbud.«
3. §
251 med tilhørende overskrift affattes
således:
»Rehabilitering
§ 251. Bopælskommunen afholder
udgifter til rehabiliteringsydelser efter § 140.«
§ 2
Loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
Rehabilitering (efterbehandling) bygger på ideen om at
genetablere en meningsfuld tilværelse og sikre det bedst
mulige fysiske, psykiske og sociale niveau for personer, som er
ramt af sygdom.
Det er dokumenteret, at patienter gerne tager imod det rette
rehabiliteringstilbud, og at rehabilitering
øger patienternes tilfredshed og livskvalitet. Det er
også dokumenteret, at
rehabiliteringsprogrammer kan reducere
dødeligheden af eksempelvis
hjertesygdomme med 35 pct. og risikoen for en ny blodprop med
29 pct.
Det anbefales sædvanligvis, at
rehabiliteringsprogrammer omfatter
patientinformation og undervisning, fysisk
træning, støtte til rygestop, støtte til
kostomlægning, psykosocial støtte,
optimeret medicinsk behandling samt risikofaktorkontrol,
klinisk opfølgning og
vedligeholdelse af ændret
livsstil.
Rehabiliteringen omfatter altså andet og langt mere
end fysisk genoptræning. Ikke mindst den psykosociale
støtte er vigtig. Alene på kræftområdet og
hjerteområdet rammes henholdsvis omkring 25 pct. og
20 pct. af patienterne af en behandlingskrævende depression
som følge af deres sygdom.
På trods af at der er god dokumentation for effekten af
rehabilitering, viser undersøgelser på
kræftområdet og på hjerteområdet, at alt
for få patienter får tilbudt sundhedsmæssig
rehabilitering, og at omfanget af
sundhedsmæssige rehabiliteringstilbud er
forskelligt, alt efter hvor i landet man har bopæl.
Før vedtagelsen af sundhedsloven udførte amterne
(sygehusene) i et vist omfang sundhedsmæssige
rehabiliteringsopgaver. Amterne var ikke forpligtet
til at tilbyde patienterne rehabilitering, men bl.a.
fordi Sundhedsstyrelsen inden for flere
sygdomsområder har udsendt anbefalinger og
vejledninger om rehabilitering, arbejdede en del
sygehuse hermed.
Med vedtagelsen af sundhedsloven og de tilhørende
bekendtgørelser fik regioner og kommuner et tydeligt
ansvar for specialiseret og ikkespecialiseret fysisk
genoptræning, mens sundhedsloven ikke
forholder sig tydeligt til spørgsmålet om andre
sundhedsmæssige
rehabiliteringselementer.
I oktober 2007 svarede indenrigs- og sundhedsministeren
på SUU alm. del - spørgsmål 723,
folketingsåret 2006-07, bl.a. at, »rehabilitering
[udover fysisk genoptræning og vederlagsfri fysioterapi]
er ikke en ydelse, der reguleres af
sundhedsloven«. Ministeren henviste samtidig til, at
også
specialundervisningslovgivningen,
beskæftigelseslovgivningen og den sociale lovgivning
indeholder (ikke sundhedsmæssige)
rehabiliteringselementer.
I et svar til Folketinget i marts 2009 supplerede ministeren
sin besvarelse og henviste bl.a. til, at også patientrettede
forebyggelsestiltag efter sundhedslovens
§ 119 vil kunne være komponenter i en
rehabiliteringsindsats, og at indsatsen
består i at identificere og koordinere
ydelser, der vil kunne være relevante i det individuelle
rehabiliteringsforløb.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den nødvendige
identifikation og koordinering bedst muligt sikres, ved at
regionsrådet tilbyder en rehabiliteringsplan - frem for som i
dag kun en genoptræningsplan - til patienter, der
har et lægefagligt begrundet behov for fortsat
rehabilitering efter udskrivning fra et sygehus.
Forslaget sikrer, at det udskrivende sygehus kan forholde sig
til patientens samlede sundhedsmæssige situation og
behov frem for kun at forholde sig til behovet for fysisk
genoptræning.
Rehabiliteringsplanen er samtidig patientens sikkerhed for en
målrettet sundhedsmæssig rehabiliteringsindsats efter
udskrivning fra et sygehus.
Med lovforslaget gøres det samtidig tydeligt, at
kommunerne har ansvaret for al den
rehabilitering, der ikke foregår under
indlæggelse på et sygehus, og at kun den
rehabiliteringsindsats, der sker under patientens ophold
på et sygehus, er sygehusets ansvar. Det forudsættes
dog, at rehabilitering altid skal ydes på et sygehus, hvis
patienten har behov for rehabiliteringsydelser,
der kræver et sygehus´ ekspertise, udstyr m.v.
Det forudsættes endvidere, at kommunalbestyrelsens
rehabiliteringsindsats tilrettelægges i sammenhæng med
de kommunale rehabiliteringstilbud m.v. i henhold til anden
lovgivning, jf. den foreslåede ændring af
sundhedslovens 140, stk. 2.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der
på (dele af) visse sygdomsområder er udarbejdet
forløbsprogrammer, der omfatter rehabiliteringselementer.
Dette afhjælper imidlertid kun langsomt problemet med
manglende rehabilitering, ligesom det stiller de
patientgrupper - eksempelvis apopleksipatienter - der
ikke er omfattet af forløbsprogrammer, i en
dårligere situation.
Den manglende rehabilitering går ikke mindst ud over
socialt svage patienter, som ofte er dem, som har sværest ved
at følge deres medicinske behandling, stoppe med at ryge og
fastholde livsstilsændringer og derfor
unødvendigt bliver ramt af ny sygdom.
Hvis den enkelte patient skal have lige muligheder, er det
derfor nødvendigt at give alle patienter den samme
retsstilling og at tilpasse sundhedsvæsnets tilbud til
den enkeltes forudsætninger og vilkår.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at sundhedsloven
ændres således, at sundhedsmæssig
rehabilitering bliver en patientrettighed, der sikres gennem
udarbejdelse af en individuel rehabiliteringsplan.
Sundhedsstyrelsen skal som hidtil udarbejde nærmere
faglige retningslinjer for
rehabiliteringsindsatsen, herunder
retningslinjer for, om rehabilitering skal finde sted på et
sygehus eller i kommunalt regi.
Økonomiske konsekvenser
Det estimeres, at udgifterne til at indføre en
patientrettighed til rehabilitering koster 300 mio. kr., der
finansieres via øgede afgifter på tobak, mættet
fedt, slik og sukker som foreslået i Socialdemokratiets og
SF's skatteudspil.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget indføres der adgang til, at ministeren
for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere
regler om, at regionsrådet tilbyder en
rehabiliteringsplan til patienter, som har et lægefagligt
begrundet behov for fortsat rehabilitering efter udskrivning fra et
sygehus.
Forslaget gør det muligt for regionsrådet (de
enkelte sygehuse) at udarbejde rehabiliteringsplaner, der
tager højde for patientens samlede sundhedsmæssige
situation og behov for sundhedsmæssig
efterbehandling.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget får kommunerne pligt til at
yde vederlagsfri rehabilitering til personer, der efter
udskrivning fra et sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for rehabilitering.
Dermed udvides bestemmelsen fra kun at omfatte fysisk
genoptræning til at omfatte en samlet sundhedsmæssig
rehabiliteringsindsats.
Til nr. 5
Konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring af § 140.
Til § 2
Det foreslås, at de ændrede regler træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
§ 84.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en
genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt
begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning
fra sygehus. Kapitel 39 Genoptræning § 140.
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til
personer, der efter udskrivning fra et sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf.
§ 84 om genoptræningsplaner Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter
stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale
træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved
at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser,
regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og
forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes
mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Genoptræning § 251.
Bopælskommunen afholder udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140. | | § 1 I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 539 af 17. juni 2008
og § 1 i lov nr. 530 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 1 i lov nr. 531 af 12. juni 2009, foretages følgende
ændringer: 1.§ 84 affattes således: §
84.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en
rehabiliteringsplan til patienter, der har et lægefagligt
begrundet behov for fortsat rehabilitering efter udskrivning fra
sygehus. 2.Kapitel 39 affattes således: Kapitel 39 Rehabilitering § 140.
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri rehabilitering til
personer, der efter udskrivning fra et sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for rehabilitering, jf. § 84
om rehabiliteringsplaner Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter
stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale
rehabiliteringstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe tilbud om rehabilitering i henhold til stk. 1 ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser,
regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og
forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes
mulighed for at vælge mellem rehabiliteringstilbud. 3.§ 251 med tilhørende overskrift
affattes således: Rehabilitering § 251.
Bopælskommunen afholder udgifter til rehabiliteringsydelser
efter § 140.« |
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp
Andersen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
sundhedsloven. (Indførelse af ret til rehabilitering
(efterbehandling)).
(Lovforslag nr. L 89).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.