Fremsat den 8. oktober 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, lov om
landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning
m.m.
(Ophævelse af eneretten til
matrikulært arbejde m.m. i Københavns og Frederiksberg
kommuner samt registrering af forandringer af ejendommes
grænser mod søterritoriet)
§ 1
I lov om udstykning og anden registrering i
matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003,
som ændret ved § 21 i lov nr. 542 af 24. juni 2005
og § 11 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7, nr. 1, ændres
»eller til offentlig vej« til: », til offentlig
vej eller til søterritoriet«
2. § 10 affattes således:
»§ 10.
Matrikelmyndigheden er Kort- og Matrikelstyrelsen.«
3. I
§ 13, stk. 2,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»Matrikelmyndigheden«.
4. § 13, stk. 3,
ophæves.
5. I
§ 17 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet
ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig
fraskylning, skal ændringen registreres i matriklen ved
arealoverførsel.«
6. § 21, stk. 1, affattes
således:
»Parterne i et
retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf.
§§ 14-16, ejeren af et areal, der indvindes fra
søterritoriet, og ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives
areal til søterritoriet på anden måde end ved
naturlig fraskylning, skal inden 3 måneder fra det tidspunkt,
der er anført i stk. 2, anmode en praktiserende
landinspektør om at begære registrering i matriklen af
den nødvendige matrikulære forandring.«
7. I
§ 21, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »indvindingsarbejdets«:
»eller anlægsarbejdets«.
8. I
§ 31, stk. 2, § 36,
stk. 4, 3. pkt., § 37, stk. 1 og 2, samt § 40,
stk. 2, ændres »Kort- og
Matrikelstyrelsen« til:
»matrikelmyndigheden«.
9. § 41 affattes således:
»§ 41.
§§ 35-40 gælder ikke i Københavns
Kommune.«
10. I
§ 47, stk. 1,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»Miljøministeren«.
11. § 47, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
§ 2
I lov om landinspektørvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 84 af 10. februar 2006, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
2. I
§ 4, stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår », herunder amtskommuner,«.
§ 3
I lov om afgift ved udstykning m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1998, som
ændret ved § 4 i lov nr. 485 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Afgiften tilfalder statskassen.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5-7, finder anvendelse for anlægsarbejder,
som medfører, at der fra en ejendom afgives areal til
søterritoriet, når anlægsarbejdet afsluttes
efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. Uanset
§ 1, nr. 4, og § 2, nr. 1, kan også
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og
kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune lade
landinspektører, der er ansat ved kommunen, fuldføre
matrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge
lovgivningen skal udføres af en landinspektør,
såfremt de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder blev
anmodet om at udføre arbejdet før lovens
ikrafttræden. Endvidere kan sådanne arbejder
fuldføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.
Stk. 2.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit
område regler om opkrævning og betaling for arbejder,
som udføres efter stk. 1. Miljøministeren
fastsætter regler om opkrævning og betaling for
arbejder, som Kort- og Matrikelstyrelsen udfører efter
stk. 1. Betaling kan kræves forud.
Stk. 3. Betales
krav ifølge de efter stk. 2 fastsatte regler ikke
rettidigt, svares renter efter reglerne i lov om renter ved
forsinket betaling m.v.
Stk. 4.
Københavns og Frederiksberg kommuners immaterielle
rettigheder til kommunernes matrikelkort og -registre
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen.
Stk. 5.
Københavns og Frederiksberg kommuner kan uanset bestemmelsen
i stk. 4 fortsat sælge kopier af kommunernes
matrikelkort og -registre i den udgave, der foreligger på
tidspunktet for overførelsen til Kort- og
Matrikelstyrelsen.
§ 6
Stk. 1.
Tjenestemænd, der ved lovens ikrafttræden er ansat i
Københavns eller Frederiksberg kommuner til at udføre
opgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre
arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, overgår til ansættelse i
Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår.
Stk. 2.
Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved
pensionering fra ansættelsen i Miljøministeriet, Kort-
og Matrikelstyrelsen, udbetalt den samlede tjenestemandspension af
staten.
Stk. 3. Ved
beregning, administration, refusion, revision m.m. af pensionerne
til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd følges
reglerne i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål vedrørende kommunalreformen og
reglerne udstedt i medfør af denne lov med de
nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for
tjenestemændenes overgang til staten.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, som analyserede,
hvorledes konkurrencebegrænsende regler i lovgivningen kan
ændres, uden at andre væsentlige samfundshensyn
tilsidesættes. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde
besluttede regeringen blandt andet, at bestemmelserne i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven) og
lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven)
om, at matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg
kommuner har eneret til at udføre matrikulært arbejde
m.m. i hver sin kommune, bør ophæves. Beslutningen
herom blev offentliggjort i juni 2004 i publikationen »Mere
konkurrence - større vækst«. I øvrigt har
Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen ved flere
lejligheder inden for de seneste år rejst
spørgsmålet om, hvorvidt de kommunale
matrikelmyndigheders eneret til at udføre matrikulært
arbejde m.m., bør opretholdes. Lovforslaget tilsigter at
afvikle denne særordning.
Endvidere har det vist sig nødvendigt at indføje
regler i udstykningsloven, som sikrer, at det registreres i
matriklen, at en ejendoms grænse mod søterritoriet er
ændret som følge af, at en del af ejendommen er gravet
bort.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Matrikelmyndighederne og
matrikulært arbejde
Ifølge udstykningslovens § 13, stk. 1,
må matrikulært arbejde kun udføres af
praktiserende landinspektører med beskikkelse.
Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt
udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for
registrering af matrikulære forandringer. Som undtagelse
herfra gælder efter udstykningslovens § 13,
stk. 3, for Københavns og Frederiksberg kommuner, at
matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, kun må
udføres af matrikelmyndigheden. Efter udstykningslovens
§ 10, stk. 2 og 3, er matrikelmyndigheden i
Københavns Kommune Borgerrepræsentationen ved
Stadskonduktøren og i Frederiksberg Kommune
kommunalbestyrelsen ved Stadslandinspektøren. Også
landinspektørlovens § 4, stk. 1 og 2, viser,
at praktiserende landinspektører med beskikkelse ikke - som
i den øvrige del af landet - må udføre
matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg
kommuner.
Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner er Kort-
og Matrikelstyrelsen matrikelmyndighed. For styrelsen og de
kommunale matrikelmyndigheder gælder efter udstykningslovens
§ 11, at de skal føre og vedligeholde matriklen
som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk
med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal blandt
andet indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser og
arealstørrelser.
De nævnte bestemmelser i udstykningsloven og
landinspektørloven medfører således, at de
særlige kommunale matrikelmyndigheder i København og
på Frederiksberg udover at føre og vedligeholde
matriklen udfører - og har eneret til at udføre -
matrikulært arbejde, som i den øvrige del af landet
udføres at praktiserende landinspektører i
konkurrence. Det samme gælder andre arbejder, som efter
lovgivningen skal udføres af en landinspektør, for
eksempel opdeling i ejerlejligheder.
2.2. Historiske forhold
I 1680'erne blev der udført en opmåling af
ejendomme i København med henblik på at tilvejebringe
et retfærdigt grundlag for beskatning af ejendommene.
København var ikke omfattet af den dagældende
matrikel, som kun omfattede ejendomme på landet. Ejendomme i
byerne uden for København (købstæderne) blev
først matrikuleret efter 1863. I forbindelse med, at den
københavnske matrikel trådte i kraft i 1690, blev
Stadskonduktørembedet oprettet, og København har
siden haft sit eget matrikelvæsen. Først i nyere tid
er matrikelvæsenet i København blevet omfattet af
udstykningslovgivningen, som gælder for den øvrige del
af landet. Reglerne om matrikelvæsenet i København
fandtes i den særlige københavnske byggelov, indtil
loven blev ophævet i forbindelse med kommuneplanlovens
vedtagelse i 1975 og ikrafttræden i 1977. Reglerne blev da
overført til udstykningsloven. Samtidigt blev enkelte af
udstykningslovens øvrige bestemmelser gjort
landsdækkende. De nærmere regler om matrikulære
forandringer i kommunen var fastsat i et reglement, som
Københavns Magistrat udstedte. Først med den
nugældende udstykningslov, som trådte i kraft den 1.
april 1991, blev Københavns Kommune omfattet af
udstykningslovgivningen for den øvrige del af landet; dog
gælder lovens §§ 35-40 om skelforretninger
ikke i kommunen.
Den omstændighed, at Københavns Kommune gennem
meget lang tid har haft sit eget matrikelvæsen, som har
udført såvel det matrikulære arbejde som den
matrikulære registrering, medfører, at det adskiller
sig væsentligt fra matrikelvæsenet i den øvrige
del af landet. Stadskonduktørembedet er integreret i den
kommunale forvaltning og udgør nu en del af Miljø- og
Teknikforvaltningen. Måloplysninger og øvrige
registreringsdokumenter samt matrikelkortet i København
adskiller sig i sit indhold væsentligt fra
registreringsdokumenterne og matrikelkortet i den øvrige del
af landet. Derimod har Københavns Kommune anvendt samme
matrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen anvendte, indtil
styrelsen i 2008 tog et nyt register i brug. Kommunen forventes
fortsat at anvende dette matrikelregister indtil begyndelsen af
2010.
Frederiksberg Kommune var i modsætning til
København oprindeligt omfattet af den matrikulære
ordning, som har været gældende i den øvrige del
af landet siden 1844, da den nuværende matrikel blev sat i
kraft. Forholdene udviklede sig imidlertid således, at langt
de fleste matrikulære arbejder blev udført af
én og samme landinspektørforretning, som kommunen
overtog i 1918. Kommunen fandt det uhensigtsmæssigt, at andre
landinspektører i et vist omfang fortsat udførte
matrikulært arbejde i kommunen, og ønskede derfor en
særlig ordning af matrikelvæsenet. Ved lov nr. 187 af
8. maj 1923 om Matrikulsvæsenet i Frederiksberg Kommune
overgik matrikelvæsenet i kommunen fra Matrikeldirektoratet
til kommunalbestyrelsen under en af kommunalbestyrelsen valgt
stadslandinspektør, hvis valg stadfæstes af kongen.
Ordningen skulle først træde i kraft, når
kommunalbestyrelsen havde vedtaget og kongen havde stadfæstet
et reglement for det kommunale matrikelvæsen, og det skete
først i 1925.
Byggeloven indeholdt enkelte bestemmelser om
matrikelvæsenet på Frederiksberg indtil 1977, da de
ligesom reglerne for Københavns Kommunes matrikelvæsen
blev overført til udstykningsloven. Siden 1977 har
udstykningslovens regler for de to kommuners matrikelvæsener
stort set været ens, og Frederiksberg Kommune blev også
først omfattet af udstykningslovgivningen for den
øvrige del af landet med den nugældende
udstykningslov. Loven gælder nu ligeledes med undtagelse af
§§ 35-40 i Frederiksberg Kommune.
Af samme grunde som Københavns matrikelvæsen
adskiller matrikelvæsenet på Frederiksberg sig
væsentligt fra matrikelvæsenet i den øvrige del
af landet. Stadslandinspektørembedet er også
integreret i den øvrige kommunale forvaltning og
udgør nu en del af Teknisk Direktorat. Måloplysninger,
øvrige registreringsdokumenter og matrikelkortet i
Frederiksberg Kommune adskiller sig også fra den
øvrige del af landet. Frederiksberg Kommune har i
modsætning til Københavns Kommune ikke anvendt samme
matrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen, men har sit
eget.
2.3. Privatiseringen af de
sønderjyske landinspektørkontorer.
Efter at Danmark afstod Slesvig og Holsten til Preussen i
1864, etablerede Preussen i tidsrummet fra 1870-78 sin form for
matrikelvæsen i disse områder. Dette
matrikelvæsen, som var decentralt og statsligt, blev
opretholdt efter genforeningen i 1920, og det daværende
Matrikeldirektorat og senere Kort- og Matrikelstyrelsen havde
først fem og siden fire landinspektørkontorer i
Sønderjylland. Ligesom de kommunale matrikelmyndigheder i
Københavns og Frederiksberg kommuner havde de
sønderjyske landinspektørkontorer til opgave
både at udføre matrikulært arbejde og at
føre og vedligeholde matriklen.
Landinspektørkontorerne havde også eneret til i
Sønderjylland at udføre andet arbejde, der efter
lovgivningen skal udføres af en landinspektør.
Udover i sin organisatoriske form adskilte det
sønderjyske matrikelvæsen sig i teknisk og
registreringsmæssig henseende fra matrikelvæsenet i den
øvrige del af landet. Efter en modernisering og
»fordanskning« af det sønderjyske
matrikelvæsen, som tog omkring ti år at
gennemføre, blev de sønderjyske
landinspektørkontorer privatiseret ved lov nr. 139 af 18.
marts 1999 om ændring af lov om udstykning og anden
registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed
m.m. Siden loven trådte i kraft den 1. oktober 1999, har
Sønderjylland været omfattet af den samme
matrikulære ordning, som gælder i den øvrige del
af landet bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner,
således at matrikulært arbejde m.m. udføres af
praktiserende landinspektører, mens Kort- og
Matrikelstyrelsen fører og vedligeholder matriklen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Matrikelmyndighederne i
Københavns og Frederiksberg kommuner
Den særlige ordning af matrikelvæsenet i
København og på Frederiksberg, som giver de kommunale
matrikelmyndigheder eneret til at udføre matrikulært
arbejde og eneret til at udføre andre arbejder, som efter
lovgivningen skal udføres af en landinspektør, er
alene begrundet i de ovennævnte historiske forhold og
medfører en vidtgående konkurrencebegrænsning.
Med hensyn til udførelsen af matrikulært arbejde m.m.
adskiller forholdene sig i de to kommuner væsentligt fra den
øvrige del af landet, hvor disse arbejder udføres af
praktiserende landinspektører i konkurrence. Eneretten for
de kommunale matrikelmyndigheder bør derfor afskaffes,
således at matrikulært arbejde og andre arbejder, som
efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør,
også i Københavns og Frederiksberg kommuner
udføres af praktiserende landinspektører.
Matrikelmyndigheden i de to kommuner bør som i den
øvrige del af landet være Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Udover at skabe samme konkurrencevilkår i
Københavns og Frederiksberg kommuner som i resten af landet
for så vidt angår matrikulært arbejde og andre
arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af
landinspektører, opnås andre fordele ved at
gøre Kort- og Matrikelstyrelsen til matrikelmyndighed for
hele landet. Herved tilgodeses også et af de principper, som
lå til grund for Strukturkommissionens arbejde med
kommunalreformen, nemlig at samme typer af administrative opgaver
bør placeres på samme administrative niveau i hele
landet. Endvidere vil der være samfundsmæssige fordele
for anvendelsen af geodata ved, at hele landet bliver omfattet af
den samme ordning af matrikelvæsenet. Ved geodata
forstås data eller informationer, der kan stedfæstes,
for eksempel ejendoms-, miljø-, sundheds- og trafikdata.
Matrikelbetegnelsen (matrikelnummeret) anvendes ofte som
nøgle ved dannelsen af geodata, og digitale matrikelkort
anvendes ofte til stedfæstelse af data eller
informationer.
Matrikelkortene i Københavns og Frederiksberg kommuner
er ligesom Kort- og Matrikelstyrelsens kort i digital form. De to
kommuners matrikelkort adskiller sig imidlertid som nævnt i
deres indhold fra matrikelkortet i den øvrige del af landet,
blandt andet ved at matrikelkortene i kommunerne er integreret i de
kort, som kommunernes tekniske forvaltninger anvender. Kortene kan
derfor ikke i deres nuværende form anvendes som en del af
Kort- og Matrikelstyrelsens kort. Københavns Kommune
anvendte tidligere samme matrikelregister som Kort- og
Matrikelstyrelsen, mens Frederiksberg Kommune har haft og fortsat
har sit eget.
Kort- og Matrikelstyrelsen tog i 2008 et nyt, integreret
matrikelkort og matrikelregister i anvendelse, og både
Københavns og Frederiksberg kommuner har besluttet at
tilslutte sig systemet. Dette vil gøre overførslen af
matrikelmyndigheden fra kommunerne til Kort- og Matrikelstyrelsen
lettere.
For at praktiserende landinspektører kan udføre
matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg
kommuner, er det nødvendigt, at måloplysninger og
andre oplysninger om tidligere matrikulære forandringer
bliver tilgængelige for dem. Især for Københavns
Kommune gælder, at disse oplysninger, som til dels findes i
protokoller, kan være vanskeligt tilgængelige, og
anvendelsen af oplysningerne kan kræve særligt
kendskab. Før matrikelmyndigheden i de to kommuner kan
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, skal
måloplysninger m.m. gøres lettere tilgængelige,
og kommunernes arkivalier vil skulle overføres til
styrelsen. Kommunerne og styrelsen vil indgå nærmere
aftaler om overførslen. Styrelsen skal også opbygge et
kendskab til de særlige matrikulære forhold i
kommunerne. Problemet med, at anvendelsen af oplysningerne kan
kræve særligt kendskab, forventes kun at
bestå i en kortere periode. En lignende situation
forelå ved privatiseringen af de sønderjyske
landinspektørkontorer, hvor de praktiserende
landinspektører uden større problemer tog de
sønderjyske måloplysninger m.m. i anvendelse.
Matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg
kommuner vil således ikke kunne overføres til Kort- og
Matrikelstyrelsen, før kommunernes måloplysninger og
andre oplysninger om matrikulære forandringer er gjort
tilgængelige for de praktiserende landinspektører. Ved
privatiseringen af de sønderjyske
landinspektørkontorer varede gennemførelsen af de
tilsvarende ændringer samt tilpasninger af matrikelkort og
-registre omkring 10 år. For Københavns og
Frederiksberg kommuner vil dette arbejde være mindre
omfattende end for Sønderjylland, blandt andet fordi det
allerede er planlagt, at kommunerne skal anvende Kort- og
Matrikelstyrelsens register, og det skønnes, at arbejdet vil
kunne gennemføres på omkring 9 måneder.
De kommunale matrikelmyndigheder har som nævnt
ifølge udstykningslovens § 13, stk. 3,
også eneret til at udføre andre arbejder end
matrikulært arbejde, som efter lovgivningen skal
udføres af en landinspektør. Det er enkelte steder i
lovgivningen fastsat, at sådanne arbejder i Københavns
og Frederiksberg kommuner skal udføres af henholdsvis
Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. I
bygningsreglement 2008 afsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5, er for
eksempel fastsat, at attester om grundens størrelse eller et
byggeris afsætning i de to kommuner afgives af
Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. Denne
bestemmelse skal ændres i forbindelse med dette lovforslags
gennemførelse. Lignende ændringer skal foretages i
bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast
ejendom).
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommunalbestyrelse finder, at den nuværende
ordning, hvor de kommunale matrikelmyndigheder udfører
matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, og hvor disse
matrikelmyndigheder nu er integreret i kommunernes miljø- og
teknikforvaltninger, giver fordele for såvel de øvrige
dele af kommunernes forvaltninger som kommunernes borgere og
virksomheder. Integrationen indebærer efter kommunernes
mening blandt andet en smidigere behandling af byggesager i
tilfælde, hvor ejendomme udstykkes til bebyggelse. Kommunerne
finder således ikke, at hensyn til øget konkurrence og
til, at matrikelmyndigheden udøves på samme
administrative niveau i hele landet, kan begrunde, at den
nuværende ordning med kommunale matrikelmyndigheder bringes
til ophør.
Praktiserende Landinspektørers Forening har oplyst, at
forholdene i Københavns og Frederiksberg kommuner ikke efter
foreningens mening medfører hurtigere eller smidigere
behandling af sager om byggeri og udstykning end i den
øvrige del af landet.
3.2. Skelforretninger
Udstykningslovens §§ 35-40 om skelforretninger
gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Efter disse bestemmelser kan enhver, der har en retlig interesse i
en ejendomsgrænses beliggenhed, rekvirere en
landinspektør til at afholde en skelforretning, hvor
landinspektøren kan fastlægge skellets beliggenhed.
Landinspektørens afsætning af skellet er bindende for
ejerne, medmindre en af disse inden udløbet af en frist
på otte uger anlægger retssag mod ejeren af den anden
ejendom om skellets beliggenhed. Retssager om skels beliggenhed,
herunder om hævdserhvervelse, kan ifølge
udstykningslovens § 38 ikke anlægges, før
der er afholdt skelforretning. Ved skelforretningen kan
landinspektøren således træffe afgørelse
i tvister om skels beliggenhed.
Ifølge udstykningslovens § 39 kan hegnssynet
efter begæring af rekvirenten af en skelforretning
pålægge andre at betale sagens omkostninger helt eller
delvist. Hegnssynet behandler sådanne sager efter hegnslovens
regler om hegnssynsforretninger.
Begrundelsen for, at bestemmelserne om skelforretninger ikke
gælder i Københavns og Frederiksberg kommuner, er, at
skeltvister og ændringer af ejendomsgrænser ved
hævd sjældent forekommer i bymæssige
områder, og at hegnslovens regler om hegnssyn ikke
gælder i København. Skeltvister i Københavns og
Frederiksberg kommuner afgøres således umiddelbart ved
domstolene.
Hegnslovens almindelige regler, herunder reglerne om hegnssyn,
gælder som nævnt ikke i København. I stedet kan
Borgerrepræsentationen efter hegnslovens § 52
fastsætte særlige hegnsregler i København.
Reglerne i udstykningsloven om skelforretninger
forudsætter af hensyn til fordeling af de dermed forbundne
omkostninger, at hegnslovens almindelige regler gælder. Da
der næppe er væsentlige behov for at kunne afholde
skelforretninger i København, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at indføre særlige regler for
Københavns Kommune om fordeling af omkostninger ved
skelforretninger, og det foreslås derfor, at reglerne om
skelforretninger ikke bringes til at gælde i
Københavns Kommune. Derimod er der intet til hinder for, at
reglerne kommer til at gælde i Frederiksberg Kommune, hvor
hegnslovens almindelige regler gælder. Herefter vil reglerne
om skelforretninger være ens for hele landet bortset fra
Københavns Kommune.
3.3. Registrering af ejendommes
grænser mod søterritoriet
Efter § 21 i den gældende udstykningslov er
parterne i retsforhold, som forudsætter matrikulære
forandringer, d.v.s. udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, forpligtet til at foranledige, at de
nødvendige matrikulære forandringer bliver foretaget.
Hvis parterne ikke opfylder denne forpligtelse, kan
matrikelmyndigheden efter lovens § 22 påbyde
aftalen ophævet.
Pligten til at foranledige, at matrikulære forandringer
bliver registreret, gælder også i tilfælde, hvor
en ejendoms grænse mod søterritoriet ændres ved,
at der indvindes areal fra søterritoriet, for eksempel ved
opfyldning til havneanlæg. Udstykningsloven indeholder
derimod ikke tilsvarende regler for tilfælde, hvor der i
forbindelse med anlægsarbejder bortgraves landarealer, som
herved overgår til søterritoriet. I sådanne
tilfælde er ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives areal
til søterritoriet, ikke ifølge udstykningsloven
forpligtet til at berigtige ejendomsregistreringen, som
således ikke længere stemmer med de faktiske forhold.
Sådanne uoverensstemmelser kan endvidere medføre
vanskeligheder ved administration af byggelovgivningen ved, at det
areal, som er registreret i matriklen, og som efter bortgravningen
er for stort, skal anvendes ved beregningen af bebyggelsesprocenten
(etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal).
Ifølge bygningsreglementets bilag B.1.1.2, stk. 1.
omfatter grundens areal det areal, der er angivet for det
pågældende matrikelnummer. Det foreslås derfor,
at der indføres en pligt til at registrere ændringer i
matriklen, efter en ejendoms grænse mod søterritoriet
er ændret ved bortgravning og lignende. Bestemmelsen omfatter
ikke ændringer, der skyldes naturlig fraskylning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Staten
Kort- og Matrikelstyrelsen behandler for tiden årligt
ca. 11.000 sager om matrikulære registreringer. I
Københavns og Frederiksberg kommuner er der årligt
omkring 150 sager, som indebærer registreringer i matriklen,
samt yderligere omkring 150 sager om afsætning af skel m.m.,
som ikke medfører matrikulære forandringer.
Overførslen af matrikelmyndigheden fra Københavns og
Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen vil derfor
kun medføre en mindre forøgelse af antallet af sager
i styrelsen.
Københavns og Frederiksberg kommuners matrikulære
arkivalier adskiller sig på nogle punkter fra Kort- og
Matrikelstyrelsens for det øvrige land. Kommunernes arkiver
skal derfor overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen og
tilpasses styrelsens arkiv. Endvidere skal styrelsen opbygge et
kendskab til de særlige matrikulære forhold i
kommunerne. De samlede engangsudgifter til dette forventes at
være ca. 7,6 mio. kr. Disse udgifter vil blive afholdt inden
for Miljøministeriets eksisterende rammer.
Af de ansatte ved matrikelmyndigheden ved Københavns og
Frederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd. Disse
tjenestemænd udfører alle opgaver vedrørende
matrikulære arbejder og tænkes at overgå til
ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor de vil kunne
udføre tilsvarende opgaver med matrikulære
registreringer. Overførslen af tjenestemændene vil
også sikre, at der til styrelsen overføres kendskab
til de særlige matrikulære forhold i Københavns
Kommune. Endvidere vil overførslen medføre, at staten
ikke som følge af overførslen af matrikelmyndigheden
i kommunen skal yde kommunen kompensation for udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til
tjenestemændene. Udgifterne til løn til de
tjenestemænd, som overgår til ansættelse i Kort-
og Matrikelstyrelsen, forventes at udgøre i alt 17 mio. kr.
i perioden 2010-2015. Overførslen af de kommunale
matrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i
øvrigt ikke indebære, at der overføres
personale fra kommunerne til styrelsen. Der er imidlertid
indgået aftale om, at kommunerne kompenseres for udgifter til
fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte
indenfor en ramme på 0,3 mio. kr.
De kommunale matrikelmyndigheders ydelser har hidtil ikke
været momspligtige, da de ikke leveres i konkurrence med
andre. Lovforslaget vil medføre, at der ligesom i den
øvrige del af landet skal betales moms af matrikulært
arbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere
vil lovforslaget medføre, at udstykningsafgiften, som ved
udstykning i Københavns og Frederiksberg kommuner hidtil er
tilfaldet kommunerne, fremover vil tilfalde staten. Endelig vil
Kort- og Matrikelstyrelsens provenu fra matrikulære gebyrer
blive forøget som følge af, at styrelsen
tilføres sager fra kommunerne.
De samlede merudgifter for staten i tidsrummet 2010-15 som
følge af lovforslaget anslås til i alt 24,9 mio. kr.,
der modsvares af forventede merindtægter for staten i samme
periode på i alt 22,9 mio. kr. Heraf vedrører i
alt 14,2 mio. kr. (2,7 mio. kr. helårligt) øgede
momsindtægter og 3,7 mio. kr. (0,7 mio. kr. helårligt)
øgede indtægter fra udstykningsafgift, mens de
resterende 5 mio. kr. vedrører et forventet øget
provenu ved gebyrer for ekspedition af matrikulære
sager.
Forslagets § 5, stk. 1, giver Københavns og
Frederiksberg kommuner mulighed for at fuldføre
matrikulære arbejder og andre arbejder, der skal
udføres af en landinspektør, når de hidtidige
kommunale matrikelmyndigheder blev anmodet om at udføre
arbejdet før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen giver
også mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen i
særlige tilfælde kan fuldføre sådanne
arbejder. Denne mulighed tænkes anvendt i tilfælde,
hvor kommunerne ikke ser sig i stand til at fuldføre
arbejderne. Kort- og Matrikelstyrelsen vil udføre
sådanne arbejder mod betaling og styrelsens indtægter
herved skønnes at svare til omkostningerne ved at
udføre arbejderne. Styrelsen vil eventuelt kunne antage
praktiserende landinspektører til at udføre
sådanne arbejder for sig.
4.2. Københavns og
Frederiksberg kommuner
Omkostningerne ved Københavns Kommunes og Frederiksberg
Kommunes nuværende virksomhed med matrikulært arbejde
og opdeling i ejerlejligheder er dækket af indtægter i
form af vederlag for matrikulære arbejder m.m. og gebyrer
ifølge lovgivningen for matrikulære registreringer. De
samlede indtægter i Københavns og Frederiksberg
kommuner udgør henholdsvis ca. 10,3 mio. kr. og ca. 0,9 mio.
kr. årligt. Disse indtægter vil bortfalde, når
praktiserende landinspektører skal udføre disse
arbejder i de to kommuner og matrikelmyndigheden i kommunerne
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Der foreligger
ikke særskilte opgørelser af gebyrerne for
matrikulære registreringer i de to kommuner, da gebyrerne
indgår i de førnævnte beløb.
Ifølge § 1, stk. 1, i lov om afgift ved
udstykning m.m. betales der ved udstykning og matrikulering en
afgift på 5.000 kr. for hver ejendom, der oprettes. Afgiften
tilfalder staten, i Københavns og Frederiksberg kommuner dog
kommunen. Når matrikelmyndighederne i de to kommuner
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, er der ikke
grundlag for at opretholde den særlige ordning for
kommunerne. Udstykningsafgiften i de to kommuner udgjorde i 2008
ca. 0,7 mio. kr.
Kommunerne vil på den anden side opnå besparelser
ved ikke længere at skulle føre og vedligeholde
matriklen og udføre matrikulært arbejde.
Kommunerne har haft visse, mindre fordele ved, at
matrikelmyndighederne er integreret i deres miljø- og
teknikforvaltninger eksempelvis i forbindelse med sager om
både byggeri og udstykning. Disse fordele vil bortfalde,
når matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til
Kort- og Matrikelstyrelsen. Københavns Kommune, som ejer
mange ejendomme, har hidtil kunnet rekvirere ydelser hos
Stadskonduktøren. Forslaget vil medføre, at de to
kommuner må rekvirere matrikulært arbejde og opdeling
af ejendomme i ejerlejligheder hos praktiserende
landinspektører ligesom andre kommuner i landet.
De kommunale matrikelmyndigheders indtægter ved
matrikulært arbejde, registrering af matrikulære
forandringer og opdeling i ejerlejligheder vurderes i de senere
år, hvor der har været meget høj aktivitet for
så vidt angår byggeri og udstykning m.m., at overstige
udgifterne, således at det samlet set giver et mindre
overskud. Set over en længere årrække vurderes
der samlet set at have været balance mellem de kommunale
matrikelmyndigheders indtægter og udgifter.
Ved matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg
kommuner har hidtil været ca. 31,5 årsværk
beskæftiget med matrikulært arbejde, matrikulære
registreringer og opdeling i ejerlejligheder. Når de opgaver,
som de hidtil har udført, overgår til praktiserende
landinspektører og Kort- og Matrikelstyrelsen, må det
antages, at nogle af de ansatte ved kommunerne kan finde
beskæftigelse i private landinspektørvirksomheder
eller ved andre offentlige myndigheder.
Af de ansatte ved matrikelmyndighederne i Københavns og
Frederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd, som
udfører opgaver vedrørende matrikulære
arbejder, og de tænkes som nævnt i afsnit 4.1 at
overgå til ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen,
hvor de vil kunne udføre tilsvarende opgaver med
matrikulære registreringer. Overførslen af de
kommunale matrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i
øvrigt ikke indebære, at der overføres
personale fra kommunerne til styrelsen.
Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns
og Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen
indebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholde
kommunernes matrikelkort og -registre, og styrelsen skal derfor
overtage kortene og registrene. Efter forslagets § 5,
stk. 4, overføres kommunernes immaterielle rettigheder
til kort og registre til styrelsen. Kommunerne kan dog fortsat
benytte kort og registre, som de forelå ved
overførslen, og Københavns og Frederiksberg kommuner
må i fremtiden - ligesom andre kommuner og andre offentlige
myndigheder - få data til ajourføring af kort og
registre leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen alene mod betaling
af leveringsomkostningerne.
Overførslen af de kommunale matrikelmyndigheder til
Kort- og Matrikelstyrelsen indebærer også, at
kommunernes matrikelarkiver må overføres til
styrelsen, da oplysningerne anvendes ved registrering af
matrikulære forandringer. Endvidere ville det være
uhensigtsmæssigt, at praktiserende landinspektører
ikke i alle tilfælde kunne indhente oplysninger om
opmålinger m.m. i Kort- og Matrikelstyrelsen til brug ved
matrikulært arbejde. Københavns og Frederiksberg
kommuner vil herefter på samme vilkår som andre kunne
rekvirere kopier af de overførte arkivalier i Kort- og
Matrikelstyrelsen. Overførslen af kommunernes arkivalier vil
kunne gennemføres ved, at arkivalierne skannes og
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen i digital form.
Kommunerne beholder således de originale arkivalier. Kort- og
Matrikelstyrelsen vil indgå nærmere aftaler med
kommunerne om overførsel af data.
4.3. Forholdet til grundlovens
§ 73
Som nævnt ovenfor under pkt. 1 og 3 indebærer
lovforslaget, at den særlige ordning af matrikelvæsenet
i København og på Frederiksberg, som giver de
kommunale matrikelmyndigheder eneret til at udføre
matrikulært arbejde m.m. i hver af kommunerne, ophæves.
I stedet indføres en ordning, hvorefter matrikulært
arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen skal
udføres af en landinspektør, også i
Københavns og Frederiksberg kommuner fremover skal
udføres af praktiserende landinspektører.
Lovforslaget indebærer endvidere, at matrikelmyndigheden
i de to kommuner fremover - ligesom i den øvrige del af
landet - vil skulle varetages af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det
følger i den forbindelse af lovforslaget, at Kort- og
Matrikelstyrelsen skal overtage - og fremover anvende og
vedligeholde - kommunernes matrikelkort og matrikelregistre og skal
have overført kommunernes matrikelarkiver, da disse
oplysninger anvendes ved registrering af matrikulære
forandringer.
Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning. Vurderingen af, om et lovindgreb i en
beskyttet rettighed må karakteriseres som ekspropriativt, vil
bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed,
herunder dettes formål og intensitet mv.
Justitsministeriet har oplyst, at den omstændighed, at
matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, også i
Københavns og Frederiksberg kommuner fremover skal
udføres af praktiserende landinspektører, efter
ministeriets opfattelse ikke rejser spørgsmål i
forhold til grundlovens § 73. Det samme gælder
efter Justitsministeriets opfattelse med hensyn til overflytningen
af (selve) matrikelmyndigheden i de to kommuner til Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Justitsministeriet har derudover overvejet, om den
foreslåede overførsel af Københavns og
Frederiksberg kommuners matrikelkort m.m. til Kort- og
Matrikelstyrelsen vil indebære ekspropriation.
Spørgsmålet er relevant at overveje, fordi
lovforslagets § 5, stk. 4, vil betyde, at de to
kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkort og
matrikelregistre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen.
Heroverfor står imidlertid navnlig følgende:
Der kan for det første henvises til, at
matrikelmaterialet er tilvejebragt ved offentlig
myndighedsudøvelse i forbindelse med de to kommuners
varetagelse af deres myndighedsopgaver. Der er således ikke
tale om immaterielle rettigheder, som kommunerne løsrevet
fra deres myndighedsopgaver har besluttet at investere kommunale
midler i for at tjene penge.
Der kan dernæst peges på, at gældende ret
betyder, at de to kommuner ikke har mulighed for at udnytte
rettighederne over matrikelmaterialet økonomisk,
således som det sædvanligvis er muligt for indehavere
af immaterielle rettigheder. Kommunerne kan således
ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen ikke sælge eller
på anden måde afhænde rettighederne, da disse
følger af og er knyttet til udøvelsen af
matrikelmyndigheden. De to kommuner kan endvidere - når der
ses bort fra opkrævning af afgift for udstykning og
matrikulering i medfør af § 1, stk. 1, i lov
om afgift ved udstykning m.m. - alene opkræve betaling i form
af gebyr for salg af for eksempel kort til private eller til
offentlige myndigheder og kan derudover heller ikke på anden
måde udnytte deres rettigheder over matrikelmaterialet til at
tjene penge. Det er i den forbindelse oplyst, at der, for så
vidt angår de kommunale matrikelmyndigheders indtægter
ved matrikulært arbejde, registrering af matrikulære
forandringer og opdeling i ejerlejligheder, samlet set vurderes at
have været balance mellem de kommunale matrikelmyndigheders
indtægter og udgifter set over en længere
årrække.
Herudover gælder, at det indgreb, som en
gennemførelse af lovforslaget vil indebære i
kommunernes rettigheder over matrikelmaterialet, vedrører en
afgrænset del af de to kommuners opgavevaretagelse, og at
overførslen til Kort- og Matrikelstyrelsen sker som led i en
omordning og ensretning af opgavevaretagelsen inden for
matrikelvæsenet. Overførelsen af matrikelmaterialet
kan i den forbindelse sammenlignes med den situation, hvor et
sagsområde flyttes fra én myndighed til en anden, og
hvor det er nødvendigt at overføre det materiale, for
eksempel edb-registre, sagsakter m.m., som knytter sig til
sagsområdet, til den anden myndighed med henblik på
dennes løsning af de nye opgaver. Det matrikelmateriale, som
Kort- og Matrikelstyrelsen skal overtage, har således en
nær og umiddelbar sammenhæng med de overflyttede
myndighedsopgaver.
Hertil kommer ifølge det oplyste, at hvis de to
kommuner beholdt rettighederne over matrikelmaterialet i
forbindelse med overflytningen af matrikelmyndigheden til Kort- og
Matrikelstyrelsen, ville den manglende ajourføring af for
eksempel kortmaterialet betyde, at kortmaterialet hurtigt ville
miste sin værdi.
Der kan desuden henvises til, at Københavns og
Frederiksberg kommuner, hvis kommunerne ønsker det, vil
kunne beholde og benytte selve matrikelkortene, matrikelregistrene
og matrikelarkivalierne, som de forelå ved
overførslen. Kort- og Matrikelstyrelsen har i den
forbindelse oplyst, at der kan være tale om, at det
omhandlede matrikelmateriale afleveres til styrelsen som en (fuld)
digitaliseret kopi, mens de to kommuner beholder det originale
matrikelmateriale, herunder også det oprindelige
papirbaserede matrikelmateriale, som det forelå på
tidspunktet for lovens ikrafttræden. De to kommuner vil
ifølge det oplyste frit kunne disponere over dette
materiale, herunder sælge det til eventuelt interesserede,
jf. den foreslåede § 5, stk. 5.
Kommunerne vil derudover fremover - ligesom øvrige
kommuner og offentlige myndigheder - kunne få data til
ajourføring af kort og registre alene mod betaling af
leveringsomkostningerne.
Det er på navnlig den anførte baggrund
Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget heller ikke i
forhold til det omhandlede matrikelmateriale vil indebære
ekspropriation.
Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige
vurdering af spørgsmålet om ekspropriation
henhører hos domstolene. I det omfang domstolene under en
eventuel retssag måtte finde, at det foreslåede
lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om
fuldstændig erstatning i givet fald kunne støttes
direkte på grundlovens § 73.
4.4. Økonomiske konsekvenser
for andre kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen konsekvenser for andre kommuner end
Københavns og Frederiksberg kommuner. Lovforslaget har ingen
konsekvenser for regioner.
4.5. Andre administrative
konsekvenser
Som nævnt i de almindelige bemærkninger under
afsnit 3.1 medfører forslaget også, at enkelte
bestemmelser i bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen
(fast ejendom) samt bestemmelsen i bygningsreglementets afsnit
1.3.3, stk. 3, nr. 5, skal ophæves. Efter denne
bestemmelse afgives attester om et grundstykkes størrelse
eller et byggeris afsætning i de to kommuner af
Stadskonduktøren eller Stadslandinspektøren.
Udover de kommunale matrikelmyndigheders eneret til at
udføre matrikulært arbejde vedrører forslaget
matrikelmyndighedernes eneret til at udføre andre arbejder,
der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør. Disse andre arbejder omfatter først og
fremmest opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.
Opdeling af ejendomme i ejerlejligheder godkendes og
registreres ikke af den offentlige forvaltning. Derimod påses
det ved tinglysning af dokumenter om opdeling i ejerlejligheder, at
ejerlejlighedslovens betingelser for opdeling er opfyldt.
Tinglysningsretten påser således på grundlag af
attester fra en landinspektør, at opdelingen kan foretages
lovligt. Lovforslaget vil medføre, at Tinglysningsretten
ikke længere vil modtage dokumenter om opdeling af ejendomme
i ejerlejligheder i Københavns og Frederiksberg kommuner fra
Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren, men fra
praktiserende landinspektører ligesom ved opdeling af
ejendomme andetsteds i landet.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Efter udstykningslovens § 47, stk. 2,
fastsætter Borgerrepræsentationen i Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse hver for sit
område regler om betaling for matrikelmyndighedens
forretninger. Hidtil har kommunerne ved fastsættelsen af
disse priser tilstræbt et niveau, som svarer til de priser,
som praktiserende landinspektører tager for tilsvarende
arbejder. Den omstændighed, at arbejderne vil blive
udført af praktiserende landinspektører i
konkurrence, skaber mulighed for, at arbejderne kan blive
udført billigere. Endvidere vil arbejderne i nogle
tilfælde kunne udføres hurtigere.
For praktiserende landinspektører vil lovforslaget
medføre, at det område, hvori de kan udøve
deres erhverv, udvides med Københavns og Frederiksberg
kommuner.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget vil medføre, at borgere i Københavns
og Frederiksberg kommuner, som ønsker at udstykke deres
ejendomme eller foretage andre matrikulære forandringer, frit
kan vælge den landinspektør, som de ønsker,
skal udføre arbejdet. Sager om byggeri i forbindelse med
udstykning vil ikke som hidtil kunne behandles samlet af de
kommunale myndigheder, men vil blive behandlet på samme
måde som i den øvrige del af landet.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at ville
medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været til høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Den danske
Landinspektørforening, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Ansatte Landinspektørers Forening, HK Danmark,
Akademikernes Centralorganisation, FOA - Fag og Arbejde,
Frederiksberg Kommunalforening, Københavns Kommunes
Embedsmandsforening, Advokatrådet, Forbrugerrådet,
Aalborg Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Kommunernes Landsforening,
Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi-
og Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Transportministeriet,
Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
Skatteministeriet, Domstolsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering har udtalt, at lovforslaget ikke vil
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
|
10. Samlet vurdering
af lovforslagets konsekvenser |
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Københavns og Frederiksberg
kommuners udgifter til matrikelmyndighederne, som stort set svarer
til indtægterne, vil falde bort. Matrikulære gebyrer og
udstykningsafgift tilfalder i fremtiden staten, hvis
indtægter herved forøges ubetydeligt. Endvidere vil staten i fremtiden
oppebære moms af matrikulære arbejder, der
udføres i de to kommuner. | Københavns og Frederiksberg
kommuners udgifter til matrikelmyndighederne, som stort set svarer
til indtægterne, vil falde bort. Statens omkostninger ved matrikulære
registreringer øges ubetydeligt. Overførsel m.m. af kommunernes
matrikelarkiver medfører en engangsudgift for staten
på 7,6 mio. kr. Udgifterne som følge af, at
tjenestemænd i Københavns og Frederiksberg kommuner
overgår til ansættelse i staten, vil i perioden fra
2010-15 udgøre 17 mio. kr. Kommunerne kompenseres for udgifter til
fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte
indenfor en ramme på 0,3 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Matrikelmyndigheden i kommunerne
overføres til staten. Kort- og Matrikelstyrelsen bliver
matrikelmyndighed for hele landet. | Matrikelmyndigheden i kommunerne
overføres til staten. |
Økonomiske konsekvenser for Erhvervslivet | Matrikulært arbejde m.m. i
Københavns og Frederiksberg kommuner udføres af
praktiserende landinspektører i konkurrence som i den
øvrige del af landet. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for Borgerne | Sager om matrikulære arbejder m.m.
udføres på samme måde i hele landet. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udstykningslovens definition af arealoverførsel
omfatter blandt andet tilfælde, hvor der overføres
areal fra en samlet fast ejendom til en anden, og hvor der
overføres umatrikuleret areal, som for eksempel en del af
søterritoriet, til en samlet fast ejendom. Definitionen har
hidtil ikke omfattet tilfælde, hvor der overføres
areal fra en samlet fast ejendom til søterritoriet, men
foreslås nu ændret på dette punkt af hensyn til
de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 5-7, om pligt
til at foranledige, at det registreres i matriklen, når der
fra en ejendom afgives areal på anden måde end ved
naturlig fraskylning. Ændring af en ejendoms
afgrænsning til søterritoriet som følge af
naturlig fraskylning eller tilvækst behandles fortsat efter
udstykningslovens regler om ejendomsberigtigelse, jf. lovens
§ 9.
Arealoverførsel, hvorved der overføres areal til
søterritoriet, vil blive registreret i matriklen efter de
almindelige regler i udstykningslovens § 25.
Til nr. 2
Når de særlige matrikelmyndigheder i
Københavns og Frederiksberg kommuner nedlægges, vil
Kort- og Matrikelstyrelsen være den eneste matrikelmyndighed
i landet.
Til nr. 3
Forslaget er en følge af, at Kort- og Matrikelstyrelsen
vil blive den eneste matrikelmyndighed i landet, når de
kommunale matrikelmyndigheder nedlægges. Herefter vil
udstykningsloven ikke skulle indeholde særlige regler for
Kort- og Matrikelstyrelsen som matrikelmyndighed i en del af
landet.
Til nr. 4
Som nævnt i forslagets almindelige bemærkninger
ophæves eneretten for matrikelmyndighederne i
Københavns og Frederiksberg kommuner til at udføre
matrikulært arbejde og andre arbejder, der efter lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, således at
sådanne arbejder ligesom i den øvrige del af landet
udføres af praktiserende landinspektører i
konkurrence.
Til nr. 5
Efter den foreslåede bestemmelse skal det registreres i
matriklen, at et areal afgives fra en ejendom til
søterritoriet på anden måde end ved naturlig
fraskylning. Efter forslagets § 1, nr. 6, vil ejeren af
den pågældende ejendom herefter være forpligtet
til at foranledige ændringen registreret i matriklen.
Opfyldes denne forpligtelse ikke, eller undlader ejeren at
efterkomme et påbud efter lovens § 22 om
lovliggørelse, vil forholdet kunne sanktioneres efter
udstykningslovens § 48, stk. 1, ligesom andre
tilfælde, hvor pligten til at foranledige nødvendige
ændringer registreret i matriklen ikke opfyldes.
Til nr. 6
Ejere af arealer, der indvindes fra søterritoriet, samt
parter i retsforhold, der nødvendiggør
matrikulære forandringer, er efter udstykningslovens
§ 21, stk. 1 og 2, forpligtet til at lade
ændringen registrere i matriklen. Bestemmelserne
foreslås ændret således, at også ejere af
ejendomme, hvorfra der afgives areal til søterritoriet
på anden måde end ved naturlig fraskylning, er
forpligtet til at lade ændringen registrere i matriklen.
Efter udstykningslovens § 30 kan matrikelmyndigheden kun
nægte at registrere ændringen, hvis lovens
§§ 18-20 ikke er overholdt, hvis der ikke foreligger
de oplysninger, som efter loven er nødvendige for
registreringen, eller hvis afgifter eller gebyrer ikke er
betalt.
Ændring af en ejendoms afgrænsning mod
søterritoriet ved naturlig tilvækst eller fraskylning
behandles efter udstykningslovens § 9 om
ejendomsberigtigelse. Tilvækst og fraskylning ved naturens
påvirkninger finder til stadighed sted, og ejere af
ejendomme, som er berørt af sådanne forandringer, er
ikke forpligtet til at lade forandringerne registrere i
matriklen.
Tilsidesættelse af forpligtelsen efter § 21,
stk. 1, til at foranledige ændringer registreret i
matriklen kan sanktioneres med påbud efter lovens
§ 22 om ophævelse af den pågældende
aftale og med bødestraf efter lovens § 48.
Med forslaget ændres udstykningslovens § 21,
stk. 1, også som følge af, at de særlige
matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner
nedlægges.
Til nr. 7
For så vidt angår indvinding af arealer fra
søterritoriet indtræder forpligtelsen til at
iværksætte den matrikulære berigtigelse af den
pågældende ejendomsgrænse mod
søterritoriet efter udstykningslovens § 21,
stk. 2, nr. 3, ved indvindingsarbejdets afslutning. Ved
anlægsarbejder, hvorved der afgives areal til
søterritoriet, foreslås tilsvarende, at pligten til at
iværksætte den matrikulære berigtigelse
indtræder ved anlægsarbejdets afslutning.
Til nr. 8
Forslaget er en følge af, at Kort- og Matrikelstyrelsen
vil blive den eneste matrikelmyndighed i landet, når de
kommunale matrikelmyndigheder nedlægges. Herefter vil
udstykningsloven ikke skulle indeholde særlige regler for
Kort- og Matrikelstyrelsen som matrikelmyndighed i en del af
landet.
Til nr. 9
Som det nærmere fremgår af afsnit 3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det være en
forudsætning for, at reglerne om skelforretninger kan
gælde Københavns Kommune, at der indføres
særlige regler for kommunen om fordeling af omkostninger ved
skelforretninger. Da der næppe er væsentlige behov for
at kunne afholde skelforretninger i København, vil det ikke
være hensigtsmæssigt at indføre sådanne
særlige regler, og det foreslås derfor, at reglerne om
skelforretninger kun bringes til at gælde Frederiksberg
Kommune.
Til nr. 10
Regler om betaling m.m. for ekspedition af matrikulære
sager er hidtil blevet fastsat af miljøministeren og ikke af
Kort- og Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen bringes således i
overensstemmelse med den nuværende praksis.
Til nr. 11
Bestemmelsen om, at Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse hver
for sit område kan fastsætte regler om betaling m.m.
for matrikelmyndighedens forretninger, foreslås ophævet
som følge af, at matrikelmyndigheden i kommunerne
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Forslagets
§ 5, stk. 2, indeholder hjemmel til, at
sådanne regler om betaling kan fastsættes for tiden
efter lovens ikrafttræden, hvor landinspektører ansat
ved de to kommuner kan fuldføre arbejder, som de kommunale
matrikelmyndigheder blev rekvireret til at udføre før
lovens ikrafttræden.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en følge af, at de kommunale
matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner
nedlægges og Kort- og Matrikelstyrelsen bliver
matrikelmyndighed for hele landet. Forslagets § 5,
stk. 1, giver mulighed for, at kommunerne efter lovens
ikrafttræden kan fuldføre matrikulært arbejde,
som de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder påbegyndte,
før loven trådte i kraft.
Til nr. 2
Forslaget er en følge af nedlægningen af
amterne.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i lov om afgift ved
udstykning tilfalder afgiften ved udstykning og matrikulering i
Københavns og Frederiksberg kommuner kommunerne.
Begrundelsen for bestemmelsen er, at den tidligere gældende
lov om udstykningsafgift ikke gjaldt i de to kommuner, og at
matrikelmyndighederne medregnede et til afgiften svarende
beløb i betalingen for udstykning og matrikulering,
således at de samlede omkostninger herved i de to kommuner
svarede nogenlunde til omkostningerne i den øvrige del af
landet. Den nugældende udstykningsafgiftslov, som
trådte i kraft den 1. april 1991, gælder også for
Københavns og Frederiksberg kommuner, og bestemmelsen om, at
afgiften i de to kommuner tilfalder kommunerne, tilsigtede at
sikre, at kommunerne kunne opretholde de hidtidige indtægter
ved udstykning og matrikulering.
Når matrikelmyndigheden i de to kommuner
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, vil der ikke
længere være grund til, at udstykningsafgiften i de to
kommuner tilfalder kommunerne. Afgiften vil herefter som afgift ved
udstykning og matrikulering andre steder i landet tilfalde
statskassen.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
oktober 2010.
Dette tilgodeser hensyn til forberedelsen af
overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns og
Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen, herunder
overførslen af arkivalier og tilpasning af kommunernes
matrikelkort til styrelsens.
Til stk. 2
§ 2, nr. 2, som alene er en følge af, at
amterne er nedlagt, bør træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 3
Som nævnt under bemærkningerne til § 1,
nr. 7, foreslås, at pligten til at iværksætte
matrikulær berigtigelse af, at der ved anlægsarbejder
afgives areal fra en ejendom til søterritoriet,
indtræder ved anlægsarbejdets afslutning. Det
foreslås endvidere, at den nye regel om denne forpligtelse
får virkning for anlægsarbejder, der afsluttes efter
lovens ikrafttræden. For anlægsarbejder, som er
afsluttet tidligere, er der således ikke pligt til at
registrere i matriklen, at ejendommen har afgivet areal til
søterritoriet.
Til § 5
Til stk. 1
Bestemmelsen giver mulighed for, at matrikulære arbejder
og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, og som de nuværende matrikelmyndigheder
i Københavns og Frederiksberg kommuner rekvireres til at
udføre før lovens ikrafttræden, kan
fuldføres af landinspektører, som er ansat ved
kommunerne. Personale ved kommunerne kan således udarbejde
sager om matrikulære forandringer, mens registreringen af
disse skal foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Kort- og
Matrikelstyrelsen kan fuldføre matrikulære arbejder og
andre arbejder, der skal udføres af en landinspektør,
og som blev påbegyndt af de kommunale matrikelmyndigheder.
Efter forslagets § 6 overgår den
tjenestemandsansatte del af personalet ved de kommunale
matrikelmyndigheder til ansættelse i Kort- og
Matrikelstyrelsen. Denne reduktion af kommunernes personale vil
muligvis kunne gøre det vanskeligt for kommunerne at
fuldføre påbegyndte arbejder efter lovens
ikrafttræden. Kommunerne vil i sådanne tilfælde
kunne antage praktiserende landinspektører til at
udføre arbejdet for sig. Hvis det imidlertid viser sig, at
en af kommunerne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser
overfor en rekvirent af et matrikulært arbejde eller et andet
arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, vil Kort- og Matrikelstyrelsen om
nødvendigt kunne indtræde i kommunernes forpligtelse
overfor den pågældende rekvirent og fuldføre
arbejdet. Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne antage praktiserende
landinspektører til at udføre arbejdet for sig.
Til stk. 2
Bestemmelsen sikrer, at kommunerne og Kort- og
Matrikelstyrelsen kan opkræve betaling for arbejder, som
udføres i henhold til stk. 1. Kommunerne vil
således kunne opkræve betaling for matrikulære
arbejder og andre arbejder, som de fuldfører efter lovens
ikrafttræden. Kort- og Matrikelstyrelsen vil ligeledes kunne
opkræve betaling for de arbejder, som styrelsen
fuldfører.
Til stk. 3
Efter denne bestemmelse kan kommunernes og Kort- og
Matrikelstyrelsens krav efter stk. 2 kræves forrentet
efter rentelovens regler, hvis de ikke betales rettidigt.
Til stk. 4
Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns
og Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen
indebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholde
kommunernes matrikelkort og -registre, og styrelsen skal derfor
overtage kortene og registrene. Kort er ophavsretligt beskyttet
efter ophavsretslovens § 1, stk. 2, mens registre
kan være omfattet af beskyttelsen af rettigheder til
databaser efter ophavsretslovens § 71. I den
udstrækning, der er knyttet immaterielle rettigheder til de
overførte kort og registre, overføres også
disse rettigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen. Københavns
og Frederiksberg kommuner må i fremtiden - ligesom andre
kommuner og andre offentlige myndigheder - få data til
ajourføring af kort og registre leveret af Kort- og
Matrikelstyrelsen alene mod betaling af
leveringsomkostningerne.
Til stk. 5
Efter bestemmelsen i udstykningslovens § 11 skal
matrikelmyndigheden føre og vedligeholde matriklen som et
register over samtlige ejendomme og som et kortværk med
tilhørende måldokumentation. Bestemmelsen
indebærer, at matrikelkort og -register med de dertil
hørende immaterielle rettigheder vil være i
matrikelmyndighedens besiddelse, og at alene matrikelmyndigheden
kan sælge eller på anden måde overdrage
rettigheder til at anvende kopier af matrikelkort og -register. I
stk. 4 er således fastsat, at Københavns og
Frederiksberg kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes
matrikelkort og -registre overføres til Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Bestemmelsen i stk. 4 ville - hvis forholdet ikke
reguleres nærmere - medføre, at de stadig
gældende immaterielle rettigheder til tidligere udgaver af
matrikelkort og -registre også ville blive overført
til Kort- og Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen ville således
medføre, at Københavns og Frederiksberg kommuner ikke
fortsat kunne sælge kopier af matrikelkort og -registre, som
de foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden
eller tidligere udgaver. En så vidtgående
overførsel af de immaterielle rettigheder er imidlertid ikke
nødvendig for, at styrelsen i fremtiden kan varetage
matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner.
I forslagets stk. 5 er det derfor fastsat, at
Københavns og Frederiksberg kommuner fortsat også -
ligesom Kort- og Matrikelstyrelsen - kan sælge kopier af
matrikelkort og -register i den udgave, som de vil foreligge
på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil
også gælde tidligere udgaver.
Til § 6
Til stk. 1
Efter stk. 1 overgår tjenestemænd i
Københavns og Frederiksberg kommuner, som er ansat til at
udføre opgaver vedrørende matrikulære arbejder
og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, til ansættelse i
Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår. De pågældende ansættes som
statstjenestemænd i henhold til tjenestemandslovgivningen og
de kollektive aftaler, der er indgået i henhold til denne
lovgivning.
Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye
ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som
følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der
er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi.
Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de
lønsystemer, der gælder i staten, blive sikret mod
lønnedgang som følge af overgangen.
Lovforslaget indebærer, at Miljøministeriet,
Kort- og Matrikelstyrelsen, er ansættelsesmyndighed, og at
ansættelsesområdet er det samme som for andre
tjenestemænd, der ansættes hos denne
ansættelsesmyndighed.
Overgangen til ansættelse ved Miljøministeriet,
Kort- og Matrikelstyrelsen, vil ikke i sig selv være en
forflyttelse. De tjenestemænd, der overføres, vil
således ikke kunne kræve sig afskediget med
rådighedsløn eller ventepenge eller pension som
følge af selve overgangen til ansættelse under
Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen.
Endvidere indebærer bestemmelsen, at de
pågældende tjenestemænd fremover vil kunne
være forpligtet til at overtage en anden passende stilling
inden for det nye ansættelsesområde, som ikke
ændrer tjenestens karakter. Ved spørgsmål om,
hvorvidt en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over
en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den
hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en
bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse,
alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status
m.m. kan siges at have fået anvist en passende stilling. Ved
vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle indgå, at
ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en
ændring af den offentlige sektor, således at hele
landet bliver omfattet af den samme ordning også for så
vidt angår matrikelmyndigheden. Det betyder, at de
pågældende tjenestemænd vil kunne være
forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for
det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have
været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres
hidtidige ansættelsesområde.
Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for
rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en
anden stilling måtte være af særlig indgribende
karakter over for den enkelte. Der kan ikke angives præcise
retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden
stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske
ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye
tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligten til at
overtage den nye stilling.
Til stk. 2
Det fremgår af bestemmelsen, at det er staten, der over
for tjenestemanden er forpligtet til at udbetale
tjenestemandspensionen. Som nævnt under bemærkningerne
til stk. 1, vil det blive sikret, at de
pågældendes pensionsret ikke forringes som følge
af overgangen til statstjenestemænd.
Til stk. 3
Ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af de
pensioner, som skal udbetales til de overførte
tjenestemænd, når de pensioneres m.m., eller når
der skal udbetales ægtefælle- eller
børnepension, følges de regler, som anvendes i
forbindelse med kommunalreformen, dog med de nødvendige
tilpasninger som følge af, at tidspunktet for
tjenestemændenes overgang til staten afviger fra det
tidspunkt, da tjenestemænd overgik til staten i forbindelse
med kommunalreformen. Efter § 7, stk. 3 og 6, i lov
nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kan
finansministeren efter forhandling med indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte regler om beregning,
administration, refusion m.m. af pensioner for tjenestemænd,
der overføres til en anden myndighed. Disse regler er
fastsat i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om
tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med
kommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28.
februar 2006 om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling
af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen. Endelig vil
principperne i aftale af 21. december 2005 om
ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til
ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen,
jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16. januar 2006 om
ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til
ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen,
blive fulgt.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering
| | Lovforslaget
|
---|
| | § 1 |
| | |
| | I lov om udstykning og anden registrering
i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003,
som ændret ved § 21 i lov nr. 542 af 24. juni 2005
og § 11 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer: |
§ 7.
Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det
registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af
ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres 1) areal fra en samlet fast ejendom til en
anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller 2) umatrikuleret areal til en samlet fast
ejendom eller til offentlig vej. | | 1. I § 7, nr. 1, ændres
»eller til offentlig vej« til: », til offentlig
vej eller til søterritoriet« |
| | |
§ 10.
Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 2. I
Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af
Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren.
Stadskonduktøren udnævnes af
Borgerrepræsentationen. Stk. 3. I
Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af
kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren.
Stadslandinspektøren udnævnes af
kommunalbestyrelsen. | | 2. § 10 affattes således: »§ 10. Matrikelmyndigheden er
Kort- og Matrikelstyrelsen.« |
| | |
§ 13.
Matrikulært arbejde må kun udføres af en
landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde
omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de
dokumenter, der er nødvendige for registrering af
matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den
nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og
25-27 er overholdt. | | |
Stk. 2.
Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende
landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen
af et matrikulært arbejde. | | 3. I § 13, stk. 2, ændres
»Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»Matrikelmyndigheden«. |
Stk. 3. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner må
matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen
skal udføres af en landinspektør, kun udføres
af matrikelmyndigheden. | | 4. § 13, stk. 3,
ophæves. |
| | |
§ 17.
Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres
i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. | | |
| | |
| | 5. I § 17 indsættes som
stk. 2: »Stk. 2. Ændres en ejendoms
afgrænsning mod søterritoriet ved afgivelse af areal
på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal
ændringen registreres i matriklen ved
arealoverførsel.« |
| | |
§ 21.
Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær
forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der
indvindes fra søterritoriet, jf. § 17, skal inden
3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt
anmode en praktiserende landinspektør om at begære
registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære
forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal
anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. | | 6. § 21, stk. 1, affattes
således: »Parterne i et retsforhold, der
forudsætter matrikulær forandring, jf.
§§ 14-16, ejeren af et areal, der indvindes fra
søterritoriet, og ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives
areal til søterritoriet på anden måde end ved
naturlig fraskylning, skal inden 3 måneder fra det tidspunkt,
der er anført i stk. 2, anmode en praktiserende
landinspektør om at begære registrering i matriklen af
den nødvendige matrikulære forandring.« |
| | |
Stk. 2.
Fristen efter stk. 1 regnes 1) for retsforhold omfattet af
§ 14 eller § 15 fra rettighedens
stiftelse, 2) for retsforhold omfattet af
§ 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge
aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant
tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse, 3) for forhold omfattet af § 17
fra indvindingsarbejdets afslutning. | | 7. I § 21, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »indvindingsarbejdets«:
»eller anlægsarbejdets«. |
Stk. 3.
Når der ved ekspropriation eller jordfordelingskendelse
stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15
eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære
registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære
forandring. | | |
| | |
§ 31.
Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne. | | |
Stk. 2.
Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der er
registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske
ændringer af det materiale, der ligger til grund for
registreringen. Miljøministeren kan pålægge de
praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort-
og Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og
arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med
arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør
registrering i matriklen. | | 8. I § 31, stk. 2, § 36,
stk. 4, 3. pkt., § 37, stk. 1 og 2, samt
§ 40, stk. 2,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»matrikelmyndigheden«. |
Stk. 3.
Hvis matrikelmyndigheden i forbindelse med fremstilling af nye
matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er
væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger
om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende
ejendomme efter anmodning fra matrikelmyndigheden oplyse om
skelforholdene. Stk. 4. I
Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette matriklens
oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter
regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke
svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører
indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal
give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om
rettelsen. | | |
| | |
§ 36.
Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte
skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de
foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn
må anses for at være den rette
ejendomsgrænse. Stk. 2.
Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de
pågældende ejendomme, såfremt 1) de skriftligt tiltræder
afsætningen eller 2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen
for modtagelsen af skriftlig underretning fra
landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med
påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at
skellet ligger anderledes. Stk. 3.
Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker
ændring af landinspektørens fastlæggelse af
skellet, skal landinspektøren snarest ændre
afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller
forliget. | | |
Stk. 4.
Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag
anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2.
Fører en sådan sag til, at landinspektørens
fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den,
der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at
udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender
udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort-
og Matrikelstyrelsen. | | 8. I § 31, stk. 2, § 36,
stk. 4, 3. pkt., § 37, stk. 1 og 2, samt
§ 40, stk. 2,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»matrikelmyndigheden«. |
| | |
§ 37.
Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i
§§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest
indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Kort- og
Matrikelstyrelsen til notering i matriklen. Stk. 2.
Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan
Kort- og Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering efter
stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved
skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen
ugyldig. | | 8. I § 31, stk. 2, § 36,
stk. 4, 3. pkt., § 37, stk. 1 og 2, samt
§ 40, stk. 2,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»matrikelmyndigheden«. |
| | |
§ 40.
Når der foreligger særlige omstændigheder, kan
den stedlige statsforvaltning træffe beslutning om, at
omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales
af staten. Miljøministeren fastsætter nærmere
regler herom. | | |
Stk. 2.
Statsforvaltningens beslutning kan påklages til Kort- og
Matrikelstyrelsen. | | 8. I § 31, stk. 2, § 36,
stk. 4, 3. pkt., § 37, stk. 1 og 2, samt
§ 40, stk. 2,
ændres »Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»matrikelmyndigheden«. |
| | |
§ 41.
§§ 35-40 gælder ikke i Københavns og
Frederiksberg Kommuner. | | 9. § 41 affattes således: »§ 41. §§ 35-40
gælder ikke i Københavns Kommune.« |
| | |
§ 47.
Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om
opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære
sager. Betaling kan kræves forud. | | 10. I § 47, stk. 1, ændres
»Kort- og Matrikelstyrelsen« til:
»Miljøministeren«. |
Stk. 2.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit
område regler om opkrævning og betaling for
matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves
forud. Stk. 3.
Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste
rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen
er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om
renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats. Stk. 4.
Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for
udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker
rettidigt. | | 11. § 47, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter
stk. 2-3. |
| | |
| | § 2 |
| | |
| | I lov om landinspektørvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 10. februar 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 4.
Matrikulære arbejder må kun udføres af
praktiserende landinspektører og deres assistenter med
landinspektørbeskikkelse. | | |
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg
Kommuner. | | 1. § 4,
stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 2-4. |
| | |
Stk. 3.
Kommuner, herunder amtskommuner, kan dog med samtykke fra
miljøministeren lade matrikulære arbejder
udføre af landinspektører ansat under kommunen,
når særlige forhold taler derfor. Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
miljøministeren lader særlige matrikulære
arbejder udføre af landinspektører, der er ansat i
Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 5. Miljøministeren kan i
øvrigt fravige bestemmelserne i stk. 1, når
særlige forhold taler derfor. | | 2. I § 4, stk. 3, der bliver stk.
2, udgår », herunder amtskommuner,«. |
| | |
| | § 3 |
| | |
| | I lov om afgift ved udstykning m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1998, som
ændret ved § 4 i lov nr. 485 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 1.
Ved udstykning og matrikulering betales en afgift på 5.000
kr. for hver samlet fast ejendom, der oprettes. Afgiften tilfalder
staten, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog
kommunen. | | 1.§ 1, stk. 1, 2. pkt., affattes
således: »Afgiften tilfalder
statskassen.« |
| | |
| | § 4 |
| | |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2010, jf. dog
stk. 2. Stk. 2.
§ 2, nr. 2, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3.
§ 1, nr. 5-7, finder anvendelse for anlægsarbejder,
som medfører, at der fra en ejendom afgives areal til
søterritoriet, når anlægsarbejdet afsluttes
efter lovens ikrafttræden. |
| | |
| | § 5 |
| | |
| | Stk. 1.
Uanset § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1, kan
også Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
og kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune lade
landinspektører, der er ansat ved kommunen, fuldføre
matrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge
lovgivningen skal udføres af en landinspektør,
såfremt de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder blev
anmodet om at udføre arbejdet før lovens
ikrafttræden. Endvidere kan sådanne arbejder
fuldføres af Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 2.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit
område regler om opkrævning og betaling for arbejder,
som udføres efter stk. 1. Miljøministeren
fastsætter regler om opkrævning og betaling for
arbejder, som Kort- og Matrikelstyrelsen udfører efter
stk. 1. Betaling kan kræves forud. Stk. 3.
Betales krav ifølge de efter stk. 2 fastsatte regler
ikke rettidigt, svares renter efter reglerne i lov om renter ved
forsinket betaling m.v. Stk. 4.
Københavns og Frederiksberg kommuners immaterielle
rettigheder til kommunernes matrikelkort og -registre
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 5.
Københavns og Frederiksberg kommuner kan uanset bestemmelsen
i stk. 4 fortsat sælge kopier af kommunernes
matrikelkort og -registre i den udgave, der foreligger på
tidspunktet for overførelsen til Kort- og
Matrikelstyrelsen |
| | |
| | § 6 |
| | |
| | Stk. 1.
Tjenestemænd, der ved lovens ikrafttræden er ansat i
Københavns eller Frederiksberg kommuner til at udføre
opgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre
arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, overgår til ansættelse i
Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår. Stk. 2.
Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved
pensionering fra ansættelsen i Miljøministeriet, Kort-
og Matrikelstyrelsen, udbetalt den samlede tjenestemandspension af
staten. Stk. 3.
Ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af
pensionerne til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
følges reglerne i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål vedrørende kommunalreformen og
reglerne udstedt i medfør af denne lov med de
nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for
tjenestemændenes overgang til staten. |