Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte forslag til lov, der får den virkning, at kirurgisk kastration af svin skal foregå under lokalbedøvelse. Forslaget skal endvidere indeholde bestemmelser, der medfører, at svineproducenterne selv må administrere injektionen. Loven skal senest træde i kraft pr. 1. januar 2011 og være gældende, indtil der er udviklet et alternativ, der overflødiggør kirurgisk kastration af svin.

Danske smågrise kastreres i dag uden bedøvelse. Kastration er lovligt, når det gøres inden for dyrets 2.-7. levedøgn (Århus Universitet: »Smerter og lindring heraf under og efter kastration af pattegrise«, 2008). Kirurgisk kastration foretages for at sikre, at svinene ikke udvikler mandlige kønshormoner, der medfører dårlig lugt i forbindelse med stegning af kødet. For landmanden er kastration af smågrise således et nødvendigt onde, da han ellers ikke vil kunne sælge sine grise til slagtning.

Det kan næppe komme som den store overraskelse, at kirurgisk kastration uden bedøvelse er forbundet med store smerter. Ovennævnte rapport fra Århus Universitet konkluderer da også, »at kastration af smågrise uden bedøvelse er smertefuldt. Undersøgelser har vist, at både gennemskæring af huden, manipulation af sædstrenge og overskæring heraf er smertefuldt for grisene. Resultaterne tyder endvidere på, at smerten forbundet med kastration ikke er påvirket af dyrenes alder eller af variationer i operationsform eller håndtering af dyrene. Der er derfor ikke smertebiologiske argumenter for at tillade kastration uden bedøvelse netop i dyrenes første leveuge.«

Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at »dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«. Kirurgisk kastrering af smågrise kan således se ud til at være i strid med dyreværnsloven. Justitsministeren lægger således også op til et forbud mod kirurgisk kastration af smågrise senest i år 2014, hvor der skulle være et alternativ til kirurgisk kastration klar. Ifølge dyreværnslovens § 1 har vi altså også en forpligtigelse til at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse m.v.

Pr. 1. juni 2009 indførte Dansk Svineproduktion et krav om, at alle danske svineproducenter skal give smertelindrende behandling til pattegrise i forbindelse med kirurgisk kastration. Behandlingen gives ved en indsprøjtning i nakken, og landmanden kan vælge mellem fire forskellige typer medicin (Finadyne, Flunixin, Melovem og Metacam, 5mg/ml). I forbindelse med indførelse af kravet om smertelindring udtalte direktøren for Dansk Svineproduktion: »Jeg er glad for, at vi kan indføre smertelindring nu, men jeg vil også understrege, at smertelindring ikke er den endelige løsning. Smertelindringen lindrer, men den fjerner ikke vores problem«. (www.dansksvineproduktion.dk).

Forslagsstillerne mener heller ikke, at kravet om smertelindring ved kirurgisk kastration er en optimal løsning. En bedre løsning er at lokalbedøve smågrisene inden den kirurgiske kastration, indtil der er fundet en permanent løsning på problemet. Her kunne man benytte Lidokain til lokalbedøvelse. Lokalbedøvelse med Lidokain fjerner ikke alle smerterne, men lokalbedøvelsen sikrer, at smågrisene udsættes for færre smerter, end hvis smågrisene kun blev behandlet med et smertelindrende middel, jf. dyreværnsloven § 1, hvorefter dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse m.v.

Der har dog været rejst tvivl om, hvorvidt Lidokain kan bruges i forbindelse med kødproduktion på grund af risiko for reststoffer i kødet. Men ifølge EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA (European Food Safety Authority), benytter både Frankrig og Norge Lidokain til bedøvelse af smågrise i forbindelse med kastration (The EFSA Journal (2004) 91, 1-18, Welfare aspects of the castration of piglets). Det fremgår af rapporten, at der i begge lande er fastsat en tilbageholdelsestid på 28 dage. Tilbageholdelsestiden fastsættes for alle typer medicin, som gives til dyr, der skal spises. Det betyder, at man først må slagte dyret med henblik på konsum efter dette tidspunkt, idet det her må antages, at alle reststoffer er ude af kødet. Dette krav er ikke noget problem i forbindelse med kirurgisk kastration af smågrise, idet en dansk gris ikke vil blive slagtet til konsum, før der er gået betydelig mere end 28 dage. Det bør også være muligt for Danmark at lave en ordning, hvor man benytter Lidokain til lokalbedøvelse, f.eks. ved anvendelse af kaskadereglen.

Kaskadereglen indebærer ifølge Fødevarestyrelsen, jf. www.foedevarestyrelsen.dk, at såfremt der ikke findes et lægemiddel til dyr, som er godkendt til markedsføring i Danmark, kan en dyrlæge for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr udlevere, anvende eller receptordinere følgende lægemidler på en bestemt bedrift:

Det burde således være muligt at anvende kaskadereglen til Lidokain. Formålet med indeværende forslag er dog at sikre, at kirurgisk kastration af smågrise fremover skal ske under lokalbedøvelse, og at svineproducenterne selv får lov til at administrere injektionen, idet der ikke er dyrlæger nok i Danmark til at udføre injektionen. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget kan regeringen eventuelt overveje muligheden for at oprette et kursus for svineproducenterne vedrørende injektion af bedøvelsesmidlet, således at de får de bedste forudsætninger for at kunne give lokalbedøvelsen.

Forslagsstillerne peger på muligheden for at anvende Lidokain, ligesom det er tilfældet i Norge og Frankrig. Såfremt regeringen kan finde andre bedøvelsesmidler, der er bedre eller mindst lige så effektive, bør de naturligvis benyttes i stedet. Det vigtigste er, at der findes en fornuftig midlertidig løsning på dette problem, indtil der er fundet et alternativ til den smertefulde kirurgiske kastration.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.