Folketinget pålægger regeringen snarest at skærpe straffen for indsmugling af khat, så den kommer på niveau med straffen for tilsvarende lovbrud i Sverige.

Formålet med indeværende forslag er at sikre betydelig højere straffe for at indsmugle khat, end det hidtil har været tilfældet. Det foreslås, at straffen sættes op, således at den når op på samme niveau, som det er tilfældet i Sverige.

Forslagsstillerne ønsker med indeværende forslag at sende et kraftigt signal til narkokurererne ved at skærpe straffen for indsmugling af khat. Sammenlignet med Sverige fremstår Danmark nærmest som et fristed, når det gælder strafniveau for indsmugling af khat. Det er vigtigt, at straffen for noget så alvorligt som indsmugling af khat ikke ligger væsentligt under strafniveauet i Sverige, da netop en stor del af trafikken foregår på tværs af Øresund. Strafniveauet i Danmark bør således sættes op, så det kommer på linje med det svenske på området.

Khat er en busk, som hovedsagelig vokser i det østlige Afrika. Dens grønne blade kan anvendes som rusmiddel, når de tygges. Khat er skadeligt og har været forbudt i Danmark siden 1993. Ifølge Den Store Dansk Encyklopædi kan tygning af bladene modvirke træthed og sult, da bladene indeholder stoffer, der farmakologisk og kemisk ligner amfetamin. Tygning af khat kan medføre bivirkninger som f.eks. nedsat mandlig seksualfunktion og irritabilitet. Brugerne oplever som regel også store sociale problemer. Således tilskrives halvdelen af alle skilsmisser i Djibouti tygning af khat (www.denstoredanske.dk, opslag om khat under krop, psyke og sundhed).

Strafniveau i Danmark og Sverige

Hvis man bliver pågrebet i at indsmugle khat fra Danmark til Sverige, skal man håbe på, at det sker på den danske side af Øresund, skriver Berlingske Tidende den 8. februar 2010 i artiklen: »Khat-smugling straffes blidt i Danmark«. Det fremgår af artiklen, at det koster 10 måneders ubetinget fængsel i Sverige, hvis man bliver pågrebet i at indsmugle 70 kg khat. I Danmark koster et tilsvarende lovbrud blot 1 enkelt måned bag tremmer. Der er endvidere beskrevet en situation med en khatsmugler, der i januar blev pågrebet med 1.290 kg khat i sin bil. Han blev efterfølgende idømt 8 måneders fængsel. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger skal man blot pågribes med 48 kg khat i Sverige for at få en tilsvarende lang fængselsstraf.

Strafferammer og strafniveau vedrørende indsmugling og besiddelse af khat i Sverige fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 205 af 1. februar 2007 fra Folketingets Retsudvalg. Heraf fremgår det, at narkotikakriminalitet straffes med bøde eller fængsel i op til 3 år. Grove overtrædelser straffe med fængsel fra 2 til 10 år. I straffesager vedrørende khat straffes efter følgende praksis: Mængde khat/straf: Indtil 200 g/30 dagbøder, 500 g/60 dagbøder, 1 kg/90 dagbøder, 1,5 kg/120 dagbøder, 2-3 kg/150 dagbøder, 4 kg/1 måneds fængsel, 8 kg/2 måneders fængsel, 12 kg/3 måneders fængsel, 16 kg/4 måneders fængsel, 24 kg/5 måneders fængsel, 32 kg/6 måneders fængsel, 40 kg/7 måneders fængsel, 48 kg/8 måneders fængsel, 56 kg/9 måneders fængsel, 64 kg/10 måneders fængsel, 72 kg/11 måneders fængsel, 80 kg/1 års fængsel, 200 kg/2 års fængsel, 400 kg/3 års fængsel, 680 kg/4 års fængsel. 1.200 kg/5 års fængsel, 2.400 kg/6 års fængsel, 3.800 kg/7 års fængsel, 5.400 kg/8 års fængsel, 7.200 kg/9 års fængsel og 9.600 kg/10 års fængsel.

Strafferammer og retspraksis vedrørende indsmugling og besiddelse af khat i Danmark er beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 682 af 16. april 2009 fra Folketingets Retsudvalg. Heraf fremgår det, at ind- og udførsel, salg og besiddelse af euforiserende stoffer straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år, jf. lov om euforiserende stoffer. Denne suppleres af den skærpede strafferamme i straffelovens § 191 på fængsel indtil henholdsvis 10 og 16 år for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. I Justitsministeriets besvarelse henvises endvidere til Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande i sager vedrørende narkotika. Heraf fremgår følgende: »bøden for besiddelse af op til 1.000 gram khat i 1. gangstilfælde er 2.000 kr. Bøden for besiddelse af 1.000 - 4.999 gram khat er 3.000 kr., og bøden for besiddelse af 5.000 - 9.999 gram khat er 5.000 kr. De pågældende bøder forhøjes i 2. gangstilfælde med 50 pct. og i 3. gangstilfælde eller senere med 100 pct. i forhold til 1. gangstilfælde. Hvis en person findes i besiddelse af 10 kilo khat eller derover afgøres sagen som udgangspunkt med frihedsstraf, selv om det ikke konkret kan bevises, at der har været tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse.« Vedrørende strafudmåling i sager om khat henvises endvidere til en række sager i Tidsskrift for Kriminalret. Her kan bl.a. nævnes en sag (TfK 2008. 759 V), hvor to tiltalte blev dømt for i forening at have modtaget 250 kg khat med henblik på videreoverdragelse i forbindelse med indførelse af khat fra Holland via Tyskland til Danmark. Den ene blev idømt 4 måneders fængsel (han havde en tidligere tysk dom for noget lignende). Den anden blev idømt 3 måneders fængsel, hvoraf de 2 blev gjort betinget. Han havde tidligere fået en bøde for besiddelse af khat.

På trods af at der ikke er de store forskelle i strafferammerne for narkokriminalitet i Danmark og Sverige, er der meget store forskelle på den straf, der gives i forbindelse med kriminalitet, der er relateret til khat. Ovennævnte sag ville i Sverige have givet 2 års fængsel.

Terroraktiviteter

Indsmugling af khat har vist sig at have mulige forbindelser til terroraktiviteter. Det fremgår således af artiklen »Terror betales af khat-smugling« den 7. februar 2010 i Berlingske Tidende, at efterretningstjenesterne mener, at dele af overskuddet fra indsmugling af khat havner hos terrorgrupper. Politiet mener, at der hver dag indsmugles omkring 1 t khat til Danmark. Det euforiserende stof indsmugles i de fleste tilfælde via den dansk-tyske grænse fra Holland, hvor khat er lovligt. Noget af det ender i Danmark, mens en del smugles videre til de andre skandinaviske lande. 1 t khat har ifølge politiet en gadeværdi på omkring 200.000 kr. Det har vist sig svært at spore pengene, men ifølge en narkokurer i Sverige fra det somaliske miljø bliver narkopengene overført uden om det almindelige banksystem gennem såkaldte hawalabanker. Den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, mener også, der er en forbindelse mellem khatsmugling og finansiering af terror: »Khat har et stort indtjeningspotentiale til finansiering af terror, da det er lovligt i mange lande og derfor sælges på det sorte marked til høje priser. Det er en svaghed, at man ved, at det legalt kommer ind i Holland, men ikke følger op på, hvor det sendes hen. Man har i khat en stor potentielt finansieringskilde af terror, som man burde have mere kontrol over«. (Berlingske Tidende »Terror betales af khat-smugling« 7. februar 2010). Det fremgår endvidere af artiklen, at overfaldsmanden, der nytårsnat overfaldt Kurt Westergaard, angiveligt har forbindelse til en af de afrikanske terrorgrupper, som kan være modtager af midler fra indsmugling af khat.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.