Fremsat den 22. oktober 2009 af Julie
Skovsby (S), Thomas Jensen (S),
Maja Panduro (S) og Rasmus Prehn (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lovgivningen for regionernes
kompetencer og forhold
Folketinget pålægger regeringen at ændre i
lovgivningen om regionernes forhold, så følgende
mål muliggøres:
1) Der
indføres en regionsfuldmagt i lovgivningen, der giver
regionerne mulighed for at varetage opgaver, der ikke direkte er
reguleret i den nuværende lovgivning.
2) Den regionale
styrelsesform ændres, således at regionerne får
mulighed for at oprette særlige udvalg med en varighed
på op til en fuld valgperiode og med mulighed for ydelse af
vederlag.
3) Regionerne
fritages for at ansøge om tilladelse, hver gang de
ønsker at indgå et samarbejde med andre regioner eller
med kommuner om velfærdsleverancer. Endvidere skal regionerne
ikke fremover trække sig fra et offentligt-privat selskab,
når salget til eksterne modtagere overstiger 25 pct. af
omsætningen.
4) Regeringen
nedsætter straks et udvalg, der skal undersøge og
skabe klarhed samt fremkomme med anbefalinger til, hvilke
institutionstyper der med fordel kan drives i regionalt frem for i
kommunalt regi. Kommunernes mulighed for hjemtagelse af sociale
institutioner fra regionerne begrænses til hvert fjerde
år.
5) Regeringen
forpligter de enkelte regioner til i samarbejde med kommunerne at
udarbejde en bæredygtig og visionær klimahandlingsplan
indeholdende en klimatilpasningsstrategi.
Bemærkninger til forslaget
Regionernes forhold efter strukturreformens
gennemførelse og implementering har været præget
af alt for meget formynderi og begrænsning af regionernes
frihed. Det har forhindret en naturlig fleksibilitet og dynamisk
udvikling i regionernes arbejde.
Med dette forslag vil vi først og fremmest sikre, at
regionerne får mere indflydelse på deres egen hverdag.
Ved at give regionerne bedre rammer for deres arbejde vil borgerne
også opleve en bedre service.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der
indsættes en regionsfuldmagt i lovgivningen, svarende til
kommunalfuldmagten, der sikrer, at regionerne inden for visse
rammer netop får en større frihed og indflydelse i
deres daglige arbejde, og at de her kan handle på eget
initiativ uden først at skulle igennem omstændelige
procedurer med lovgivning i Folketinget og ministerbemyndigelser.
En større frihed og fleksibilitet i regionernes arbejde vil
også medvirke til, at regionsarbejdet lettes og gøres
mere interessant og spændende, og derved modvirke den vigende
tilslutning til regionerne, hvor færre og færre
engagerer sig og stiller op til regionsvalgene.
Mange regionspolitikere er i dag tvunget til at skifte udvalg
hvert eneste år, da den nuværende lovgivning for
regionerne kun tillader ad hoc-udvalg med 1 års varighed. Det
forhindrer, at regionsrådsmedlemmerne kan nå at opbygge
en viden og ekspertise på et givent område. De
nuværende regler betyder f.eks., at det ikke er muligt at
oprette og yde vederlag til et flerårigt udvalg for et
konkret sygehusbyggeri eller kollektivt trafikprojekt - store,
længerevarende og tidskrævende områder, der har
vidtgående samfundsmæssige konsekvenser.
Forslagsstillerne ønsker derfor at give regionerne
mulighed for selv at bestemme udvalgenes varighed og vederlag,
således at de tilpasses aktuelle politiske opgaver og
særlige regionale forhold.
I dag er der meget strenge regler for, hvornår regioner
må indgå samarbejdsaftaler om indkøb eller drift
af service. Det kan endda kun ske på særlige
områder, når en række betingelser er opfyldt. Det
er alt for bureaukratisk og ufleksibelt.
Forslagsstillerne foreslår derfor at give regionerne
frie hænder til at indgå samarbejde med andre regioner
eller med kommuner, hvis den pågældende service kan
gøres bedre, eller når der kan opnås
stordriftsfordele.
Ligeledes skal regionerne have friere rammer til at
indgå i samarbejde med private virksomheder.
Som forslagsstillere har vi tillid til, at regionerne selv kan
styre og har interesse i at indgå aftale om de bedste og
billigste løsninger på vegne af borgerne. Derfor skal
regionerne slippe for de nuværende rigide regler, der
betyder, at regionerne skal trække sig fra offentlig-private
selskaber, så snart salget til eksterne modtagere når
over 25 pct. af selskabernes omsætning.
I dag kan kommunerne en gang årligt uden varsel
vælge at fratage regionerne de institutioner, de driver. Det
er desuden fuldstændig op til de enkelte bopælskommuner
at afgøre, om en social institution skal drives regionalt
eller kommunalt. Det medfører, at det er yderst svært
for regionerne at foretage en langsigtet planlægning og
investering i institutionerne.
Desuden er det i kommunerne helt tilfældigt, hvilke
institutioner der drives regionalt og kommunalt. Det
medfører, at det er svært at samarbejde på
tværs af de kommunale og regionale grænser, og de
positive synergieffekter udebliver.
For netop at sikre en langsigtet og optimal planlægning
foreslår forslagsstillerne derfor, at kommunal hjemtagelse af
de sociale institutioner fra regionerne begrænses til hvert
fjerde år.
Flere kommuner har overtaget institutioner fra regionerne. Det
er vigtigt, at den kommunale overtagelse ikke fører til
afspecialisering og forringelser af den service, som borgerne
modtager, ved at personer med alvorlige lidelser
»parkeres« sammen med andre lidende i brede kommunale
tilbud.
For at skabe klarhed om ansvarsfordeling, sikre kvaliteten og
undersøge, hvilke institutioner der bedst varetages i
regionalt eller kommunalt regi, foreslår forslagsstillerne
derfor at nedsætte et udvalg, der skal komme med anbefalinger
og retningslinjer for det videre samarbejde. Arbejdet vil desuden
skabe en rød tråd i specialinstitutionernes
forvaltning og være med til at sikre grundlaget for et bedre
samarbejde på tværs af regioner og kommuner.
Alle har et grønt ansvar - det har regionerne
også. I forhold til planlægning af sammenhængende
naturområder, der går på tværs af
kommunegrænser, har det vist sig, at der er behov for bedre
koordinering.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at regionerne i
fællesskab med kommunerne udarbejder klimahandlingsplaner,
således at regionerne vedbliver at spille en væsentlig
rolle i klimapolitikken og sikrer et tværgående
samarbejde mellem kommunerne. Det gælder ikke kun de konkrete
tiltag på miljø- og energiområdet, men
også på tilpasningen.
Klimahandlingsplanen bør indeholde sammenhængende
naturplaner, der både indeholder vandstrømme,
kloakrenovering, naturlig opstemning og en sammenhængende og
robust naturplan.
Skriftlig fremsættelse
Julie Skovsby
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af lovgivningen for regionernes kompetencer og
forhold.
(Beslutningsforslag nr. B 19).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.