B 105 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kastration af smågrise.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 19-01-2010

Fremsat: 19-01-2010

Fremsat den 19. januar 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

20091_b105_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 19. januar 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod kastration af smågrise

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der inden udgangen af 2010 indføres et forbud mod kastration af smågrise, og at det omgående pålægges alle svineproducenter at bedøve smågrisene ved kastration, indtil forbuddet træder i kraft, samt at give grisene postoperativ smertebehandling, når et godkendt lægemiddel foreligger i 2010.


Bemærkninger til forslaget

I Danmark kastreres ca. 13 millioner hangrise hvert år uden bedøvelse. Kastration er smertefuldt såvel under selve indgrebet som i dagene efter. Det fremgår af rapporten »Smerter og lindring heraf under og efter kastration af pattegrise« fra Aarhus Universitet, som efter en nøje gennemgang af muligheder for at lindre smerten konkluderer: »Det vurderes derfor samlet, at der i dag ikke findes en lindrings/bedøvelsesform som fuldstændig kan lindre smerter og ubehag forbundet med kastration af smågrise.«


Grisene kastreres for at undgå ornelugt, som udvikles hos en mindre andel af hangrisene. Det er imidlertid muligt at producere grise uden brug af kastration. I Danmark slagtes der således hver uge omkring 7.000-8.000 hangrise på Ringsted slagteri, hvoraf omkring 5 pct. frasortes som følge af for høje skatolmålinger. I England, Australien og New Zealand er det ikke praksis at kastrere grisene. I Spanien og Irland er en del af produktionen uden brug af kastration, og i Holland er der flere store supermarkedskæder, der kun sælger kød fra produktioner, hvor der ikke kastreres.


Fordelene ved produktion uden kastration er en bedre foderudnyttelse, og at grisene ikke skal undergå et smertefuldt indgreb. Flere rapporter fra bl.a. hollandske og danske hangriseproducenter er positive, for så vidt angår hangrisenes aggressioner, da der ikke opleves større aggression mellem grisene, jf. Eyes on Animals Update on phasing out of castration. Det er da også muligt at gennemføre en lang række tiltag gennem miljøet og pasningen for at mindske risikoen for, at grisene udvikler ornelugt, hvilket bl.a. fremgår af en rapport fra European Food Safety Agency (EFSA), jf. Welfare aspects of the castration of piglets, The EFSA Journal 91, 1-18.


For at undgå, at kød med ornelugt kommer på markedet, kan lugten på slagtelinjen detekteres. På Ringsted slagteri benyttes en kemisk detektionsmetode, der detekterer skatol og indol. Man ved imidlertid, at ornelugt også kan skyldes androstenon, og der bør derfor satses massivt på udvikling af detektionsudstyr, der kan detektere androstenon. På hollandske slagterier og på et stort tysk slagteri, som eksporterer til Holland, er der positive erfaringer med at benytte såkaldte »sniffere«. Fremgangsmåden er, at der opvarmes et lille stykke af kødet fra hver hangriseslagtekrop, og snifferen er så i stand til at lugte, om slagtekroppen hører til de få procent, der har ornelugt.


Medicinalfirmaet Pfizer fik foråret 2009 godkendt Immunovac til markedsføring i EU. Her stoppes kønsmodningen med en vaccine, som skal gives to gange, den første fra 8-ugers-alderen og den sidste 4-6 uger før slagtning. For grisene indebærer denne metode altså to indsprøjtninger i muskulaturen i nakken. EMEA (European Medicines Agency), som baserer sig på udtalelser fra sit ekspertudvalg CVMP (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use), vurderer, at der ikke er risiko for den, der foretager injektionerne, hvis de anbefalede retningslinjer følges, eller for konsumenter af kødet.


Erfaringer fra såvel udland som indland viser altså, at produktion uden brug af kirurgisk kastration er mulig. Rapporten »Smerter og lindring heraf under og efter kastration af pattegrise« fra Aarhus Universitet påpeger, at kastration er smertefuldt såvel under selve indgrebet som i dagene efter. Smerten i forbindelse med selve indgrebet kan lindres ved bedøvelse. Injektionen gør også ondt, men ifølge Aarhus Universitet gør det mindre ondt end at blive kastreret uden bedøvelse. Fremgangsmåden benyttes i Norge, hvor det er forbudt at kastrere uden bedøvelse.


Ifølge Justitsministeriet vil et godkendt lægemiddel til lindring af postoperativ smerte hos svin være godkendt i løbet af 2010. Det er hensigten med forslaget, at dette lægemiddel skal anvendes, så snart det foreligger.


Det er forslagsstillernes opfattelse, at kastration uden bedøvelse er dyremishandling i en sådan grad, at det ikke kan accepteres i dansk svineproduktion. At nå frem til en situation, hvor kastration af smågrise er helt ophørt ved udgangen af 2010, kræver en stor indsats fra industrien i forbindelse med udvikling af alternative detektionsmetoder for ornelugt og er forbundet med omkostninger. Det er imidlertid forslagstillernes opfattelse, at det vil være til stor skade for erhvervet, at forbrugerne gang på gang skal være vidne til billeder af lidende smågrise, der kastreres uden bedøvelse. Derfor vil en afvikling af kastrationen så hurtigt som muligt være til gavn for dansk svineproduktion.


Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kastration af smågrise.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.