Fremsat den 8. oktober 2009 af
Lone Dybkjær (RV),
Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om gratis tandbehandling for personer med
særlig store tandproblemer
Folketinget pålægger regeringen inden den 1.
november 2010 at fremsætte forslag til ændring af
sundhedslovens § 166, således at tandbehandling
gøres gratis for følgende grupper:
1) Personer, der
lider af en kronisk tandlidelse.
2) Personer, der
lider af en sygdom, hvor der også indgår eller
opstår tandproblemer.
3) Personer, der
får tandproblemer af den lægeordinerede
medicin/strålebehandling, de får for deres sygdom.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark anses tandbehandling for at være et privat
problem, og derfor har vi brugerbetaling på denne
sundhedsydelse. Men ikke alle tandproblemer er
selvforskyldte.
En række personer lider for eksempel af en kronisk
tandlidelse, eksempelvis medfødt udtalt tandmangel. Andre
lider af en sygdom, hvor der indgår eller opstår
tandproblemer, eksempelvis Ehlers-Danlos' syndrom, og så er
der personer, der får tandproblemer som en bivirkning af den
lægeordinerede medicin, de får for deres sygdom,
eksempelvis psykisk syge og epileptikere. Dette kan betyde, at
disse personer skal betale flere hundrede tusinde kroner i
løbet af deres liv for behandling af tandproblemer, som de
ikke selv er skyld i, og som det offentlige intet eller meget
begrænset tilskud giver til. De eneste, der i dag får
tilskud til tandbehandling som en konsekvens af deres sygdom, er
kræftpatienter og patienter med Sjögrens syndrom med
betydelige dokumenterede tandproblemer, der kan få
dækket sygdomsrelaterede tandplejeudgifter over 1.600 kr.
(2009-tal) pr. år gennem sundhedslovens § 166.
Man skal ikke straffes økonomisk for at være syg,
og derfor fremsætter Det Radikale Venstre forslag om, at
tandbehandling skal være gratis for, som udgangspunkt,
personer med nedenstående tandproblemer:
- Hypohidrotisk
ektodermal dysplasi, som kan indebære medfødt udtalt
tandmangel hos drenge/mænd og begrænset eller mere
omfattende tandmangel hos piger/kvinder. Det offentlige finansierer
behandlingen med kæbekirurgi, implantater, kroner og broer,
når patienterne er 18-25 år. Al vedligeholdelse,
reparation og udskiftning sker for patienternes egen regning.
- X-bundet
hypofosfatæmisk rakitis (XHR) (knoglesygdom), som kan
medføre ekstraordinært behov for rodbehandling,
herunder afledt behandlingsbehov i form af fyldninger eller kroner.
Al behandling sker for patienternes egen regning.
- Osteogenesis
imperfecta (medfødt knogleskørhed), som kan
medføre misfarvede tænder, emaljeafskalning og
nedbrydning af tandkronen. Det offentlige finansierer
kronebehandling, når patienterne er 18- 25 år.
Kronebehandling, vedligeholdelse, udskiftning og skift til
implantatbaserede erstatninger senere i voksenlivet sker for
patientens egen regning.
- Hypofosfatasi
(stofskiftesygdom), som kan medføre intet eller abnormt
cementlag på roden, hvilket medfører tidligt tandtab
som følge af parodontitislignende tilstand. Det offentlige
finansierer erstatning af tænder med implantatbaserede
løsninger. Forebyggende behandling mod den
parodontitislignende tilstand og vedligeholdelse af de
implantatbaserede løsninger sker for patientens egen
regning.
- Epidermolysis
(hudsygdom), som kan medføre misfarvet og dårligt
mineraliseret tandemalje, blærer i mundslimhinden, og som
medfører, at vævet skrumper og patientens evne til at
gabe reduceres. Ofte må de bagerste tænder
trækkes ud, da tandlægen ikke kan behandle dem grundet
den reducerede gabeevne. Al behandling sker for patientens
regning.
- Ehlers-Danlos'
syndrom (bindevævslidelse), som kan medføre
kæbeledsproblemer, tænder, der knækker,
fyldninger, der mistes, eller behov for hyppige omlavninger. Al
behandling sker for patientens egen regning.
-
Udviklingsforstyrrelser: Epilepsi i småbørnsalderen
kan påvirke udviklingen af det permanente tandsæt, som
f.eks. hypermineraliseret (svag) tandemalje.
- Tandtab som
følge af fald ved epileptisk anfald eller ovennævnte
tandlidelser.
- Xerostomi
(mundtørhed), som kan medføre flere huller i
tænderne, svampeinfektion i munden og erosionsskader på
tandemaljen. Xerostomi er den hyppigste medicinbivirkning i munden.
Det betyder, at den rammer mange forskellige patientgrupper, der
har det tilfældes, at de har et vedvarende medicinforbrug.
Som eksempler kan nævnes patienter, der tager AED
(Anti-Epileptic Drug), stærk smertestillende medicin,
antidepressive midler og nerveberoligende medicin. Derfor oplever
også epileptikere, stomiopererede, psykisk syge,
Parkinsonpatienter og andre med et lignende medicinforbrug
tandproblemer, der kan kræve dyre behandlinger.
- Hoved- og
halskræftpatienter oplever også mundtørhed som
et resultat af deres kemo- eller strålebehandling, hvor deres
spytkirtler beskadiges. De skal i dag dokumentere deres
tandproblemer som en følge af deres behandling, derfor er
der også flere kræftpatienter, der i dag må
nøjes med det ordinære tilskud fra regionen. Hvis
patientens ansøgning godtages, kan han eller hun blive
bevilget et livslangt tilskud til tandbehandling ud over de
første 1.600 kr. om året, dog ikke til omlavning og
vedligeholdelse af tidligere offentligt betalt arbejde.
-
Sjögrenpatienter har mundtørhed som symptom og lider
derfor under samme tandproblemer. Alle Sjögrenpatienter kan
søge og de udvalgte tildeles et livslangt tilskud ud over de
1.600 kr. i egenbetaling om året.
- Gingival
hyperplasi (overvækst af tandkødet), der er en
bivirkning af AED-præparaterne, kan medføre problemer
med mundhygiejne, hvilket skaber flere huller i tænderne og
brug for adskillige operative indgreb.
- Hypocalcæmi
(afkalkning af knoglerne), der kan være en bivirkning af
AED-præparaterne, kan medføre kæbebrud ved fald
forårsaget af et anfald.
Det Radikale Venstre foreslår også, at
finansiering af aggressiv parodontose-behandling undersøges
nærmere.
I dag yder Regionsrådet tilskud (efter forskellige
honorarsatser) til undersøgelse, tandrensning,
rodbehandling, fyldning og tandudtrækning til alle voksne.
Men der ydes ikke tilskud til broer, kroner, implantater og
proteser, som er nogle af de meget dyre løsninger, kronisk
syge ofte har brug for. Hvis man er folkepensionist,
førtidspensionist eller en del af en lavindkomstgruppe, kan
man søge om ekstra tilskud, men et tilskud er ikke et
retskrav, og hvis det gives, vælges ofte den billigste
fagligt forsvarlige løsning, hvilket kan give flere udgifter
til vedligeholdelse. Specialtandplejen kræver også en
egenbetaling og er primært for borgere med
udviklingshæmning, autisme eller en kronisk psykiatrisk
lidelse, der gør det vanskeligt eller umuligt at modtage
tandbehandling hos praktiserende tandlæge.
Der findes et særligt tilskud til folk med sjældne
sygdomme (f.eks. ektodermal dysplasi og Ehlers-Danlos' syndrom):
Det højt specialiserede tilbud.
Dette tilbud dækker dog ikke alle sygdomme, der giver
tandproblemer, det dækker f.eks. ikke epilepsi, og de
patienter, der er dækket, får kun betalt første
behandlingsforløb og dermed ikke de efterfølgende
års omkostningsfulde reparation og vedligeholdelse.
De ovenfor listede tandproblemer er altså enten slet
ikke dækket af nogen former for tilskud, eller også
dækker tilskuddene kun den første behandling og ikke
reparation og vedligeholdelse. Mange af de syge personer
hører til lavindkomstgrupper på grund af deres
sygdomme, og de høje udgifter til tandbehandling rammer
derfor ekstra hårdt, og tandbehandling udskydes ofte på
grund af pengemangel (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Fordeling og Levevilkår 2007, rapport udarbejdet for
Boligselskabernes Landsforening). Dette starter en ond cirkel, hvor
manglende tandlægebesøg forværrer allerede
opståede problemer, som så bliver endnu dyrere at
behandle osv. Ud over de økonomiske konsekvenser er det en
enorm psykisk belastning for disse mennesker gentagne gange at
gå igennem lange og ydmygende ansøgningsprocesser uden
at vide, om de vil få råd til den nødvendige
behandling.
Tandlægeforeningen anslog i 2008, at yderligere tilskud
til behandling af hypohidrotisk ektodermal dysplasi, X-bundet
hypofosfatæmisk rakitis, osteogenesis imperfecta,
hypofosfatasi, epidermolysis bullosa og Ehlers-Danlos' syndrom (ca.
1.300-2.500 personer) vil koste ca. 11,5 mio. kr. årligt.
Hvis behandlingen skal være gratis, anslås det at ville
koste ca. 15,5 mio. kr. årligt.
Dansk Epilepsiforening anslog i 2008, at epilepsipatienter
(ca. 1 pct. af befolkningen) har brug for ca. 1 mio. kr.
årligt i kompensation for tandbehandling.
Det anslås, at kræftpatienterne, der i dag er
dækket af § 166 (ca. 1.250) har brug for ca. 2 mio. kr.
årligt i kompensation.
Det anslås, at Sjögrenpatienterne, der i dag er
dækket af § 166 (ca. 850) har brug for ca. 2 mio. kr.
årligt i kompensation.
Det anslås, at medicinrelaterede tandskader for
ovennævnte patienter, der lider af xerostomi årligt vil
koste ca. 100 mio. kr.
Det anslås dermed, at ovenstående eksempler
på tandproblemer, der i dag ikke eller kun i begrænset
omfang er dækket af § 166, vil koste ca. 120 mio. kr.
årligt at behandle. Dette er et estimat, men Det Radikale
Venstre har anvist fuld finansiering i Det Radikale Venstres
forslag til finansloven for 2010.
Skriftlig fremsættelse
Lone Dybkjær
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om gratis
tandbehandling for personer med særlig store
tandproblemer.
(Beslutningsforslag nr. B 10).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.