V 59 Om genindførelse af grænsekontrol.

Samling: 2008-09
Status: Fremsat

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-04-2009
Forslag til vedtagelse:
Folketinget udtaler sin bekymring over, at det hører til dagligdagens begivenheder, når aviserne beretter om stadig nye tilfælde af tyverier, røverier, vold, mord og tiggerier. Særligt siden EU's udvidelse mod øst har konsekvenserne af de åbne grænser og EU's forbud mod grænsekontrol vist sig fatale. På baggrund af de seneste års erfaringer med stadige stigninger inden for bandekriminalitet, våbenhandel, narkosmugling og menneskehandel anbefaler Folketinget derfor regeringen at genindføre kontrollen ved den danske grænse. Behovet forstærkes af den verserende bandekrig, hvor de åbne grænser udgør en foruroligende håndsrækning til de kriminelle. Folketinget ønsker et samarbejde mellem EU's politimyndigheder. Men udveksling af informationer og samarbejde forudsætter ikke en nedlæggelse af grænsekontrollen. Folketinget ønsker at gøre det så vandskeligt for de kriminelle som muligt. Derfor bør regeringen genindføre grænsekontrollen - og samtidig forstærke samarbejdet med vore nabolandes politimyndigheder.
Fremsat under: