L 67 Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer.

(Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder og gennemførelse af forbrugertest m.v.).

Af: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 13-11-2008

Fremsat: 13-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l67_som_fremsat (html)

L 67 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer. (Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder og gennemførelse af forbrugertest m.v.).

Fremsat den 13. november 2008 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fødevarer

(Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder og gennemførelse af forbrugertest m.v.)

§ 1

I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 og § 3 i lov nr. 538 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Der kan i forbindelse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling.«

2. I § 60, stk. 5, indsættes efter »den tilsigtede«: »eller opnåede«.

3.§ 63 a ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.
Indledning
 
 
1.1.
Lovforslagets hovedindhold og baggrund
 
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
 
2.1
Revision af lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.)
 
  
2.1.1.
Revision af ændrede bødestørrelser for mindre virksomheder (§ 60, stk. 5)
 
   
2.1.1.1.
Gældende ret
 
   
2.1.1.2.
Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
 
  
2.1.2.
Markedsføring og tilbagetrækning af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (§ 25 a)
 
   
2.1.2.1.
Gældende ret
 
   
2.1.2.2.
Fødevareministeriets overvejelser
 
  
2.1.3.
Laboratoriers oplysningspligt og straf for undladelse af at overholde oplysningspligt (§ 54, stk. 4 og § 60, stk. 1, nr. 3)
 
   
2.1.3.1.
Gældende ret
 
   
2.1.3.2.
Fødevareministeriets overvejelser
 
  
2.1.4.
Indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder (§ 54 a)
 
   
2.1.4.1.
Gældende ret
 
   
2.1.4.2.
Fødevareministeriets overvejelser
 
  
2.1.5.
Straf for vildledning (§ 60, stk. 1, nr.1)
 
   
2.1.5.1.
Gældende ret
 
   
2.1.5.2.
Fødevareministeriets overvejelser
 
 
2.2.
Hjemmel til gennemførelse af forbrugertest
 
  
2.2.1.
Gældende ret
 
  
2.2.2.
Fødevareministeriets overvejelser
 
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
 
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
5.
Miljømæssige konsekvenser
 
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
7.
Forholdet til EU-retten
 
8.
Høring
 
9.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund

Fødevareloven blev i 2006 ændret ved lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.).


Ved ændringen blev der som fødevarelovens § 63 a indsat en revisionsklausul. Bestemmelsen fastslår, at ministeren (dengang ministeren for familie- og forbrugeranliggender, nu ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri) i folketingsåret 2008-09 fremsætter forslag om revision af de bestemmelser i fødevareloven, som blev indsat i forbindelse med ovennævnte ændring.


Den ovennævnte lovændring var et led i en plan som udmøntede en aftale af 8. april 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti på fødevareområdet. Planen gik blandt andet ud på at iværksætte initiativer, som sikrer hurtigere og skrappere sanktioner overfor de virksomheder, der gentagne gange bryder fødevarelovgivningen. Et af disse initiativer var en væsentlig, generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af reglerne i fødevarelovgivningen. Skærpelsen blev gennemført ved en ændring i lovens strafbestemmelse, og ved, at der i ændringslovens forarbejder i tilknytning til denne ændring blev foreslået vejledende normalbødestørrelser for overtrædelser af fødevarelovgivningen på en række nærmere beskrevne områder.


Herudover blev der indført hjemmel til at indhente oplysninger hos andre myndigheder og mulighed for elektronisk samkøring af registre og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. Formålet hermed var at sikre en effektiv kontrol.


Udover initiativerne som følge af den nævnte aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev der med lovændringen indført hjemmel til at fastsætte bestemmelser om påbud om tilbagetrækning af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer samt forbud mod markedsføring heraf, såfremt materialerne og genstandene frembyder sundhedsfare. Dette område havde hidtil været reguleret af lov om produktsikkerhed.


Endvidere etablerede lovændringen en oplysningspligt for laboratorier i forbindelse med eftersporing af fødevarebårne udbrud og mistanke herom. Endelig ændredes fødevarelovens strafbestemmelse - dels blev undladelse af at efterkomme den ovenfor beskrevne oplysningspligt for laboratorier gjort strafbar, og dels blev overtrædelse af lovens § 14, stk. 1, om vildledning gjort strafbar.


Det foreliggende lovforslag fremsættes med henvisning til revisionsklausulen i § 63 a, og indeholder dermed en redegørelse for overvejelserne om revision af de ændringer i fødevareloven, som blev indført med lov nr. 1549 af 20. december 2006.


Det foreslås, som led i revision af loven, at bødestørrelserne for små virksomheder skal nedsættes. Dette indebærer en ændring i forhold til anvendelsen af de vejledende normalbødestørrelser, som blev indført ved lov nr. 1549 af 20. december 2006. Der foreslås endvidere en præcisering af teksten i lovens strafbestemmelse i § 60, stk. 5.


Det foreslås, at de øvrige bestemmelser, som blev ændret ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, opretholdes.


Endelig foreslås det, at revisionsklausulen i fødevarelovens § 63 a ophæves, idet revisionen af den seneste lovændring, lov nr. 1549 af 20. december 2006, i givet fald bliver gennemført med forslaget.


Udover revision i henhold til lovens § 63 a indeholder lovforslaget et forslag til en ændring vedrørende forbrugertest. Ændringen foreslås blandt andet på baggrund af de indhøstede erfaringer med bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007 om Ernæringsmærket. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 19. april 2007, vedrører den frivillige anvendelse af et mærke til ernæringsoplysning i forbindelse med markedsføring af fødevarer. Mærkningsordningen har til formål at skabe større gennemskuelighed for forbrugerne i valget af fødevarer, herunder at højne forbrugernes bevidsthed om det sunde valg af fødevarer i hverdagen og om kvaliteten af fødevarerne. I den forbindelse er det hensigten at skabe hjemmel for Fødevareministeriets gennemførelse af forbrugertest og dermed give forbrugerne mulighed for at få oplyst, hvordan en fødevare er indplaceret i forhold til testkriterierne, såfremt fødevareproducenterne ikke ønsker at give kunderne denne information direkte på produktet.


2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Revision af lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.)

Indholdet af de bestemmelser, der ifølge revisionsklausulen i § 63 a skal revideres, kan kort opsummeres til følgende:


- § 25 a. Hjemmel til udstedelse af regler om markedsføring og tilbagetrækning af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

- § 54, stk. 4. Laboratoriers oplysningspligt i forbindelse med eftersporing af fødevarebårne udbrud og mistanke herom.

- § 54 a. Hjemmel til indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

- § 60, stk. 1, nr. 1. Hjemmel til straf for overtrædelse af fødevarelovens § 14, stk. 1, om vildledning.

- § 60, stk. 5. Skærpelse af sanktionsmulighederne i form af højere bøder.



Der vil i det følgende blive redegjort for overvejelserne vedrørende hver enkelt af bestemmelserne.


2.1.1. Revision af ændrede bødestørrelser for mindre virksomheder (§ 60, stk. 5)

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af forarbejderne til den gældende fødevarelov, lov nr. 526 af 24. juni 2005 (FT 2004-05 (2. samling): 1812, 4339, 4920; A 6528; B 851, 1592 (lovforslag 145)), at der ved loven tilsigtedes en skærpelse af den strafferetlige sanktionspraksis. Dette blev udmøntet ved, at det fremgår af lovens strafbestemmelse, at der skal tages hensyn til virksomhedens omsætning ved udmåling af bødestørrelse.


Bøden udmåles under hensyntagen til virksomhedens størrelse og omsætning således, at den præventive effekt forholdsmæssigt bliver bedre sammenlignelig for virksomhederne uanset disses omsætning og størrelse.


Ved lov nr. 1549 af 20. december 2006 blev det herudover som noget nyt fastsat i lovens straffebestemmelse, at der ved udmåling af bødestraf skal tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden, om den er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen og til den tilsigtede berigelse. I forarbejderne til bestemmelsen indgår en række vejledende normalbødestørrelser. Formålet med angivelsen af de vejledende bødestørrelser var generelt at skærpe bødeniveauet på området og at sikre, at de nævnte hensyn tilstrækkeligt og passende slår igennem i normalbødestørrelsen.


2.1.1.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De vejledende bødestørrelser udspringer som ovenfor anført af den plan, som udmøntede aftalen, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti i april 2006. Planen gik som nævnt bl.a. ud på at iværksætte initiativer, som sikrer hurtigere og skrappere sanktioner overfor de virksomheder, der gentagne gange bryder fødevarelovgivningen. Herudover var det et led i planen, at der på udvalgte områder skulle ske en mere konsekvent sanktionering med bøder.


I planen gav dette sig udtryk i 10 konkrete tiltag, herunder:


- Indførelse af mere konsekvent bødesanktionering på udvalgte områder, fx ved manglende mærkning, således at alle overtrædelser, der ikke er rene bagateller, skal straffes med bøde.

- Skærpelse af sanktionsmulighederne i form af højere bøder.



I forbindelse med, at de vejledende bødestørrelser som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 er blevet evalueret, er det besluttet, at evalueringen også skal omfatte den anvendelse af mere konsekvent bødesanktionering, som blev indført med implementeringen af de ovenfor nævnte tiltag.


Den mere konsekvente bødesanktionering var således ligesom de vejledende bødestørrelser et væsentligt led i gennemførelsen af den ovennævnte plan. Da der er en tæt sammenhæng mellem mere konsekvent bødesanktionering og bødestørrelserne, er det vurderet, at disse bør evalueres samlet. Høringen, som er gennemført til brug for overvejelserne om revision af bødestørrelserne, har således også omfattet den konsekvente bødesanktionering.


Mere konsekvent bødesanktionering er implementeret ved Fødevarestyrelsens "Instruks vedrørende mere konsekvent bødesanktionering på udvalgte områder", som trådte i kraft den 1. juli 2006. Instruksen indebærer, at klare overtrædelser af klare regler som udgangspunkt skal sanktioneres med en administrativ bøde, også ved førstegangsovertrædelser. Instruksen opregner en række eksempler på områder, hvor konsekvent bødesanktionering finder anvendelse.


Der skal også i de tilfælde, som er omfattet af instruksen, foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, og bødesanktionering kan fraviges, hvis der er tale om bagatelagtige overtrædelser, eller hvis der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder.


Formålet med instruksen er at medvirke til, at virksomhederne i højere grad overholder reglerne på området, idet tidligere/hurtigere og korrekt anvendelse af bøder i forbindelse med konstaterede lovovertrædelser, har en præventiv effekt.


Højere bødestørrelser er som beskrevet ovenfor implementeret ved lov nr. 1549 af 20. december 2006. De vejledende bødestørrelser, som trådte i kraft den 21. februar 2007, er beskrevet i forarbejderne til loven. Det fremgår af forarbejderne, at det er væsentligt, at overtrædelser bliver sanktioneret konsekvent og føleligt, og at det daværende bødeniveau generelt blev vurderet som værende for lavt, så der ikke var den fornødne præventive effekt.


De vejledende normalbødestørrelser i lovforslaget varierer mellem 1.500 kr. og 40.000 kr., således at bødestørrelsen stiger i takt med, at risikoen for fødevaresikkerheden øges. På nogle områder var der tale om en fordobling eller mere af de hidtil gældende bødestørrelser. De vejledende normalbødestørrelser er fastsat med udgangspunkt i en enkelt førstegangsovertrædelse i en mindre virksomhed. Ved fastsættelse af den endelige bødestørrelse skal der altid tages hensyn til eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder samt virksomhedens omsætning. Det skal understreges, at spørgsmålet om, hvilken straf der skal fastsættes i det enkelte tilfælde, naturligvis fortsat i sidste instans beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder.


Forarbejderne angiver den vejledende normalbødestørrelse, som i forbindelse med sagsbehandlingen skal anvendes ved udstedelse af bødeforlæg og ved anmeldelse af overtrædelser til politiet.


Fødevarestyrelsen har i forbindelse med lovforberedelsen hørt en lang række organisationer m.v. vedrørende erfaringerne med de højere bødestørrelser og instruksen om mere konsekvent bødesanktionering, samt om laboratoriernes oplysningspligt.


Høringen har givet et klart og generelt billede af, at organisationerne er utilfredse med såvel bødestørrelserne som den konsekvente bødesanktionering. Bødestørrelserne og konsekvent bødesanktionering har ingen eller delvis præventiv effekt ifølge flertallet af organisationerne, mens et mindretal er af den opfattelse, at skærpelserne har en præventiv effekt. Bemærkningerne kan i øvrigt sammenfattes således:


- Skærpelserne rammer meget bredere end de "brodne kar", som de var tiltænkt at ramme. Den praktiske gennemførelse af skærpelserne er gået ud over det, som var forudsat i den ovenfor beskrevne plan.

- Skærpelserne er ikke i tråd med anvendelse af den nødvendige sanktion og betyder i nogle tilfælde, at sanktionen er ude af proportioner i forhold til overtrædelsen.

- Skærpelserne rammer i høj grad overtrædelser af mere administrativ karakter, f.eks. manglende dokumentation af egenkontrol, hvilket flere høringsparter ikke mener burde være tilfældet.

- I forbindelse med valg af sanktion og bødestørrelse burde der i langt højere grad sondres mellem forsætlige og "lejlighedsvise"/uagtsomme overtrædelser, og om overtrædelsen har fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser eller ej.

- Bødestørrelserne og den konsekvente bødesanktionering er ikke tilstrækkeligt fleksible, bl.a. i forhold til forskellen mellem små og store virksomheder.

- Skærpelserne har skabt mistillid mellem virksomheder og fødevarekontrollen. Dette vanskeliggør bl.a. den øgede dialog mellem virksomhederne og kontrollen, som der er lagt op til i fødevareforliget, der blev indgået mellem regeringen og samtlige partier den 31. maj 2007. Mistilliden kan således også bevirke, at færre virksomheder overholder reglerne.



Nogle organisationer påpeger, at de uheldige virkninger af skærpelserne forstærkes ved, at fødevareregionerne ikke sanktionerer ensartet. Derudover nævner enkelte organisationer det som et problem, at der ikke kan klages over et bødeforlæg i det administrative system.


Organisationerne og virksomhederne har forskellige synspunkter, men det står klart, at langt det overvejende flertal finder, at såvel konsekvent bødesanktionering som de højere bødestørrelser - og ikke mindst kombinationen - har en række negative og utilsigtede virkninger.


Forbrugerrådet er efterfølgende fremkommet med bemærkninger i forbindelse med høring af lovforslaget. Bemærkningerne fra Forbrugerrådet tager stilling til de forslag til ændringer, der præsenteres senere i dette afsnit, og kan sammenfattes således:


- Forbrugerrådet er på nuværende tidspunkt ikke enig i en ophævelse af nultolerancen, f.eks. bør man først tage stilling til nedsættelse af bødestørrelser for mindre virksomheder, når der foreligger mere statistisk materiale. Konsekvensen af forslaget vil være, at der stort set ikke gives bøder.

- Ophævelsen af nultolerancen vil medføre, at der ikke længere bødesanktioneres ved førstegangsovertrædelser af en række alvorlige overtrædelser.

- Sammenfattende mener Forbrugerrådet, at de skærpede bøder (og måske den konsekvente bødesanktionering) har haft en meget positiv indvirkning på de dele af branchen, der havde størst problemer med at følge reglerne.



Evalueringen af nultoleranceplanen indeholder bl.a. en vurdering af statistisk materiale vedrørende udviklingen i antallet af kontrolresultater samt udviklingen i antallet af bøder og politianmeldelser indenfor udvalgte lovgivningsområder. Tallene fra 1. kvartal 2008 viser en begyndende tendens til stigning i antallet af kontrolresultater uden bemærkninger. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere, hvad der skyldes de pågældende stramninger, eller hvad der skyldes andre årsager, f.eks. det risikobaserede tilsynskoncept, der blev indført med fødevareforliget i 2008.


Baggrunden for forslaget om nedsættelse af bødestørrelser for små virksomheder er, at det vurderes, at de højere bødestørrelser rammer de små virksomheder uforholdsmæssigt hårdt. Forslaget har alene betydning for, hvilke bødestørrelser, der skal finde anvendelse, og ikke om der skal sanktioneres med bøde.


Også efter en ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering skal der i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvilken sanktion en overtrædelse skal medføre - også i førstegangstilfælde. En ophævelse vil således ikke medføre, at der ikke kan sanktioneres med bøde ved førstegangsovertrædelser.


Det vurderes på baggrund af høringssvarene samt fødevaremyndighedernes erfaringer med administrationen af reglerne, at der bør ske justeringer i de skærpelser, som blev indført med lov nr. 1549 af 20. december 2006.


Det foreslås, at justeringen skal ske ad to veje:


Dels er det hensigten, at den mere konsekvente bødesanktionering, ifølge hvilken der som udgangspunkt udstedes bødeforlæg i de førstegangstilfælde, hvor der er tale om en klar overtrædelse af en klar regel, ophæves. Baggrunden herfor er at det vurderes, at konsekvent bødesanktionering i mange tilfælde kan medføre sanktioner, som er strengere, end det umiddelbart er nødvendigt for at få virksomheden til at rette op på forholdet. De førstegangsovertrædelser, som vurderes at være begået forsætligt, eller vurderes som så grove eller af et sådant omfang, at de af præventive grunde bør bødesanktioneres, kan efter de gældende sagsopfølgningsprincipper fortsat søges afgjort ved bødeforlæg.


Justeringen skal også ses i lyset af bl.a. den incitamentsstruktur, som blev indført i forbindelse med implementeringen af det politiske forlig af 31. maj 2007 på fødevarekontrolområdet. Det blev i den forbindelse bestemt, at en indskærpelse som overvejende hovedregel skal følges op med et ekstra gebyrbelagt kontrolbesøg, og at virksomheder kan opnå elitestatus, hvis de over tid overholder reglerne. Dette forventes bl.a. at have den effekt, at virksomhederne, som risikerer at miste en eventuel elitestatus på baggrund af en indskærpelse, vil gøre en ekstra indsats for at overholde reglerne, også selvom der ikke i samme omfang sanktioneres med bøder.


Efter den foreslåede justering vil de administrative bødeforlæg hovedsagligt blive anvendt enten i dokumenterede gentagelsestilfælde eller i de førstegangstilfælde, som vurderes som forsætlige eller som så grove eller omfattende, at en indskærpelse ikke i sig selv vurderes at udgøre den nødvendige sanktion.


Derudover vurderes der at være behov for, at de vejledende bødestørrelser, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006, justeres for små virksomheder med en lille omsætning. Det vurderes, at de højere bødestørrelser har ramt uforholdsmæssigt hårdt i virksomheder med en lille omsætning. Virksomheder med en lille omsætning kan være forskellige detailvirksomheder som fx visse kiosker, grønthandlere, specialforretninger, restauranter samt børnehaver, idrætsforeninger m.v., jf. nærmere nedenfor.


Som anført under pkt. 2.1.1.1. skal der efter den gældende lov tages hensyn til virksomhedernes omsætning ved udmåling af bødestørrelser. Det fremgår af forarbejderne til lovens strafbestemmelse, at der med denne bestemmelse blev skabt udtrykkelig hjemmel til differentiering af bødestørrelser efter virksomhedens omsætning, og at der med bestemmelsen blev tilsigtet en forhøjelse af bødeniveauet for større virksomheder, således at den præventive effekt forholdsmæssigt blev bedre sammenlignelig for virksomheder, uanset disses omsætning.


I forbindelse med fødevareregionernes udstedelse af administrative bødeforlæg i henhold til fødevarelovens § 61, stk. 1, er det ikke i alle tilfælde muligt at skaffe oplysninger om virksomhedens omsætning. Ved fastsættelse af bødestørrelsen anvender fødevareregionerne derfor som udgangspunkt antal ansatte i virksomheden som indikator for omsætningen. Det skal dog understreges, at fødevareregionen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering på baggrund af alle relevante oplysninger om den enkelte virksomhed, som regionen har til rådighed. Det skal således vurderes, om indplaceringen med antal ansatte som indikator giver et korrekt billede af virksomhedens omsætning og størrelse. Udover antal ansatte kan relevante indikatorer, som skal tages med i vurderingen af bødestørrelsen i forhold til omsætning, fx være arten og omfanget af aktiviteter i virksomheden m.v. I de tilfælde, hvor det vurderes, at antal ansatte ikke giver et korrekt billede af virksomhedens omsætning, skal fødevareregionen tage hensyn hertil.


I forbindelse med kategorisering af virksomheder efter omsætning opdeles virksomhederne i hhv. mindre, mellemstore og store virksomheder. Mindre virksomheder sanktioneres med normalbødestørrelsen, mellemstore virksomheder med normalbødestørrelsen + 50 % og store virksomheder med normalbødestørrelsen + 100 %.


For engrosvirksomheder med behandling, dvs. virksomheder, hvor der sker håndtering, der ændrer fødevarerne, kategoriseres virksomheder med 1-9 ansatte som udgangspunkt som mindre virksomheder, virksomheder med 10-49 ansatte som mellemstore virksomheder, og virksomheder med 50 ansatte eller derover som store virksomheder. For detailvirksomheder og engrosvirksomheder uden behandling kategoriseres virksomheder med 1-9 ansatte som udgangspunkt som mindre virksomheder, virksomheder med 10-24 ansatte som mellemstore virksomheder, og virksomheder med 25 ansatte eller derover som store virksomheder.


Som det fremgår ovenfor, vurderes der at være behov for en justering af de vejledende bødestørrelser for små virksomheder med en lille omsætning.


Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne foretages som en justering af den gældende praksis for differentiering af bødestørrelser efter virksomheders omsætning og størrelse. Det foreslås, at der indføres yderligere en kategori af virksomheder, således at virksomhederne fremover kategoriseres efter følgende opdeling: små, mindre, mellemstore og store virksomheder. Små virksomheder foreslås fremover som udgangspunkt sanktioneret med normalbødestørrelsen - 50 %, mindre virksomheder med normalbødestørrelsen, mellemstore virksomheder med normalbødestørrelsen + 50 % og store virksomheder med normalbødestørrelsen + 100 %.


For engrosvirksomheder med behandling foreslås det som udgangspunkt at virksomheder med 1-4 ansatte kategoriseres som små virksomheder, virksomheder med 5-9 ansatte som mindre virksomheder, virksomheder med 10-49 ansatte som mellemstore virksomheder og virksomheder med 50 ansatte eller derover som store virksomheder. For detailvirksomheder og engrosvirksomheder uden behandling kategoriseres fremover som udgangspunkt virksomheder med 1-4 ansatte som små virksomheder, virksomheder med 5-9 ansatte som en mindre virksomhed, virksomheder med 10-24 ansatte som mellemstore virksomheder og virksomheder med 25 ansatte eller derover som store virksomheder.


Fødevareregionerne har ikke optegnelser over antal ansatte i fødevarevirksomhederne, og statistisk materiale fra CVR-registeret over antal ansatte i virksomheder kan ikke uden videre overføres til de fødevarevirksomheder, som er registreret eller autoriseret i fødevareregionerne.


Ud fra de foreliggende oplysninger skønnes det imidlertid, at en stor del af ikke-kommercielle virksomheder, institutioner m.v. og detailvirksomheder, samt en mindre del af engrosvirksomhederne som udgangspunkt vil blive omfattet af justeringerne af bødestørrelserne. Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik over virksomhedskategorier, antal ansatte samt omsætning skønnes det, at omsætningsgrænsen mellem små og mindre detailvirksomheder ligger omkring 5 mio. kr.


Der foreslås en mindre præcisering af § 60, stk. 5. Med den foreslåede ændring præciseres alene, at det afgørende vil være, om der ved overtrædelsen er eller måtte forventes at ville være en økonomisk gevinst. Det foreslås, at det øvrige indhold i § 60, stk. 5, opretholdes uændret, således at der fortsat ved strafudmålingen tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden, eller om den er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen, og til den tilsigtede eller opnåede berigelse samt virksomhedens omsætning.


2.1.2. Markedsføring og tilbagetrækning af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (§ 25 a)

2.1.2.1. Gældende ret

Med lov nr. 1549 af 20. december 2006 blev der indført hjemmel til, at ministeren kan udstede regler om tilbagetrækning og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Sådan tilbagetrækning havde hidtil skullet ske efter produktsikkerhedslovens bestemmelser. Bestemmelsen blev udmøntet ved bekendtgørelse nr.


298 af 28. april 2008 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, der tillige implementerer Kommissionens direktiv 2007/19/EF af 2. april 2007 om ændring af direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.


2.1.2.2. Fødevareministeriets overvejelser

Ved høringen over den ovennævnte bekendtgørelse, nr. 298 af 28. april 2008, der bl.a. udmøntede hjemmelen i § 25 a, fremkom der ikke bemærkninger, der vedrørte § 25 a. Da bestemmelsen ikke har været udmøntet tidligere, har det ikke været muligt at foretage undersøgelser af, om § 25 a lever op til målsætningerne med bestemmelsen. Det foreslås på denne baggrund, at § 25 a opretholdes uændret, og at man i den fremtidige administration af bestemmelsen løbende er opmærksom på, om bestemmelsen lever op til målsætningerne.


2.1.3. Laboratoriers oplysningspligt og straf for undladelse af at overholde oplysningspligt (54, stk. 4 og § 60, stk. 1, nr. 3)

2.1.3.1. Gældende ret

Inden ikrafttrædelsen af lov nr. 1549 af 20. december 2006 vardet kun fødevarevirksomheder, der havde pligt til at give kontrolmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse. Laboratorier havde ikke en sådan pligt. Fødevaremyndighederne var derfor henvist til at rette henvendelse til det laboratorium, der havde udført analysen, og anmode laboratoriet om at rette henvendelse til den fødevarevirksomhed, der havde fået prøven analyseret, således at virksomheden kunne kontakte fødevaremyndighederne. Laboratoriet kunne afslå anmodningen, og fødevarevirksomheden kunne undlade at rette henvendelse til fødevaremyndighederne. Med lov nr. 1549 af 20. december 2006 indførtes en pligt for laboratorierne til at give disse oplysninger, svarende til pligten for fødevarevirksomheder. Hermed kan laboratoriet ikke afslå en anmodning, og fødevaremyndighederne kan selv rette henvendelse til virksomheden i stedet for som tidligere at skulle afvente, at virksomheden selv retter henvendelse til myndighederne på baggrund af laboratoriets anmodning.


2.1.3.2. Fødevareministeriets overvejelser

Der er gennemført en høring af en række organisationer og af fødevareregionerne om disses vurdering af bestemmelsen om laboratoriernes oplysningspligt, jf. pkt. 1.2.


De hørte parter har generelt enten ikke kommenteret bestemmelsen eller oplyst, at de ikke har kendskab til bestemmelsens anvendelse. En enkelt organisation har dog bemærket, at bestemmelsen ikke bør finde anvendelse, når der er tale om fødevarer, der ikke er tiltænkt markedet eller ikke er på markedet. Det bemærkes hertil, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen kun kan anvendes ved opsporing af et konkret udbrud eller mistanke herom.


Som det fremgår ovenfor, er der ikke i forbindelse med høringen over bestemmelsen fremkommet bemærkninger, der tilsiger en ændring af bestemmelsen. Det foreslås derfor, at bestemmelsen opretholdes, idet det vurderes, at de hensyn, som lå bag bestemmelsens indførelse fortsat gør sig gældende. De bærende hensyn er at optimere opklaringsarbejdet i forbindelse med fødevarebårne sygdomsudbrud og, ved mistanke, at indføre mulighed for, at fødevaremyndighederne selv kan indhente nødvendige oplysninger direkte fra laboratoriet.


2.1.4. Indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder (§ 54 a)

2.1.4.1. Gældende ret

Af hensyn til en effektiv kontrol blev der med lov nr. 1549 af 20. december 2006 fastsat mulighed for at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder mulighed for samkøring og sammenstilling af data til kontrolformål. Bestemmelsen indebærer bl.a., at ministeren kan bestemme, hvilke oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, som andre offentlige myndigheder skal udlevere. Udleveringen af oplysninger forudsættes at ske inden for rammerne af persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, samt persondatabeskyttelsesdirektivet, jf. Europa-parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.


2.1.4.2. Fødevareministeriets overvejelser

Bestemmelsen var primært tænkt anvendt til at indhente oplysninger fra SKAT om virksomhedernes indberettede aktiviteter. For eksempel i forbindelse med kontrol af virksomheder, der importerer fødevarer, uden selv at have lagerkapacitet til at opbevare fødevarerne (såkaldte "skrivebords-importører").


Det viste sig imidlertid efter bestemmelsens indførelse, at SKAT ikke har systematiske registreringer, som det vil være nyttigt at samkøre med registre i Fødevarestyrelsen. Bestemmelsen har derfor endnu ikke været anvendt.


Der er imidlertid pt. overvejelser i gang om at benytte hjemmelen til at få adgang til det over-trædelsesregister, der er etableret i forbindelse med næringsbrevsordningen (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen).


Det er på denne baggrund for tidligt at sige noget om, hvorvidt § 54 a lever op til målsætningerne med bestemmelsen. Det er derfor blevet vurderet, at det ikke vil være relevant at høre berørte myndigheder og organisationer om effekten af denne bestemmelse.


Det foreslås at opretholde bestemmelsen med henblik på muligheden for anvendelse i den ovenfor beskrevne sammenhæng.


2.1.5. Straf for vildledning ( § 60, stk. 1, nr. 1)

2.1.5.1. Gældende ret

Med bestemmelsen i § 60, stk. 1, nr. 1, blev der skabt hjemmel til at straffe overtrædelse af fødevarelovens § 14, stk. 1, om vildledning.


2.1.5.2. Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes fortsat, at også overtrædelse af reglerne om vildledning skal kunne straffes. Der er derfor ikke foretaget høring af myndigheder og organisationer om effekten af denne bestemmelse. Bestemmelsen foreslås opretholdt.


2.2. Hjemmel til gennemførelse af forbrugertest

2.2.1. Gældende ret

Fødevarestyrelsen har ikke hjemmel til at gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Derimod findes en hjemmel til Forbrugerstyrelsens gennemførelse og offentliggørelse af forbrugertest, jf. § 7 a i lov nr. 455 af 10. juni 2003 om Forbrugerforum, som ændret ved lov nr. 1548 af 20. december 2006.


De forbrugertest, der har været gennemført i tilknytning til Ernæringsmærket, har således været gennemført ved, at testene er gennemført og offentliggjort af Forbrugerstyrelsen med hjemmel i § 7 a i lov om Forbrugerforum. Selve arbejdet med testen er i praksis blevet udført af Fødevarestyrelsen


2.2.2. Fødevareministeriets overvejelser

Formålet med at etablere en hjemmel i fødevareloven svarende til den hjemmel, der fremgår af § 7 a i lov om Forbrugerforum, er at sikre fødevareministeren en hjemmel til at gennemføre og offentliggøre forbrugertest af fødevarer, blandt andet i tilknytning til Ernæringsmærket. Derved er ansvaret for Ernæringsmærket og for gennemførelse og offentliggørelse af test i tilknytning hertil samlet ét sted. På længere sigt vil bestemmelsen kunne anvendes til at gennemføre og offentliggøre test, hvor produkter vurderes ud fra andre kvalitetskriterier end dem, der indgår i Ernæringsmærket. Muligheden for at udføre forbrugertest på baggrund af andre kvalitetskriterier vil ikke give myndighederne en bredere hjemmel til at gennemføre test end den hjemmel, der i forvejen er i § 7 a i lov om Forbrugerforum. Bestemmelsen vil også give hjemmel i fødevarelovgivningen til udførelse af test og oplysningsarbejde i forhold til et eventuelt nyt fælles nordisk ernæringsmærke.


Det er hensigten, at beføjelsen skal udøves af Fødevarestyrelsen.


I det omfang der i forbindelse med anonym informationsindsamling, som udføres af anonyme personer, vil blive behandlet personoplysninger, vil persondataloven skulle iagttages. Anonym i denne relation betyder, at den, der indsamler informationerne ikke legitimerer sig ved informationsindsamlingen. Fødevarestyrelsens indsamling og opbevaring af oplysninger vil således skulle ske inden for rammerne af kapitel 4 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven). Herudover skal lovens øvrige regler, bl.a. reglerne om de registreredes rettigheder, iagttages. Efter persondatalovens kapitel 8 har en dataansvarlig, herunder en myndighed, som indsamler data om en person, herunder personligt drevne virksomheder, en oplysningspligt over for den registrerede. Det kræves efter bestemmelserne i §§ 28 og 29, at myndigheden i forbindelse med indsamling af oplysninger blandt andet skal oplyse identitet og formål med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Dette gælder også den dataansvarliges repræsentant.


Persondatalovens oplysningskrav vil blive iagttaget ved, at den anonyme informationsindsamling varsles over for de virksomheder, som vil blive testet, forud for gennemførelsen af testen.


Konkret vil dette ske ved, at man 1-3 måneder forud for testens gennemførelse vil meddele virksomhederne, at der vil blive foretaget informationsindhentning, herunder indkøbt fødevarer, med oplysning om blandt andet den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet og formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.


Selvom anonym informationsindsamling lovligt kan anvendes i dag, er det dog ønskeligt at fastslå i lovgivningen, at dette også er en acceptabel fremgangsmåde ved Fødevarestyrelsens gennemførelse af test. Der er herved ikke tilsigtet nogen fravigelse af persondataloven.


Den foreslåede bestemmelse hverken indskrænker eller på anden måde ændrer Forbrugerstyrelsens virksomhedsområde i relation til gennemførelse og offentliggørelse af test med hjemmel i § 7 a i lov om Forbrugerforum.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for stat, regioner eller kommuner.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har udtalt, at CKR ikke har bemærkninger, idet forslaget ikke vurderes at have administrative konsekvenser for virksomhederne.


5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:


Advokatrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bryggeriforeningen, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, CIRIUS, Coop Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Isindustri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Svineproduktion, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Fugleforeninger, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det danske Fjerkræraad, Det Rådgivende Fødevareudvalg, DFO, Dansk Flavour Organisation, DMA, Danish Meat Association, Emballageindustrien, Erhvervs- ogt Selskabsstyrelsen, Faglig Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Fødevareindustrien, Gigtforeningen, Greenpeace, Grønne Familier, Grønlands Hjemmestyre, HORESTA, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, Kobenhagenfur, Kommunernes Landsforening, Kost- og Ernæringsforbundet, Konkurrencestyrelsen, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Mejeriforeningen, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, Ostehandlerforeningen for Danmark, Plastindustrien i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af Etniske Erhvervsdrivende, SPF-Danmark.


9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Med bestemmelsen fastslås det, at fødevareministeren kan gennemføre og offentliggøre forbrugertest af fødevarer. Det er hensigten, at beføjelsen skal udøves af Fødevarestyrelsen. Hjemmelen svarer til den hjemmel, der er i lov om Forbrugerforum.


De gennemførte test af fødevarer vil kunne offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside og i andre medier. Eksempelvis vil Fødevarestyrelsen i relation til ernæringsmærkning foretage og offentliggøre fokusanalyser af forskellige produktgrupper (f.eks. brød), hvor udvalgte produkter ernæringsmærkes på baggrund af oplysninger fra produkternes næringsdeklaration.


Ved test af fødevarer forstås test af alle typer af fødevarer både færdigpakkede og ikke færdigpakkede. Eksempelvis brød, læskedrikke, pålæg, færdigretter, måltider på restauranter m.v.


Fødevarestyrelsen har i forbindelse med tilblivelse af bekendtgørelsen om Ernæringsmærket været i dialog med fødevarebranchen. Ved tilrettelæggelsen af test vil Fødevarestyrelsen inddrage relevante organisationer med henblik på at drøfte metodevalg og udformning af test således, at der sikres et retvisende resultat.


Der er tale om indsamling af oplysninger vedrørende fødevarer, som er almindeligt tilgængelige for forbrugerne. Af samme årsag er gennemførelse af test af fødevarer ikke omfattet af reglerne om tvangsindgreb i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).


Den foreslåede bestemmelse giver endvidere adgang til at offentliggøre sammenlignende forbrugertest af varer.


Selvom forbrugertest og offentliggørelse af testresultater ikke repræsenterer afgørelsesvirksomhed i forvaltningslovens forstand, er det hensigten at Fødevarestyrelsen, ud fra hensynet til åben og borgervenlig forvaltning, hører de testede virksomheder om testresultaterne inden offentliggørelsen. Virksomhederne vil endvidere få adgang til indsigt i testgrundlaget og det materiale, som ligger til grund for testresultaterne for vedkommende vare.


Det bemærkes desuden, at offentlighedsloven som udgangspunkt giver samme adgang for tredjemand ved anmodningen om aktindsigt. Offentlighedslovens regler om aktindsigt er desuden ikke til hinder for anonym informationsindsamling, idet formålet med indsamling af oplysninger er at offentliggøre testresultaterne.


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Fødevarestyrelsen i sin testvirksomhed kan anvende anonym informationsindsamling, hvorved forstås, at testpersoner indhenter oplysninger osv. om en fødevare ved at give sig ud for at være almindelige forbrugere. Testpersonerne vil være medarbejdere i Fødevarestyrelsen eller andre personer aflønnet af Fødevarestyrelsen, eventuelt på konsulentbasis. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomhederne ikke kan blive pålagt at skulle levere fødevarer til de sammenlignende test.


Anonym informationsindsamling vil kun undtagelsesvist anvendes og kun i tilfælde, hvor testpersonernes anonymitet er nødvendig for at sikre, at der ved testen ikke anvendes varer, som er særligt udvalgt til testen af producenten eller leverandøren.


Den foreslåede bestemmelse fastlægger derimod ikke betingelserne for anvendelse af anonym informationsindsamling. Det er en betingelse, at persondatalovens behandlingsregler iagttages.


Persondataloven omfatter behandling af personoplysninger, dvs. oplysninger, som er knyttet til en bestemt person. Oplysninger vedrørende personligt drevne virksomheder falder også ind under loven, idet der ikke sondres mellem en person og dennes erhvervsmæssige aktiviteter. Persondatalovens regler finder derimod ikke anvendelse på virksomheder, der er juridiske personer.


Fødevarestyrelsens indsamling og opbevaring af oplysninger vil skulle ske inden for rammerne af persondatalovens kapitel 4. Herudover skal lovens øvrige regler, blandt andet reglerne om de registreredes rettigheder, iagttages. Efter persondatalovens kapitel 8 har en dataansvarlig, herunder en myndighed, som indsamler data om en person, en oplysningspligt over for den registrerede. Det kræves efter bestemmelserne i §§ 28 og 29, at den dataansvarlige eller dennes repræsentant i forbindelse med indsamling af oplysninger blandt andet skal oplyse identitet og formål med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.


Selv om oplysningskravene kun gælder i forhold til personligt drevne virksomheder, vil lighedshensynet føre til, at alle testede virksomheder bør behandles lige, uanset i hvilken form de drives.


Persondatalovens regler vil blive iagttaget. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.


Til nr. 2


Med den foreslåede ændring præciseres alene, at det afgørende vil være, om der ved overtrædelsen er eller måtte forventes at ville være en økonomisk gevinst.


Til nr. 3


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovens revisionsbestemmelse ophæves. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 og § 3 i lov nr. 538 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
§ 10. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har til opgave at formidle oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om ernæring.
Stk. 2. Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost og ernæring.
  
  
»Stk. 3. Ministeren kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Der kan i forbindelse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling.«
   
§ 60. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) markedsfører i strid med § 14, stk. 1,
2) undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, og 52 a eller § 59, stk. 1,
3) undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 53,
4) undlader at give oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1 og 4, eller
5) undlader at udtage prøver efter § 54, stk. 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  
Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1. eller 3 skal der udover de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede berigelse og virksomhedens omsætning.
 
2. I § 60, stk. 5, indsættes efter »den tilsigtede«: »eller opnåede«.
   
§ 63 a. Fødevareministeren fremsætter i folketingsåret 2008-09 forslag om revision af § 25 a, § 54, stk. 4, § 54 a og § 60, stk. 1, nr. 1 og 4, og stk. 5.
 
3.§ 63 a ophæves.
   
  
§ 2
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.