B 129 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en handlingsplan for høreomsorgen og
fjernelse af tilskud til køb af høreapparater.
Fremsat den 13. marts 2009 af Karl H.
Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF),
Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en handlingsplan for
høreomsorgen og fjernelse af tilskud til køb af
høreapparater
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2009 dels at udarbejde en konkret handlingsplan til generel
forbedring af høreomsorgen, dels at fremsætte
lovforslag, der indebærer, at tilskuddet til køb af
høreapparater fjernes. Handlingsplanen til forbedring af
høreomsorgen skal bl.a. sikre
- en bedre
koordination mellem høreklinikker og høreinstitutter
eller anden tilsvarende funktion i kommunerne, herunder bedre
viderehenvisning til og anvendelse af høreinstitutterne
eller andet tilsvarende tilbud i kommunerne,
- opstilling af
retningslinjer for personalets kvalifikationer i
høreinstitutterne eller andet tilsvarende tilbud i
kommunerne, der varetager høreinstitutternes opgaver i
kommunerne, og
- mulighed for, at
der kan ansættes tilstrækkeligt personale i den
offentlige høreomsorg med henblik på at reducere
ventetiden til udlevering af høreapparater.
Der skal foreligge en samlet evaluering af effekten af
lovændringen og den igangsatte handlingsplan senest 3
år efter lovændringens ikrafttræden, herunder en
vurdering af personaleudviklingen og ventelisterne.
Bemærkninger til forslaget
Hele høreforsorgen trænger til et løft, og
det vil en ændring af den nuværende ordning give
mulighed for. Ændringen skal indebære, at tilskuddet
til udlevering af høreapparater fra private
leverandører fjernes med virkning fra 6 måneder efter
lovforslagets vedtagelse. Ved at tilskuddet til udlevering af
høreapparater fra de private leverandører fjernes,
vil de offentlige høreklinikker og audiologiske afdelinger
få forbedrede muligheder for at tiltrække den
nødvendige arbejdskraft og dermed servicere flere patienter
inden for en acceptabel ventetid og nedbringe ventelisterne.
Ved en ændring af lov om social service i 2000 blev
reglerne for tilskud til høreapparater indført. Siden
den 1. juli 2000 har patienter kunnet få tilskud til at
få udleveret et høreapparat hos en privat udbyder,
såfremt ansøgeren er henvist af en speciallæge i
øre-, næse- og halssygdomme. I 2000 udgjorde
tilskuddet 3.000 kr. pr. høreapparat, som både
dækkede høreprøve, høreapparat,
tilpasning, service og garanti. I 2002 blev tilskuddet
forhøjet til 5.000 kr. pr. høreapparat, og med denne
ændring steg antallet af private udbydere mærkbart. Pr.
1. januar 2009 udgør tilskuddet 6.010 kr. pr.
høreapparat.
Formålet med lovændringen var at mindske
ventelisterne og give patienter adgang til at få udleveret et
høreapparat hurtigere. Imidlertid er denne virkning
udeblevet, idet ventelisterne ikke er blevet kortere. Dermed er
forudsætningerne for at gennemføre lovændringen
ikke blevet opfyldt.
Forslagsstillerne finder, at det er centralt, at den
offentlige høreomsorg, hvor alle hørepatienter gratis
får undersøgelse og udlevering af et
høreapparat, bevares.
Forslagsstillerne mener, at det skal være muligt for
patienter at få vejledning og behandling i det offentlige
sundhedsvæsen inden for en rimelig tid. Derfor skal
medarbejderne inden for høreområdet bruges bedst
muligt.
Forslagsstillerne foreslår, at de besparelser, der vil
opnås ved at fjerne tilskuddet til høreapparater, der
bliver udleveret i privat regi, bruges til at igangsætte en
handlingsplan for at forbedre høreomsorgen. Det er et
område, som længe har været forsømt og som
på mange områder trænger til et
løft.
For hørepatienter er det centralt, at det udleverede
høreapparat tilpasses den enkelte patient og løbende
justeres, hvis det er nødvendigt. Derfor skal de frigjorte
ressourcer bl.a. anvendes til at sikre, at alle patienter, der
får udleveret et høreapparat, også modtager den
nødvendige instruktion og undervisning i brug af
apparatet.
Derudover skal der med en handlingsplan sikres en bedre
koordination mellem høreklinikkerne og de audiologiske
afdelinger samt de offentlige høreinstitutter. Beklageligvis
henvises ikke alle de patienter, som reelt har behovet, til
høreinstitutterne. Der er sket et fald i antallet af
henvisninger til høreinstitutterne, hvilket betyder, at
mange ikke får den nødvendige instruktion i at bruge
deres høreapparat. Men for at patienterne får den
optimale nytte af høreapparaterne, er det vigtigt, at de har
mulighed for at gøre brug af ekspertisen på
høreinstitutterne og modtage vejledning herfra, også
senere i forløbet. Det er nødvendigt at sikre en
bedre koordinering af indsatsen mellem høreklinik og
høreinstitut. Samtidig kan den opnåede besparelse
bruges til at sikre, at kommunerne har det nødvendige
økonomiske råderum til at kunne finansiere, at alle
hørepatienter, som har brug for det, henvises til
høreinstitutterne.
Flere kommuner har valgt selv at overtage de opgaver, som
høreinstitutterne udfører. Hvis kommunerne
ønsker selv at løfte denne opgave, skal det
nødvendige faglige niveau være til stede. Der skal
derfor opstilles en række krav til den faglige kompetence hos
personalet, så det bl.a. sikres, at de vigtige opgaver med
vejledning og tilpasninger af høreapparatet varetages af
specialuddannet personale. At kommunerne ønsker selv at
udføre de opgaver, som høreinstitutter varetager,
må ikke føre til forringelser i kvaliteten af de
tilbud, hørehæmmede patienter modtager.
Der er stor mangel på bl.a. audiologiassistenter, og
derfor foregår der ikke en reel konkurrence mellem de
offentlige og private udbydere. Som reglerne er nu, mister de
offentlige høreklinikker og audiologiske afdelinger
personale til de private udbydere, hovedsagelig på grund af
væsentlig højere lønninger, hvilket betyder
længere ventetid i det offentlige system.
Tallene viser, at der på de offentlige
høreklinikker udleveres flere høreapparater pr.
audiologiassistent, end der gør på de private
behandlingssteder (se bl.a. Ugeskrift for Læger
2007;169(26):2547). Produktiviteten er altså større i
det offentlige. Ifølge eksperter på området
tyder alt på, at der i 2008 blev udleveret 60.000
høreapparatet fra de offentlige høreklinikker og
40.000 fra de private forretninger. Det offentliges udgifter bliver
ca. 250 mio. kr. til de 60.000 høreapparater udleveret i det
offentlige og 250 mio. kr. til de 40.000 høreapparater
udleveret i det private. Kort sagt får vi altså mere
for vores penge, når det er det offentlige, der varetager
denne opgave.
Ved at ændre den nuværende ordning og i stedet for
lade de offentlige klinikker og audiologiske afdelinger stå
for udleveringen og tilpasningen af høreapparat alene, vil
medarbejderne og ressourcerne blive brugt bedre. Dermed vil de
nuværende ventelister til at få udleveret et
høreapparat kunne mindskes.
Finansieringen af handlingsplanen skal tage udgangspunkt i den
økonomiske besparelse, som kan opnås ved at
ændre den nuværende ordning. Med ændringen skal
tilskuddet til høreapparater fra private leverandører
fjernes med virkning fra 6 måneder efter lovforslagets
vedtagelse.
Ved at ændre den nuværende ordning og i stedet
lade de offentlige høreklinikker og audiologiske afdelinger
stå for udlevering af høreapparater samt den
efterfølgende tilpasning, vil der kunne opnås en
besparelse på skønsmæssigt 120 mio. kr.
Til beregningerne er anvendt høreapparatpriserne for
2007/08. Tallene til beregningerne stammer fra
årsopgørelser fra AMGROS, »amternes«
indkøbscentral, samt Teknisk Audiologisk Laboratorium i
Odense. Det præcise beløb afhænger af
udformningen af regelændringen og vil derfor kunne beregnes i
forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Karl
Bornhøft (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udarbejdelse af en handlingsplan for høreomsorgen og
fjernelse af tilskud til køb af høreapparater.
(Beslutningsforslag nr. B 129).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.