Spm. nr. US 47

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg har et spørgsmål om noget andet. Det er et spørgsmål om Grønland. Det er jo sådan, at der sidder en kommission, som arbejder for at skabe grundlaget for en ny ordning mellem Danmark på den ene side og Grønland på den anden side. Og det, jeg gerne vil høre statsministeren om her i det første spørgsmål, er, om han kan bekræfte, at vi under Grønland og ved Grønland sandsynligvis har at gøre med verdens største forekomster af olie, og om han kan bekræfte, at amerikanske forskere vurderer, at der under Grønland eller ved Grønland findes olieforekomster for op til sandsynligvis 12.000 mia. kr.

Hvis det er sådan, at kommissionens grundlag, som det ligger nu, lægges til grund for det videre arbejde, betyder det, at Danmark på den ene side tildeler Grønland fuldstændig råderet over den her undergrund, samtidig med at vi på den anden side siger til vores grønlandske venner, at det bloktilskud, de får i dag, på 3,2 mia. kr. årligt, får de i al fremtid, indtil det her olieeventyr bliver en realitet. Og først når det er sådan, at olieindtægterne årligt skaber indkomster for vores grønlandske venner på mellem 6 og 7 mia. kr., kan vi få lov til ikke at sende bloktilskud til Grønland længere.

Kan statsministeren for det første bekræfte, at det her er de faktuelle forhold, som de nu foreligger? Og vil statsministeren for det andet give sin vurdering af, om det er en god aftale for Danmark?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Statsministeren.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Vedrørende den første del af hr. Kristian Thulesen Dahls spørgsmål, nemlig omfanget af olieforekomster i Grønland, er jeg ikke i stand til hverken at bekræfte eller afkræfte størrelsen af mulige olieforekomster. Den danske regering ved i hvert fald ikke noget om, hvor store olieforekomster der måtte være, men man kan da ikke udelukke, at der er betydelige olieforekomster. Men størrelsen tør jeg ikke udtale mig om.

For så vidt angår den anden del af hr. Thulesen Dahls spørgsmål, kan jeg jo bekræfte fremstillingen, men jeg vil sige, at den måske fortjener en mere retvisende måde at blive præsenteret på. For det er min opfattelse, at Danmark vil have fordel af det, der tegner sig som model i den grønlandsk-danske Selvstyrekommission. For sagen er den, at det, der er lagt op til, er, at Grønland og Danmark deler de fremtidige råstofindtægter fifty-fifty, altså med halvdelen til hver. Og det betyder altså, at Danmark hvert år vil få en besparelse, i kraft af at det danske bloktilskud til Grønland bliver reduceret.

Den dag, hvor der så er store nok indtægter til, at hele det danske bloktilskud er væk, skal vi jo så forhandle med Grønland om, hvordan de fremtidige fordelinger af indtægterne skal være. Der er jo ikke nogen i dag, der kan forudse, hvordan det så vil blive. Men under alle omstændigheder vil det efter min opfattelse være en fordel for Danmark, hvis der bliver fundet råstoffer, der giver indtægt i Grønland, fordi det betyder besparelser på det danske bloktilskud til Grønland.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg er glad for, at statsministeren siger, at min fremstilling er rigtig. Han siger i hvert fald, at han kan bekræfte fremstillingen, men synes, at den burde have været lidt anderledes.

Desværre kan jeg ikke sige det samme om statsministerens fremstilling, for når statsministeren siger, at der vil være tale om en fifty-fifty-fordeling af olieindtægterne, er det jo forkert. Danmark får ikke en eneste krone af de fremtidige olieindtægter, der vil komme som en del af det olieeventyr, som vi jo er mange der forventer vil komme på Grønland.

Vi får lov til at betale lidt mindre i bloktilskud, hvis det grønlandske samfund genererer rigtig, rigtig store indtægter fra olieindkomster, og allernådigst får vi lov til at slippe for at sende bloktilskud til Grønland, hvis de årlige indkomster er over 6 mia. kr. til det grønlandske samfund.

Kan statsministeren ikke bekræfte, at det er situationen? Og mener statsministeren virkelig, at det er en fornuftig aftale for de danske skatteydere, som jo altså må finde sig i at skulle betale bloktilskud i alle de år, der går, indtil olieeventyret er en realitet, for så at se i øjnene, at når olieeventyret er der, får danske skatteydere ikke en eneste krone i tilbagebetaling af de mange kroner, vi jo har investeret ved i årevis at sende bloktilskud til Grønland?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Statsministeren.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Jo, men som altid har hr. Kristian Thulesen Dahl styr på det faktuelle. Det er i orden, ingen kritik af det. Men jeg tror, det bygger på en forskellig politisk opfattelse af forholdet mellem Grønland og Danmark.

Min politiske opfattelse er, at den dag, hvor det grønlandske folk måtte ønske selvstændighed og er i stand til at klare sig selv økonomisk, er det det grønlandske folk, der træffer den beslutning. Og jeg går ud fra, at hr. Kristian Thulesen Dahl er enig med mig i, at vi ingen intentioner har om at sende den danske flåde til Grønland for at forhindre et ønske om grønlandsk selvstændighed. Men omvendt kræver et sådant ønske formentlig, at Grønland kan klare sig selv økonomisk.

Derfor er mit udgangspunkt hele tiden, at det er fornuftigt at lave en ordning, hvor Danmark og Grønland deler råstofindtægterne lige over med halvdelen til hver, og den danske fordel af det er, at så kan vi spare på bloktilskuddet til Grønland.

Den dag, hvor Grønland så ikke længere behøver tilskud fra Danmark, er det op til Grønland selv at beslutte, hvad Grønlands fremtid skal være. Og der er jo ikke nogen af os, der i dag ved, hvad det kommer til at gå ud på. Min opfattelse er bare, at vi skal respektere det, der så er det grønlandske ønske.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at det ikke vil være sådan, at Dansk Folkeparti vil foreslå, at vi sender flåden af sted. Hvis Grønland ønsker selvstændighed, får Grønland selvfølgelig sin selvstændighed. Det siger sig selv, og det er vi fuldstændig enige om. Det er også derfor, at vi har foreslået, at de bloktilskud, vi så sender af sted til vores grønlandske venner, indtil olieeventyret er der, bliver konteret som rente- og afdragsfrie lån, for så kan Grønland opretholde det leveniveau, som bloktilskuddet giver mulighed for, men vi sikrer, at danske skatteydere, som sender 3,2 mia. kr. af sted hvert år, også får en fair andel tilbage - altså tilbagebetaling af bloktilskud - når olieeventyret er en realitet, hvis grønlænderne så vælger at udråbe Grønland som et selvstændigt land. Så det kan man jo sagtens løse.

Derfor skal mit afsluttende spørgsmål til statsministeren her blot være, om statsministeren er bekendt med eller vil gøre sig bekendt med, at Grønlandsudvalget - altså det udvalg her i Folketinget, der arbejder med de her ting - har planlagt en høring den 28. maj om nogle af de udestående spørgsmål, der er i forbindelse med kommissionens arbejde, og om han på den baggrund vil være med til at arbejde for, at kommissionen først afslutter sit arbejde, når den høring har været afholdt, så vi kan få en ordentlig, dybdegående vurdering af de udestående spørgsmål, der stadig resterer, få den politiske drøftelse, der skal til, inden kommissionen afslutter sit arbejde.

Vores frygt er jo, at man skynder sig, at man forcerer arbejdet i kommissionen for at få en hurtig konklusion, før alt for mange blander sig i den her debat, og så kommer der en høring efterfølgende her i Folketinget om lige præcis de her spørgsmål uden rigtig nogen nytte, for så er partierne låst fast.

Kan statsministeren se en fælles interesse i - med de politiske uenigheder, der helt givet er på det her område - at sige, at den høring må afholdes først, og at man så efterfølgende kan lave kommissionens arbejde færdigt?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Statsministeren.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Jeg er godt opmærksom på Dansk Folkepartis forslag om at give pengene til Grønland som et rente- og afdragsfrit lån. Men jeg synes ærlig talt, at når Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, så er udgangspunktet, at man ikke giver lån. Jeg vil ikke udelukke det, men jeg synes, at når man er en del af et rigsfællesskab, så er udgangspunktet, at så giver vi et bloktilskud.

Det var noget andet, hvis Grønland var et selvstændigt land, så kunne man jo overveje at give tingene som lån, men når Grønland er en del af rigsfællesskabet og ønsker at være en del af rigsfællesskabet for nuværende, så synes jeg, det er mest fair, også de historiske forbindelser taget i betragtning, der har været mellem Grønland og Danmark, at vi da giver pengene som et bloktilskud.

For så vidt angår proceduren, vil jeg sige, at regeringen ikke blander sig i Selvstyrekommissionens arbejde. Vi mener, det er op til Selvstyrekommissionen selv at træffe beslutning om, hvornår den vil afslutte sit arbejde.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til spørgeren.

Den næste spørger er fru Pernille Frahm.