Forslag
til
Lov om Danmarks tiltrædelse af Det
Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i
tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde
§ 1.
Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) konvention af 26.
september 1986 om bistand i tilfælde af nukleare ulykker
eller radiologiske nødstilfælde
(bistandskonventionen), jf. bilag 1 til denne lov, gælder her
i landet.
§ 2.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om modtagelse af
international katastrofebistand i Danmark i henhold til
konventionens bestemmelser i tilfælde af nukleare ulykker
eller radiologiske nødstilfælde.
§ 3.
Artikel 8, stk. 2, litra a, finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor den bistandsydende stats personel og det
personel, der arbejder på vegne af den bistandsydende stat,
har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
§ 4.
Den bistandsydende stats personel og det personel, der arbejder
på vegne af den bistandsydende stat, fritages for pligten til
at betale skat i Danmark af indkomst i forbindelse med
udøvelsen af deres bistandsopgaver, medmindre de
pågældende er omfattet af kildeskattelovens
§ 1.
§ 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af konventionens artikel 8, stk. 2, litra
b.
§ 6.
Forvolder den bistandsydende stat eller andre juridiske personer
eller personer, der handler på vegne af denne, under
udførelsen af bistand i Danmark skader eller
dødsfald, som efter dansk ret medfører
erstatningsansvar, udbetales erstatning af forsvarsministeren.
Stk. 2. Ved
dødsfald eller personskade på den bistandsydende stats
personel eller personer, der handler på vegne af den
bistandsydende stat, og ved tab eller skade på udstyr eller
materialer, der ikke er til forbrug, og som anvendes til brug for
bistanden, udbetales erstatning af forsvarsministeren, hvis der
efter dansk ret er erstatningsansvar.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse ved dødsfald eller skade
forvoldt ved grov uagtsomhed.
§ 7.
Loven træder i kraft den 15. juli 2008.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Konvention om bistand i tilfælde af
nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde
DE STATER, DER TILSLUTTER SIG NÆRVÆRENDE
KONVENTION,
ER OPMÆRKSOMME PÅ, at der finder nuklear aktivitet
sted i en række stater,
HAR KONSTATERET, at der er truffet og bliver truffet
omfattende forholdsregler for at sikre et højt
sikkerhedsniveau ved nuklear aktivitet, idet det tilstræbes
at forhindre nukleare ulykker og minimere følgerne af en
eventuel sådan ulykke,
ØNSKER at styrke yderligere internationalt samarbejde
omkring sikker udvikling og anvendelse af atomenergi,
ER OVERBEVIST om behovet for en international ramme, der vil
lette hurtig tilvejebringelse af bistand i tilfælde af en
nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde for
at mindske følgerne heraf,
FINDER det nyttigt at indgå bilaterale og multilaterale
aftaler om gensidig bistand på dette område,
HAR KONSTATERET, at Det Internationale Atomenergiagentur
udvikler retningslinjer for aftaler om gensidig bistand i
krisesituationer i forbindelse med en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde,
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Almindelige bestemmelser
1. De konventionskontraherende stater samarbejder indbyrdes og
med Det Internationale Atomenergiagentur (herefter benævnt
»Agenturet«) i overensstemmelse med denne
konventions bestemmelser med henblik på at lette hurtig
bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde for at mindske følgerne deraf og
for at beskytte liv, ejendom og miljø fra følgerne af
radioaktive udslip.
2. For at lette samarbejdet kan de
konventionskontraherende stater indgå bilaterale
eller multilaterale aftaler eller, hvor det anses for
hensigtsmæssigt, en kombination af sådanne aftaler for
at forhindre eller mindske person- og tingsskader som følge
af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde.
3. De konventionskontraherende stater anmoder Agenturet, der
handler inden for rammerne af dets vedtægter, om i
overensstemmelse med denne konventions bestemmelser at
bestræbe sig mest muligt på at fremme, lette og
støtte samarbejdet mellem de konventionskontraherende
stater.
Artikel 2
Bistandsydelse
1. Såfremt en konventionskontraherende stat har behov
for bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde, hvad enten ulykken eller
krisesituationen opstår inden for eller uden for dens
territorium, jurisdiktion eller myndighed, kan den anmode om
bistand fra en hvilken som helst anden konventionskontraherende
stat, enten direkte eller gennem Agenturet, samt fra Agenturet
eller, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, fra andre
internationale tværstatslige organisationer (herefter
benævnt »internationale organisationer«).
2. En konventionskontraherende stat, der anmoder om bistand,
skal specificere omfanget og beskaffenheden af den ønskede
bistand samt, hvor det er muligt, give den bistandsydende part de
nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, i hvor
stort omfang den er i stand til at imødekomme anmodningen. I
tilfælde af at det ikke er muligt for den
bistandssøgende stat at specificere omfanget og
beskaffenheden af den ønskede bistand, skal den
bistandssøgende stat og den bistandsydende stat i
samråd fastlægge omfanget og beskaffenheden af den
ønskede bistand.
3. Enhver konventionskontraherende stat, som modtager en
anmodning om bistand, skal omgående beslutte sig og meddele
den bistandssøgende konventionskontraherende stat, enten
direkte eller gennem Agenturet, om den er i stand til at yde den
bistand, der anmodes om, samt angive omfanget og betingelserne for
den eventuelle bistand.
4. De konventionskontraherende stater skal så vidt
muligt udpege og give Agenturet meddelelse om eksperter, udstyr og
materialer, der kan stilles til rådighed for ydelse af
bistand til andre konventionskontraherende stater i tilfælde
af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde, samt betingelserne, herunder de
økonomiske betingelser, for ydelsen af denne bistand.
5. Alle konventionskontraherende stater kan anmode om bistand
i forbindelse med medicinsk behandling eller midlertidig flytning
af mennesker, der er involveret i en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde, til en anden stats
territorium.
6. Agenturet skal i overensstemmelse med vedtægterne og
denne konventions bestemmelser besvare en konventionskontraherende
stats eller en medlemsstats anmodning om bistand i tilfælde
af nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde
ved
a) at stille
passende ressourcer til rådighed til dette formål,
b)
øjeblikkelig at videresende anmodningen til andre stater og
internationale organisationer, der i overensstemmelse med
Agenturets oplysninger kan være i besiddelse af de
nødvendige ressourcer, samt
c) efter anmodning
fra den bistandssøgende stat at koordinere bistanden
på det internationale niveau, der således måtte
blive tilgængeligt.
Artikel 3
Ledelse og anvisning af bistand
Såfremt ikke andet er besluttet
a) skal ansvaret
for den generelle ledelse, kontrol, koordination og styring af
bistanden påhvile den bistandssøgende stat inden for
dennes territorium. Den bistandsydende part bør, hvis
bistanden involverer mandskab, i samråd med den
bistandssøgende stat udpege den person, der skal lede og
umiddelbart påtage sig at føre tilsyn med personalets
arbejde og det til rådighed stillede udstyr. Den udpegede
person skal føre tilsyn i samarbejde med de relevante
myndigheder i den bistandssøgende stat;
b) den
bistandssøgende stat skal så vidt muligt stille lokalt
udstyr og bistand til rådighed for at sikre en rigtig og
effektiv administration af bistanden. Den skal endvidere sikre
beskyttelse af mandskab, udstyr og materialer, der bringes ind
på dens territorium af eller på vegne af den
bistandsydende stat til dette formål;
c) ejendomsretten
til udstyr og materialer, der stilles til rådighed af
parterne i løbet af bistandsperioden, forbliver
uændret, og der skal ske tilbagelevering;
d) en
konventionskontraherende stat, der yder bistand som svar på
en anmodning i henhold til artikel 2, stk. 5, skal koordinere
denne bistand inden for dens territorium.
Artikel 4
Kompetente myndigheder og
kontaktadresser
1. Enhver konventionskontraherende stat forpligter sig til
enten direkte eller gennem Agenturet at oplyse Agenturet og andre
konventionskontraherende stater om dens kompetente myndigheder og
kontaktadresse, der er bemyndiget til at fremsætte og modtage
anmodninger og acceptere tilbud om bistand. Disse kontaktadresser
og et centralt sted inden for Agenturet skal til enhver tid
være tilgængelige.
2. Enhver konventionskontraherende stat skal straks informere
Agenturet om eventuelle ændringer i de i stk. 1 omtalte
oplysninger.
3. Agenturet skal regelmæssigt og hurtigt videregive de
i stk. 1 og 2 omtalte oplysninger til konventionskontraherende
stater, medlemsstater og vedkommende internationale
organisationer.
Artikel 5
Agenturets opgaver
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, og uden
præjudice for andre bestemmelser i denne konvention, anmoder
de konventionskontraherende stater Agenturet om at:
a) indsamle og
udsende oplysninger til konventionskontraherende stater og
medlemsstater om følgende:
1) eksperter,
udstyr og materiale, der kan stilles til rådighed i
tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde;
2) metoder,
teknikker og tilgængelige forskningsresultater i forbindelse
med reaktioner på nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde;
b) yde bistand til
en konventionskontraherende stat eller en medlemsstat, når de
anmodes herom i forbindelse med nedenstående eller andre
relevante anliggender:
1) forberedelse af
både beredskabsplaner i tilfælde af nukleare ulykker og
radiologiske nødstilfælde samt den relevante
lovgivning;
2) udvikling af
hensigtsmæssige uddannelsesprogrammer for mandskabet,
så det kan beskæftige sig med nukleare ulykker og
radiologiske nødstilfælde;
3) videresendelse
af anmodninger om bistand og relevante oplysninger i tilfælde
af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde;
4) udvikling af
hensigtsmæssige programmer, procedurer og standarder til
overvågning af stråling;
5)
undersøgelse af muligheden for at oprette
hensigtsmæssige systemer til undersøgelse af
stråling;
c) stille
behørige ressourcer til at foretage en indledende vurdering
af ulykken eller krisesituationen til rådighed for en
konventionskontraherende stat eller en medlemsstat, der
anmoder om bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde;
d) tilbyde gode
kontorer til de konventionskontraherende stater og medlemsstater i
tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde;
e) oprette og
opretholde forbindelse med de relevante internationale
organisationer, med det formål at opnå og udveksle
hensigtsmæssige oplysninger og data, samt udfærdige en
liste over sådanne organisationer, der står til
rådighed for konventionskontraherende stater,
medlemsstater og de nævnte organisationer.
Artikel 6
Fortrolighed og offentlige
erklæringer
1. Den bistandssøgende stat og den bistandsydende stat
skal beskytte fortroligheden af en hvilken som helst oplysning, der
bliver tilgængelig for dem i forbindelse med bistand i
tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde. Sådanne oplysninger kan alene
anvendes med det formål at yde den aftale bistand.
2. Den bistandsydende stat skal gøre sit yderste for at
sikre koordination med den bistandssøgende stat, før
den offentliggør oplysninger om bistand, der ydes i
forbindelse med en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde.
Artikel 7
Refusion af omkostninger
1. En bistandsydende stat kan tilbyde bistand uden
omkostninger for den bistandssøgende stat. Ved overvejelse
om bistandsydelse på dette grundlag skal den bistandsydende
stat tage følgende i betragtning:
a) beskaffenheden
af den nukleare ulykke eller det radiologiske
nødstilfælde;
b)
oprindelsesstedet for den nukleare ulykke eller det radiologiske
nødstilfælde;
c) behovene i
udviklingslande;
d) de specielle
behov i lande uden atominstallationer; samt
e) andre relevante
faktorer.
2. Når der ydes enten hel eller delvis bistand mod
refusion, skal den bistandssøgende stat refundere den
bistandsydende stat omkostningerne i forbindelse med
tjenesteydelser fra personer eller organisationer, der handler
på vegne af den, samt udgifter i forbindelse med bistanden, i
den udstrækning disse ikke afholdes direkte af den
bistandssøgende stat. Medmindre andet er aftalt, skal
refusion finde sted, umiddelbart efter at den bistandsydende stat
har fremlagt sin anmodning om refusion til den
bistandssøgende stat, og med hensyn til andre omkostninger
end lokale omkostninger skal disse overføres frit.
3. Uanset det i stk. 2 anførte kan den
bistandsydende stat til enhver tid helt eller delvis give afkald
på eller aftale at udsætte refusionen. Ved overvejelse
af afkald eller udsættelse skal bistandsydende stater tage
udviklingslandes behov behørigt i betragtning.
Artikel 8
Privilegier, immunitet og udstyr
1. Den bistandssøgende stat skal give den
bistandsydende stats mandskab og det mandskab, der arbejder
på vegne af den bistandsydende stat, de nødvendige
privilegier, immunitet og udstyr til udførelse af deres
bistandsopgaver.
2. Den bistandssøgende stat skal yde følgende
privilegier og immunitet til den bistandsydende stats mandskab og
det mandskab, der arbejder på vegne af den bistandsydende
stat, som er blevet bekendtgjort for og godkendt af den
bistandssøgende stat:
a) immunitet over
for anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning, samt den
bistandssøgende stats strafferetlige, civilretlige og
administrative jurisdiktion, med hensyn til handlinger eller
forsømmelser i forbindelse med udførelsen af deres
pligter; og
b) fritagelse for
beskatning, afgifter o.l. bortset fra afgifter, der normalt er
inkluderet i varepriser eller udførte tjenesteydelser, med
hensyn til udførelsen af deres bistandsopgaver.
3. Den bistandssøgende stat skal:
a) fritage den
bistandsydende stat for beskatning, afgifter o.l. på udstyr
og ejendele, som den bistandsydende stat bringer ind på den
bistandssøgende stats territorium med det formål at
yde bistand; samt
b) give immunitet
over for konfiskation, beslaglæggelse eller tvangsudlevering
af dette udstyr og disse ejendele.
4. Den bistandssøgende stat skal sikre
tilbageleveringen af dette udstyr og disse ejendele. Såfremt
den bistandsydende stat anmoder herom, skal den
bistandssøgende stat så vidt muligt sørge for
den nødvendige rensning af udstyr, der anvendes i
forbindelse med bistanden, før det leveres tilbage.
5. Den bistandssøgende stat skal lette adgangen til,
ophold på og adgang fra dens nationale territorium for det i
stk. 2 omtalte mandskab og for udstyr og ejendele, der
anvendes i bistanden.
6. Det kræves intetsteds i denne artikel, at den
bistandssøgende stat skal give sine statsborgere og
permanente indbyggere de i de ovenstående stykker
nævnte privilegier og immunitet.
7. Uden præjudice for privilegierne og immuniteten har
alle, der nyder sådanne privilegier og immunitet i henhold
til denne artikel, pligt til at respektere den
bistandssøgende stats love og bestemmelser. De har ligeledes
pligt til ikke at blande sig i den bistandssøgende stats
indre anliggender.
8. Intet i denne artikel kan være til skade for
rettigheder og pligter med hensyn til privilegier og immunitet, der
følger af andre internationale aftaler eller almindelig
international ret.
9. En stat kan, når den underskriver, ratificerer,
accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention,
erklære, at den ikke betragter sig som helt eller delvis
bundet af stk. 2 og 3.
10. En konventionskontraherende stat, som har afgivet en
erklæring i overensstemmelse med stk. 9, kan til enhver
tid trække denne tilbage ved at give depositaren meddelelse
herom.
Artikel 9
Transport af mandskab, udstyr og
ejendele
Alle konventionskontraherende stater skal efter anmodning fra
den bistandssøgende eller bistandsydende stat søge at
lette transporten af behørigt anmeldt mandskab, udstyr og
ejendele, der anvendes ved udførelsen af bistanden, gennem
deres territorier til og fra den bistandssøgende stat.
Artikel 10
Krav og erstatning
1. De konventionskontraherende stater skal have et tæt
samarbejde for at lette afgørelsen af tvistigheder og
afviklingen af krav i henhold til denne artikel.
2. Medmindre andet er aftalt, skal en bistandssøgende
stat i forbindelse med dødsfald eller personskade, skade
på eller tab af ejendele eller skade på miljøet,
som er indtruffet på dens territorium eller i et område
underlagt dens jurisdiktion eller myndighed ved tilvejebringelsen
af den anmodede bistand:
a) ikke
anlægge sag mod den bistandsydende stat eller personer eller
andre juridiske personer, der handler på vegne af denne;
b) påtage sig
ansvaret for at behandle tvistigheder og krav, der er
fremført af tredjemand mod den bistandsydende stat eller mod
personer eller andre juridiske personer, der handler på vegne
af denne;
c) holde den
bistandsydende stat eller personer eller andre juridiske personer,
der handler på vegne af denne, uberørte af
tvistigheder og krav som omtalt i litra b); og
d) yde den
bistandsydende stat eller personer eller andre juridiske personer,
der handler på vegne af denne, erstatning:
1) ved
dødsfald eller personskade på den bistandsydende stats
mandskab eller personer, der handler på vegne af denne;
2) ved tab eller
skade på udstyr eller materialer, der ikke er til forbrug, og
som vedkommer bistanden;
undtaget er tilfælde af forsætlig forseelse
begået af de personer, som har forårsaget død,
personskade, tab eller skade.
3. Denne artikel forhindrer ikke erstatning eller
skadesløsholdelse i henhold til internationale aftaler eller
en stats nationale lovgivning, der finder anvendelse i denne
forbindelse.
4. Det fremgår ikke af denne artikel, at den
bistandssøgende stat skal anmodes om at bringe stk. 2
helt eller delvis i anvendelse over for sine statsborgere eller
permanente indbyggere.
5. En stat kan, når den underskriver, ratificerer,
accepterer eller tiltræder denne konvention,
erklære:
a) at den ikke
anser sig for bundet, helt eller delvis, af stk. 2;
b) at den ikke, i
tilfælde af grov uagtsomhed begået af personer, som har
forårsaget død, personskade, tab eller skade, vil
anvende stk. 2, hverken helt eller delvis.
6. En konventionskontraherende stat, der har fremsat en
erklæring i overensstemmelse med stk. 5, kan til enhver
tid tilbagekalde den ved at give depositaren meddelelse
herom.
Artikel 11
Bistandens ophør
Den bistandssøgende stat eller den bistandsydende stat
kan til enhver tid efter hensigtsmæssig konsultation og
skriftlig meddelelse anmode om ophør af bistand, der er
modtaget eller ydet i henhold til denne konvention. Når
anmodningen er fremsat, skal de involverede parter i samråd
tilrettelægge en behørig afslutning af
bistanden.
Artikel 12
Forholdet til andre internationale
aftaler
Denne konvention berører ikke de
konventionskontraherende staters gensidige rettigheder og
pligter ifølge de eksisterende internationale aftaler, som
vedrører anliggender, der er omfattet af
nærværende konvention, eller ifølge fremtidige
internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med
denne konventions målsætning og formål.
Artikel 13
Bilæggelse af tvistigheder
1. I tilfælde af en tvistighed mellem
konventionskontraherende stater eller mellem en
konventionskontraherende stat og Agenturet om fortolkningen og
anvendelsen af denne konvention skal tvistighedens parter konferere
med det formål at bilægge tvistigheden ved forhandling
eller på anden fredelig måde, som måtte
være acceptabel for parterne.
2. Såfremt en tvistighed af denne art mellem
konventionskontraherende stater ikke kan bilægges inden for
et år fra anmodning om konsultation i henhold til
stk. 1, vil den efter anmodning fra en af parterne i
tvistigheden blive henvist til voldgiftsafgørelse eller til
afgørelse ved Den Internationale Domstol. Hvis en tvistighed
henvises til voldgiftsafgørelse og parterne ikke inden for
seks måneder fra datoen for anmodning er enige om
vilkårene for voldgiften, kan en part anmode
præsidenten for Den Internationale Domstol eller De forenede
Nationers generalsekretær om at udnævne en eller flere
voldgiftsmænd. Hvis der foreligger modstridende anmodninger
fra tvistighedens parter, skal anmodningen til De forenede
Nationers generalsekretær have fortrinsret.
3. Når nærværende konvention underskrives,
ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes, kan en
stat erklære, at den ikke anser sig for at være bundet
af den eller begge de i stk. 2 omtalte procedurer til
bilæggelse af tvistigheder. De øvrige
konventionskontraherende stater er da ikke bundet af en procedure
til bilæggelse af tvistigheder, der er omtalt i stk. 2,
og som omfatter en konventionskontraherende stat, som har afgivet
en sådan erklæring.
4. En konventionskontraherende stat, som har fremsat en
erklæring i overensstemmelse med stk. 3, kan til enhver
tid trække den tilbage ved at give depositaren meddelelse
herom.
Artikel 14
Ikrafttrædelse
1. Denne konvention kan underskrives af alle stater samt
Namibia, der er repræsenteret af De forenede Nationers
»Council for Namibia«, i det Internationale
Atomenergiagenturs hovedkvarter i Wien og i De forenede Nationers
hovedkvarter i New York fra henholdsvis 26. september 1986 og 6.
oktober 1986 indtil dens ikrafttræden eller inden for tolv
måneder, idet den længste af disse perioder skal
være gældende.
2. En stat og Namibia, repræsenteret af De forenede
Nationers »Council for Namibia«, kan udtrykke deres
samtykke til at være bundet af denne konvention enten ved
underskrift eller ved deponering af et ratifikations-, accept-
eller godkendelsesdokument efter underskrift foretaget under
forudsætning af ratifikation, accept eller godkendelse eller
ved deponering af et tiltrædelsesdokument. Ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenterne
deponeres hos depositaren.
3. Denne konvention træder i kraft tredive dage efter,
at tre stater har accepteret at være bundet af den.
4. Denne konvention træder i kraft for en stat, der
accepterer at være bundet af den efter dens
ikrafttræden, tredive dage efter den pågældende
stats acceptdag.
5.
a) Denne konvention
er tilgængelig for tiltrædelse som anført i
denne artikel for internationale organisationer og regionale
integrationsorganisationer oprettet af suveræne stater, der
har myndighed med hensyn til forhandling, indgåelse og
gennemførelse af internationale aftaler om de i denne
konvention omhandlende anliggender.
b) I sager, der
falder inden for sådanne organisationers kompetence, skal
disse på egne vegne udøve de rettigheder og opfylde de
forpligtelser, som denne konvention tillægger de
konventionskontraherende stater.
c) Når en
organisation deponerer sit tiltrædelsesdokument, skal den til
depositaren afgive en erklæring, der angiver omfanget af dens
kompetence, for så vidt angår denne konventions
anliggender.
d) En sådan
organisation har ikke flere stemmer end dem, den har i kraft af sin
medlemsstatus.
Artikel 15
Midlertidig anvendelse
Ved underskrivelsen eller på et senere tidspunkt,
før denne konvention træder i kraft, kan en stat
erklære, at den vil bringe denne konvention i anvendelse
midlertidigt.
Artikel 16
Ændringer
1. En konventionskontraherende stat kan fremkomme med forslag
til ændring af denne konvention. En foreslået
ændring skal tilstilles depositaren, der straks vil lade den
cirkulere til alle de øvrige konventionskontraherende
stater.
2. Såfremt et flertal af de konventionskontraherende
stater anmoder depositaren om at indkalde til en konference for at
overveje de foreslåede ændringer, skal depositaren
invitere alle konventionskontraherende stater til at deltage i
sådan en konference, som tidligst må begynde tredive
dage efter, at invitationerne er udsendt. En ændring, der
vedtages på konferencen af mindst to tredjedele af alle de
konventionskontraherende stater, nedskrives i en protokol, der er
tilgængelig for underskrift i Wien og New York for alle
konventionskontraherende stater.
3. Protokollen træder i kraft tredive dage efter, at tre
stater har erklæret sig indforstået med at være
bundet af den. For hver stat, der har erklæret sig
indforstået med at være bundet af protokollen efter
dens ikrafttræden, træder protokollen i kraft tredive
dage efter denne tilkendegivelse.
Artikel 17
Udtrædelse
1. En konventionskontraherende stat kan udtræde af denne
konvention ved skriftlig meddelelse herom til depositaren.
2. Udtrædelsen vil få virkning et år efter,
at depositaren har modtaget meddelelsen.
Artikel 18
Depositaren
1. Agenturets generaldirektør er denne konventionens
depositar.
2. Agenturets generaldirektør skal uopholdeligt give
meddelelse til de konventionskontraherende stater og alle andre
stater om følgende:
a) alle denne
konventions underskrifter og enhver ændringsprotokol;
b) alle
deponeringer af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesdokumenter i forbindelse med denne konvention
samt en hvilken som helst ændringsprotokol;
c)
erklæringer eller tilbagekaldelser deraf i overensstemmelse
med artiklerne 8, 10 og 13;
d)
erklæringer om midlertidig anvendelse af denne konvention i
overensstemmelse med artikel 15;
e)
ikrafttrædelse af denne konvention og af eventuelle
ændringer hertil; samt
f) udtrædelse
i henhold til artikel 17.
Artikel 19
Autentiske tekster og
bekræftede genparter
Denne konventions originaltekster, hvoraf den arabiske,
kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst er lige
autentiske, deponeres hos det Internationale Atomenergiagenturs
generaldirektør, som skal sende bekræftende genparter
til konventionskontraherende stater samt alle andre stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede
befuldmægtigede underskrevet denne konvention, der er
tilgængelig for underskrift i henhold til artikel 14,
stk. 1.
TILTRÅDT af det Internationale Atomenergiagenturs
repræsentantsskabs ekstraordinære samling i Wien den
seks og tyvende september nitten hundrede og seks og firs.