Vi ved, at det er svært og krævende at omlægge sine kostvaner til en sund kost, for ellers ville der være mange flere, der gjorde det. Folk dør af ikke at kunne omlægge deres kostvaner. Derfor er det så vigtigt at øve indflydelse på især børnenes kostvaner. At bruge den offentlige bespisning, som dette forslag omhandler, er én af mulighederne. En anden er at ændre moms og afgifter på fødevarer i en sund retning. Se beslutningsforslag nr. B 12 om lavere moms på sunde fødevarer og på økologiske fødevarer samt højere afgifter på usunde fødevarer. Beslutningsforslaget blev fremsat af Enhedslisten i november 2007.

Det kræver tilvænning over lang tid at vælge grønsagerne og det grove brød. Til gengæld har vi ikke andre muligheder, når udviklingen i civilisationssygdommene skal stoppes.

Veterinær- og Fødevaredirektoratets publikation (1998) »Frugt og grøntsager - Anbefalinger for indtagelse« dokumenterer, at kosten har afgørende betydning for udvikling af bl.a. hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.

Her bringes nogle af de mest centrale citater:

»På næringsstofniveau har flere undersøgelser påvist en omvendt proportional association mellem indtagelse af stivelse, vegetabilsk protein og kostfiber på den ene side og IHS-dødelighed på den anden side.« (Iskæmisk hjertesygdom) (s. 127). I konklusionen vedrørende hjerte-kar-sygdomme og indtagelse af frugt og grønsager tilføjes det: »Det er ikke muligt at udpege enkelte frugter eller grøntsager eller enkelte komponenter heri med særlig betydning, men på baggrund af de overraskende resultater af forsøg med kosttilskud er der grund til at advare mod at anse sammenfaldet forklaret ved enkeltkomponenter.« (S. 130).

»Velgennemførte kliniske undersøgelser viser, at regelmæssig langvarig indtagelse af vandopløselige fiberkomponenter (20 g pr. dag eller mere) har en marginal, men signifikant effekt på koncentrationen af total og LDL-kolesterol i blodet både hos diabetikere og ikke-diabetikere. En kost med højt indhold af opløselige fiberkomponenter, bl.a. fra frugt og grøntsager, må derfor anbefales af denne årsag. Tilskud af »koncentrerede« fiberprodukter til kosten kan ikke anbefales. Både IDDM (diabetes I) og NIDDM (diabetes II) er ledsaget af et øget oxidativt stress på grund af øget dannelse af frie radikaler, ændret vævsoptagelse og nedsagt aktivitet eller nedsat absorption af mikronæringsstoffer … Det er imidlertid uafklaret, om det øgede oxidative stress har nogen kausal (årsags)sammenhæng med udvikling af diabetes og de relaterede komplikationer. Effekten af livsstilsændringer i form af kostomlægning og motion er klart demonstreret i svenske studier fra Malmøområdet og i kinesiske undersøgelser. Disse undersøgelser har vist, at det er muligt over en lang periode at fastholde en ændret livsstil og dermed reducere dødeligheden blandt patienter med IGT (nedsat glukosetolerance) og NIDDM. Undersøgelser har desuden vist en reduceret risiko for, at IGT udvikler sig til manifest, medicinkrævende diabetes.« (S. 139).

På side 105 vises det, at kræfthyppigheden nedsættes til i størrelsesordenen det halve for dem, der spiser meget frugt og grønsager.

Med lungekræft som eksempel forklares det på side 107: »Der ser ikke ud til at være en øvre grænse, over hvilken en større indtagelse ikke har effekt, dvs. jo større mængde grøntsager kosten indeholder, desto mindre synes risikoen at være for at udvikle en kræftsvulst.«

Konklusionen på Veterinær- og Fødevaredirektoratets ovenfor citerede publikation må være, at en øget udbredelse i den danske befolkning af en grov, plantebaseret kost er den direkte vej til at forebygge sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.

Økologisk mad er sundere. Økologiske grønsager indeholder flere vitaminer og sekundære stoffer end konventionelt dyrkede grøntsager. Disse sekundære stoffer, vitaminer og mineraler spiller en rolle for folks sundhed. Økologisk mad indeholder ikke syntetiske tilsætningsstoffer. Økologisk mad indeholder ikke sprøjtemiddelrester, der kan indvirke dårligt på vores sundhed. Ved 6 stykker frugt om dagen overskrides gennemsnitligt set grænseværdien for indtag af sprøjtemiddelrester.

Der er i dag indført skolemad på nogle skoler. Der er reelt kun tale om sund mad på nogle af disse skoler. Mange steder er brød og pasta ikke groft, og der er for få og for forarbejdede grøntsager. Det er vigtigt, at man ikke narrer børn væk fra udmærkede forældresmurte madpakker med noget, der ikke med sikkerhed er mindst lige så godt.

Gratis sund og økologisk mad i daginstitutioner, skoler og hospitaler m.v. er en af de mest offensive muligheder, det offentlige har for at påvirke kostvalget i en sund retning. Interessen for antioxidanter og andre sekundære stoffer (i.e. ikke primære næringsstoffer) i frugt og grønsager knytter sig først og fremmes til forebyggelse af kræft. Ovenstående omtale af de oxidative processer i forbindelse med diabetes må dog også nødvendigvis lede opmærksomheden hen på antioxidanter i forbindelse med forebyggelse af diabetes. Man bør være åben over for, at antioxidanter i kosten har en langt mere generel forebyggende virkning.

gør denne tvivl til skamme. Undersøgelsen er enestående ved det, at den udelukker de undersøgelser, hvor der er tvivl om, hvorvidt det er rigtig økologisk dyrkning, der er udøvet i forsøgene. Den viser, at der gennemsnitligt er væsentlige forskelle mellem indholdet af gavnlige stoffer i økologisk og konventionel frugt og grønsager. Årsagsforklaringerne til forskellene peger meget i retning af, at det afgørende er, at økologisk dyrkning i langt højere grad foregår i en frugtbar og levende jord, som kan fremme selvsunde planter og støtte deres optagelse af mangeartede stoffer fra jorden. Der kan være stor forskel på, hvor højt arbejdet for jordens frugtbarhed vægtes af den enkelte økologiske avler ud over, hvad der følger af en overholdelse af regelsættet. Ifølge gennemgangen fra Soil Association er det halvdelen af undersøgelserne, der dokumenterer højere indhold af mineraler og vitaminer i økologisk frugt og grønt, og den anden halvdel kan ikke dokumentere det. Der er kun få valide undersøgelser af indholdet af sekundær stoffer i økologiske og konventionelle frugter og grøntsager. Niveauet ligger mellem 10 og 50 pct. flere sekundærstoffer i de økologiske produkter.

Konklusionen må være, at det også af sundhedsmæssige grunde er spild at tygge sig gennem konventionelt dyrkede frugter og grønsager, når det er muligt at vælge økologiske.

I de ordninger med sund, økologisk mad, der føres ud i livet, er det vigtigt, at der tænkes på at skabe et fællesskab omkring måltidet, bl.a. gennem, at maden er gratis eller billig. Det har en motiverende effekt på folks lyst til at spise sundt, at man gør det sammen. Samtidig ønsker Enhedslisten at bekæmpe uligheden i samfundet. Det er mere rationelt, når alle er med.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.