B 121 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgiften på glødepærer.

Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 11-04-2008

Fremsat: 11-04-2008

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b121_som_fremsat (html)

Fremsat den 11. april 2008 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Ida Auken (SF), Flemming Bonne (SF), Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhøjelse af afgiften på glødepærer

Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at forhøje afgiften på glødepærer fra de nuværende 3,75 kr. pr. pære til 25 kr. pr. pære for at motivere forbrugerne til at skifte til sparepærer.


Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 14 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling. Se Folketingstidende 2007-08, 1. samling, tillæg A side 1084 og 1086.


Der er behov for en reduktion af energiforbruget for at skabe grundlag for, at loftet for udledning af CO2 kan sænkes i de kommende år. Dette beslutningsforslag er tænkt som et bidrag dertil.


Ifølge Elsparefonden går ca. 15 pct. af en husstands elforbrug til belysning, og hovedkilden til belysning er stadig glødepæren. Der er et langt større energispild ved brug af glødepærer end ved alternativerne. Elsparepærens lysstofrør er så effektivt, at man kan spare 75 pct. på sit elforbrug ved at bruge sparepærer frem for glødepærer.


Ved at benytte en A-pære i stedet for en glødepære spares mindst 20 kg CO2 og 70 kr. om året. Hvis den gennemsnitlige familie ved en afgiftsforhøjelse f.eks. vil skifte syv glødepærer ud med A-pærer, vil Danmarks samlede CO2-besparelse forventes at være på ca. 500.000 t CO2/år og besparelsen for forbrugerne være på 1 mia. kr. (tal fra Elsparefonden). Derudover vil der blive sparet yderligere energi i selve lyskildeproduktionen, idet levetiden for sparepærer er mellem seks og 15 gange længere end for glødepærer.


Når så mange stadig benytter glødepærer, skyldes det til dels dårlige vaner, men også, at glødepæren er billigst i indkøb. Den gennemsnitlige detailhandelspris for en glødepære er ca. 13-14 kr. En gennemsnitlig A-pære er signifikant dyrere, hvortil dog skal regnes, at den holder markant længere. Forbrugerrådets testvinder, Osram Dulux Energy Saver, kan dog fås til en pris på blot 40 kr. og har en holdbarhed på i hvert fald 6.000 timer. Hvis en glødepære i pris skulle svare til Forbrugerrådets testvinder, skulle den samlede afgift være 25 kr. Derfor foreslås en afgiftsforhøjelse på 21,25 kr. pr. glødepære, hvilket vil udligne prisdifferencen mellem glødepærer og A-pærer, når der tages højde for, at afgiften er momspligtig.


Gennem en afgiftsforhøjelse kan staten gøre det lettere for forbrugeren at træffe det rigtige valg i butikken. Det vil spare både forbrugeren for udgifter - fordi elsparepæren er langt den billigste i drift - og miljøet for CO2-udledning.


Formålet med beslutningsforslaget er at ændre forbrugsvanerne markant. Afgiftsforhøjelsen er derfor ikke tænkt at give størst mulige statslige indtægter, men derimod at få flest muligt til at ændre adfærd. Hvis 85 pct. af dem, der i dag køber glødepærer, går over til at bruge alternative belysningskilder, er statens ekstraprovenu af afgiften 0 kr. Hvis forbrugsvanemønsteret ændres langsommere, foreslås statens provenu fra afgiftsforhøjelsen benyttet til at hjælpe med at gøre energirigtige produkter billigere, jævnfør forslag herom i SF's finanslovudspil.


Et alternativ til en høj afgift er et egentligt forbud. Der vil imidlertid være enkelte lamper og måske også enkelte anvendelser, hvor en glødepære foretrækkes. Der er endvidere en lille gruppe mennesker, der lider af overfølsomhed over for sparepærer. Med en høj afgift nås stort set samme effekt som med et forbud uden at skabe urimelige problemer i de få tilfælde, hvor der er en fornuftig begrundelse for at bruge gammeldags glødepærer.


Det vigtigste argument mod et forbud mod glødepærer har været, at belysningskvaliteten ved glødepærer er bedre end noget alternativ på markedet. Det var en væsentlig årsag til, at den store »elsparepærerevolution« for 10-15 år siden slog fejl. I dag er alternativerne til glødepærer langt bedre: A-pærer har op mod 90 pct. af glødepærens farvegengivelsesevne, og nye lyskilder som lysemitterende dioder (LED) har mindst lige så god farvegengivelse som glødepæren. LED-teknologien kan vise sig at være endnu mere energibesparende end A-pærer. Således bruger visse LED-kilder kun 5 pct. af den energi, en glødepære bruger til at producere en tilsvarende lysmængde. Der er store perspektiver i LED og også en vis fremdrift i udviklingen af LED-belysning. Med en afgift på glødepærer vil man også hjælpe de nye lysteknologier med at komme ud på markedet.


En afgiftsforhøjelse på glødepærer vil altså spare samfundet og den enkelte energi og penge. Det vil hjælpe Danmark med at nå sine forpligtelser med hensyn til energibesparelser og reduktion af CO2-udledning. Samtidig vil det hjælpe Europa-Kommissionen til at presse de øvrige EU-lande til en aktiv indsats med hensyn til reduktion af energiforbrug.


Omkostningerne ved beslutningsforslaget vil være begrænsede, for langt hovedparten af det nuværende konsum af lys kan dækkes af mere energirigtige belysningsformer, som tjener sig selv ind over kort tid. Samtidig kan de, der fortsat ønsker at bruge glødepærer, stadig gøre det.


Skriftlig fremsættelse

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgiften på glødepærer.

(Beslutningsforslag nr. B 121).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.