Spm. nr. S 2926

7) Til socialministeren af:
Lise von Seelen (S):
»Er det ministerens opfattelse, at en dansk statsborger tilhørende det danske mindretal bosiddende i Sydslesvig, der er så plejekrævende, at vedkommende ikke har mulighed for at tage ophold i en bolig uden professionel pleje, er afskåret fra at opnå visitation til en dansk ældrebolig, der rummer det fornødne plejetilbud?«

Jeg har spurgt socialministeren, hvornår ministeren vurderer at en dansk statsborger, der bor på det danske pleje- og alderdomshjem i Sydslesvig, forventes at kunne flytte til et dansk plejehjem nord for grænsen. Ministeren har svaret, at en borger kan tage ophold i Danmark og blive visiteret til et dansk plejehjem derfra, og så er mit spørgsmål: Hvad skal den danske borger gøre, hvis vedkommende er så svækket helbredsmæssigt, at han eller hun ikke bare kan tage ophold i en hvilken som helst bolig, men har brug for at opholde sig i en bolig, hvor der er den fornødne professionelle hjælp og pleje?

Jeg vil sige, at det ikke er min opfattelse, at en plejekrævende dansk statsborger bosiddende i Sydslesvig er afskåret fra at blive visiteret til en plejebolig i Danmark. Der kan være nogle særlige forhold, der gør sig gældende, men hvis en borger tager lovligt ophold i en kommune i Danmark, er den kommune forpligtet til at vurdere borgerens behov for plejebolig og ydelser efter serviceloven.
     Det er jo sådan, at serviceloven ikke giver mulighed for at yde hjælp uden for Danmark. Det er en forudsætning for, at kommunen kan behandle en ansøgning og visitere en borger, at borgeren opholder sig i kommunen, og ifølge serviceloven skal kommunen til brug for en afgørelse om personlig og praktisk hjælp udarbejde et skema, der som minimum skal indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet skal udfyldes i samarbejde med borgeren og udleveres til borgeren som supplement til afgørelsen.
     Med hensyn til danske statsborgere bosat i udlandet, der ønsker at vende hjem til en plejebolig i Danmark, er problemet tidligere blevet løst ved, at de har skaffet sig en midlertidig bolig i Danmark, f.eks. hos familie og venner. Men som det jo også er spørgeren bekendt, har jeg bedt mine embedsmænd om at se på, om vi kan lave en særlig ordning for danske statsborgere i Sydslesvig, fordi der her er tale om en helt speciel situation. Det er vi nu i gang med at granske nærmere i ministeriet.

Det er rigtigt, at ministeren har svaret mig og også udtalt til Jydske Vestkysten den 1. februar, at embedsmændene er i færd med at udarbejde en særordning. Det initiativ værdsætter jeg, og det kunne få mig til at spørge ministeren: Hvornår forventer ministeren at den særordning vil kunne træde i kraft? Lige nu har vi en aktuel sag, men hvornår vil borgere
i al almindelighed kunne drage nytte af den særordning, som ministeren har under udarbejdelse?

Vi er simpelt hen ved at undersøge, om der er mulighed for at tage et særligt initiativ for denne gruppe, fordi vi gennem et konkret eksempel er blevet opmærksomme på, at der kan være nogle særlige problemer, der gør sig gældende. Jeg vil tro, at vi hen over foråret vil kunne give et svar på, hvorvidt noget sådant vil kunne lade sig gøre.

Jeg er bekendt med, at ministeren for første gang blev præsenteret for den konkrete sag midt i november måned. Nu er vi jo i slutningen af februar, og jeg håber meget, at den borger, som konkret har et svækket helbred, når at få glæde af den ordning, ministeren omtaler. Men nu hører jeg ministeren sige: hvis vi kan lave en ordning. Avisen refererer ministeren for at sige, at ministeren vil lave en særordning. Betyder det, at der i dag er mere tvivl om en sådan særordning, end da ministeren udtalte sig til avisen den 1. februar?

Jeg vil tro, at de formuleringer, jeg har anvendt, bl.a. i brevet, er velkendte for spørgeren. De går jo på, at jeg har bedt mine embedsmænd om at se nærmere på, hvorvidt der kan laves en særordning.
     Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har nogle generelle bestemmelser for, hvordan og hvorledes serviceloven skal gælde, og bl.a. er det sådan, at man skal have taget ophold i Danmark, før serviceloven kan træde i kraft. Men her er der tale om en helt særlig gruppe, og fordi jeg synes, der er nogle specielle hensyn, der gør sig gældende, synes jeg også, det er værd at prøve at se på, om der kan laves en særlig ordning for den gruppe. Men hvordan og hvorledes den eventuelt vil kunne skrues sammen, og hvordan vi kan afgrænse gruppen osv., tager det simpelt hen nogen tid at vurdere.

Så er det fru Lise von Seelen for et afsluttende spørgsmål.

Vi Socialdemokrater synes jo, det er vigtigt, at de foranstaltninger, vi laver, og de initiativer, der tages, lige præcis tager hånd om de allersvageste ældre, som ikke må komme i klemme i vores system. Ministeren har jo normalt et meget stort hjerte for fritvalgsordninger og frie muligheder, og vil ministeren ikke give mig ret i, at i dette tilfælde har vi altså at gøre med en dansk borger, som bor på et dansk plejehjem syd for grænsen, og som stort set ikke har nogen valgmuligheder, sådan som reglerne ser ud? Vedkommende har måttet vente siden midt i november, hvor man henvendte sig til ministeren, og synes ministeren ikke, det er ærgerligt, at der er en borger, der har så få valgmuligheder?

Lige siden vi fik en henvendelse fra den pågældende, har vi sørget for at rådgive om, hvordan og hvorledes man skal gribe sagen an, når man gerne vil flytte på et plejehjem i Danmark, så regelsættet har været velkendt, og som jeg sagde, har vi sagt fra starten, hvilke muligheder der er.
     Jeg går ud fra, at Socialdemokraterne er enige med mig om, at en eventuel særordning kun skal være gældende for danske statsborgere, der er knyttet til det danske mindretal. Det er vel ikke sådan, at spørgeren mener, at det skal være udlandsdanskere generelt, der skal have fri adgang til at komme på danske plejehjem uden at have taget varigt ophold i Danmark? Så kunne danskere i Spanien eller danskere i Tyrkiet eller danskere i Thailand jo på lignende vis gøre krav på at komme direkte på danske plejehjem. Men når jeg er indstillet på at prøve at se på, hvad der vil kunne lade sig gøre her, er det, fordi jeg synes, der er nogle helt særlige hensyn at tage, når det gælder mindretallet i Tyskland.

Hermed sluttede spørgsmålet.