L 77 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.).

Fremsat den 15. november 2006 af transport‑ og energiministeren (Bendt Bendtsen, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love 1)

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.)

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 og § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.«

3. I § 11, stk. 3, ændres »lov om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

4. I § 26, stk. 2, ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål« til: »at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.

5. I § 26, stk. 3, ændres »og § 264 b i borgerlig straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven«.

6. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. § 28 a affattes således:

»§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Stk. 2. I forbindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen. Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Transport- og energiministeren fastsætter vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget, eller for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter transport- og energiministeren vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Udgifter til kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i en tilladelse eller godkendelse, der er omfattet af stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

8. Efter § 28 a indsættes:

»§ 28 b. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.«

§ 2

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde.«

3. § 2, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«

4.§ 4 affattes således:

»§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpegede.«

5. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af § 4, stk. 1, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Såfremt rørledningen må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, såfremt

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 5. Når tilladelser meddeles efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

§ 4 b. Transport- og energiministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 2. Overtrædes vilkår i tilladelser omfattet af § 4 a, stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, at anlægget ændres, eller at brugen af anlægget standses.

§ 4 c. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 b, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende §§ 4-4 b og offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1.

§ 4 d. Tilsyn med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

§ 4 e. Ejeren af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.

§ 4 f. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«

6. I § 5, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

7. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller

2) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2.«

8. § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

9. I § 6 ændres »§§ 2 og 4« til: »§ 2 og §§ 4-4 f«.

10. I § 6 a, stk. 1, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 4 b«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. I § 2, stk. 3, ændres »lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

3. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.«

4. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 16 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

5. Efter § 22 a indsættes:

»§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 17 a for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6. Overtrædes vilkår i tilladelsen, udstedes påbud som angivet i § 17 a, stk. 7.«

6. I § 37, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

7. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

8. I § 76, stk. 1, nr. 6, ændres »indtægtsrammer,« til: »indtægtsrammer og«.

9. I § 87, stk. 1, nr. 9, ændres »oplysninger,« til: »oplysninger eller«.

§ 4

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18 herunder« til: »§ 18, herunder«.

2. I § 35, stk. 7, ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

3. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 5

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50).«

2. I § 23 l, stk. 2, ændres »§ 13« til: »§ 36«.

3. I § 23 l, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

4. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

§ 6

I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.«

3. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2 :

»§ 4 b. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

§ 7

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. I § 16 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.«

§ 8

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, § 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havneområder. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. § 14 b ophæves.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 10

Stk. 1. Forskrifter, der er udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, lov om elforsyning, lov om Energinet.dk, lov om kystbeskyttelse og lov om havne med henblik på gennemførelse af to direktiver om naturbeskyttelse på havet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden gennemføres enkelte tekniske ændringer af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på den hidtidige implementering af disse to naturbeskyttelsesdirektiver i miljølovgivningen og sker for at imødekomme to åbningsskrivelser af 4. juli 2006 fra EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af disse direktiver, bl.a. i sektorlovgivningen for vandområder.

1.1 Opfølgning på implementering af naturbeskyttelsesdirektiver

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgende benævnt habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (i det følgende benævnt fuglebeskyttelsesdirektivet).

Lovforslaget er en opfølgning på den hidtidige implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, der er sket i miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, bl.a. ved lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Det fremgik af lovbemærkningerne til miljømålsloven, at forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 skulle gennemføres ved lovforslagets bestemmelser om planlægning for de internationale naturbeskyttelsesområder, såkaldte Natura 2000-områder, samt ved bestemmelser i sektorlovgivningen. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at der var hjemmel i sektorlovgivningen til at sikre gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, der udpeges i medfør af miljømålsloven, bl.a. på fiskeriterritoriet.

Der er i medfør af miljømålsloven udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder).

1.2 Åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen har den 4. juli 2006 fremsendt to åbningsskrivelser til Danmark vedrørende gennemførelsen af henholdsvis habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i dansk ret. Åbningsskrivelserne vedrører primært lovgivningen på miljøområdet, men indeholder enkelte punkter om gennemførelse af direktiverne for vandområder.

Kommissionen finder, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, på en række punkter ikke er korrekt og fuldstændigt implementeret i dansk ret for så vidt angår vandområder. Bl.a. peges på, at der i visse tilfælde mangler bestemmelser om myndighedernes forpligtelser med henblik på at opfylde direktiverne, herunder om pligten til at gribe ind for at standse forringelser eller forstyrrelser.

Fristen for besvarelse af de to åbningsskrivelser blev af Kommissionen forlænget til den 4. november 2006. Danmark har besvaret åbningsskrivelserne inden fristens udløb.

Dette lovforslag imødegår åbningsskrivelserne for så vidt angår havområdet.

1.3 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Habitatdirektivet har til formål at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direktivet skal der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpegede lokaliteter med naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for de arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de særligt beskyttede områder, som er udlagt i medfør af fugledirektivet. Det er Miljøministeriets ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige bevaringsområder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til for de særlige bevaringsområder at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på lokaliteterne.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets målsætninger.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de €" hvis det anses for nødvendigt €" har hørt offentligheden.

Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som begrundelse for alligevel at gennemføre en plan eller et projekt alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område, og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og fastsættelse af regler for udnyttelse af de pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde og tilpasse bestanden af de omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Medlemsstaterne træffer ud fra de omhandlede hensyn alle de nødvendige foranstaltninger til at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for de omhandlede arter, bl.a. ved oprettelse af beskyttede områder og ved vedligeholdelse og forvaltning i overensstemmelse med de økologiske krav både i og uden for de beskyttede områder.

For arter, som er anført i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, træffes der ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan leve og formere sig i deres udbredelsesområde, og der udlægges som særligt beskyttede områder sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4, stk. 2, træffes tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder inden for deres trækruter.

Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, træffer medlemsstaterne egnede foranstaltninger med henblik på at undgå forurening eller forringelse af levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.

Ifølge habitatdirektivets artikel 7 træder forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitatdirektivet i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i fuglebeskyttelsesdirektivet for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri.

1.4 Udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fortegnelser over naturtyper og arter

Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) fastlægger afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark og indeholder fortegnelser over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag I og II, herunder såkaldt prioriterede naturtyper og arter, samt fortegnelse over fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, som er relevante i Danmark.

På havområdet er der i øjeblikket kun én prioriteret dyreart, nemlig fiskearten snæbel, hvis kendte forekomstområde er i Vadehavet.

Oplysningerne om de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og omfattede naturtyper og arter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet på havet foretages der en række ændringer og justeringer af undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, kystbeskyttelsesloven og havneloven.

Den nuværende lovgivning vedrørende energiprojekter på havet, havne og kystbeskyttelse indeholder ikke fornødne regler til at sikre gennemførelse af de to naturbeskyttelsesdirektiver, når der gives tilladelse til projekter. Det vil dog være forskelligt for de enkelte love, hvilke regler der skal indføjes, idet visse love allerede indeholder enkelte bestemmelser, der kan medvirke til at sikre den fornødne gennemførelse af direktiverne.

Med lovforslaget vil der blive indsat de fornødne regler til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser og bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-retlige regler og internationale forpligtelser. Endvidere indsættes i flere af lovene bestemmelser om vurdering af projekters virkning på udpegede internationale beskyttelsesområder og om meddelelse af tilladelser og påbud ved naturbeskyttelseshensyn.

Der vil både i lovforslagets bestemmelser og de bestemmelser, der fastsættes ved bekendtgørelse, blive taget fornødent hensyn til Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelserne om myndighedernes handlepligt.

2.1 Vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser

Lovforslaget skal give adgang til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelse til projekter på havet, f.eks. offshoreanlæg til indvinding af olie og naturgas, elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet. Lovændringerne vil give adgang til at stille de fornødne vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, for at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper samt for de internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i medfør af miljømålsloven, og dermed opfylde habitatdirektivet og fugledirektivet.

Lovforslaget vedrører alene forhold, der er reguleret i de love, der ændres. Det medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til miljølovgivningen, særligt miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, dvs. at foranstaltninger med henblik på at undgå forurening, f.eks. tilladelser til udledninger af spildevand, fortsat reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.

2.2 Bemyndigelsesbestemmelse om EU-retlige regler og internationale forpligtelser vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold

I det omfang der ikke allerede findes bestemmelser herom i de enkelte love, foreslås der indsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter t ransport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af de enkelte love, herunder forordninger direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havområder. Det er hensigten, at de omfattende regelsæt i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet til dels gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelser.

For så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk foreslås det at gennemføre direktivkravene direkte i lovteksten. Det skyldes bl.a. den gældende udformning af lovene, samt at en sikker fastlæggelse af regelsættet er hensigtsmæssig pga. den igangværende og kommende udbygning med havvindmøller med tilhørende ledningsanlæg. Også i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven gennemføres direktivkravene til dels direkte i lovteksten.

Lovforslaget vil ligeledes give mulighed for, at fremtidige EU-retlige regler og internationale konventioner, herunder om naturbeskyttelse, kan finde anvendelse i forhold til energianlæg, havneanlæg, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Lovforslaget medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til miljølovgivningen, særligt miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.

2.3 Ændringer i de enkelte love

Ved lovforslaget foretages der nedenstående ændringer i de enkelte love, bl.a. med henblik på at tydeliggøre implementeringen af de to naturbeskyttelsesdirektiver på havet. Den omfattende regulering for så vidt angår undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven og lov om Energinet.dk €" i modsætning til kystbeskyttelsesloven og havneloven €" skyldes, at der i førstnævnte love i forvejen findes bestemmelser om VVM-vurderinger, der til en vis grad overlapper med forpligtelserne efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Sådanne bestemmelser findes ikke i kystbeskyttelsesloven og havneloven. Derudover er der individuelle forskelle på de enkelte loves opbygning.

2.3.1 Undergrundsloven

Selv om de igangværende offshoreaktiviteter vedrørende indvinding af olie og naturgas i Nordsøen foregår uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget, indeholder forslaget de fornødne ændringer i undergrundsloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige offshoreaktiviteter kan behandles i overensstemmelse med direktiverne.

Lovforslaget vedrører alene de aktiviteter, som undergrundsloven regulerer, og medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til øvrig lovgivning, der regulerer miljø- og naturforholdene på havet, herunder miljøministerens lovgivning om offshoreaktiviteter, som f.eks. havmiljølovens bestemmelser om udledninger fra platforme.

Der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder naturbeskyttelsesforhold.

Undergrundsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om offshoreaktiviteter på havområdet.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser efter undergrundsloven vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger. Lovforslaget hindrer således ikke en udbygning af offshoreaktiviteterne, men angiver rammerne for den miljømæssige afvejning.

Det præciseres, at der er adgang til at stille passende vilkår også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven, herunder vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter undergrundsloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en bestemmelse om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Forslaget indeholder også en udvidelse af bestemmelsen om ansøgeres forpligtelse til at meddele alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, til ligeledes at omfatte oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægge ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en adgang for transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser om tilladelser, godkendelser, vilkår og påbud. Dette svarer i store træk til den ordning, som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

Endelig foretages enkelte lovtekniske ajourføringer i undergrundsloven.

2.3.2 Kontinentalsokkelloven

Lovforslaget indeholder de fornødne ændringer i kontinentalsokkelloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige nedlæggelser af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde behandles i overensstemmelse med direktiverne. Projekterne ligger typisk uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget.

Der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder om naturbeskyttelsesforhold.

Kontinentalsokkelloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om nedlæggelse af rørledninger.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven vedrørende projekter om nedlæggelse af rørledninger, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger.

Det præciseres, at der er adgang til at stille passende vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter kontinentalsokkelloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en regel om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse hermed foreslås indsat en bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af sådanne påbud.

Forslaget indeholder også en bestemmelse om ejeres forpligtelse til at meddele alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, herunder oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægges ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en adgang for transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser om tilladelser, vilkår og påbud. Dette svarer i store træk til den ordning som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter kontinentalsokkelloven og undergrundsloven.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte lovtekniske ajourføringer, blandt andet vedrørende en opdatering af en henvisning til undergrundsloven i § 2, stk. 1, flytning af bestemmelsen om sikkerhedszoner omkring anlæg, der anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, til en selvstændig paragraf og en opdatering af strafbestemmelserne i § 5, stk. 1 og 4, henholdsvis om afskaffelse af hæftestraf og om virksomheders strafansvar.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

2.3.3 Elforsyningsloven

Elforsyningsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af elproduktionsanlæg på havet. På samme måde sker der allerede en væsentlig miljøvurdering (VVM) i forbindelse med etablering af eltransmissionsledninger m.v.

Ved den hidtidige behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af havvindmøller og andre elforsyningsanlæg på havet har Energistyrelsen samarbejdet tæt med miljømyndighederne, og der har hidtil ikke været væsentlige konflikter i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder. Opstilling af yderligere havvindmøller vil foregå efter en nøje planlægning, men det er klart, at der på et tidspunkt vil blive tale om at afveje den miljømæssigt positive effekt ved havvindmøllerne overfor beskyttelsen af sårbare havmiljøområder, og dermed en afvejning i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser over for internationale naturbeskyttelsesområder.

Lovforslaget sikrer, at den miljømæssige afvejning kan finde sted i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at der i de konkrete tilladelser kan stilles vilkår, som er nødvendige for at opfylde disse forpligtelser i praksis. Lovforslaget hindrer således ikke en miljømæssig forsvarlig udbygning med havvindmøller, men angiver rammerne for den miljømæssige afvejning, som må foretages mellem vindmøllers positive miljøeffekt og behovet for beskyttelse af internationale beskyttelsesområder til vands.

Derudover indeholder forslaget enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov samt enkelte lovtekniske rettelser.

2.3.4 Naturgasforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov samt en ændring af en bemyndigelsesbestemmelse samt en lovteknisk rettelse.

2.3.5 Varmeforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter bl.a. som følge af den nye kommunale udligningslov.

2.3.6 Lov om Energinet.dk

Beskyttelseshensynet over for de internationale naturbeskyttelsesområder gør sig også gældende i forhold til udbygning af eltransmissionsnettet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ved traceringen skal der tages behørigt hensyn til de internationale beskyttelsesområder gennem en afvejning af behovet for en bestemt linjeføring og naturbeskyttelsesinteresserne i det pågældende område.

Efter lovens § 4 a skal sådanne projekter altid godkendes af ministeren. Med lovforslaget €" som svarer til forslaget til ændring af elforsyningsloven €" indføres regler om, at projekter, som efter vurdering af virkningerne under hensyn til bevaringsmålsætningerne må antages at have en væsentlig negativ påvirkning af internationale beskyttelsesområder, kun kan opnå tilladelse fra transport- og energiministeren på de betingelser, som fremgår af lovforslaget.

Der foreslås endvidere indsat en regel om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

2.3.7 Kystbeskyttelsesloven

Ved ansøgning om tilladelser til etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.v. og til visse anlæg på søterritoriet, jf. kystbeskyttelseslovens §§ 16 og 16 a, foretages der altid høring af naturbeskyttelsesmyndigheden, og tilladelser gives altid på visse vilkår. Eksempler på sådanne vilkår er, at ejeren ikke uden Kystdirektoratets tilladelse må udvide eller foretage væsentlige ændringer af det godkendte anlæg, at arbejdet ikke må påbegyndes, inden naturbeskyttelsesmyndigheden har meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og indsigelsesperioden er udløbet, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er benyttet inden et år, og at der på ejendommen tinglyses en deklaration om vilkårene med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

Med forslaget til den nye § 1, stk. 2, i kystbeskyttelsesloven bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen skal anvendes til udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af kystbeskyttelsesloven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for, at planer og projekter vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger og visse anlæg m.v. på søterritoriet vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

2.3.8 Havneloven

Den gældende havnelov indeholder i dag hjemmel til at stille vilkår ved udstedelse af tilladelser til anlæg og visse udvidelser af havne (§ 2).

Havneloven indeholder desuden en hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Bestemmelsen blev indsat i havnelovens § 14 b ved en lovændring i forbindelse med indførelse af bestemmelser om sikring af havnefaciliteter (lov nr. 121 af 27. december 2003).

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

For at undgå tvivl om rækkevidden af den gældende bemyndigelse i havneloven, foreslås den afløst af en bemyndigelse til transport- og energiministeren i forslaget til den nye § 1a om at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havne. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen skal anvendes til udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af havne loven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for, at planer og projekter vedrørende havne vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Både undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og elforsyningsloven indeholder hjemmel til at opkræve betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling af ansøgninger. De administrative konsekvenser for staten vurderes at være af ret begrænset omfang, idet retsgrundlaget tydeliggøres, mens der samtidig kommer enkelte nye opgaver til, der skal varetages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser samt ved tilsynet efter disse love. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne, da de ikke varetager opgaver i henhold til disse love.

I og med at de nævnte naturbeskyttelsesdirektiver allerede indgår i behandlinger af sager efter kystbeskyttelsesloven, statens højhedsret over søterritoriet og havneloven, anses forslaget heller ikke at medføre administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige for så vidt angår disse love.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår undergrundsloven og kontinentalsokkelloven forventes lovforslaget ikke at medføre omkostninger for erhvervslivet, der væsentligt overskrider det, der har været den hidtidige praksis. Af de tildelte koncessioner efter undergrundsloven er der kun et par enkelte af koncessionsområderne, der indeholder internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålsloven. De igangværende offshoreaktiviteter foregår ikke i disse naturbeskyttelsesområder.

Eventuelle yderligere konsekvenser vil afhænge af, om og i hvilket omfang der udpeges nye internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af miljømålsloven.

Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk i visse situationer kan indebære, at der ikke kan meddeles tilladelse til etablering af et elproduktionsanlæg på havet på en bestemt placering, såfremt projektet vurderes at forstyrre de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder skade områdernes integritet. Udgangspunktet er imidlertid, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget fastsætter rammerne for den miljømæssige afvejning og kan indebære, at visse ansøgte projekter for at kunne godkendes må tilpasses eller have en ændret placering for at sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.

Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indgår i indsatsen for at sikre en gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det vil medvirke til at sikre biodiversiteten og vil derfor have en positiv effekt på miljøet.

Med ændringerne af de nævnte love vil der blive skabt hjemmel til at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper bl.a. ved at stille vilkår, når der gives tilladelse til projekter på havet (indretninger til indvinding af olie og naturgas, nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet).

Lovforslaget vil for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk indebære, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Udbygning med havvindmøller sker med henblik på at fremme en miljømæssig fornuftig udbygning af el-sektoren, sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed, sprede forsyningen på flere energikilder samt for at fremme fortsat udvikling af vindkraftteknologien. Det er derfor €" også af miljømæssige grunde €" centralt, at udbygningen med yderlige vindmøller ikke blokeres.

Den administrative praksis vil kunne blive påvirket af ny viden om eventuelle positive eller negative effekter på miljøet fra eksempelvis den kommende afrapportering af miljøprogrammet under demonstrationsprogrammet for storskala-havvindmølleparker i Danmark.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s. 1).

Som nævnt indledningsvis er formålet med lovforslaget at medvirke til implementering i dansk ret af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos:

3 F, Advokatrådet, Altinex Oil Denmark A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ballum Digelag, Bilfærgernes Rederiforening, Bølgekraftforeningen, Danish Offshore Industry, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Danske Havne, Dansk Hydraulisk Institut - Institut for Vand og Miljø, Dansk Industri, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Darum-Tjæreborg Digelag, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, DONG Energy A/S, Elsam A/S, Energi E2 A/S, Energinet.dk, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscenter RISØ, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Havneby Digelag, Hess Denmark ApS, Hovedstadens Udviklings Råd, HTS, Ingeniørforeningen i Danmark, Juvre Digelag, Kirkeby Digelag, Kommunernes Landsforening, Kystbeskyttelseslaget Mandø, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Metal Søfart, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, NSOC-D (North Sea Operators Commitee - Denmark), Offshore Center Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Ribe Digelag, Rådet for Større Badesikkerhed, Vattenfall, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Visit Denmark.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Lovforslaget er efterfølgende sendt i høring hos Grønlands Hjemmestyre, og eventuelt høringssvar og supplerende høringsnotat herom vil blive fremsendt til Folketinget.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 2 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i undergrundsloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven. Også miljøforhold og naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. ved udarbejdelse af VVM-vurdering af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til offshoreaktiviteter vedrørende efterforskning eller indvinding af olie og naturgas eller meddelelse af påbud om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med offshoreaktiviteter, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer, at transport- og energiministeren fastsætter de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 3

(§ 11, stk. 3)

Der er tale om en teknisk ajourføring, idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme formål som havanlægsloven og repræsenterer en modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og sundhed offshore.

Til nr. 4

(§ 26, stk. 2)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet EF-Traktatens artikel 36 blev ændret til EF-traktatens artikel 30 ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Til nr. 5

(§ 26, stk. 3)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet straffelovens § 264 b blev ophævet ved lov nr. 573 af 19. december 1985 om ændring af borgerlig straffelov (Tavshedspligt), hvor bl.a. § 152 a og § 152 c blev indsat i straffeloven. Straffelovens titel blev ændret fra »Borgerlig straffelov« til »Straffeloven« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 6 af 3. januar 1992.

Ifølge straffelovens § 152 a, 1. pkt., finder § 152 om tavshedspligt i offentlig tjeneste og hverv tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Ifølge § 152 c gælder §§ 152-152 b også for de pågældende personers medhjælpere. Ved at medtage henvisningen til § 152 a, 1. pkt., og § 152 c vil også eksterne konsulenter, der udfører opgaver for tilsynsmyndigheden inden for undergrundslovens område, være omfattet af tavshedspligten for oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til § 26, stk. 1.

Til nr. 6

(§ 26, stk. 2)

Med den ny bestemmelse i stk. 2 udvides forpligtelsen i stk. 1 for rettighedshaverne til at meddele oplysninger til tilsynsmyndigheden til også at omfatte miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger herom, som er fornødne for tilsynet med deres virksomhed efter undergrundsloven. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Pålæg vil først og fremmest vedrøre oplysninger, som rettighedshaverne er eller burde være i besiddelse af i forbindelse med deres offshoreaktivitet, men ikke fremkommer med efter anmodning fra tilsynsmyndigheden.

Der vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.

Oplysningerne om miljø- og naturbeskyttelsesforhold er ikke omfattet af tavshedspligten efter den nuværende stk. 3, der bliver stk. 4, men er de kombineret med de typer af oplysninger, der er omfattet af stk. 1, vil de sidstnævnte oplysninger fortsat være omfattet af tavshedspligt.

Til nr. 7

(§ 28 a)

Bestemmelsen har til formål at samle reglerne for implementering af VVM-direktivet (85/337/EØF) samt dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet for projekter på havområdet omfattet af undergrundsloven. Ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

I stk. 1 videreføres bestemmelsen om VVM-vurderinger uden ændringer. Herudover indsættes en ny bestemmelse om vurdering af offshoreprojekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålslovens § 36, stk. 1, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder ( internationale naturbeskyttelsesområder). Såfremt projektet må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen af projektet kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de nuværende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge en klar indikation for den indirekte påvirkning.

Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der udsendes i høring til offentlighed, myndigheder og organisationer, inden en tilladelse kan meddeles. Det vil dermed indgå i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en vurdering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan bl.a. bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig udarbejdes en VVM.

I stk. 2 foreslås en ny bestemmelse, der supplerer bestemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn i den foreslåede § 26, stk. 2. Ansøgere skal ligeledes meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af § 28 a, stk. 1. Ansøgeren kan til brug for behandlingen pålægges at indsende oplysninger om eller eventuelt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold. Der vil kun blive stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der efter ministerens skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Hvis en vurdering af virkningerne viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der efter stk. 3, nr. 1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge stk. 3, nr. 2, kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevante alternative placeringer af offshoreaktiviteten ikke findes mulig. Offshoreaktiviteter om efterforskning og udvinding af olie og naturgas foregår der, hvor der er eller formodes at være olie- og gasforekomster, hvorfor mulighederne for alternative placeringer vil være meget begrænset.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder særlige begrænsninger, jf. stk. 4, der implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i undergrundsloven. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker således ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan foregå offshoreaktiviteter. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper eller arter må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav er implementeret i forslagets stk. 5. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

I stk. 6 foreslås indsat en ny bestemmelse, der giver hjemmel til at fastsætte vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet specielt med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne. Bestemmelsen medvirker til at implementere habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 4.

Bestemmelsen indebærer herunder, at der i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal stilles passende vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i områderne eller betydelig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, eller for at afbøde negative virkninger for områderne. Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, eller efter stk. 4, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter stk. 6 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Også ved projekter beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne områder.

Vilkårene om naturbeskyttelse vil kunne fastsættes efter indhentelse af en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, eller fra uafhængige eksperter. Nærmere regler om adgangen til at stille vilkår om naturbeskyttelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Vilkår om f.eks. udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer stilles fortsat i medfør af regler udstedt i medfør af havmiljøloven.

I stk. 7 foreslås indsat en ny bestemmelse, der supplerer den nuværende påbudsbestemmelse i § 25, stk. 1. Den ny bestemmelse medvirker til at gennemføre kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for en tilladelse eller godkendelse omfattet af stk. 1 overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder rettighedshaveren at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på naturen eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset. Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med overholdelsen af ministerens beslutning.

Til nr. 8

(§ 28 b)

Med stk. 1 foreslås den eksisterende hjemmel i § 28 a, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administrationen af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7. Der vil kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkning på naturbeskyttelsesområder, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat de fornødne regler til at implementere direktiverne.

Stk. 2 viderefører den gældende § 28 a, stk. 3, men vil fremover også give mulighed for at fastsætte nærmere regler om høringer af offentligheden om vurderinger af virkningerne på lokaliteter.

Det foreslås endvidere i stk. 3 at give transport- og energiministeren adgang til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7. Udgangspunktet er, at Energistyrelsen ikke forudsættes selv at skulle besidde specielle ekspertiser om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. I dag foregår der allerede i praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet i forbindelse med VVM-vurderingerne.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 1 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i kontinentalsokkelloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven. Også naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. udarbejdelse af VVM af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til at nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter og meddelelse af påbud om naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med sådanne anlæg, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer, at transport- og energiministeren fastsætter de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 3

(§ 2, stk. 1)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter, idet reglerne i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har afløst reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund. Derfor bør tilladelser og godkendelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund ligeledes nævnes i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, sidste pkt. Henvisningen til den tidligere lov bibeholdes, da der fortsat findes bevillinger meddelt efter denne lov.

Til nr. 4

(§ 4)

Stk. 1 viderefører de gældende regler i § 4, stk. 1, 1. pkt., om krav om tilladelse til nedlæggelse af elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkel. Det præciseres, at tilladelsen skal være meddelt, inden nedlæggelse påbegyndes.

Stk. 2 viderefører de gældende regler i § 4, stk. 1, 2.-3. pkt. Der foreslås herudover indsat adgang til også at stille vilkår under hensyn til muligheden for at undgå forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for. Der vil herunder være mulighed for at stille vilkår for at afbøde negative virkninger for lokaliteten og vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. § 4 a, stk. 5. Bestemmelsen skal medvirke til at gennemføre habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Også ved projekter beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne områder.

§ 4 c indeholder adgangen til at fastsætte regler om vilkår. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang myndighederne er forpligtet til at stille vilkår. De nærmere regler om adgangen til at stille vilkår er fastsat i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

Til nr. 5

(§§ 4 a-4 f)

Forslaget indebærer, at der i reglerne om nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde indsættes en række nye bestemmelser med henblik på at implementere habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., videreføres de gældende regler om VVM i den gældende § 4, stk. 1, sidste pkt., uændret. Nærmere regler herom fastsættes i medfør af § 4 c, stk. 1. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endvidere forslås der indsat en ny bestemmelse i §  4 a, stk. 1, 2. pkt., om, at tilladelser til at nedlægge rørledninger, der kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge en klar indikation for den indirekte påvirkning.

Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Selv om der er en vis overlapning med VVM, skal virkningerne af et projekt på en lokalitet vurderes konkret under hensyn til bevaringsmålsætninger for lokaliteten uanset reglerne om VVM.

Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden ifølge §  4 a, stk. 1, 3. pkt., høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles. Dette vil ske i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en vurdering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan bl.a. bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig udarbejdes en VVM.

Hvis en vurdering af virkningerne viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der ifølge § 4 a, stk. 2, nr. 1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge § 4 a, stk. 2, nr. 2, kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi alternative placeringer af rørledningen ikke findes mulig.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. § 4 a, stk. 3, der implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i kontinentalsokkelloven. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan nedlægges elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav implementeres i § 4 a, stk. 4. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, eller efter stk. 3, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter § 4 a, stk. 5 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette Europa-Kommissionen om disse kompensationsforanstaltninger. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

I § 4 b, stk. 1, foreslås indsat en ny bestemmelse om adgang for myndighederne til at pålægge anlæggets ejer at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen efter §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget. Der foreslås herunder en adgang til at pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af bestemte forhold. Der kan være tale om oplysninger såvel om projektets indhold og udformning som om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med projektet. Der vil kun kunne stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der efter ministerens skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

I § 4 b, stk. 2, foreslås indsat en ny bestemmelse om påbud, som medvirker til at gennemføre kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder ejeren at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse brugen af anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Med § 4 c, stk. 1, foreslås den eksisterende hjemmel i § 4, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte de fornødne regler om administrationen af §§ 4-4 b. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, samt indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1. Ligeledes vil der blive fastsat regler om ansøgning om og meddelelse af tilladelser, om hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelser efter §§ 4 og 4 a, om kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Det foreslås endvidere i § 4 c, stk. 2, at give transport- og energiministeren adgang til at fastsætte regler om, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 b. Udgangspunktet er således, at Energistyrelsen, der er bemyndiget til at meddele tilladelser og fastsætte vilkår efter §§ 4 og 4 a samt meddele påbud efter § 4 b, ikke forudsættes selv at skulle besidde speciel ekspertise om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. I dag foregår der allerede i praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet i forbindelse med VVM-vurderingerne.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen og bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

§ 4 c, stk. 3, viderefører den gældende § 4, stk. 2, sidste pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelse af VVM. Der indsættes tillige en hjemmel til at fastsætte regler om betaling for offentliggørelse af vurderinger af projekters virkning på udpegede naturbeskyttelsesområder. Det forventes, at begge offentliggørelser som regel vil ske samtidig. De nærmere regler om betaling er fastsat i bekendtgørelse om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.

§ 4 d viderefører uændret den gældende § 4, stk. 3, om tilsyn med anlæg omfattet af § 4, stk. 1.

Med § 4 e videreføres den gældende § 4, stk. 4, men samtidig indsættes en klar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring. Sådanne regler indgår i § 5 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

§ 4 f viderefører uændret den gældende § 4, stk. 5, om sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Bekendtgørelsen om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse. Bestemmelsen omfatter ikke elkabler og rørledninger til transport om kulbrinter m.v., idet de allerede er omfattet af bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger. Denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Til nr. 6

(§ 5, stk. 1)

Som en konsekvens af, at hæftestraffen blev afskaffet med vedtagelsen af lov nr. 432 og lov nr. 433 af 31. maj 2000, foreslås straframmen i § 5, stk. 1, ændret fra bøde eller hæfte i seks måneder til bøde eller fængsel i seks måneder.

Til nr. 7

(§ 5, stk. 2)

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse om bødestraf for den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2. Den hidtidige bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af vilkår videreføres.

Til nr. 8

(§ 5, stk. 5)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter. Bestemmelsen om selskabsansvar ændres, så der fremover henvises til de generelle regler om strafansvar for juridiske personer i straffelovens 5. kapitel. Forslaget er en konsekvensændring som følge af indførelsen af de generelle regler herom i straffeloven.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der foretages i kontinentalsokkelloven.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der foretages i kontinentalsokkelloven.

Til § 3

Til nr. 1

Der foretages en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Direktiv 2004/8/EF, der gennemføres ved elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, er tilføjet fodnotens tekst. De dele af direktivet, der er implementeret ved elforsyningsloven, krævede ikke særlige gennemførselsskridt, da gældende ret allerede måtte anses for at opfylde direktivforpligtelserne.

Til nr. 2

(§ 2, stk. 3)

Der er tale om en teknisk ajourføring, idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme formål som havanlægsloven og repræsenterer en modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og sundhed offshore.

Til nr. 3

(§ 2 a)

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af den allerede eksisterende hjemmelsbeføjelse, så der indføres hjemmel til at gennemføre EU-regler og internationale forpligtelser på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Hjemlen skal bl.a. sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 4

(§ 17 a)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 16 er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet, til fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v. med henblik på at implementere direktiverne.

Udgangspunktet er, at alle projekter, der kan forstyrre eller forringe de pågældende internationale naturbeskyttelsesområder, skal vurderes med hensyn til virkningerne på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen og oplysninger om projektet skal sendes i offentlig høring. Ministeren får efter stk. 6 hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes vurderingen skal gennemføres, kriterier m.v.

Hvis vurderingen viser, at projektet ikke skader naturbeskyttelsesområdet, kan der umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede lokalitet skal være nødvendig for, at formålet kan nås. Hvis det ansøgte projekt kan gennemføres på en anden lokalitet, uden at afgørende ulemper (af f.eks. økonomisk karakter) hindrer dette, vil dette normalt indebære, at projektet må flyttes således, at det pågældende naturbeskyttelsesområde ikke forstyrres.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. stk. 4. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, træffer ministeren efter stk. 3 passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Foranstaltninger betales af ansøgeren og disse skal af ministeren indberettes til Kommissionen. En sådan indberetning fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper m.v. kan opstilles havvindmøller. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v. og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav lovfæstes med forslaget til stk. 5. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Forslaget giver med stk. 6 ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter som nævnt i stk. 1 og for at kunne stille relevante vilkår i en tilladelse, herunder vilkår om kompensationsforanstaltninger, jf. stk. 3. Bestemmelsen giver tillige adgang til at fastsætte regler og stille vilkår for projekter efter § 22 a, dvs. eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Til nr. 5

(§ 22 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 22 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet (92/43/EØF), til fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Vurderingen skal foregå efter samme regler, som gælder for projekter omfattet af § 17 a om elproduktionsanlæg til havs, jf. forslaget til § 17 a, stk. 6, og bemærkningerne til § 17 a ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

§ 22 a omfatter ikke elforsyningsnet nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk. Der foreslås derfor i lovforslagets § 6, nr. 3, en tilsvarende ændring af § 4 a i lov om Energinet.dk.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 17 a, jf. forslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 6

(§ 37, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 7

(§ 37, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 8

(§ 76, stk. 1, nr. 6)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til nr. 9

(§ 87, stk. 1, nr. 9)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til § 4

Til nr. 1

(§ 20, stk. 1)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til nr. 2

(§ 35, stk. 7)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 3

(§ 40, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af, at Energinet.dk€™s anmeldelsespligt fremgår af stk. 2. Energitilsynet skal, i lighed med hvad der gælder efter elforsyningsloven, også have mulighed for at fastsætte regler for disse anmeldelser.

Til § 5

Til nr. 1

Direktiv 2004/8/EF gennemføres ved varmeforsyningsloven og elforsyningsloven. De dele af direktivet, der er implementeret ved varmeforsyningsloven, krævede ikke særlige gennemførselsskridt, da gældende ret allerede måtte anses for at opfylde direktivforpligtelserne.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 2)

Ændringen skyldes, at der i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, grundet en teknisk fejl henvises til en forkert bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven. Det er åbenbart, at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 13 er en fejl, idet henvisningen ikke giver mening efter ændringen af aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens § 13 handler således om tab ved afståelse af unoterede aktier, mens aktieavancebeskatningslovens § 36 handler om aktieombytning. Varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, svarer i øvrigt til § 37, stk. 2, i elforsyningsloven, hvor der korrekt henvises til aktieavancebeskatningslovens § 36.

Til nr. 3

(§ 23 l, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 4

(§ 23 l, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren hjemmel til at gennemføre Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, herunder fremtidige forpligtelser, bl.a. på naturbeskyttelsesområdet. Hjemmelen skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter bl.a. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 3

(§ 4 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 4 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Forslaget svaret til ændringsforslaget i § 3, nr. 4 og 5, vedrørende elproduktionsanlæg på havet og elforsyningsnet, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som ikke er omfattet af § 4 a i lov om Energinet.dk. Der henvises derfor til bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer, samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Til § 7

Til nr. 1

(§ 1, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg m.v. på søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til nr. 2

(§ 16, stk. 4)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i tilladelser til kystbeskyttelse m.v. efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v. Bestemmelsen er udtryk for gældende praksis på kystbeskyttelsesområdet og har hjemmel i almindelige forvaltningsretlige principper. En tilsvarende bestemmelse er indsat som lovens § 16 a, stk. 3, vedrørende vilkår for visse anlæg på søterritoriet (lov nr. 311 af 19. april 2006). Bestemmelsen svarer desuden til § 2, stk. 3, i havneloven.

Til § 8

Til nr. 1

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg m.v. på søter ritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 10

I § 8, nr. 2, foreslås havnelovens § 14 b ophævet. Da der er udstedt en bekendtgørelse om maritim sikring i medfør af denne bestemmelse, foreslås der en overgangsbestemmelse om, at forskrifter, der er udstedt i medfør af havnelovens § 14 b, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller bliver afløst af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 1 a i havneloven.

Til § 11

Undergrundsloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, kystbeskyttelsesloven og havneloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Kontinentalsokkelloven gælder ikke for Færøerne.

Med § 11 foreslås, at lovændringerne ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 2 dog ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L 103 side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).