L 64 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje. (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.).

Fremsat den 8. november 2006 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og
lov om leje

(Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 6 affattes således:

» § 6. Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke DR€™s børne- og historiekanal.

Stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 5. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

1) skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og

2) der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken«.

2. Efter § 11 indsættes i kapitel 3:

»§ 11 a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer, jf. § 92 a.«

3. I § 15, stk. 2, indsættes som 3. punktum :

»Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR€™s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.«

4.§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt ., affattes således:

»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor.«

5.§ 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

6. Efter § 16, stk. 3, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. I § 17, stk. 1, 3. pkt., udgår: »og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR€™s direktion«.

8. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR€™s direktion.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

9. I § 18 ændres »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 2 og 3,«.

10.§ 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.«

11.§ 33, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse.«

12.§ 36, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet eller kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

13.§ 39, stk. 1, affattes således:

»Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, der består af 8 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 7 medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.«

14.§ 39, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Nævnet afgiver herudover udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller lignende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16. I § 43, stk. 1, indsættes efter »tv-stationer«: », jf. § 92 a«.

17.§ 43, stk. 2-4, ophæves.

18. I § 44, nr. 4, indsættes efter »80,«: »81,«.

19.Overskriften til kapitel 10 affattes således: »Licens«.

20.§ 69 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.

Stk. 2. For apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens.

Stk. 3. Størrelsen af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske personer).

Stk. 5. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

§ 69 a. Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens, jf. § 69.

Stk. 5. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR€™s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.«

21.§ 70, stk. 1, affattes således:

»Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.«

22. Efter § 92 indsættes i kapitel 12:

» § 92 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Stk. 2. Det Danske Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 4. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.«

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2. maj 2006 som ændret ved § 3 i lov nr. 456 af 22. maj 2006, § 5 i lov nr. 516 af 7. juni 2006 og § 85 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 46 c, stk. 2, indsættes efter 1. punktum:

»Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for udgifter, der med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler udlejeren at udføre efter anden lovgivning.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2.

§ 4

De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Gennemførelse af mediepolitisk aftale 2007-2010

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale om mediepolitikken for perioden 2007-2010, som regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. juni 2006. Lovforslaget gennemfører de ændringer af loven, som er nødvendige på baggrund af medieaftalen (bilag 1) samt en mindre præcisering vedrørende Radio- og tv-nævnet€™s kompetence og en justering af lejeloven.

Nærværende lovforslag gennemfører følgende hovedpunkter fra medieaftalen:

Landsdækkende public service

DR

DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende udbyder af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende sikrer et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af demokratiske og kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og pligt til at udbyde public service-indhold på alle platforme til hele befolkningen.

DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DR€™s samlede public service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen kan, i en overgangsperiode, indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede, digitale tv-sendenet, distribueres alene ved hjælp af satellit- eller kabel-tv.

Dialog og tilsyn med public service-virksomhederne

DR€™s bestyrelse skal, efter drøftelse med generaldirektøren, ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal aflægge rapport til bestyrelsen om sin virksomhed.

Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at et medlem udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer.

De gældende regler om udpegning af DR€™s bestyrelse videreføres. Dog øges antallet af medarbejdervalgte medlemmer fra 1 til 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller ikke medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af bestyrelsen.

Det skal fastsættes i DR€™s kommende public service-kontrakt, at DR skal underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, en intern prøve (»værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Radio- og tv-nævnet skal afgive udtalelse om gennemførte tests.

De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed

Der afsættes en time dagligt i tidsrummet 20.00-21.00 til regionale programmer fra de regionale TV 2-virksomheder i et kommende multipleks sammen med ikke-kommercielt lokal-tv. Bortset fra TV 2/Bornholm øges de regionale TV 2-virksomheders tilskud derfor med 1,5 mio. kr. årligt.

Styrkelse af det private produktionsmiljø

De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere, lokaler og lignende).

Der etableres en Public Service-Pulje på 75 mio. kr., hvis formål er at støtte produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.

Licens

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder afskaffes den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-tv-licens fra den 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

1.2 Gældende lov

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, er senest ændret ved lov nr. 1404 af 21. december 2005 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal -tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.). (Folketingstidende 2005-2006, Forhandlingerne sp. 820, 2119, 2239; Tillæg A sp. 887, 974; Tillæg B sp. 252, 387; Tillæg C sp. 180)

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Public service-virksomhed (Public Service-Pulje)

2.1.1 Gældende ret

Hovedprincipperne bag public service-virksomhed samt angivelsen af, hvilken programvirksomhed, der forudsættes udøvet efter disse principper, fremgår af lovens § 10.

Det fremgår således heraf, at den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet eller lignende skal sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Det fremgår videre, at der i udbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Programvirksomheden skal desuden sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, og der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal herudover afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

Med hensyn til, hvilken programvirksomhed der indgår i den samlede public service-virksomhed, fremgår det af lovens § 11, at DR og de regionale TV 2-virksomheder udøver public service-virksomhed efter de regler i radio- og fjernsynsloven, der er fastsat herom. Videre fremgår det af bestemmelsen, at TV 2/DANMARK A/S€™ public service-programvirksomhed i medfør af kulturministerens tilladelse hertil indgår i den samlede public service-programvirksomhed. Det fremgår herudover af bestemmelsen, at også den fjerde FM-radiokanal og nyhedsprogrammerne på den femte FM-radiokanal indgår i den samlede public service-virksomhed.

2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Ved »public service« forstås i almindelighed de programmæssige forpligtelser, der påhviler DR og de øvrige public service-foretagender. Der er tale om generelle rammebetingelser, som i vidt omfang udfyldes af de pågældende foretagender.

Rammerne for public service-virksomheden findes som nævnt i afsnit 2.1.1 i radio- og fjernsynslovens § 10.

Det er ifølge radio- og fjernsynloven DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder, som udøver public service-programvirksomhed. Dertil kommer programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal, som DR har tilladelse til at drive i perioden 2001-2009, samt nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal.

DR€™s og de regionale TV 2-virksomheders public service-forpligtelser er konkretiseret i public service-kontrakterne mellem de respektive foretagender og kulturministeren, i TV 2/DANMARK A/S€™ tilladelse til at udøve public service-tv-programvirksomhed samt i tilladelsen til at udøve programvirksomhed på den femte FM-radiokanal.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der som noget nyt etableres en Public Service-Pulje på i alt 75 mio. kr., som skal have til formål at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Midlerne til puljen tilvejebringes ved et forventet licens-merprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt ca. 150 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. anvendes til Public Service-Puljen.

Der er som udgangspunkt tale om en midlertidig foranstaltning, idet puljens finansieringsgrundlag består i en engangstilførsel af et beløb på ca. 75 mio. kr. Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at oprette et nyt organ, der skal administrere midlerne. Puljen vil fremgå af en særlig konto på finansloven.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut. Kulturministeren fastsætter efter drøftelse med aftalepartierne de nærmere retningslinier for puljens fordeling i en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre, at ministeren kan udstede nærmere regler om etablering af en Public Service-Pulje og nærmere regler om, på hvilke betingelser der kan ydes tilskud til de omhandlede programmer, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse herom i radio- og fjernsynsloven.

DR€™s monopol på udsendelse af public service-programmer til den danske befolkning var et af argumenterne for etableringen af TV 2/DANMARK midt i 80€™erne. Siden har det været kritiseret, at de to foretagender var ene om at levere public service-radio og -tv til befolkningen. Dette forhold var blandt andet baggrunden for en ændring af radio- og fjernsynsloven i 2000 i forbindelse med etableringen af den fjerde og den femte FM-radiokanal. Begge kanaler blev pålagt public service-forpligtelser, og det blev derfor fremhævet i lovbemærkningerne, at public service derved ikke længere er knyttet til bestemte institutioner.

Forslaget om etablering af en Public Service-Pulje skal ses i forlængelse heraf. Der sker således en forskydning af den offentlige finansiering/støtte fra at være rettet mod støtte til institutioner til i højere grad at være støtte til programmer. DR€™s og de regionale TV 2-virksomheders monopol på anvendelsen af licensmidlerne mindskes, og der kommer med Public Service-Puljen øget konkurrence på levering af public service-indhold til befolkningen.

Efter forslaget kan der ikke ydes støtte til hverken licensfinansierede public service-foretagender eller til ikke-kommercielle lokal-tv-stationer. Baggrunden herfor er, at DR i forvejen er forpligtet til at udsende de programtyper, der kan ydes støtte til, og at DR i forvejen modtager licens til finansiering heraf. For de regionale TV 2-virksomheder gælder principielt samme betragtning samtidig med, at de primært udsender nyheds- og aktualitetsprogrammer, som der ikke forudsættes ydet støtte til. For så vidt angår de ikke-kommercielle lokal-tv-stationer er begrundelsen, at disse er omfattet af en særlig, licensfinansieret støtteordning.

I en kommende bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse, forventes det blandt andet at blive fastsat, at de støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time. Det forventes også fastsat, at alle andre tv-programforetagender end de ovenfor nævnte kan modtage støtte, forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske hustande. Herved menes ikke blot, at 50 pct. af seerne skal have mulighed for at se kanalen, hvis de tilslutter sig et fællesantenneanlæg eller anskaffer satellitmodtageudstyr, men at 50 pct. af husstandene rent faktisk modtager kanalen eller en pakke indeholdende kanalen. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der førstegangsudsendes på »high-pay«-betalingskanaler, f.eks. filmkanaler.

Det forventes også fastsat i den kommende bekendtgørelse, at støtte efter Public Service-Puljen alene kan ydes til programforetagender og ikke til produktionsselskaber eller lignende. Baggrunden herfor er, at ordningen ønskes så administrativ enkel som mulig, og at produktionsselskaber under alle omstændigheder alligevel ville skulle have en bindende aftale med et programforetagende, idet der i modsat fald ikke ville være sikkerhed for, at de støttede programmer kommer befolkningen til gode.

Det vil også, som det fremgår af medieaftale 2007-2010, blive fastsat, at Public Service-Puljen skal evalueres i det tredje år af aftaleperioden.

Der kan efter forslaget ydes støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse om fordeling af midlerne i puljen blive taget stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang, der kan ydes støtte til udviklingsomkostninger i forbindelse med de støttede programmer. Udgangspunktet vil dog være, at den tv-station, der søger om produktionsstøtte, har forestået og afholdt omkostningerne til udvikling af de pågældende programmer, men det bør overvejes at give mulighed for, at yderligere begrundede udviklingsomkostninger kan indgå i produktionsstøtteansøgningen.

Eventuelt tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke anvendes til opfyldelse af særlige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public service-kanalen TV 2.

Endelig forventes der fastsat regler om andelen af støtte til henholdsvis dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.

Af Public Service-Puljen vil der blive anvendt 2,5 mio. kr. til Det Danske Filminstituts administration af ordningen.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen skal indhentes, inden den kan iværksættes. Baggrunden for, at ordningen skal godkendes er, at Public Service-Puljen kan indeholde elementer af statsstøtte. Notifikation af puljen vil blive iværksat forud for udstedelse af bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.2 DR

2.2.1 Bestyrelsen

2.2.1.1 Gældende ret

DR ledes i henhold til radio- og fjernsynslovens § 16 af en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte i DR udpeger 1 medlem samt en suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget. Videre fremgår det af lovens § 16, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.

Det fremgår også af bestemmelsen, at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, samt at beskikkelserne gælder for 4 år, og at der i tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterede del af beskikkelsesperioden. Baggrunden for, at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, er den rolle, som Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for DR. Såfremt et bestyrelsesmedlem vælges til Folketinget, må vedkommende således udtræde af bestyrelsen.

Efter lovens § 17 er bestyrelsen DR€™s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestemmelsen fastslår også, at bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for DR€™s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR€™s direktion.

2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber, gælder efter aktieselskabsloven særlige regler om, i hvilket omfang medarbejderne i virksomheden skal være repræsenteret i bestyrelsen for selskabet. Som udgangspunkt gælder, at i selskaber, der de seneste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til at vælge et antal medarbejderrepræsentanter, dog mindst 2, til selskabets bestyrelse.

En lang række af de public service-foretagender i udlandet, som DR kan sammenlignes med, er organiseret i selskabsform og ledes af en bestyrelse eller et lignende organ, hvori medarbejderne er repræsenteret med mere end én repræsentant. Som eksempel kan peges på, at public service-foretagenderne i Sverige og Finland samt TV 2/DANMARK A/S alle har mere end 1 medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

DR er en stor arbejdsplads og beskæftiger et stort antal medarbejdere. Kompleksiteten i DR€™s opgaver og den geografiske spredning gør det i praksis umuligt for en enkelt medarbejderrepræsentant at dække medarbejdersynspunkter i tilstrækkeligt omfang på alle de områder, bestyrelsen beskæftiger sig med.

I henhold til medieaftale 2007-2010 foreslås det derfor, at antallet af medarbejderrepræsentanter udvides fra 1 til 2, og at der vælges suppleanter herfor.

Det fremgår af afsnit 2.2.1.1 om lovens § 16, stk. 3, at medlemmer af Folketinget ikke samtidig kan være medlemmer af DR€™s bestyrelse. Det fremgår også, at baggrunden herfor er den rolle, som Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for DR.

Det har betydning for DR€™s uafhængighed, at personer, som er politisk opstillede, eller som er valgt til en politisk forsamling, ikke kan være medlem af DR€™s bestyrelse. Herved sikres det, at personer, som på den ene eller anden måde medvirker ved den politiske stillingtagen til de vilkår og de budgetmæssige rammer, som skal gælde på det mediepolitiske område, og som derved har direkte eller indirekte indflydelse på DR€™s virke, ikke samtidig varetager en funktion som bestyrelsesmedlem hos DR. Det foreslås derfor, at medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd og Europa-Parlamentet ikke kan være medlemmer af DR€™s bestyrelse. Det foreslås endvidere, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser med virkning fra 1. januar 2011 ligeledes afskæres fra medlemskab af DR€™s bestyrelse.

En person betragtes som kandidat fra det tidspunkt, hvor vedkommende har indleveret anmeldelse om opstilling som kandidat til den relevante anmeldelsesmyndighed.

Bliver et medlem af bestyrelsen medlem af eller kandidat til en af de nævnte forsamlinger, må vedkommende udtræde af bestyrelsen. Det følger i så fald af lovens § 16, stk. 5, at der skal udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4-6, samt bemærkningerne hertil.

2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør

2.2.2.1 Gældende ret

Ifølge radio- og fjernsynloven er DR€™s generaldirektør den øverste ansvarlige for behandling af klager over DR€™s virksomhed. Dette følger af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR€™s generaldirektør og bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens bestyrelsen har det overordnede programansvar.

Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant.

De nærmere regler for DR€™s egen klagebehandling fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR. I vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR€™s generaldirektør er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4 uger efter, at klagen er kommet frem til DR.

I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR€™s generaldirektør og har særligt ansvar for DR€™s håndtering af klager i principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR.

Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på DR€™s programetik, kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen i 2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre DR€™s afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren har retlig interesse i sagen), kan klage imidlertid rettes til Pressenævnet.

Redaktøren har også som sin opgave at arbejde for, at DR generelt bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Blandt andet skal samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have grundig introduktion til DR€™s programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har mulighed for at tage sager op af egen drift. Endvidere skriver redaktøren løbende en klumme på www.dr.dk/etik. Herudover aflægger redaktøren hvert halve år en rapport over de behandlede sager. Rapporten forelægges DR€™s direktion og bestyrelse og offentliggøres efterfølgende på DR€™s hjemmeside.

2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning, som er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og refererer til generaldirektøren.

Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR€™s almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes og Seernes Redaktør skal opretholdes.

Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige eksistens og funktion samt uafhængighed af DR€™s programproduktion forslås det, at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanent ved, at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen.

Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under bestyrelsen, og at Lytternes og Seernes Redaktør bliver mere uafhængig af DR€™s direktion.

Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør skal ophøre.

Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og Seernes Redaktør skal varetage og den nærmere tilrettelæggelse af behandlingen af klagesager m.v. i DR, forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for DR.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

2.2.3 »Must Carry«

2.2.3.1 Gældende ret

Den såkaldte »must carry«-forpligtelse er reguleret i radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, hvorefter det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af lovens §§ 12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, hvis der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

Digitale radioprogrammer er således i henhold til bestemmelsen alene omfattet af »must carry«-forpligtelserne, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i fællesantenneanlægget. Digitale tv-programmer derimod er direkte omfattet af bestemmelsens 1. punktum, hvorefter det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der sker en fordeling af visse lyd- og billedprogrammer, og er derfor omfattet af fællesantenneanlæggenes »must carry«-forpligtelse.

Om digitale tv-programmer bemærkes i øvrigt særligt, at IT- og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 2003 om digitale radio- og tv-tjenester m.v. indeholder en bestemmelse, hvorefter bl.a. digitale tv-programmer kan konverteres til og udsendes som analoge signaler, hvis det digitale signal samtidig udsendes. Der er heller ikke efter radio- og fjernsynsloven noget til hinder for, at digitale tv-signaler kan konverteres til analoge signaler, såfremt der samtidig finder digital fordeling sted.

Om digitale radioprogrammer (DAB), som er omfattet af »must carry«-forpligtelsen, bemærkes i denne forbindelse særligt, at disse i henhold til lovens § 6, stk. 1, 3. punktum, skal fordeles i fællesantenneanlægget, hvis der fordeles andre, f.eks. udenlandske, digitale radioprogrammer.

2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I henhold til EU-direktivet om forsyningspligt (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)) kan medlemslandene alene pålægge »must carry«-forpligtelser, såfremt det er nødvendigt for at opfylde klart definerede målsætninger i almenhedens interesse. Endvidere skal forpligtelserne stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparente. Endelig gælder efter direktivet, at »must carry«-forpligtelserne skal revurderes med jævne mellemrum. Det følger heraf, at en udvidelse af »must carry«-forpligtelsen skal overvejes meget nøje.

På denne baggrund foreslås det, at den kommende kombinerede børne- og historiekanal fra DR ikke omfattes af »must carry«-forpligtelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at heller ikke de programmer, som opnår tilskud fra Public Service-Puljen, vil være omfattet af fællesantenneanlæggenes »must carry«-forpligtelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.3 De regionale TV 2-virksomheder

2.3.1 Adgangen til at udøve anden virksomhed

2.3.1.1 Gældende ret

De regionale TV 2-virksomheder kan efter radio- og fjernsynslovens § 33, stk. 2, udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v. Herudover kan de regionale virksomheder oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, jf. lovens § 33, stk. 3.

De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal i lighed med DR€™s anden virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2-5, foregå på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser mellem de regionale TV 2-virksomheder på den ene side og andre selskaber på den anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder intern handel i de regionale TV 2-virksomheder, såfremt de kommercielle aktiviteter ikke finder sted i et selvstændigt selskab.

Der er i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1327 af 14. december 2005 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR€™s, TV 2/DANMARK A/S€™ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed fastsat nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to typer virksomhed.

2.3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til i tilknytning til programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.

Forslaget skal ses i lyset af, at de regionale TV 2-virksomheder, som hovedsagelig er finansieret ved licensmidler, som deres primære formål har at udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område i tilknytning til TV 2/DANMARK A/S€™ public service-udsendelsesvirksomhed. Udøvelse af anden virksomhed bør alene ske med henblik på en effektiv udnyttelse af den kapacitet, som de regionale TV 2-virksomheder har til rådighed i forbindelse med denne public service-virksomhed.

De regionale TV 2-virksomheders public service-forpligtelser er fastsat i de public service-kontrakter, som kulturministeren har indgået med hver enkelt regional virksomhed for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006. De fastsatte public service-forpligtelser tager udgangspunkt i den lovmæssige forpligtelse for de regionale virksomheder til at producere nyheds- og aktualitetsprogrammer samt at tilvejebringe øvrige programmer fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter, jf. lovens § 31, stk. 2.

Det er i de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter bl.a. fastsat, at for at sikre en reel landsdækning i TV 2/DANMARK A/S€™s nyheds- og aktualitetsudsendelser indgås der på forretningsmæssige vilkår nærmere aftaler mellem den enkelte regionale virksomhed og TV 2/DANMARK A/S, hvorved den regionale virksomhed i en vis udstrækning virker som regional leverandør til den landsdækkende virksomhed. Det er således en del af de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed at levere nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV 2/DANMARK A/S til udsendelse på den landsdækkende public service TV 2-kanal, herunder til TV 2/Nyhederne og TV 2/Sporten.

Det indgår i medieaftale 2007-2010, at de programmæssige krav i de gældende public service-kontrakter skal videreføres i de nye kontrakter, der skal indgås med de regionale TV 2-virksomheder for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010, idet TV 2/Bornholm dog fremover skal pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed.

Forslaget om begrænsning af anden virksomhed til ledig kapacitet vil hermed ikke få nogen konsekvenser i forhold til sådanne programmer/indslag, der leveres til sendefladen på TV 2 som led i de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

Efter forslaget vil de regionale TV 2-virksomheder fortsat have mulighed for på konkurrencemæssige vilkår kommercielt at udnytte ledig kapacitet, der opstår i forbindelse med virksomhedernes public service-virksomhed. Der kan således være tale om udleje af udstyr og faciliteter, der i visse perioder står ledigt, eller om journalister eller teknikere, der nogle dage ikke kan fuldtidsbeskæftiges med opgaver i forbindelse med public service-virksomheden. Derimod vil de regionale TV 2-virksomheder eksempelvis ikke fremover kunne anskaffe teknisk udstyr m.v. alene med henblik på at udøve anden virksomhed.

Der vil med forslaget ske en styrkelse af det private produktionsmiljø.

Som en konsekvens af begrænsningen af anden virksomhed til udnyttelse af ledig kapacitet i tilknytning til programvirksomheden foreslås endvidere, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til at oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, begrænses.

Nærmere bestemt foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fremover alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre af de regionale TV 2-virksomheder uafhængige virksomheder at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. Dette skal ses på baggrund af, at deltagelse i sådanne selskaber udgør en naturlig forlængelse af de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

Adgangen til at udøve anden virksomhed vil herefter alene kunne ske i de regionale TV 2-virksomheders eget regi og ved deltagelse i selskaber, som driver internetbaseret regional informationsvirksomhed, herunder regionale internetportaler.

Det foreslås endvidere, at en regional TV 2-virksomhed ved sin deltagelse i sådanne selskaber ikke må opnå bestemmende indflydelse. En regional TV2-virksomhed kan således ikke i et selskab indskyde midler, som får bestemmende indflydelse, ej heller gennem aktionæroverenskomst. Udtrykket »bestemmende« indflydelse skal forstås i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 2. En regional TV2-virksomhed vil således eksempelvis ikke kunne eje et flertal af aktierne i et aktieselskab. Såfremt to ejere af et selskab hver ejer 50% af selskabet, har ingen af de to ejere en bestemmende indflydelse i selskabet. Forslaget om, at en regional TV2-virksomhed ved sin deltagelse ikke må opnå bestemmende indflydelse skal ses i lyset af, at hensigten med forslaget er, at den internetbaserede regionale informationsvirksomhed skal drives af en flerhed af virksomheder i den pågældende region. Forslaget om, at et samarbejde i selskabsform alene kan ske med virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, udelukker, at en regional TV 2-virksomhed som led i sin anden virksomhed deltager i selskaber med andre regionale TV 2-virksomheder eller virksomheder drevet af disses medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Der vil med forslaget være skabt klarhed over de regionale TV 2-virksomheders organisatoriske rammer i forhold til anden virksomhed.

Forslaget betyder, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, der driver anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, skal foretage en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvor det foreslås at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden virksomhed efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser ikke længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. Baggrunden for overgangsordningen er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle denne virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, samt bemærkningerne hertil.

2.4 Radio- og tv-nævnet

2.4.1 Gældende ret

Om Radio- og tv-nævnet gælder bl.a., at kulturministeren i henhold til radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 1, nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.

Nævnets medlemmer er senest udpegede for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008.

Efter radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.

Radio- og tv-nævnet varetager en række, i loven nærmere opregnede, opgaver på radio og tv-området. En af disse opgaver er, at Radio- og tv-nævnet, jf. lovens § 40, stk. 2, afgiver udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

2.4.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Således som loven i dag er indrettet, skal medlemmerne af Radio- og tv-nævnet tilsammen repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Med henblik på at sikre, at også lytternes og seernes interesser og synspunkter indgår i nævnets bedømmelse, foreslås det, at Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seerorganisationer udpeger 1 medlem, således at der pr. 1. januar 2007 er 8 medlemmer af nævnet.

Da det nævnte medlem skal repræsentere lytternes og seernes interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af medlemmer til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede medlemmer.

Radio- og tv-nævnet s nuværende medlemskreds videreføres, indtil nævnets beskikkelsesperiode udløber den 31. december 2008. Det nye medlem indtræder i nævnet den 1. januar 2007, og beskikkelsen udløber den 31. december 2008, samtidig med beskikkelsesperioden for de øvrige medlemmer. Herefter beskikkes det medlem, der udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, som de øvrige nævnsmedlemmer for 4 år ad gangen.

Radio- og tv-nævnets virksomhed finansieres i dag delvist ved hjælp af gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed. Gebyret indbetales som et acontobeløb, og det endelige gebyr pr. radio- eller tv-foretagende fastsættes efter årets udgang på basis af det tilsyn m.v., Radio- og tv-nævnet har gennemført med det enkelte foretagende. Gebyrordningen omfatter bl.a. registrering af og tilsyn med kabel- og satellitforetagenderne, tilsyn med stationerne på FM-kanalerne 4, 5 og 6 og tilsyn med TV 2/DANMARK A/S. Gebyrordningen omfatter ikke tilladelse til registrering af eller tilsyn med lokal programvirksomhed. Det er forudsat i finansloven, at den årlige gebyrindtægt er på i alt 2 mio. kr.

Gebyrordningen har fungeret siden Radio- og tv-nævnets oprettelse den 1. januar 2001, men har på grund af svingende gebyrindtægter vist sig at være et usikkert finansieringsgrundlag. Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at gebyrbestemmelsen i § 39, stk. 3, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, således at der herefter ikke længere er en delvis brugerfinansiering af Radio- og tv-nævnets virksomhed. Mindreindtægten vil fra 1. januar 2007 blive erstattet af licensmidler.

Samtidig med ophævelsen af § 39, stk. 3, vil de bekendtgørelser og bestemmelser, som kulturministeren med hjemmel i § 39, stk. 3, hidtil har udstedt vedrørende gebyrordningen, blive ophævet.

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, skal nævnet afgive udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

Af medieaftale 2007-2010 fremgår det bl.a., at DR i den kommende public service-kontrakt vil blive forpligtet til at underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand-tjenester, en intern prøve (»værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Det fremgår endvidere, at de foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og seerorganisationerne og forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes. Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal iværksættes, skal dog i henhold til medieaftale 2007-2010 træffes af DR€™s bestyrelse.

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter Radio- og tv-nævnet udover at afgive udtalelse om radio- og tv-foretagendernes public service-redegørelser tillige afgiver udtalelser om andre forhold, såfremt dette er fastsat i de indgåede public service-kontrakter, tilladelser eller lignende.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er først og fremmest at tilvejebringe en hjemmel for Radio- og tv-nævnet til at afgive udtalelse om den ovennævnte værditest. Den foreslåede bestemmelse vil imidlertid også kunne benyttes i andre situationer eller andre sagstyper, hvis der i de public service-kontrakter, tilladelser eller lignende, der indgås på radio- og fjernsynsområdet, måtte blive fastsat bestemmelser herom.

Med henblik på at sikre, at DR ikke i en uvis periode skal stille dele af sine planlagte aktiviteter i bero, fordi DR€™s beslutning om igangsættelse af aktiviteterne først kan træffes efter, at nævnet har afgivet en udtalelse, er det hensigten i nævnets forretningsorden at fastsætte, at nævnet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, skal afgive den pågældende udtalelse inden for en vis tidsfrist. Det er samtidig hensigten i forretningsordenen at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet først af egen drift kan tage initiativ til offentliggørelse af nævnets udtalelse på f.eks. nævnets hjemmeside, når DR har haft en rimelig periode til at gøre sig bekendt med indholdet af udtalelsen.

Det bemærkes, at nævnet for så vidt angår de dokumenter m.v., som DR måtte indsende til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen om værditesten, skal iagttage reglerne i radio- og fjernsynslovens § 86.

Efter lovens § 86, stk. 1, er sager og dokumenter vedrørende DR€™s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Disse undtagelser finder ifølge forarbejderne til bestemmelsen bl.a. anvendelse i de tilfælde, hvor dokumenter af den nævnte art beror hos offentlige myndigheder og begæring om aktindsigt fremsættes over for disse myndigheder. Det må forventes, at hovedparten af de dokumenter m.v., som DR i givet fald indsender til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen, vil være undtaget fra reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, da de typisk vil vedrøre DR€™s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil.

I det omfang lovens § 86 ikke finder anvendelse på dokumenter m.v. indsendt af DR, vil de almindelige regler i offentlighedsloven, herunder de i loven fastsatte undtagelser fra retten til aktindsigt, finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13-15, samt bemærkningerne hertil.

2.5 Medielicens

2.5.1 Gældende ret

Licens er en afgift, der skal betales af alle, der har en radio- eller fjernsynsmodtager opstillet. Der findes fire typer af licens; hustandslicens, erhvervslicens, hotellicens og institutionslicens. Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 fastsætter rammerne for pålæggelse og betaling af licens.

Efter lovens § 70, stk. 1, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager €" efter regler der kan fastsættes af kulturministeren €" at give DR meddelelse om opstilling af et licenspligtigt apparat. Efter samme bestemmelse skal virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere €" ligeledes efter regler der fastsættes af kulturministeren €" give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.

I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af 15. december 2004 om radio- og fjernsynslicens (licensbekendtgørelsen) er der fastsat uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og afmelding, de forskellige typer af licens, licensnedsættelser og -fritagelser samt om oplysningspligt og bødebestemmelser.

Det fremgår således bl.a. af licensbekendtgørelsens § 1, at der ved radio- og fjernsynsmodtagere forstås apparater, der kan gengive lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. Monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr anses for modtagere, såfremt de kan gengive lyd- eller billedprogrammer, som er spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. Den nuværende praksis for opkrævning af licens er, at der alene opkræves licens for traditionelle radio- og tv-apparater, men ikke for pc€™er, håndholdte enheder eller lignende, uanset om disse har indbygget radio- eller tv-tunerkort.

I licensbekendtgørelsens § 3 er det fastsat, at betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om radio- eller fjernsynsmodtageren er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve. Hvis brugeren er en anden person end indehaveren, påhviler betalingspligten brugeren. Betalingspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af modtageren, herunder hvilke kanaler man i almindelighed vælger, og uanset antenneforholdene for modtagning af radio- og tv-udsendelser. Licensbetalingen er dermed uafhængig af, om ejeren af apparatet benytter sig af tilbud de fra public service-institutioner, som finansieres af licensen, eller ej.

I bekendtgørelsens § 27 er endvidere fastsat, at virksomheder, der sælger eller udlejer radio- og fjernsynmodtagere, herunder auktionsledere og auktionsholdere, skal give DR Licens oplysning om hver enkelt køber eller lejer.

2.5.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Den teknologiske udvikling indebærer, at der kommer flere og flere apparater i handelen, som ikke er traditionelle tv-apparater, men som kan benyttes til at se tv på, og som også bliver brugt til det formål. Det er forventningen, at antallet af husstande, der afskaffer det traditionelle fjernsynsapparat og i stedet vælger at se tv på pc eller andre apparater, hvor der efter de gældende regler ikke opkræves licens, vil stige stærkt i de kommende år.

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder indgår det derfor i medieaftale 2007-2010, at den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 afskaffes og erstattes af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

Ved at erstatte tv-licensen med en medielicens forhindres, at nogle seere, nemlig dem som ser tv på et traditionelt tv, skal betale licens, medens andre, nemlig dem, der ser tv på en pc eller lignende, ikke skal betale.

Af medieaftalen fremgår, at medielicensen forudsættes at omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, herunder pc€™er og visse mobiltelefoner.

Det fremgår tillige, at medielicensen forudsættes opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder for den nuværende licensordning, og at den nuværende indberetningspligt for forhandlere opretholdes og udvides til også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

Endvidere fremgår det, at overgangen til en medielicens for erhvervslivet skal gennemføres på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet, idet den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.

Endelig fremgår det, at den nye licensordning evalueres efter to år, dvs. i 2009, blandt andet med henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

Den foreslåede medielicens vil principielt omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester. Det betyder, at medielicensen bl.a. vil omfatte traditionelle tv-apparater, computere med indbygget/tilkoblet tv-tuner, computere med en internetadgang med en vis båndbredde, der muliggør modtagelse af levende billeder samt bærbare enheder (mobiltelefoner, PDA€™er, video-IPOD€™s m.v.), forudsat at disse kan modtage billedprogrammer og -tjenester direkte.

I forbindelse med den kommende revision af licensbekendtgørelsen, hvor konsekvenserne af overgangen til medielicens skal indarbejdes, og licenssatserne for de kommende fire år (2007-2010) fastsættes, vil det blive præciseret nærmere, hvilke typer af apparater, der er licenspligtige, herunder hvornår et apparat anses for at kunne modtage de pågældende programmer og -tjenester.

Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt i selve loven at præcisere, at et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden €" dvs. som broadcastes ved hjælp af radioanlæg (jordbaseret eller via satellit) og/eller kabelanlæg, eller som udsendes til almenheden via andre telekommunikationsnet, herunder internettet (f.eks. streamede udsendelser). Licenspligten vil således som udgangspunkt ikke omfatte apparater, der alene måtte være i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der fra kilden udsendes »on demand« eller til en snæver modtagerkreds.

Som hidtil skal der alene betales én licens pr. hustand. Hvis en husstand er i besiddelse af et traditionelt tv-apparat og derfor allerede betaler farve-tv-licens, vil husstanden ikke blive berørt af omlægningen. Derimod vil de husstande, som hverken er i besiddelse af et tv- eller radioapparat, eller som kun er i besiddelse af et radioapparat blive berørt, såfremt de har en pc eller en bærbar enhed, der er i stand til at modtage billedprogrammer. Det vurderes dog, at der er tale om et relativt begrænset antal.

For husstande som er i besiddelse af et sort/hvid fjernsyn og derfor betaler sort/hvis-licens, vil overgangen til medielicens medføre en stigning i licensen.

For erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. vil der som nævnt på baggrund af et fælles forslag fra DR og repræsentanter for erhvervet blive fastsat en særlig ordning, der indrettes således, at erhvervets samlede betaling ikke kommer til at overstige det nuværende niveau. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forventes, at ordningen vil indebære, at den enkelte virksomhed eller den enkelte branche kan opleve en større eller mindre årlig licensbetaling.

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og stærkt svagtseende personer m.v.) ændres ikke. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er hensigten at foretage ændringer i studerendes mulighed for nedsat licens. Det betyder, at udeboende studerende over 18 år skal betale medielicens, ligesom de hidtil har skullet betale tv-licens efter de samme regler, som gælder for andre licensbetalere.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at medielicensen skal omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc€™er og visse mobiltelefoner, og at medielicensen for husstande dækker alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand, og at medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder for den nuværende licensordning.

I overensstemmelse med medieaftalen foreslås det på den baggrund, at den nuværende ordning med hensyn til indberetning af licenspligtige apparater videreføres. Da antallet af licenspligtige apparater og dermed også antallet af forhandlere med indførelsen af medielicens vil stige, betyder ordningen, at der fremover vil blive tale om flere indberetninger og flere indberetningspligtige.

Omfanget af den øgede administrative belastning for såvel de forhandlere m.v., som skal indberette, som for DR, som skal behandle indberetningerne, er det imidlertid ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt, da det bl.a. afhænger af den nærmere afgrænsning af, hvilke apparater, der omfattes af medielicensen.

Med henblik på at minimere den administrative belastning vil mulighederne for at forenkle indberetningsprocessen i forbindelse med en justering af licensbekendtgørelsen blive overvejet. En forenkling kan f.eks. bestå i indberetning direkte via DR€™s hjemmeside, ved at indberetningsperioderne ændres fra de nuværende månedlige og ved at fastsætte en økonomisk minimumstærskel for apparater, jf. den gældende regel for indberetning af radioapparater.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19-20, samt bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Af statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at den hidtidige delvise finansiering af Radio- og tv-nævnet med gebyrindtægter foreslås erstattet af licensmidler. Forslaget indebærer ikke øgede finanslovsudgifter.

Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering indeholder en administrativ lettelse for det offentlige, idet Radio- og tv-nævnet fremover ikke skal anvende ressourcer til at beregne og opkræve gebyrbetalinger.

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have betydning for offentlige virksomheder, institutioner m.v., idet disse er omfattet af erhvervslicensordningen. Da erhvervslicensen samlet set ikke vil stige i forhold til i dag, vil der heller ikke samlet set være tale om hverken positive eller negative konsekvenser. Men for det enkelte erhverv kan der ske ændringer i det beløb, som skal betales i erhvervslicens, da der forventes visse omlægninger i beregningen af erhvervlicensen. Omlægningen af erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.

Lovforslaget betyder en ny opgave for Det Danske Filminstitut, idet instituttet får til opgave at administrere den foreslåede Public Service-Pulje. Etableringen og administrationen af Public Service-Puljen indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering af Radio- og tv-nævnet medfører såvel en økonomisk som en administrativ lettelse for erhvervslivet m.v., idet der ikke fremover skal betales gebyrer for registrering og tilsyn med programvirksomhed.

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have betydning for erhvervslivet. Erhvervslicensen vil samlet set ikke stige sammenlignet med i dag, og derfor vil der samlet set heller ikke være tale om hverken positive eller negative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Men da der forventes en omlægning af beregningen af erhvervslicensen, vil der for den enkelte gruppe af erhverv kunne være økonomiske konsekvenser. Omlægningen af erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.

Etablering af Public Service-Puljen vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der herved bliver en mulighed for at opnå tilskud til visse programmer.

Den foreslåede begrænsning i de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed betyder, at erhvervslivets udviklingsmuligheder forbedres.

Indførelse af medielicens og dermed en udvidelse af indberetningsordningen for licenspligtige apparater betyder en øget administrativ belastning for erhvervslivet, idet der fremover skal indberettes for flere typer af apparater.

5. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Etablering af Public Service-Puljen skal notificeres med henblik på at sikre forenelighed med EU-retten. Notifikation vil finde sted forud for udstedelse af bekendtgørelse om ordningen.

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet til dette lovforslag har været sendt i høring hos følgende: Aller Press A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Bonnier Publications A/S, Broadcast Service Danmark A/S, Bryggeriforeningen, Canal Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Copy-Dan, DanToto/Racing Live, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Dagblades Forening, DIEM, Dansk Student Tv Forening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Kristne Producentkomité, Det Berlingske Officin, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, DR, Egmont International Holding A/S, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Producentforeningen, KOMM, GRAMEX, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og Telestyrelsen, ITB IT-Brancheforeningen, ITEK - Dansk Industri, Justitsministeriet, Jyllandsposten, Gold FM/Klassisk FM ApS, KODA, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrencestyrelsen, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægemiddelstyrelsen, METV - Mesopotamia TV, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, MTG A/S, Politiken, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, SLRTV, Nordisk Radioreklame/The Voice, SBS TV A/S, Socialministeriet, Radio 2, Radioerne, Statsministeriet, Talpa Radio ApS, TDC, Telia/Stofanet A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm, TV2/DANMARK A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TV3 A/S, Tv Danmark A/S, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, SAML Sammenslutningen af Medier i lokalsamfundet, Danske Biludlejere, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SBS Radio A/S, HTSI, Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen, 3.

8. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Radio- og fjernsynsloven

Til nr. 1 (§ 6)

I henhold til medieaftale 2007-2010 skal det i en kommende public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren fastsættes, at DR i aftaleperioden skal etablere en kombineret børne/historie-tv-kanal. Af medieaftale 2007-2010 fremgår videre, at den kombinerede kanal ikke skal være omfattet af »must carry«-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven.

Med henblik på at gennemføre denne del af medieaftalen foreslås en ændret affattelse af lovens § 6, således at det af stk. 2 direkte fremgår, at DR€™s børne- og historiekanal ikke er omfattet af de »must carry«-forpligtelser, som ejere af fællesantenneanlæg er pålagt efter den gældende § 6, stk. 1. Der henvises herom i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.2.

Samtidig hermed foreslås en ændret opbygning af bestemmelsen. Ændringen har ikke til formål at ændre på gældende ret og er alene foretaget med henblik på at gøre bestemmelsens formulering mere tilgængelig for lovens brugere. Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsens stk. 1-4 benyttes ved bedømmelsen af, hvorvidt et program eller en kanal er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, medens det efterfølgende stk. 5 indeholder reglerne om, hvilke programmer der skal være indeholdt i de såkaldte programpakker.

Til nr. 2 (§ 11 a)

Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at gennemføre medieaftale 2007-2010.

I henhold til medieaftale 2007-2010 forventes et licens-merprovenu for hvert af årene 2005 og 2006 på ca. 75 mio. kr., i alt ca. 150 mio. kr. Heraf skal de 75 mio. kr. anvendes til etablering af en Public Service-Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut.

Det fremgår videre, at der skal fastsættes nærmere retningslinier for puljens fordeling, og at dette skal ske efter drøftelse med aftalepartierne.

På denne baggrund foreslås det, at Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren, kan yde tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre stationer end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

Med hensyn til den nærmere udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.

Det bemærkes, at etableringen af Public Service-Puljen skal notificeres for Europa-Kommissionen. Da det er usikkert, hvilken tidshorisont der i givet fald er forbundet med en sådan notifikation, foreslås det i lovforslagets § 3, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for denne bestemmelses ikrafttræden.

Til nr. 3 (§ 15, stk. 2)

Som et led i gennemførelse af medieaftale 2007-2010 foreslås det, at det direkte i loven fastsættes, at DR bortset fra virksomhed i tilknytning til DR€™s ensembler ikke kan kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Det foreslås samtidig hermed, at DR kan opkræve entrébetaling i forbindelse med større arrangementer for et publikum.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at DR kan opkræve entrébetaling i forbindelse med virksomhed tilknyttet ensemblerne samt ved arrangementer, som er initierede og arrangerede af DR og som udsendes som et led i DR€™s public service-virksomhed, herunder f.eks. Melodi Grand Prix, sportsshows, P3-prisen, indsamlingsshows og kammermusikkonkurrencer.

Bortset fra disse særligt undtagne situationer betyder bestemmelsen, at DR ikke €" ud over licensen €" må kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreligger brugerbetaling, når DR opkræver betaling for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der er således ikke tale om, at DR kan opkræve betaling for indholdet af de pågældende tjenester €" tilvejebringelse af indholdet forudsættes finansieret af licensen €" men alene for dækning af DR€™s udgifter til transmission for visse on-demand-ydelser.

Til nr. 4 (§ 16, stk. 1)

Den foreslåede ændrede formulering af radio- og fjernsynslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. punktum, om sammensætningen af DR€™s bestyrelse har til formål at gennemføre punktet herom i medieaftale 2007-2010. Ændringen betyder, at antallet af medarbejderrepræsentanter med virkning fra 1. januar 2007 øges fra 1 til 2 medarbejdere, og at der skal vælges suppleanter for disse.

Med hensyn til den nærmere begrundelse for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 5 (§ 16, stk. 3)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 sker der med den foreslåede bestemmelse en udvidelse af den kreds af personer, som ikke kan være medlemmer af DR€™s bestyrelse, fra at omfatte medlemmer af Folketinget til at omfatte medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 6 (§ 16, stk. 4)

Som følge af medieaftale 2007-2010 foreslås det som noget nyt, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af DR€™s bestyrelse.

Bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 7 (§ 17, stk. 1)

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de foreslåede ændringer af radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 2 og 3, jf. nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at det i et nyt stk. 2 i § 17, fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af DR€™s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den gældende radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Den foreslåede ændring betyder, at bestyrelsens ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver.

Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over DR€™s programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til, efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes Redaktør, og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.2.

Til nr. 9 (§ 18)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8. Forslaget indebærer, at generaldirektøren ansætter det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen. Det betyder, at bortset fra ansættelse af generaldirektøren, den øvrige direktion og Lytternes og Seernes Redaktør, sker al ansættelse af personale af generaldirektøren.

Bestemmelsens indhold er uændret i forhold til den gældende bestemmelse.

Til nr. 10 (§ 33, stk. 2)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til i tilknytning til programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser ikke længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle sådanne aktiviteter i eget regi, der med ændringen af lovens § 33, stk. 2, ikke længere vil være mulige, inden den 1. januar 2011.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.

Til nr. 11 (§ 33, stk. 3)

Det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fremover alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område.

Ved »finansiel deltagelse« forstås det direkte kapitalindskud, som deltageren har indskudt i selskabet. Begrebet omfatter således ikke tilskud, gaver, lån eller garantiforpligtelser. Ved »ledelsesmæssig deltagelse« forstås, at den pågældende deltager har repræsention i selskabets ledelsesorgan (bestyrelsen).

Forslaget betyder som nævnt i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.2, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet selskaber eller har ejer­andele i associerede selskaber, der driver anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, skal foretage en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser ikke længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle eksisterende selskaber eller ejerandele i associerede selskaber, der driver anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, inden den 1. januar 2011.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.

Til nr. 12 (§ 36, stk. 2)

Det foreslås i bestemmelsen, at medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed. Der vil herved gælde samme begrænsninger i adgangen til at være medlem af bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, som der gælder for så vidt angår bestyrelsen for DR.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 13 (§ 39, stk. 1)

Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet udvides med 1 medlem udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Formålet med udpegningen af dette medlem er at styrke dialogen og tilsynet med public service-virksomhederne. Da medlemmet repræsenterer lytternes og seernes interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af medlemmer til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.

Til nr. 14 (§ 39, stk. 3)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det, at den gældende bestemmelse om, at kulturministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed, ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

Til nr. 15 (§ 40, stk. 3)

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at DR skal lade nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, gennemgå en intern prøve (»værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. De nærmere retningslinier for gennemførelse af den såkaldte værditest forventes fastsat i den kommende public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR for perioden 2007-2010.

Det fremgår endvidere af medieaftale 2007-2010, at de foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf skal forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes. Der henvises herom i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.

I henhold til lovens § 40, stk. 2 afgiver Radio- og tv-nævnet udtalelse om radio- og fjernsynsforetagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 40, har til formål at gennemføre punktet i medieaftale 2007-2010 om, at Radio- og tv-nævnet skal afgive en udtalelse om den værditest, som DR skal gennemføre inden iværksættelse af nye public service-tjenester. Dette foreslås gennemført ved at tilvejebringe en hjemmel til, at Radio- og tv-nævnet, udover i henhold til lovens § 40, stk. 2, at afgive udtalelse om public service-redegørelserne, endvidere afgiver udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i public service-kontrakterne, tilladelser eller lignende.

Den foreslåede formulering af stk. 3 giver således også mulighed for, at det i public service-kontrakterne, tilladelserne eller lignende, kan fastsættes, at Radio- og tv-nævnet skal afgive udtalelse om andre spørgsmål end værditests.

Det er hensigten ved en kommende revision af bekendtgørelsen om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet at fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med udtalelser om henholdsvis public service-redegørelser og om udtalelser afgivet i henhold til den foreslåede nye § 40, stk. 3.

De nuværende stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Der henvises til indholdet af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

Til nr. 16 og 17 (§ 43)

Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2-4, hvori der er fastsat visse betingelser forbundet med tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, ophæves.

Der er imidlertid i praksis tale om en redaktionel ændring, idet det, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at de pågældende regler, sammen med nogle tilsvarende regler om Public Service-Puljen, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, indsættes i lovens afsluttende afsnit, som indeholder generelle bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 18 (§ 44)

Bestemmelsen angiver, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer.

Bestemmelsens nr. 4 fastslår, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer i henhold til lovens § 79 om afgrænsning af sponsorering af programmer, § 80 om identifikation af sponsorerede programmer, § 83 om hvilke virksomheder m.v., der ikke kan sponsorere, og § 84 om hvilke programtyper der ikke må sponsoreres.

Der er, med den foreslåede formulering, tale om en præcisering af Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende sponsor og sponsorerede programmer, således at det nu direkte i loven kommer til at fremgå, at Radio- og tv-nævnet også træffer afgørelse i sager om lovens § 81, hvorefter indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.

Til nr. 19 og 20 (Overskrift til kapitel 10, §§ 69 og 69 a)

I medieaftale 2007-2010 er det med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder besluttet at afskaffe den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 og erstatte den med en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

På den baggrund foreslås det at ændre overskriften til kapitel 10 fra »Radio- og fjernsynslicens« til »Licens«.

Med henblik på tilvejebringelse af et retsgrundlag vedrørende en medielicens og en radiolicens foreslås endvidere en ændret affattelse af lovens § 69.

Vedrørende omlægning af licenssystemet henvises i øvrigt i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.

Til § 69

Til stk. 1

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal betale medielicens.

Den foreslåede bestemmelse fastslår alene, at der for de pågældende apparater skal betales medielicens. Spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1339 af 15. december 2005 om radio- og fjernsynslicens. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at betalingspligten påhviler indehaveren, uanset om apparatet er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve, og at betalingsforpligtelsen, hvis brugeren er en anden end indehaveren, påhviler brugeren. Det er ikke hensigten at foretage ændringer på dette punkt.

Med hensyn til hvilke apparater, der er omfattet af bestemmelsen, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til stk. 2

I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der for apparater, der alene kan modtage og gengive radioprogrammer der er udsendt til almenheden, skal betales radiolicens.

Om anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse bemærkes, at den omfatter apparater, som ikke kan modtage billedprogrammer, men derimod lydprogrammer. Det forhold, at apparatet tillige kan benyttes til andre formål end at modtage lydprogrammer såsom alarm m.v., bringer det ikke uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Vedrørende spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler, henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 69, stk. 1.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, 1. punktum, hvorefter størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er med enkelte redaktionelle justeringer en videreførelse af den gældende § 69, stk. 2, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).

Om bestemmelsens anvendelsesområde bemærkes, at denne skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 26, hvorefter bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentselskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere er enkeltmandsvirksomheder omfattet for så vidt disse navnlig med hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de øvrige nævnte selskaber.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 3, hvorefter kulturministeren efter forhandling med socialministeren kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til § 69 a

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, 2. punktum, hvorefter afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

Det bemærkes dog, at der i overensstemmelse med indholdet af medieaftale 2007-2010 ikke længere er tale om afgifter, men derimod om henholdsvis medielicens og radiolicens.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 4, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den nugældende § 69, stk. 5, hvorefter rykkergebyrer højst kan udgøre 200 kr.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 6, hvorefter DR efter regler fastsat af kulturministeren kan indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 7, hvorefter reglen i lovens § 17, stk. 4 om, at DR€™s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, finder tilsvarende anvendelse for DR€™s afgørelser vedrørende opkrævning af licens.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til nr. 21 (§ 70)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 og den heraf følgende ændring af lovens § 69 og § 69 a om medielicens foreslås en tilpasning af lovens § 70. Den foreslåede justering består i at ændre den gældende formulering om, at indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager skal give DR meddelelse om opstillingen af apparatet til, at indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer, skal give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet. Baggrunden for den foreslåede justering er, at der med indførelsen af medielicens jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, hvorefter også håndholdte enheder er omfattet af licensforpligtelsen, ikke meningsfuldt kan tales om opstilling af apparatet. Istedet foreslås det, at der skal gives meddelelsen om ihændehavelsen af apparatet.

Til nr. 22 (§ 92 a)

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den hidtidige § 43, stk. 2-4, som fastsætter de betingelser, som er knyttet til udbetaling af tilskud til lokal programvirksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven. Samtidig hermed foreslås det, at disse regler også skal finde anvendelse for så vidt angår tilskud til produktion m.v. af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre fjernsynskanaler end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

I bestemmelsen foreslås det således, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43. Det foreslås videre, at Det Danske Filminstitut og Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang samt at afgivne tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller gennemfører den forudsatte aktivitet, og at udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Til § 2

Lov om leje

Til nr. 1 (§ 46 c, stk. 2)

De såkaldte »must carry«-regler i § 6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indebærer en forpligtelse for udlejere til efter nærmere regler at fordele bestemte programmer i eksisterende fællesantenneanlæg. Der er ikke i de gældende regler taget udtrykkeligt stilling til, om og i givet fald hvorledes de udgifter, som følger af den lovpligtige ændring af antenneanlægget, kan indregnes i antennebidraget.

For at afklare dette forhold foreslås, at udlejerens ret til at opkræve dækning for rimelige udgifter, som følge af forbedring af antenneanlægget eller anlæg til forsyning med elektroniske kommunikationstjenester, ikke beror på aftale med lejeren, når det i henhold til anden lovgivning påhviler udlejeren at foretage forbedringen. Den foreslåede bestemmelse er således en undtagelse til hovedreglen om, at udlejerens mulighed for at opkræve betaling hos lejerne til dækning af forbedringsudgifter til de nævnte anlæg beror på aftale mellem parterne.

Det beløb, som udlejeren kan medtage i antennebidraget som følge af forbedringen, skal opgøres i overensstemmelse med lejelovens almindelige regler om beregning af lejeforhøjelse som følge af forbedringer.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

I henhold til det foreslåede stk. 2 foreslås det dog, at bestemmelsen om, at medlemmer af kommunalbestyrelser ikke tillige kan være medlemmer af DR€™s bestyrelse, først træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 3

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der etableres en Public Service-Pulje. I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 er det anført, at ordningen, inden den iværksættes, skal godkendes af Europa-Kommissionen. En sådan godkendelse skal ske via en notificationsprocedure. Da tidshorisonten for en sådan procedure kan variere, foreslås det derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Til § 4

Det foreslås i lovforslagets § 4 at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011.

Baggrunden for overgangsordningen er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle de aktiviteter, som med ændringerne af lovens § 33, stk. 2 og 3, ikke længere vil være mulige.

Der kan således være tale om afvikling af selskaber oprettet af de regionale TV 2-virksomheder eller de regionale TV 2-virksomheders ejerandele i associerede selskaber samt aktiviteter i eget regi.