B 55 Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2006-07
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2006

Fremsat: 05-12-2006

Beslutningsforslag som fremsat

20061_b55_som_fremsat (html)

B 55 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte.

Fremsat den 5. december 2006 af Kristen Touborg (SF), Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF), Mette Gjerskov (S), Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte

 

Folketinget pålægger regeringen i fornødent omfang at benytte sig af ordningen med frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte til at fremskaffe den nødvendige finansiering til forbedringer af landdistrikterne, herunder til miljøet, naturen, økologisk landbrug og bosætning i landdistrikterne.

Bemærkninger til forslaget

EU forventes i december at vedtage en forordning, der giver mulighed for frivillig modulation, hvilket indebærer, at det enkelte medlemsland kan vælge at bruge op til 20 pct. af den direkte landbrugsstøtte til andre formål end indkomststøtte til den enkelte landmand.

For Danmark drejer det sig i alt om ca. 5,6 mia. kr. i perioden 2007-2010. Det er et meget stort beløb, som giver muligheder for store forbedringer for landdistrikterne, miljøet, naturen, det økologiske landbrug, og som kan give et bidrag til reduktion af det danske udslip af drivhusgasser gennem satsning på vedvarende energi.

Blandt andet er der brug for meget store beløb, hvis Danmark skal leve op til EU€™s vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet. Danmark er samtidig ganske langt fra at leve op til Kyotoforpligtelserne. Det er meget svært at se, hvor regeringen vil skaffe penge fra til at løse disse opgaver, hvis ikke muligheden for frivillig modulation benyttes.

Samtidig vil det være at svigte landdistrikterne, hvis ikke muligheden for frivillig modulation benyttes. Landdistrikterne har brug for aktiv hjælp til at skabe nye arbejdspladser og har ikke brug for passiv støtte til det gamle landbrugserhverv. Investeringer i vedvarende energi, grøn turisme, økologi, forædling af fødevarer, bredbånd m.v. kan alt sammen bidrage til at skabe mere liv på landet.

Alligevel har regeringen bøjet sig for Landbrugsrådets krav om, at pengene fortsat skal udbetales i direkte landbrugsstøtte, hvilket indebærer, at et landbrug i gennemsnit får udbetalt 140.000 kr. i direkte støtte. Eftersom det samlede antal landbrug omfatter mange deltids- og fritidslandbrug, får et heltidslandbrug et langt større beløb, som langt overstiger andre former for passiv hjælp i dette land. Det er svært at tro andet, end at det skyldes det største regeringspartis tætte forbindelser til landbruget.

Det kan i hvert fald ikke være af hensyn til landbrugets konkurrenceevne. Fødevareministeren har i svar på spørgsmål nr. S 5396 af 8. juni 2006, folketingsåret 2005-06, oplyst, at den direkte landbrugsstøtte »ikke eller kun i minimalt omfang er konkurrenceforvridende«. Ellers ville den i øvrigt også være i strid med WTO€™s regler.

Den frivillige modulation kunne være det, der får udviklingen til at gå i den rigtige retning. Ifølge forslaget fra EU vil op til 20 pct. af den direkte landbrugsstøtte kunne omdirigeres til et andet formål i landdistrikterne. Dette forslag er i tråd med den øvrige EU-politik, hvad angår landdistrikterne. Siden først i 1990€™erne har man stadig mere ihærdigt fokuseret på udvikling i landdistrikterne til forskel fra den tilvænnede landbrugsstøtte. Det må forudses, at tendensen fortsætter. Bag EU€™s ønske om udvikling i landdistrikterne ligger hensigten om at udnytte og benytte alle regioner i hvert enkelt land. Det allervigtigste er dog regeringens politiske holdning til landdistrikternes fremtidige anvendelse og nytte for nationen.

Mange beboere i landdistrikterne er interesserede i, at vedvarende energi på en gang bliver en indtægtskilde og en hjælp til at klare miljøkravene. Det kræver dog regeringens politiske og lovgivningsmæssige opbakning. Spørgsmålet er, om ikke den frivillige modulation kunne gøre en virkelig stor forskel på dette felt til gavn for miljøet, beskæftigelsen og landet.

Såfremt den frivillige modulation benyttes, vil det indebære, at ingen eller kun meget få landbrug vil blive sløjfet som produktionslandbrug. Jordpriserne vil falde, hvilket er en klar fordel, fordi jordpriserne i dag er skruet op i et urealistisk højt leje. De høje jordpriser er en af hovedårsagerne til, at det er meget vanskeligt for de unge at etablere sig i landbruget.

Der har været argumenteret med, at det ville være bedre, hvis hele EU besluttede at nedsætte landbrugsstøtten. Hvis det er et ønske at reducere EU€™s landbrugsstøtte, så er den konkrete mulighed her. Jo flere lande, der benytter sig af frivillig modulation, jo flere lande vil være fristede til at følge efter. Det er en pragmatisk måde at få omprioriteret nogle af de mange landbrugsstøttepenge på, som EU€™s borgere og naturen får alt for lidt ud af i dag.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte.

(Beslutningsforslag nr. B 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.