Spm. nr. US 18

Lene Jensen (S):
Som opfølgning på den diskussion, der har været, vil jeg sige, at hvis jeg havde været videnskabsminister, havde jeg sagt et eller andet i retning af: Uanset hvordan der bliver brugt forskningspenge her i landet, går man gennem Det Strategiske Forskningsråd, når det er temabaseret forskning. Så kan man jo tænke, hvad man vil, når ministeren ikke får sagt meget klart, at det er sådan, det forholder sig.
     Jeg vil gerne spørge til noget andet, som har med finansloven at gøre, og som i øvrigt også ligger uden for det forskningsrådgivende system, nemlig Højteknologifonden.
     Når jeg læser den aftale, regeringen har lavet med Dansk Folkeparti på forskningsområdet, kan jeg konstatere, at de eneste nye store beløb, der er at finde, er dem, der handler om Højteknologifonden. I år har det været noget med 3 mia. kr., og det er 2 mia. kr. til næste år. Jeg vil gerne høre:
Hvor mange penge er der egentlig i den fond lige nu, og hvor kommer de fra?

Sidste år blev der placeret 3 mia. kr. i Højteknologifonden. Der kom 1 mia. kr. ekstra, så det blev 3 i stedet for 2, for
i den oprindelige aftale stod der jo, at det skulle være 2 mia. kr. pr. år. Dertil er så kommet 2 mia. kr. i år, og det ligger i hele planen, at vi frem til 2012 skal tilføre mindst
2 mia. kr. pr. år. Det er altså målsætningen. Afkastet af dette beløb skal så tilføres forskningen i en konstruktion med en meget, meget selvstændig bestyrelse, som kan tage beslutninger uafhængigt af Folketing og regering. Bestyrelsen har hr. Jørgen Mads Clausen som formand, og da den i går gjorde boet op efter den første ansøgningsrunde, viste det sig, at der var ganske mange ansøgere.

     Det er klart, at det selvfølgelig er glædeligt for regeringen set i lyset af, at de største kritikere af Højteknologifonden i sin tid var meget betænkelige ved, om der kom tilstrækkeligt med kvalificerede projekter til Højteknologifonden. Vi kan roligt fastslå i dag, at det er der kommet. Der er kommet interessante og relevante forslag, som også opfylder det krav, som jeg ved at fru Lene Jensen og jeg er enige om, nemlig at de skal dække både små og mellemstore virksomheder og skal have en meget stor regional spredning. Jeg synes, det er en særdeles tilfredsstillende situation, vi er kommet i.
     Som sagt er der 5 mia. kr. i fonden nu, og der er et afkast på 200 mio. kr. til fordeling her og nu.

Det er fint nok med en reklamefilm for Højteknologifonden, og den under jeg gerne ministeren at få lejlighed til at fremvise.
     Men jeg synes bare, ministeren skulle overveje at svare på det, jeg spørger om, nemlig: De penge, der skal stå i Højteknologifonden, hvor kommer de fra? For er det ikke sådan, at der rent faktisk ikke er nogen fond? Det, det handler om, er jo, at man flytter nogle midler rundt på en måde, som er enormt svær at gennemskue.
     Hvis man læser finanslovaftalen, redegøres der for, hvordan omkring 400 mio. kr. skal komme fra de 2 mia. kr., der skal erlægges næste år, og at de resterende 1,6 mia. kr. vil blive tilvejebragt gennem engangsindtægter fra bl.a. omlægning af statslige aktiver, herunder salg af aktiver i forbindelse med privatiseringer, og nettokapitaloverførsler. Hvad er der blevet solgt, som er tikket ind på kontoen med de
3 mia. kr. for i år? Og hvad er det, der skal sælges for de 1,6 mia. kr., som mangler til næste år?

Dengang hele konstruktionen blev planlagt, gik den på nordsøolien, og derfor blev den formuleret som salg af statslige aktiver. Det blev fastholdt, da konstruktionen blev udarbejdet, men for at være sikker på, at der fra dag et var midler i fonden, blev konstruktionen - som det fremgår af aftalen om Højteknologifonden, som også er behandlet her i Folketinget - at det på de årlige finanslove sikres, at der tilføres mindst 2 mia. kr. De tilvejebringes via finanslovforhandlingerne, som det også er beskrevet i selve aftalen.
     Det er klart, at i øjeblikket, hvor der ikke sker salg af statslige aktiver, kan der ikke henføres noget direkte fra disse aktiver, men i det øjeblik, der sker noget, vil der givetvis blive udlignet. Men det er sådan - som det også fremgår af aftalen - at det er gennem finanslovforhandlingerne, midlerne fremskaffes, og der er sikret mindst 2 mia. kr. om året.

Jamen så må jeg inspirere ministeren med hensyn til, hvor pengene kan komme fra. Er det nogle, man har snuppet af kassen? Lad os bare tage de 3 mia. kr., som angiveligt allerede ligger i fonden. Er det nogle, der er snuppet af kassen, eller har man solgt noget, som vi ikke har hørt om, eller hvad går det ud på?
     Det, jeg fisker efter, er, om der i virkeligheden ikke bare er en tale om en enormt underlig konstruktion, hvor man politisk fastsætter, at nogle af de penge, der er i systemet, fordi man har et gigantisk overskud på de offentlige budgetter, skal give et politisk fastsat afkast, som man kan kanalisere ud til erhvervsrettet forskning gennem en fond. Ministeren har ganske rigtigt redegjort for, at bestyrelsen består af meget kompetente mennesker, men det er jo ikke mennesker, der i øvrigt er en del af det forskningsrådgivningssystem, som vi er enige om er så glimrende.
     Jeg synes, det er noget mystifistisk, og jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke bare svarer: Vi har tænkt os at sælge det og det, og det går i kassen - eller svarer: Vi har ikke tænkt os at sælge noget som helst. Vi snupper en del af overskuddet, og så fastsætter vi politisk, hvad det skal bruges til.

Jeg vil gerne prøve at illustrere det ved det, der i mange sammenhænge bliver sammenholdt med Højteknologifonden, nemlig Danmarks Grundforskningsfond. Her skete der rent faktisk det, at man solgte Statsanstalten, og afkastet af det beløb, som blev hensat, bruges til grundforskning.
     Den samme idé var grundlaget for Højteknologifonden, sådan som jeg forsøgte at beskrive i den første besvarelse. Men da der ikke umiddelbart var statslige aktiver, som kunne sælges, prioriterede regeringen højt, at der blev mulighed for at komme i gang med Højteknologifonden, og derfor blev det den konstruktion, som fru Lene Jensen nu fokuserer på. Man hensætter altså et beløb, men det er ikke således, at det er et fast beløb som f.eks. ved salget af Statsanstalten. Man hensætter et beløb, tager afkastet af det og giver afkastet til Højteknologifondens bestyrelse.

     Når så fru Lene Jensen spørger, hvad det er for nogle statslige aktiver, man vil sælge, og hvad det lige præcis er, man ønsker der skal tilføres denne her fond, så vil jeg sige, at det vil jeg ikke være i stand til at svare på i dag. Måske vil finansministeren være i stand til det. Men det er noget, som ligger på finansministerens bord, og som selvfølgelig afhænger af de muligheder, der dukker op, når man vil sælge nogle af de aktiver, som jo både nu og også i debatterne tidligere på året har været fremme som eksempler på, at der skulle sælges, og som ville give staten en engangsindtægt.

Sidste spørgsmål til fru Lene Jensen.

Jeg kan sagtens tilgive ministeren, at han ikke kan redegøre for, hvordan de 1,6 mia. kr., der skal findes næste år, skal findes ved salg af aktiver og den slags ting. Vi har forsøgt os med finansministeren, men det kom der heller ikke rigtig noget ud af, da vi havde ham i Finansudvalget vedrørende det samme spørgsmål.
     Det, jeg til gengæld ikke kan forstå, er, hvis der ikke kan redegøres for, hvor de 3 mia. kr., som angiveligt allerede skulle være i fonden, kommer fra.
     Det, der står tilbage, er for mig en mystifistisk konstruktion, som har en historisk forklaring, som dog ikke er mere end halvandet år gammelt, som ikke helt holdt, og derfor gør man noget andet og hensætter nogle midler. Jamen det er jo ikke nogen fond. Grundforskningsfonden er en fond med penge i, som giver et afkast, hvor man både bruger af kapitalen og af afkastet, men det her er noget fluff.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke kan redegøre mere præcist for, hvad det har af konsekvenser andre steder i systemet, når man siger 2 mia. kr., 3 mia. kr., 16 mia. kr., som flyver gennem luften. Og alligevel bliver det ikke til ret meget, når det skal deles ud til forskning. Det er sådan set bare det, der er min pointe, og jeg må konstatere, at jeg ikke helt kan få svar på mit spørgsmål, men det forstår jeg sådan set også godt.

Jeg ved ikke, om det er noget fluff. Jeg ved bare, at det jo ikke er sådan, at konstruktionen er en dyb hemmelighed, for der er en aftale, og lovforslaget om Højteknologifonden er gået igennem Folketinget ved tre behandlinger, og der er svaret på en række spørgsmål osv. Så derfor synes jeg ikke, at det er helt rimeligt at fremstille det som noget fluff.
     Til gengæld vil jeg sige, at det, der er det helt afgørende både for Højteknologifonden og for det danske samfund, det danske erhvervsliv, de, der gerne skulle nyde godt af Højteknologifonden som instrument, er, at der tilføres de penge til fonden, som vi har lovet, og som vi har en aftale om. Og det sker.
     Derfor kan vi også glæde os over, at der i går kom en række rigtig gode ansøgere til fonden, og jeg har fortsat meget store forventninger til, at den fond vil bidrage til det, vi lige akkurat har et behov for, nemlig et hurtigtarbejdende instrument, der kan sikre, at gode ideer kan blive ført ud i livet så hurtigt som overhovedet muligt.

Hermed sluttede spørgsmålet

Den sidste spørger i dag er hr. Magnus Heunicke, værsgo.