Spm. nr. US 17

Holger K. Nielsen (SF):
Det er i forlængelse af hr. Morten Homanns spørgsmål.
     Jeg må sige, at mine ører var ved at falde af, da jeg hørte videnskabsministeren fralægge sig ansvaret for det her. Det kan han simpelt hen ikke. Det er forskning, som er kommet ind i finansloven, og det er naturligvis noget, som forskningsministeren har ansvaret for.
     Jeg vil godt starte med at spørge: Kender ministeren, bortset fra det, der tidligere er lavet af Dansk Folkeparti, fortilfælde, hvor tidligere regeringers finanslovpartnere på baggrund af personlige idiosynkrasier laver politisk styret forskning efter rent sovjetisk forbillede?

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke fralægger mig ansvaret. Jeg er bare så ærlig, at jeg siger, at forskellige omstændigheder gør, at siden vi indgik forliget i går morges, har der ikke været mulighed for at komme længere ind i substansen. Derfor henviser jeg til, som der ganske rigtigt står, at der skal foregå en drøftelse mellem parterne, og den har ikke fundet sted endnu. Det var såmænd bare det, jeg sagde.
     Med hensyn til om der er foregået noget tidligere: Nej, men det er således - det fører også tilbage til hr. Morten Homanns spørgsmål - at jeg gerne vil sige, at jeg meget og oprigtigt respekterer den aftale, vi har lavet om forskningsrådsloven, som SF også er en del af, og hvor vi har skabt kvalitetssikring ved, at det kommer ud i forskningsrådene. Det skal der ikke herske tvivl om, og derfor har jeg også understreget, at afsnittet står i relation til selve forskningspengene i finanslovaftalen, som vi har omtalt tidligere.

Det er jo fuldstændig irrelevant at komme med den betragtning. Det er forskning og forskningspolitik, det handler om her, og ministeren kan kun henvise til aftalen, men jeg kan henvise til dagens avis. Her kan man jo se, at hr. Jesper Langballe - som netop er den, der har fået det her igennem, kan jeg forstå - helt tydeligt siger, at han er utilfreds med konklusionerne i den DIIS-rapport om den kolde krig, der kom her i sommer. Han er utilfreds med konklusionerne, fordi de er anderledes, end han havde forventet, og hvad gør man så? Så skal man have en ny rapport, der kan levere de konklusioner, hr. Jesper Langballe gerne vil have.

     For lige at gentage hr. Morten Homanns spørgsmål: Hvor mange gange skal man have de bevillinger? Hvis det nu viser sig, at den undersøgelse, man har sat i gang, også kommer til nogle forkerte konklusioner, skal man så have en ny sum penge? Og hvis den også kommer til de forkerte konklusioner, skal man så igen have en ny sum penge? Hvornår stopper det vanvid, hvor Dansk Folkepartis medlemmer kan lave den form for regulering af dansk forskning?

Jeg har desværre ikke nogen som helst mulighed for at forudsige finanslovaftalerne for 2007, 2008, 2009 osv., så det har jeg ingen mulighed for at svare på.

Jeg spørger ministeren om den aftale, som Dansk Folkeparti har fået igennem, og som har en række vidtgående konsekvenser for den frie forskning her i landet. Jeg har ikke fået svar på noget som helst, og hr. Morten Homann har heller ikke fået svar på noget som helst.
     Er der nogen fortilfælde af den form for sovjetisk styring af forskningen, hvor nogle folketingsmedlemmer er sure på nogle enkelte forskere og utilfredse med et forskningsresultat og shanghajer regeringen til at gennemføre særskilte projekter i den tro, at de giver et andet resultat end det, uafhængige forskere er kommet frem til? Ministeren er dog minister for et område, og kan han ikke se, at det er det rene vanvid at lave en forskningspolitik, der styres af hr. Jesper Langballes modvilje mod enkeltpersoner og enkeltkonklusioner?

Jeg kan kun gentage, hvad jeg har sagt: Jeg kan forholde mig til teksten, som er dækkende for 3 år, som der også står i aftalen, og selve udmøntningen vil ske efterfølgende i en drøftelse mellem de parter, som har taget ansvaret for finansloven. Det er faktisk sådan, det forholder sig, og derfor har jeg svært ved at tilføje yderligere.

Et sidste spørgsmål.

Så kan jeg bare konkludere, at vi har en forskningsminister, der ikke har nogen holdning til noget som helst, der ikke har nogen mening om noget som helst, og som ikke har styr på noget som helst. Det synes jeg ærlig talt er ret forstemmende, må jeg sige.

Der er vist ikke nogen som helst, der er i tvivl om min holdning til forskningen og mine ønsker til, hvordan og hvorledes vi skal drive forskning i dette Derfor har jeg indgået et forlig med alle Folketingets partier, også SF, om, hvordan og hvorledes vi skal omsætte milliarder af kroner i de danske forskningsinstitutioner, og derfor er det jo en ganske, ganske urimelig påstand.
     Hr. Holger K. Nielsen kan køre frem med disse 10 mio. kr. over for de mange milliarder i lige så lang tid, han vil. Men det er ikke ensbetydende med, at hr. Holger K. Nielsen kan tillade sig at sige, at jeg ikke har nogen holdning til eller nogen ønsker om, hvorledes forskningen skal håndteres her i landet. Det har jeg meget klare ønsker om, og det fremgår også meget klart af de aftaler, der er lavet på forskningsområdet i Videnskabsministeriets regi. Det kan jeg forsikre hr. Holger K. Nielsen om.

Hermed sluttede spørgsmålet.