Spm. nr. S 3185

9) Til statsministeren af:
Jens Peter Vernersen (S):
»Finder statsministeren, at statsministerens egne opsatte krav til ministrene og deres ægtefæller om oplysningspligt vedrørende økonomiske interesser er fyldestgørende opfyldt, når udviklingsministeren ifølge Ekstra Bladet den 9. marts 2006 ikke har givet oplysninger om sin ægtefælles interesser
i flere østeuropæiske svinefarme, og hvilke initiativer vil statsministeren tage i den anledning?«

Som en del af regeringsgrundlaget kan man jo læse, at ministre skal give oplysninger om deres personlige og økonomiske interesser. Det var med i det sidste regeringsgrundlag. Det har nu været fremme her et år efter, at disse regler blev sat op, at det er der så ministre, der rent faktisk ikke gør. Det er jo et helt principielt spørgsmål, også for en statsminister, hvorvidt man kan opsætte sådan et regelsæt og en minister så i øvrigt undlader at reagere helt og fuldt herpå. Derfor har jeg stillet spørgsmålet til statsministeren: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de regler, ministeren selv har sat op, nu også bliver håndhævet af de øvrige ministre? Det er jo sådan set problemet.

Det fremgår af oplysningsskemaet, at der, for så vidt angår ægtefæller, skal oplyses om bl.a. lønnede hverv samt selskabsinteresser, herunder investeringer og andre økonomiske interesser i enkelte virksomheder eller i enkelte brancher.
     Det fremgår også af skemaet, at tvivlsspørgsmål vil kunne rettes til Statsministeriet.
     Udviklingsministeren har over for Statsministeriet rejst spørgsmålet om, hvorvidt der i en situation, hvor ministerens ægtefælle er medejer af og direktør for en virksomhed, ligeledes bør oplyses om denne virksomheds selskabsinteresser
i form af aktier. Statsministeriet har i den forbindelse oplyst, at spørgsmålet ikke er udtrykkeligt reguleret i skemaet. Det er imidlertid Statsministeriets vurdering, at i det omfang der i realiteten ikke kan skelnes mellem ægtefællens personlige interesser og virksomhedens interesser, vil det være bedst stemmende med intentionerne bag oplysningsskemaet, at også virksomhedens selskabsinteresser bliver angivet, og på den baggrund har udviklingsministeren fremsendt et revideret oplysningsskema.

Nu sagde statsministeren, at udviklingsministeren havde rettet henvendelse til ministeriet. Men det er vel rigtigt forstået, at det altså sker her et år, altså et helt år efter, at man har opsat det regelsæt, og det sker altså, efter at sagen kommer frem i Fagbladet 3F og i dagspressen via Ekstra Bladet i øvrigt. Det sker vel først herefter. Det er jo ikke noget, man sådan af egen drift har lagt frem. Og nu har statsministeren jo altså opsat det regelsæt.
     Det, som jo også er lidt interessant, er jo altså at spørge ind til: Hvad er så sanktionerne, hvis ikke man følger regelsættet? For der er jo ikke nogen juridiske sanktioner. Hvad er det så for nogle sanktioner, statsministeren kunne gøre brug af, når ministeren på den måde trodser de regler, der er sat op?
     Jeg mener, at skemaet ligger på Statsministeriets hjemmeside, og det er da vel rimelig klart beskrevet, at det drejer sig om ægtefælles eller samlevers selskabsinteresser. Der er vist ikke så meget at tage fejl af, som statsministeren forsøger at give udtryk for.

Nej, jeg forsøger jo ikke at give udtryk for, at der skulle være så meget at tage fejl af. Hensigten er jo meget klar, nemlig at der skal være fuld åbenhed om de aktieinteresser, der er.
     Skemaet lægger op til de personlige aktieinteresser, der er. Det, der så er spørgsmålet her, er, om den, om jeg så må sige, indirekte aktiebesiddelse, der finder sted, ved at et selskab, som en ministers ægtefælle er medejer af og har en kontrollerende indflydelse over, så også skal med, selv om det ikke er en direkte personlig aktiepost, men er indirekte ejet af et selskab. Og der er det så, vi siger, da nu spørgsmålet er blevet rejst, at der er det altså bedst stemmende med intentionerne bag alt det her, at hvis man dårligt kan skelne mellem selskabets og den personlige interesse, så bliver det hele anført på skemaet.
     Jeg må sige til hr. Jens Peter Vernersen: Det er den slags tvivlsspørgsmål, der kan opstå, og nu er det i hvert fald afklaret. Nu er der en meget klar præcedens, som gør, at jeg ikke tror, at der bliver nogen tvivl om det i fremtiden.

Nej, jeg er sådan set nok også lidt sikker på, at der ikke bliver så meget tvivl om det i fremtiden, det tror jeg at jeg er enig med statsministeren i, for så ville statsministeren være nødt til at drage en eller anden konsekvens, da der jo netop ikke er juridiske sanktioner i det her spørgsmål.
     Men det er da dybt besynderligt, at man kun reagerer på, om det nu kan være rigtigt, når der næsten er gået et år, efter at disse regler bliver sat op via regeringsgrundlaget, hvor man siger, at der skal være åbenhed heromkring.
     Jeg må sige, at i det her konkrete tilfælde er det vel særlig forunderligt, fordi det vel netop var den pågældende ministers reageren for et år siden, der gjorde, at man satte de her regler op. Det var jo netop den minister, som havde problemet i forbindelse med andre spørgsmål derhjemme, så derfor virker det jo dybt forunderligt, at man overhovedet kan få det her problem. Det må statsministeren da også have tænkt.

Allerførst vil jeg lige korrigere en misforståelse, hr. Jens Peter Vernersen gør sig skyldig i. Det er ikke den pågældende ministers eller dennes ægtefælles dispositioner, som har givet anledning til det her regelsæt. Det var planlagt længe, før den sag kom op. Men det er jo bare en misforståelse, jeg gerne vil korrigere.
     Det andet, jeg gerne vil sige, er, at sådan som sagen foreligger oplyst over for mig, rejser udviklingsministeren spørgsmålet her på det tidspunkt, hvor hun bliver bekendt med, at der rejses tvivl om, hvorvidt de pågældende oplysninger burde fremgå af skemaet.

Jens Peter Vernersen (S):
Nu gentager statsministeren det med tidspunktet, hvornår man bliver bekendt med det. Det skal lyde meget tilforladeligt, men man rejser helt åbenbart først problemstillingen og, som der bliver sagt, går i dialog med Statsministeriet, da det bliver fremlagt via Fagbladet 3F og Ekstra Bladet, at man har undladt at give disse helt indlysende oplysninger.
     Det er vel klart, at når man har selskabsinteresser som
i det her tilfælde, skal det oplyses, ellers har det jo ingen mening. Statsministeren forsøger helt åbenbart at gyde lidt olie på vandene, men det må da være et problem for statsministeren, at han har opsat et regelsæt, og at det så i øvrigt ikke bliver fulgt. Statsministeren må da virkelig synes, at det er noget underligt noget med ministrene.

Jeg vil gerne understrege, at regelsættet bliver fulgt, og at udviklingsministeren har indsendt et revideret oplysningsskema. Så reglerne bliver fulgt. Der har så været en tvivl om tolkningen af reglerne. Den tvivl er nu udryddet.
     Jeg er enig med hr. Jens Peter Vernersen i, at hvis der skal være mening med reglerne, skal man ikke, om jeg så må sige, kunne komme uden om dem ved at skyde et selskab ind mellem personen og aktiebesiddelsen. Jeg vil gerne for en ordens skyld understrege, at det absolut heller ikke er min opfattelse, at det er det, der er sket i det her tilfælde.
     Men nu er der i hvert fald rejst et spørgsmål, og der er sket en afklaring, og så tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om indholdet af det regelsæt.

Hermed sluttede spørgsmålet.