Spm. nr. S 2454

3) Til statsministeren af:
Frank Aaen (EL):
»Er statsministeren enig i, at det ikke alene er Jyllands-Postens tegninger, der har udløst protester fra muslimske kredse, herunder at de 11 ambassadører i deres henvendelse den 12. oktober 2005 nævnte flere eksempler på det, de opfatter som en smædekampagne mod islam og muslimer?«

Når jeg tager fat i brevet fra ambassadørerne fra oktober sidste år, er det ikke for igen at ribbe op i diskussionen om, hvorvidt statsministeren dengang burde have taget et møde med dem i stedet for at afslå mødet.
     Det er mere for at gøre opmærksom på, at brevet jo ikke kun handler om tegningerne i Jyllands-Posten, men omtaler, at der er en smædekampagne i den danske offentlighed mod islam og muslimer. Der nævnes som eksempler fru Louise Frevert fra Dansk Folkeparti, kulturminister Brian Mikkelsen med sine udtalelser om krig mod muslimer og så også Jyllands-Postens tegninger. I det her brev, hvor de også advarer om, at der kan komme uroligheder i den muslimske verden, tegner de faktisk et meget bredere billede af, hvad de synes er problemet, og hvad der er årsagen til, at der kan blive uro mellem Danmark og muslimer i stor målestok.
     Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Er det ikke korrekt at kigge på det her problem som mere end nogle tegninger i et dagblad?

Jeg er fuldstændig enig med hr. Frank Aaen i, at den her sag nu handler om meget andet og meget mere end tegninger i et dagblad. Det er rimeligt at antage, at det er langt de færreste af dem, vi i øjeblikket ser demonstrere rundtomkring og brænde flag af og brænde billeder af, angribe ambassader og stikke ild til ambassader, der overhovedet nogen sinde har set de tegninger. Det viser jo alt om, at det her er gået langt ud over tegningerne.
     Det er spørgsmål, der har langt større rækkevidde, bl.a. er det en sag, som er blevet så anspændt, som den er, fordi der er nogle, der decideret har spredt misinformation om situationen her i Danmark.
     Dertil kommer, at der også er nogle ekstremistiske kræfter, der nu prøver at udnytte den her situation i en række muslimske lande til at fremme deres egen dagsorden; der er andre, som prøver at misbruge den her situation til at dække over interne stridigheder i de pågældende lande.
     Så jeg er fuldstændig enig med hr. Frank Aaen i, at den dagsorden her er meget bredere, og at det ikke længere handler om de tolv tegninger.

Jeg er helt enig i det, statsministeren lige har sagt, og samtidig må jeg konstatere, at det var et svar udenom. For det, jeg spurgte til, var de problemer, vi også har i Danmark, og som jo er udsprunget af den sag, vi nu også har fået internationalt, nemlig at der er muslimer i Danmark, der på mange måder føler sig dårligt behandlet gennem lovgivningen, udlændingediskussionen og hadske angreb fra forskellige højtstående danske politikere, herunder en minister. Det er altså forkert, hvis statsministeren i forhold til den danske debat alene fokuserer på tegninger.
     Man er nødt til at tage stilling til og forholde sig til, om ikke det her har noget at gøre generelt med den måde, vi har debatteret udlændinge på i Danmark i en lang periode.

Jeg går ud fra, at hr. Frank Aaen er enig med mig. Jeg havde nær sagt, at uanset, hvad hr. Frank Aaen så måtte mene årsagen er, så er der intet - intet - der kan berettige voldelige angreb på mennesker eller på ambassader eller andre af de typer uroligheder, som vi har set, og som nu ulykkeligvis også har som afledet konsekvens, at der oven i købet går menneskeliv tabt.
     Jeg går ud fra, at hr. Frank Aaen er enig med mig i, at intet af det, som hr. Frank Aaen nu prøver at dreje det over på, kan berettige sådanne voldelige reaktioner.

Igen er jeg i den ejendommelige situation, at jeg må erklære mig fuldstændig enig i det, statsministeren lige har sagt, og samtidig notere, at statsministeren ikke har svaret på det, jeg har spurgt om.
     I dag i aviserne siger statsministerens tidligere partiformand Uffe Ellemann-Jensen, at chefredaktøren for Jyllands-Posten bør gå af. Det vil jeg ikke forholde mig til som politiker, for det synes jeg ikke vi skal blande os i. Men Uffe Ellemann-Jensen siger også i samme artikel, at det her jo drejer sig om, at mennesker har følt sig krænket, og at det her også drejer sig om - det er i forlængelse af noget af den ammunition, statsministeren lige har brugt - at selv om andre krænker en, og det er jo det, vi desværre ser i fjernsynet, f.eks. afbrændinger, som mange må blive krænket af så berettiger det ikke til, at man selv krænker andre. Jeg er nemlig helt enig i, at det, at andre gør noget forkert, ikke berettiger mig selv til at gøre noget forkert. Er det i den forbindelse ikke på tide, at statsministeren tager fat i fru Pia Kjærsgaard og siger, at uanset hvad der foregår i den muslimske verden, som vi ikke kan lide, og som jo kun udføres af et mindretal, berettiger det ikke udtalelser herhjemme om, at muslimer er frø af ugræs, der er føget over vores hegn, altså at man sammenligner muslimer med de tyske soldater, der besatte Danmark under anden verdenskrig, eller udsagn om, at vi ønsker at få sendt muslimer, vi ikke kan lide, ud af landet?

Jeg vil overhovedet ikke forholde mig til hr. Frank Aaens udlægning af andres ytringer i den offentlige debat. Det må stå fuldstændig for hr. Frank Aaens egen regning.
     Jeg vil blot appellere til, at alle - det gælder alle sider af det politiske spektrum - nu bidrager til, at vi finder en løsning på det her spørgsmål og ikke medvirker til at vanskeliggøre det. Jeg vil sige, at generelt så har vi en god tradition i Danmark for, at vi har en meget vidtgående ytringsfrihed. Det er faktisk en del af vores debatkultur her
i landet, at vi plejer at kunne sige tingene lige ud, uden at nogen føler sig hverken fornærmede over eller krænkede af det. Den tradition håber jeg vi kan fortsætte med, samtidig med at vi viser den respekt, som vi selvfølgelig altid bør vise, over for menneskers religiøse følelser.

Der er to medspørgere nu, den første er hr. Rune Lund, den næste hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er meget enig med statsministeren i, at det her jo handler om at finde løsninger på de nuværende problemer. Men når man står og skal diskutere, hvad for nogle løsninger det så er, man skal gribe fat i, ville det jo være meget naturligt at gribe fat i den hetz mod indvandrere og flygtninge, som kører i øjeblikket, som har kørt i mange år, og som kører i form af det samarbejde, der eksisterer i dag mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
     Det ville være meget naturligt at tage fat i noget som den ulovlige Irakkrig, som regeringen også sammen med Dansk Folkeparti, det snævrest mulige flertal, gik ind i i Mellemøsten.
     Hvis vi skal diskutere løsninger på problemerne, ville det så ikke være en god idé at inddrage nogle af alle de fejl, som regeringen har lavet specielt vedrørende flygtninge/indvandrerpolitikken og specielt i forbindelse med den ulovlige oliekrig i Irak?

Det, hr. Rune Lund siger her, giver mig ikke anledning til at føje noget til, hvad jeg allerede har svaret.

Det synes jeg ellers kunne være interessant, hvis statsministeren gjorde det, fordi det jo netop er nogle af de her ting, som indgik i indholdet i det brev, som de 11 ambassadører har fremsendt, netop at se de her tegninger i et bredere perspektiv.
     Nu har jeg f.eks. rejst meget rundtomkring i verden, og det var sådan, at når man havde et dansk flag på sin rygsæk, kom folk hen til en og sagde: Du er fra Danmark, det er godt,
I gør et godt stykke arbejde. Det rygte, som Danmark har haft i mange år, er blevet ødelagt. Det er blevet ødelagt på grund af en fremmedfjendsk flygtningepolitik; det er blevet ødelagt på grund af en hetz mod indvandrere og flygtninge; det er blevet ødelagt på grund af en ulovlig Irakkrig. Det er den virkelighed, vi står i dag i, vil jeg sige til statsministeren. Og derfor synes jeg, at det ville være meget på sin plads, hvis statsministeren også kunne svare mig på, om det ikke var her, man skulle begynde at tage fat - tage fat om ondets rod, om man så må sige.

Hr. Rune Lund kører i ring, og det giver mig kun anledning til at gentage, hvad jeg har sagt. Og jeg har ikke mere at føje til.

Jeg føler til gengæld trang til at tilføje en hel del, når jeg hører Enhedslistens udsendte sekundanter.
     For det første må det jo være alle bekendt, at det, som fru Pia Kjærsgaard har talt om og refereret til som frø af ugræs, netop er Islamisk Trossamfund. Er det ikke fuldstændig
i overensstemmelse med det, som statsministeren også har tilkendegivet i sine tidligere svar til bl.a. hr. Søren Espersen? Når man nu hører Enhedslisten hetze sådan mod Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, kunne jeg også godt tænke mig sådan lidt i det polemiske hjørne at spørge, om statsministeren ikke er enig i, at det formodentlig er temmelig begrænset, hvor mange indbyggere i Thailand og Indonesien og andre steder, der har været inde på Louise Freverts hjemmeside - sådan for nylig i hvert fald. Endelig kommer det, jeg sådan set gerne vil spørge om. Vi kunne jo se SF's formand i går aftes være på Al-Jazeera og bebrejde den danske regering for faktisk hele den her misere. Der vil jeg bare i al stilfærdighed høre statsministeren, om han mener, hvorvidt det, når SF's formand sådan går på Al-Jazeera og siger de ting, som han har sagt, er med til at forværre eller afhjælpe konflikten. Kan statsministeren svare helt kort på det?

Jamen det sidste eksempel, som hr. Morten Messerschmidt her nævner, understreger jo netop behovet for, at vi nu her i Folketinget står sammen om at prøve at løse den her sag, og at vi ikke prøver at bruge den eller måske oven i købet misbruge den til snævre partipolitiske formål, for det tjener kun én interesse, nemlig interessen hos de yderligtgående kredse, som forsøger at hælde benzin på bålet, og som forsøger at finde uenigheder og sprækker i den danske lejr.
     Derfor gentager jeg den opfordring, jeg flere gange er kommet med, om, at vi nu står sammen om at løse den her situation på en ansvarlig måde.

Jeg vil godt endnu en gang understrege, at jeg synes, at det er den helt rigtige taktik, som statsministeren har lagt i den her sag, og jeg har kun rosende ord til overs for den indsats, som statsministeren har ydet.
     Jeg vil så også spørge: Er statsministeren ikke enig i, at det egentlig er en noget besynderlig borgfred, som vi fik på banen fra venstrefløjens side?
     Jeg mener, det er jo ikke mere end godt en uge side, at ordet borgfred var overskrift i alle landets aviser. Dagen efter ser man en tidligere formand og en nuværende formand fra Socialdemokratiet stå og klandre Danmarks statsminister, at der bliver terroriseret, at der bliver hetzet imod Danmark
i Mellemøsten. Og nu har en anden partiformand i går aftes på Al-Jazeera også stået og blameret sig med, at det er den danske regering, der har begået fejl og ikke har holdt møder med, hvem der skulle holdes møder med. Er det ikke en besynderlig form for borgfred? Hvordan, hvis jeg må spørge så personligt, er det egentlig at være statsminister med sådan en opposition, der siger ét om borgfred, men jo i realiteten gør præcis det modsatte?

Jeg tror, jeg vil holde mig til at gentage, hvad jeg sagde før, nemlig at jeg tror, at vi alle sammen som nation er bedst tjent med, at vi nu står sammen om at få det her løst.
     Der siges og skrives meget, men jeg tror altså ikke, vi tjener noget fornuftigt formål ved at begynde at oppiske stemninger i forbindelse med, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver skrevet.
     Jeg tror tværtimod, at vi har en interesse i nu at koncentrere kræfterne om at se fremad og få løst det, vi står over for - i fuld respekt selvfølgelig for den ytringsfrihed, som er en helt afgørende del af det danske samfund.
     Det vil jeg gerne understrege, at det også er et omdrejningspunkt for regeringen i alt det her at finde de løsninger, der skal findes. Men er der én ting, der står fast, er det selvfølgelig, at vi ikke kan gå på kompromis med den ytringsfrihed, der gælder i Danmark.

Jeg skal bare sige, at vi aldrig har tilsluttet os nogen borgfred, det er jo en begrænsning af ytringsfriheden, som vi er imod.
     Så skal jeg sige, at for fjerde gang - og det er vist aldrig sket før - kan jeg starte med at sige, at jeg er enig
i statsministerens udtalelse om, at det gælder om at besinde sig og ikke oppiske til had og om at tænke sig godt om. Når vi ser den kontekst, der er svaret i, kan det jo ikke forstås som andet end en irettesættelse af fru Pia Kjærsgaard, og det er jeg sådan set glad for. Jeg vil bare sige, at det ville være rart, hvis statsministeren ville udtrykke sig i lige så klare vendinger over for en politisk leder, som det jo er lykkedes statsministeren at udtrykke sig i, når det gælder imamer.

Nu synes jeg ærlig talt, at hr. Frank Aaen forsøger at misbruge sagen til partipolitiske formål, og det er jo lige præcis, hvad jeg advarede imod.
     Jeg vil ikke lægge bånd på nogens ytringsfrihed, men jeg appellerer bare til, at vi alle sammen forstår, at vi står i en situation, som altså nu har bevæget sig langt ud over, hvad der var oprindelsen til alt det her, nemlig 12 tegninger
i Jyllands-Posten. Nu er det lige pludselig blevet en international krise, som involverer international storpolitik, og som involverer national politik i en række muslimske lande. I den situation synes jeg faktisk, at det ville tjene det danske samfunds interesse, om vi kunne stå sammen i stedet for at bruge en masse tid på at kævles om udtalelser og skriverier.

Hermed sluttede spørgsmålet.