Spm. nr. S 2295

5) Til økonomi- og erhvervsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Føler ministeren sig tryg ved, at en vedtagelse af Kommissionens forslag til servicedirektivets artikel 14 vil forbyde Danmark at anvende økonomiske test, jf. artikel 14, stk. 5, idet mange danskere således uforvarende vil kunne risikere at lade sig økonomisk involvere i tjenestevirksomheder fra eksempelvis Syd- og Østeuropa med en meget ringe økonomi, administration eller praksis?«

Skriftlig begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2291.

Jeg skal beklage den usikkerhed, som jeg hermed har signaleret, men nu vil jeg holde mig fast og stringent til spørgsmål nr. S 2295, punkt 5 på dagsordenen.
     Tak for svaret. Jeg kan sagtens se ministerens rationale, og det er klart, at det er nødvendigt, at man forsøger at lægge så få hindringer i vejen for, at serviceudbydere kan handle frit på et frit marked. Men er det ikke rigtigt forstået, at der jo er meget store forskelle på de her serviceudbydere rundtomkring i Europa, meget stor forskel i kvaliteten generelt på serviceudbydere i Østeuropa, Sydeuropa, Nordeuropa og Centraleuropa? Det burde efterhånden være evident for enhver.
     Der kan det da være et problem, at man decideret kriminaliserer det forhold, at man gerne vil have sikkerhed for, en validitet for, at de virksomheder, man nu også giver mulighed for at komme ind på det danske marked, rent faktisk har en god ydelse. Det er der vel ikke noget galt i. Det synes EU-retten tilsyneladende.
     Kan ministeren ikke godt se fornuften i, at man sikrer validiteten for de danske forbrugere?

Hr. Morten Messerschmidt og jeg står jo stadig væk og diskuterer en artikel i et direktiv, mens Kommissionen kommer med et helt nyt direktiv.
     Med hensyn til de betragtninger, spørgeren har om, hvad der er omfattet, så er der forliget i Europa-Parlamentet, som Kommissionen endnu ikke har sat spørgsmålstegn ved. Så jeg synes, det er unødvendigt at bruge en masse tid på at diskutere nogle tjenesteydelser, før vi ved, hvor snittet lægges i det servicedirektiv, som der formentlig bliver stor opbakning til, og som det østrigske formandskab signalerede der formentlig vil blive truffet beslutning om inden sommer.
     Jeg synes, vi lige skal vente med at forholde os til, hvad det er for nogle serviceydelser.
     Jeg mener ikke, der er problemer med den bestemmelse, der ligger i det gamle direktiv.

Deraf må man vel kunne forstå, at ministeren så vil kæmpe for, at i det nye direktiv bliver artikel 14 altså overført. Det må jo være sine qua non.
     Altså, man kan vel ikke på den ene side sige, at det her er irrelevant, fordi det er et andet direktiv, men at artiklen er god, og så ikke mene, at den også skal overføres til det nye direktiv. Det må vel ligge implicit.
     Men jeg er da enig med ministeren i, at det er en noget diffus debat, når vi ikke præcis ved, hvad det er, Kommissionen kommer ud med. Derfor vil jeg tillade mig at henholde til de svar med hensyn til aftalen, som ministeren har givet mig på spørgsmål nr. S 2630. Der fremgår det fuldstændig rigtigt, som ministeren også siger, at arbejdsmarkedsforhold ikke vil være omfattet af servicedirektivet. Men hvordan forestiller ministeren sig at det skal kunne lade sig gøre? Jeg mener, det forhold, at man ikke omtaler arbejdsmarkedsforhold i et direktiv, er jo faktisk også en regulering, for der har man også et valg af, hvilke arbejdsmarkedsregler der skal være gældende, hvilke lovvalgsregler der skal være gældende.
     Hvordan præcis vil ministeren sikre, at man ikke får et oprindelseslandsprincip også på det her område, som gør, at vi kan blive udkonkurreret på arbejdsmarkedets miljøregler,
f.eks. af serviceudbydere fra Østeuropa?

Jeg vil blot sige, at af forliget om den tekst, der nu ligger vedtaget i Europa-Parlamentet, ved vi, at der kommer et forslag fra Kommissionen til et nyt direktiv, hvor arbejdsmarkedsforholdene er undtaget, dvs. et direktiv, der ikke kommer til at indeholde aspekter på det her område. Det vil sige, at det er den gældende ret, som vi kender i dag, der bliver kendetegnet.
     Det vil altså sige, at der ikke kommer nogen regulering
i det nye direktiv.

Hr. Morten Messerschmidt for et sidste spørgsmål.

Det har jeg forstået, hr. formand.
     Det er jo netop det, der er problemet, for sagen er, at hvis ikke man regulerer noget, hvis ikke man slår fast, at det skal være nationalstaternes regler på arbejdsmiljøområdet og på lønområdet, som er de gældende, så vil det være udstationeringsdirektivets regler, som vil være det afgørende. Forudsætningen for, at udstationeringsdirektivets regler om hjemlandsprincippet gælder, er, at landene, bl.a. på lønområdet, har en fælles enten ved lov vedtaget eller ved overenskomst vedtaget mindsteløn.

     Hvis ikke det er tilfældet, er man ude af udstationeringsdirektivet, og så kan man alligevel løndumpe, så kan man alligevel presse uden for overenskomsterne. Det er netop det, der er problemet.
     Derfor vil jeg gerne høre et helt klart svar: Hvad agter økonomi- og erhvervsministeren at gøre for at sikre, at man netop ikke falder i den fælde, at man bare tror, at udstationeringsdirektivet kan regulere det hele? Udstationeringsdirektivet sikrer ingenting i forhold til danske overenskomstaftalte lønninger. Hvad agter økonomi- og erhvervsministeren at gøre i det arbejde, der ligger med det nye direktiv, som vi vil se her i den nærmeste fremtid?

Vi har jo netop haft problemer med artikel 23 og 24 i det gamle. Det er det, vi hører der er taget ud, og så sker der ingen regulering.
     Jeg ser frem til, at vi får det endelige forslag, så hr. Morten Messerschmidt og jeg får lidt mere fast grund under fødderne til at diskutere på.

Hermed sluttede spørgsmålet.